Hjælp - Linus gør "udfald" mod et barn?!?!

[PBC]

Nu var det sidste ikke henvendt direkte til dig, Therese, men generelt.

 

men du vil altså blot gå i rette med mig, men ikke selv beskrive hvad hunden tilsyneladende er.

 

en hund som normalt er sød og rar der pludselig laver udfald mod et barn er ustabil i min bog.

[Ascha]

Jeg er heller ikke sikker på, at jeg ser gøen som at lave udfald. Ikke altid. Selvfølgelig kan det være tilfældet engang imellem, men som udgangspunkt må min hund gerne gø, hvis han er utryg ved noget præcis på samme måde som han også gerne må knurre.

Som jeg læser TS's indlæg drejer det sig ikke kun om at komme løbende frem og gø (for det beskrives i forbindelse med en anden situation) men som en række truesignaler der gør TS nervøs.

 

Nej, det er det fand'me ikke! Et udfald er en seriøs advarsel - et angreb har til hensigt at skade personen. Der er milevid forskel. Nu skal vi heller ikke blive for hysteriske over en bagatel.

Det er lige netop indlæg som dine, der får nye og uerfarne hundeejere til at tro at deres hund er unormal, hvis de ikke lige kan redegøre for hver eneste detalje af dens adfærd. En hund er et dyr, og dyr bliver skræmte og opfører sig irrationelt.

Jeg synes nu ikke det lyder som en bagatel, men generelt synes jeg jo også at folk lader alt for meget passere forbi deres næser fordi: sådan er hunde, de skal selv finde ud af det. Lige indtil det er deres egne kære det går ud over.

 

Hvis hunden opførte sig sådan overfor alle var han stabil agresiv. At han gør det overfor enkelte og uforudsigeligt gør den ustabil. Det er bare en beskrivelse af at man ikke kan regne hunden for sikker i omgang med fremmede børn - og det mener jeg faktisk passer på denne hund.

 

Vi behøver ikke at være enige men ordkløveri igen........... Hvad skal det gøre godt for? At nedtone et problem eller? Jeg fatter ikke at der i den grad er føleri omkring ord herinde. Lederskab, konsekvent og nu også ustabil. Kunne vi få debatten til at handle om indhold ikke om form.

Egentlig synes jeg ikke det drejer sig om ordkløveri, for du kan jo ligeså godt have misforstået TS's indlæg. Når nu folk ikke har den samme fornemmelse for hvad et ord betyder, så var det måske en idé at forklare hvordan man synes de forskellige ting ser ud og ikke bare køre rundt i at ordene hedder noget bestemt.

 

jeg mener noget andet end flertallet om hvordan denne hund/situation skal håndteres og synes at i hvert fald en herinde bør gøre ejeren opmærksom på at det er uansvarligt at lade denne hund være i samme rum som andre menneskers barn med mindre det er ok med situationen. Ingen andre mener det eller har lyst til at sige det. Det er ok, men jeg må vel sige hvad jeg mener, når jeg bliver spurgt. Jeg blander mig jo ikke uopfordret.. TS spøger hvad vi mener.

Det hele ville nok blive lidt lettere at diskutere hvis TS kom på banen og forklarede hvordan hendes hund så ud da han lavede udfaldet. Indtil det sker føler jeg personligt ikke at man kan afgøre hvad der er op og ned på det hele,.. og så er vi måske nogle der er lidt mere forsigtige med at dømme Linus til at være ustabil eller aggressiv. Umiddelbart sidder jeg med et billede i min hjerne, af en hund der har fundet ud af at det er ret morsomt at skræmme en knægt der nemt "leger med" på legen, men vil da helst have lidt flere fakta at bygge min fornemmelse op omkring inden jeg hælder for mange "gode" råd ud af ærmet. Som Ninjamor også siger, var vi der jo ikke.

 

Tilbage står. Spørg forældrene til de bøærn som skal bruges til forsøgene om de er indforståede. Er de det er det jo fint.

 

Læs en ordbog Krøllebølle. Et udfald er et angreb fra en befæstet stilling. Det er fakta selvom du og måske andre tror noget andet. Men vi kan jo bede TS f orklare om det vitterligt var er angreb eller ej. Hvis hunden farer frem og knurrer er det vist nærmest en fornægtelse hvis man ikke kalder det et angreb. Hvis hunden af sig selv afbryder angrebet kan man kalde det er skinangreb. Men det er egentlig ligegyldigt for min holdning til hvad man som ansvarlig hundeejer bør gøre - og det behøver jeg vist ikke gentage.

Det er muligt at du er godt bevandret i en ordbog, men din tolkning af begrebet angreb er jeg i hvert fald ikke enig i kan stå alene, for det vil jo også være noget man ser når hunde forsvarer sig. Og det er jo ikke ligegyldigt hvilke følelser der ligger til grund for det vi ser som aggressive signaler.

[Therese]

Nu var det sidste ikke henvendt direkte til dig, Therese, men generelt.

 

men du vil altså blot gå i rette med mig, men ikke selv beskrive hvad hunden tilsyneladende er.

 

en hund som normalt er sød og rar der pludselig laver udfald mod et barn er ustabil i min bog.

 

Nej, jeg slettede også det sidste, fordi jeg jo godt kunne se, at du henvendte dig til en anden Og nej, jeg vil ikke bare diskutere for diskussionens skyld. Jeg ved bare ikke hvad du mangler svar på? Jeg synes som sagt ikke at en hund behøver være ustabil, fordi den reagerer på en bestemt måde en enkelt gang. Jeg synes der skal flere gentagelser til før man kan kategorisere den som værende noget bestemt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det bedre.

[PBC]

Det er helt utroligt hvad der bruges af krudt på at snakke udenom problemet. Men indtil alle analyserne og den præcise udredning samt enighed om ordene pågår, vil jeg anbefale TS at holde hunden helt væk fra det barn og andre fremmede børn.

[Therese]

Det er helt utroligt hvad der bruges af krudt på at snakke udenom problemet. Men indtil alle analyserne og den præcise udredning samt enighed om ordene pågår, vil jeg anbefale TS at holde hunden helt væk fra det barn og andre fremmede børn.

Du har vist misforstået noget. Der er ikke nogle der snakker udenom problemet. Jeg ser faktisk slet ikke nogen, der ikke mener at der skal tages hånd om det her. Jeg ser bare, at der bliver givet råd, som du ikke er enig i og du derfor mener, at vi andre ikke kan se problemet. Men sådan hænger det jo ikke helt sammen. Bare fordi vi ikke allesammen er enige om fremgangsmåden, behøver det ikke betyde, at vi ikke kan se, at det var temmelig uheldigt.

 

Desuden var du jo heller ikke til stede i Bittens stue, da det skete. Derfor er vores bud og vores løsningsforslag vel lige så gode som dit?

[Therese]

Og undskyld, Bitten, for at køre tråden helt ud på et sidespor. Håber du har fået nogle gode råd, som du kan bruge til noget, inden vi begyndte at diskutere - held og lykke med det :ae:

[PBC]

Der er konstruktive og konkrete forslag indimellem, men ordfnidder fylder som sædvanlig desværre mere.

[Therese]

Der er konstruktive og konkrete forslag indimellem, men ordfnidder fylder som sædvanlig desværre mere.

Prøv at læse tilbage engang og læg mærke til hvornår "fnidderet" starter?

[PBC]

Det starter med at et det hunden gør ikke må kaldes et angreb og at den ikke må kaldes ustabil. Jeg antager at man går i rette med ordene fordi man ikke er enig mit forslag til løsning. I stedet for selv at skitsere bedre løsninger og tage stilling til om det er ok at bruge et barn som forsøgskanin, går man i rette med ordene - ikke mit forslag til løsning.

 

Men det er klart at den ægte debat. Den om indholdet også starter på nogenlunde samme tid for indtil da er alle jo ret spørgende og enige om noget med gitter og line og godbidder, hvilket jeg ikke kommenterer.. Jeg giver blot mit begrundede bud på en løsning , som er en smule mere radikal og meget mere sikker. Og så påpeger jeg, at det involverede barns forældre bør tages med på råd hvis man forsøger at løse problemet vha gitter, line og godbidder, fordi de indebærer en væsentlig risiko efter min mening.

 

Jeg diskuterer som sagt gerne indhold, men ikke ordfnidder om hvorvidt den beskrevne situation er at betegne som et angreb eller udfald. Og diskutionen om hvorvidt hunden er ustabil er fuldstændig skudt over målet, helt tilregnelig er den i hvert fald ikke. Det er jo sådan set derfor TS har et problem.

[PinPoynter]

Det starter med at et det hunden gør ikke må kaldes et angreb og at den ikke må kaldes ustabil. Jeg antager at man går i rette med ordene fordi man ikke er enig mit forslag til løsning.

hey, det kunne jo være det var fordi "man" ikke var enig i din brug af ord. Nogle gange er kvinder altså ikke så meget mere komplicerede end mænd

[Therese]

Det starter med at et det hunden gør ikke må kaldes et angreb og at den ikke må kaldes ustabil. Jeg antager at man går i rette med ordene fordi man ikke er enig mit forslag til løsning. I stedet for selv at skitsere bedre løsninger og tage stilling til om det er ok at bruge et barn som forsøgskanin, går man i rette med ordene - ikke mit forslag til løsning.

 

Men det er klart at den ægte debat. Den om indholdet også starter på nogenlunde samme tid for indtil da er alle jo ret spørgende og enige om noget med gitter og line og godbidder, hvilket jeg ikke kommenterer.. Jeg giver blot mit begrundede bud på en løsning , som er en smule mere radikal og meget mere sikker. Og så påpeger jeg, at det involverede barns forældre bør tages med på råd hvis man forsøger at løse problemet vha gitter, line og godbidder, fordi de indebærer en væsentlig risiko efter min mening.

 

Jeg diskuterer som sagt gerne indhold, men ikke ordfnidder om hvorvidt den beskrevne situation er at betegne som et angreb eller udfald. Og diskutionen om hvorvidt hunden er ustabil er fuldstændig skudt over målet, helt tilregnelig er den i hvert fald ikke. Det er jo sådan set derfor TS har et problem.

Så tror du forkert Jeg prøvede ikke at pakke uenighed om dit løsningsforslag ind under noget andet - det sprang mig bare i øjnene, at du vælger at kalde Linus for ustabil. Dels synes jeg det er at male fanden på væggen og dels er det nok ikke sjovt for Bitten at komme herind og læse sådan om sin egen hund. Det kan godt være, at det er for meget pussenusse og for meget "føleri med ordene" for dig, men der skal vel også være plads til, at jeg kan sige hvad jeg tænker

 

Når det er sagt, kan jeg godt se hvad du mener. Det giver jo mening, at du gerne vil diskutere indhold, som du kalder det, i stedet for at diskussionen kommer til at dreje sig om et enkelt ord. Det kan jeg sagtens forstå. Nogle gange synes jeg bare det kan være nødvendigt at diskutere betydningen af et enkelt ord, fordi man tit ligger noget forskelligt i det og det er bare svært at diskutere, hvis man taler forbi hinanden hele tiden. Og så er der tilfælde som i dag, hvor jeg bare er lodret uenig i din tolkning af hunden - her synes jeg egentligt også, at det kan være okay at diskutere begrebet.

Men jeg vil da prøve at huske at lade være med at stirre mig blind på et enkelt ord du har skrevet fremover :blink:

[Bitten Soerensen]

Hold da op, sikker der skrives! Og tusind tak for det – jeg vil forsøge at svare så godt som muligt – og jeg har valgt at tage quotes med, om ikke andet, så for min egen skyld!

Det er ikke sikkert jeg får svaret jer alle sammen, men jeg er glad for at I bruger tid på at svare mig…

(Og jeg kan se der er sket noget med de quotes, når I har brugt smileys, men det er fordi jeg har kopieret det over i Word, så jeg havde tid til at få svaret!

 

Du skriver, at Linus lå under bordet.... kan drengen være kommet til, at sparke/træde på Linus ?...eller er måske kommet meget tæt på hans "område" idet han har sat sig til rette.

 

Dels plejer Linus at ligge i ”den anden ende” end hvor drengen satte sig – og dels plejer Linus jo enten at være ligeglad med vi ”sparker”/rører ham når vi sætter os, eller også flytter han sig bare…

 

Jeg tænkte at det kunne være han lå og sov, og simpelthen er blevet vækket da drengen satte sig. Men det kan også være som du siger.

Det minder mig om dengang Oluf gik amok på en dame i bussen. Det eneste hun gjorde var - tilsyneladende - at gå forbi med meget støjende høje hæle. Men hun kan også være kommet til at træde ham på halen uden at jeg så det.

 

 

Ja, og hvis det ”bare” havde været en enkelt gang, ville jeg nok også have tænkt at det var noget i den stil – men dels gjorde han det jo to gange, og var meget OBS på netop denne dreng også da jeg tog ham med ind i stuen.

 

Jeg ville få ham gennemtjekket igen... Og så ville jeg blot sørge for at han ikke er sammen med nogle af børnene alene.

 

Ingen af mine hunde vil blive aflivet, eller overveje at blive aflivet på baggrund af at et tilfældigt barn gør hunden sur...

 

 

Tak – jeg taler med dyrlægen i dag. Og så længe jeg er arbejdsløs, kan jeg også planlægge mig ud af at børnene ikke er alene med ham – men hvad så den dag jeg evt. får job?!

 

Selvfølgelig er man oppe at køre og vildt forskrækket, men heldigvis taler Linus forhistorie med børn til den positive side

 

Så der er en god sandsynlighed for at det var et eller andet ved denne dreng i denne situation som resulterede i reaktionen. Og det skal der klart tages hånd om efterfølge og børn og hunde ikke uden opsyn.

 

Kan Linus simpelthen ikke have set drengen før han sad ved bordet og dermed være blevet forskrækket over at der pludselig var en fremmede i huset?

 

 

Nu er drengene ikke de mest stille, og de trampede ned af trappen, og talte også sammen inden de satte sig, så jeg er ret overbevist om at Linus har set/hørt dem.

 

Der er vel ingen der har sagt at det duer?

 

Fordi man kommer med løsnings modeller så betyder det ikke at man synes det er acceptabel adfærd. Der må jo netop være en årsag til en pludselig adfærd ændring hos en godt voksen hund, som plejer at være glad for børn.

 

Hvis min den lille, som elsker alle mennesker, gjorde noget tilsvarende ville jeg da virkelig granske situationen forfra og bagfra for at finde ud af årsagen, da det ville være meget usædvanligt at hun skulle reagere sådan.

 

Så enten har Linus ikke været så tryg ved legekammeraterne som først antaget eller også har der været noget helt specielt ved den situation eller smerter hos Linus.

 

Netop fordi der ALDRIG har været nogen som helst form for den slags adfærd hos Linus før, er jeg ret chokkeret. Og igen; Jeg mener selv jeg har ret godt indsigt i hundene, og at jeg i høj grad kan læse Linus, og jeg er bare HELT på bar bund – og rystet i min grundvold!

 

Eller, eller, eller... Årsagen kan også være at Linus har forsøgt sig og fundet ud af at han kan..

 

Vi skal ikke være blinde for at nogle hunde kan finde på at presse citronen, bare fordi de kan. Ofte vil sådan en situation opstå ved et tilfælde, for eksempel som reaktion på et indre pres /frustration over et eller andet. Reaktionen kommer og hunden finder ud af at "hey, det kan jeg!" og bliver styrket af dette og forsøger sig igen.

 

Derfor tænker jeg også i brandslukning, som i at fortælle sådan en hund i selve situationen, at det ikke er acceptabel adfærd.

 

Derfra kan der startes på noget målrettet træning og/eller man kan tage konsekvensen og sørge for at en lignende situation ikke opstår igen.

 

Hvis ikke man kan skabe en situation, man kan kontrollere, kan hunde ikke trænes.

 

Jeg er helt enig, Ninjamor.

Den første gang han gjorde dét, fik min kæreste ham ”ud af dét” (han tog fat i ham, og satte sig ned og snakkede med ham) – da han så gjorde det igen, tog jeg ham over ”på min side”, altså i modsatte ende af drengen. Og da han så stadig var OBS på drengen, gik jeg i stuen med ham, og da han så gjorde sig klar til igen at gøre noget, gik jeg ind foran Linus og sagde ”nej” og ”føj”, med dyb stemme.

Så jeg synes også at jeg forsøgte ”brandslukning”

 

Hvordan problemer?.

 

 

Jeg tænker lidt at Linus godt nok skal være blevet forskrækket hvis han reagerer offensivt 3 gange, hvor drengen tilsyneladende ikke foretager sig noget der burde kunne virke skræmmende.

 

 

Det er også min tanke…

 

Jeg håber aldrig at mine børn er blevet udsat forat være forsøgsperson til en hund de måske ikke kan lide hans duft, hans bevægelser eller stirrende blik.

 

Der var 2 voksne personer tilstede og hunden laver tilsyneladende uprovokerede udfald (som er det samme som angreb) mod en 9 årrig dreng. Hvor meget mere behøver man at se, for at tage konsekvent action og sikre effektiv adskildese af den hund og det barn? Jeg vil i hvert fald ikke lægge barn til yderligere forsøg og jeg tror heller ikke jeg ville lade andre fremmede børn teste om hunden er ustabil uanset hvorfor den er det.

 

Når man begiver sig af med at give råd, tror jeg det kunne være sundt at tænke, hvad nu hvis det var mit barn. Ikke kun, hvad nu hvis det var min højt elskede hund - og faktisk vil det jo være en beskyttelse af hunden at sikre effektiv adskildelse, for hvis det ender med et alvorligt bid, taler vi måske aflivning.

 

 

Grunden til at jeg reagerer med at skrive herinde, er jo også fordi jeg re rystet over at han kan finde på sådan noget. Som jeg også har skrevet, så fjernede jeg også hunden fra drengen – og jeg havde fat i Linus resten af tiden, drengen var her.

Jeg elsker min hund og ingen tvivl om at han er min ”soulmate” – men under ingen omstændigheder kan jeg have en hund, hvis jeg ikke er tryg ved ham.

Linus er 10 år gammel – jeg har haft ham i 9 år, og ALDRIG har han så meget som knurret af nogen som helst.

Derfor ønsker jeg at finde ud af hvad og hvorfor – for jeg tror på der må være en årsag, når sådan noget opstår så pludseligt…

 

Ustabil ville jeg nu ikke kalde ham. Ikke når man tager i betragtning, at han aldrig har reageret sådan overfor et barn før. Og jeg synes i øvrigt også det er ærgerligt at du vælger at bruge de ord om en andens hund, som du slet ikke kender, når vedkommende læser med herinde.

 

Men vi bliver nok ikke enige, når der ikke skal mere til før en hund er ustabil i din verden. Hvis han opførte sig sådan for alle mennesker, kunne jeg forstå det, men altså... At man ikke ser på hundens generelle opførsel, før man vurderer at en hund ikke er helt rask har jeg personligt meget svært ved at forstå.

 

Jeg tror også på at når det er første gang, i Linus’ 10 år lange liv at han laver sådan noget, så ved jeg ikke om jeg vil kalde ham ”ustabil” – ”ustabil” er i min verden når man aldrig ved hvordan hunden reagerer. (Og ikke fordi jeg er ligeglad – for dét er jeg bestemt IKKE! – men ”én enlig svale, gør ingen sommer” – hvis dét giver mening)

 

det mener jeg så det er, men ordkløveri, ordkløveri, ordkløveri. Og jeg mener stadig det er for farligt at have hunden sammen med det barn og andre fremmede børn. At I ikke bryder jer om at høre det ændrer ikke min holdning.

 

Jeg er enig i at det er for farlig at have Linus sammen med dét barn – og det var jo også derfor jeg fjernede ham (Linus, altså!)

 

Jeg bliver lidt ærgerlig over, at jeg skal have skudt i skoene, at jeg kun er ude på at ordkløve. Det er jeg ikke. Jeg er bare ikke enig med dig i at Linus er en ustabil hund. Andet er der såmænd ikke i det. Jeg synes godt, jeg kan tillade mig at lægge noget andet i et ord end dig uden at det er ordkløveri.

 

Jeg prøver heller ikke at nedtone et problem og jeg har faktisk ikke et problem med at kalde en spade for en spade - der skal bare være en grund til det. Jeg synes, det er tydeligt at Bitten er klar over, at det er et problem og derfor har jeg ikke behov for at tydeliggøre det for hende, at det er et problem. Hvis der derimod kom en bruger ind og skrev om hans/hendes hund, der ville æde små børn til morgenmad og egentligt var ret ligeglad, så ville jeg forsøge at få ejeren til at se, at det ikke rigtig fungerede, at der kom børn med hjem, hvis der ikke blev taget hånd om problemet. Men Bitten efterspørger jo netop råd og derfor behøver jeg jo ikke fortælle hende, at hun bør gøre noget.

 

Desuden må du da hjertens gerne sige hvad du mener - det må vi da alle sammen. Jeg synes bare ikke det er rimeligt at få det til at lyde som om alle andre ikke tager problemet alvorligt, fordi de ikke vil gøre som dig. Man kan sagtens tage det alvorligt, selvom man ikke starter med at lukke hunden helt væk så snart der kommer børn med hjem.

 

Og hvem ved? Måske synes folk rent faktisk bare ikke, at der er nogen grund til at male fanden på væggen, når det er et enkeltstående tilfælde - det er jo ikke sikkert, at det nogensinde sker igen og det kan rent faktisk være, at det kan forebygges ved at denne her ene dreng bliver gode venner med Linus. Eller måske kan problemet løses på en anden måde end ved at udelukke hunden fra al kontakt med børn resten af dens liv.

 

 

Netop – grunden til jeg skrev ind, var netop fordi jeg gerne ville have andres syn på hvad og hvordan – for måske er der noget jeg ikke har set!!!

 

Og undskyld, Bitten, for at køre tråden helt ud på et sidespor. Håber du har fået nogle gode råd, som du kan bruge til noget, inden vi begyndte at diskutere - held og lykke med det

 

Tak, tak – men det går nok!

 

Så tror du forkert Jeg prøvede ikke at pakke uenighed om dit løsningsforslag ind under noget andet - det sprang mig bare i øjnene, at du vælger at kalde Linus for ustabil. Dels synes jeg det er at male fanden på væggen og dels er det nok ikke sjovt for Bitten at komme herind og læse sådan om sin egen hund. Det kan godt være, at det er for meget pussenusse og for meget "føleri med ordene" for dig, men der skal vel også være plads til, at jeg kan sige hvad jeg tænker

 

Når det er sagt, kan jeg godt se hvad du mener. Det giver jo mening, at du gerne vil diskutere indhold, som du kalder det, i stedet for at diskussionen kommer til at dreje sig om et enkelt ord. Det kan jeg sagtens forstå. Nogle gange synes jeg bare det kan være nødvendigt at diskutere betydningen af et enkelt ord, fordi man tit ligger noget forskelligt i det og det er bare svært at diskutere, hvis man taler forbi hinanden hele tiden. Og så er der tilfælde som i dag, hvor jeg bare er lodret uenig i din tolkning af hunden - her synes jeg egentligt også, at det kan være okay at diskutere begrebet.

Men jeg vil da prøve at huske at lade være med at stirre mig blind på et enkelt ord du har skrevet fremover

 

Jeg giver dig ret igen, Therese.

Nogle gange lægger vi forskellige betydninger i et enkelt begreb, og dét kan være godt at få frem, så vi taler om det samme. Èn ting er jo hvad ordbogen siger, men vores forskellige kulturelle baggrunde, kan jo gøre at betydningen kan afvige fra ordbogen.

Redigeret Juli 15, 2014 af Bitten Soerensen
Forklaring på mangel på smileys i quotes...

[Bitten Soerensen]

Hvordan problemer?.

 

 

Jeg tænker lidt at Linus godt nok skal være blevet forskrækket hvis han reagerer offensivt 3 gange, hvor drengen tilsyneladende ikke foretager sig noget der burde kunne virke skræmmende.

 

Hov, glemte at svare på hvilke problemer.

Da vi flyttede ind, som skete lidt efter lidt, så det ikke var helt nyt for Linus, kunne Linus slet ikke finde ro - han parrede på børnene, og kunne ikke finde ud af at være alene hjemme, uden at forsøge at ødelægge døren. Indtil jeg fandt ud af at alt dette faktisk ikke skyldtes at vi var flyttet, men faktisk at han havde ondt i sine tænder! Han havde to tandbyld(er?) og emaljen var ødelagt på den 3. tand! Efter de 3 tænder blev fjernet, har der INTET været!!!

 

jeg mener også at hunden skal holdes adskilt fra det barn, og jeg kan sagtens følge din brug af ordet ustabil. Men et angreb er altså en specifik hændelse, og et udfald er en ADVARSEL om et angreb. Synes ikke det er ordkløveri?

 

Selvfølgelig skal Linus og dét barn være adskilt - og jeg vil selvfølgelig også være ekstra OBS når der kommer andre børn!!!

[Therese]

Hvad siger drengen egentligt til det?

[Ulla H]

Jeg var ikke lige klar over at han var 10 år, så altså en halvgammel hund.

Jeg tænker, at en grund kunne være dårlig hørelse, som ældre hunde jo ofte får. Mine ældre hviler også i en tungere søvn/hvile. Mener altså, at han forskrækkes, vågner lidt komfus og går i forsvar mod det nye barn.????

Eller at han evt har gigtsmerter ved hurtige bevægelser og først f.eks lugter barnet uden egentlig at have opfattet , at han var i rummet. Og derfor reagere sådan. Måske noget ala "omdirigeret aggression." Hvilket ofte sker ved forskrækkelser pga den pludselig opståede smerte ved forkerte hurtige bevægelse..

Mener noget i den retning er realistisk.

[PBC]

Godt at høre at du sikrer adskillelse af den drengen og hunden.

 

Det ville så være godt, hvis man kunne finde ud af hvad der udløste situationen. Ikke mindst for at imødegå at det sker igen. Det lyder til at du har god forstand på at læse hunden, så det er nok ikke sandsynligt at vi, der sidder hjemme bag skærmen, kan komme det nærmere. Virkelig besynderligt, at det er første gang i hundens 10 års liv at det sker - og især gentagne gange. Man kunne forestille sig flere grunde til at hunden gør udfald en gang, men gentagne gange, synes uforståeligt.

 

Jeg kunne bedre forstå det, hvis det opstod ifbm. skift i hundens liv som fx kønsmodning eller rangordning, men pludselig en dag ud af det blå. Man kan næsten kun tænke at hunden fornemmer noget ved barnet, som vi andre ikke sanser - en bestemt lugt er vel mest nærliggende. Om den så opfatter drengen som en trussel eller et let offer er også ret uklart.

 

Alternativet, at noget pludselig "står på tværs" i hundens hoved er ikke nogen rar tanke, men bør vel overvejes. Og det er måske det jeg mener når jeg siger at den er ustabil. Det må man jo antage (eller i hvert fald handle udfra)indtil fornuftig forklaring foreligger

 

Min egen FT Spaniel Bonnie, beskriver jeg også som ustabil. Noget "står på tværs" i hovedet på hende somme tider. Hun er normalt glad ved at køre bil, men pludselig en dag fiser hun hen i en krog og lægger sig, når jeg åbner bagklappen. Men går glad og fro med hen til bilen og hopper ind, når jeg giver hende line på. Også et par andre ting. Det er så indtil videre ufarligt, men under observation og grunden til at jeg ikke har avlet på hende. Men hvad der sker i hovedet?