Om dårlig opdragelse.

[AnneMangetal]

Nej det kan aldrig være gæstens standard der gælder. Tolerance og hensynsfuld-hed betyder at man mødes et sted midt imellem, hvor det er ok for begge parter.

 

Jeg har det dog sådan med gæster at jeg prøver at indrette mig så de har det godt. Jeg lader hundene hilse som de vil hvis det er gæster som godt kan lide det. jeg dæmper dem en smule, hvis det er gæster som jeg tror foretrækker det og så har vi et par venner hvor manden har allergi, når de kommer lukker jeg hundene væk.

 

Jeg prøver også at sætte musik på som jeg tror de kan lide og servere mad, jeg tror de vil nyde. Og så prøver jeg da også at have det rimelig pænt og rydeligt og et toilet som er respektablet, når jeg har inviteret gæster. kommer de uanmeldt, må de jo tage det som det er.

 

Gæstfrihed er efter min mening at folk kan mærke at de er velkomne og at man tager hensyn til dem. Man severer te hvis man ved det er det de gerne vil have selvom man selv drikker kaffe osv.

 

Jeg kan sagtens følge dig. Men personligt lever jeg mit liv for MIG, ikke for at leve op til andre og deres forventninger. Hvis folk tager anstød af mig og mit liv, tror jeg slet ikke at de har lyst til at besøge mig, hunde eller ej. Mit hus er som JEG ønsker det. Mine hunde er som JEG ønsker det. Den mad jeg serverer, er mad JEG kan lide (og tåle, men det er en anden sag). Det jeg vil frem til er, at der må være et vist spillerum - også for de mennesker der vælger at træde ind i mit hjem. Og at nogen opfatter noget ved mine hunde som "dårlig opdragelse" er deres sag. Lidt som når jeg dømmer andres hjem som beskidte:badr: Forskellen er bare, at jeg sjældent kommenterer på folks beskidte hjem:blink:

[Ninjamor]

Jeg kan sagtens følge dig. Men personligt lever jeg mit liv for MIG, ikke for at leve op til andre og deres forventninger. Hvis folk tager anstød af mig og mit liv, tror jeg slet ikke at de har lyst til at besøge mig, hunde eller ej. Mit hus er som JEG ønsker det. Mine hunde er som JEG ønsker det. Den mad jeg serverer, er mad JEG kan lide (og tåle, men det er en anden sag). Det jeg vil frem til er, at der må være et vist spillerum - også for de mennesker der vælger at træde ind i mit hjem. Og at nogen opfatter noget ved mine hunde som "dårlig opdragelse" er deres sag. Lidt som når jeg dømmer andres hjem som beskidte:badr: Forskellen er bare, at jeg sjældent kommenterer på folks beskidte hjem:blink:

 

Jeg kunne aldrig drømme om at kommentere andre hundes opdragelse som gæst i hjemmet, men jeg vil på den anden side ikke stå model til alt bare fordi jeg elsker hunde, hvilket jeg gør.

 

Store hunde som kravler rundt på mig i sofaen, snupper kagen ud af hånden på mig (er sket) osv. synes jeg er anstrengende og bliver min personlige kropszone invaderet voldsomt vil jeg, hvis hundens menneske ikke selv griber ind, sige fra. Som gæst vil jeg forbeholde mig den ret, ligesom en gæstehund må sige fra overfor hjemmets hund..

 

Som PBC har jeg også den lidt gammeldags holdning at gæster skal føle de er velkomne og det handler for mig ikke om at skulle leve op til de forventninger jeg tror andre har, men at leve op til mine egne krav som værtinde.

Måske lyder det rigtig gammeldags, men alt der er gammelt er ikke nødvendigvis skidt

Begge parter skulle gerne havde det godt.

[NannaSoko]

Det er dog en smule svært for mig at forstå mennesker, som holder hund på en måde, der generer venner og gæster ved at hundene er overmåde anmassende og som springer meget og højt op. Jeg kan forstå, at det ikke er lykkedes, at vænne hundene af med dette, men at man ligefrem synes det er helt ok, forstår jeg nok ikke. Ikke særlig hensynsfuldt eller gæstfrit, synes jeg. Den meget gamle tradition for at være gæstfri - og få gæster til at føle sig velkomne og godt tilpas, synes jeg er en super god kultur, som vi skulle værne om. Ikke så meget: "Hvis man kommer her i mit hjem er det kun på mine præmisser". Lidt sørgeligt hvis man kun kan have venner og bekendte som eeeeelllllsker hunde over det hele.

 

 

Jeg er sådan lidt enig og uenig: Mine ene hund er meget glad og både gør og hilser energisk på folk. Det er ikke sådan at hun overfalder nogen, men hvis der kommer gæster der ikke kan lide hunde, nogen der har mindre børn med eller folk der kun kommer til døre og ikke ind (indsamling, pakkepost mm), får hun ikke lov at hilse sådan og i nogle tilfælde bliver hundene lukket helt væk.

 

Begge hunde falder meget hurtigt ned når gæsterne er kommet ind af døren og lægger sig i deres kurv et minut efter.

 

Synes egentlig at jeg er okay gæstfri og tager hensyn til gæster (og naboer) og har ikke oplevet det som et problem.

Alle der besøger mig (som kommer inden for hoveddøren) ved at jeg har hunde og selvfølgelig betyder det noget for hjemmet. Måske bliver man hilst af en ivrig hund, måske får man et hundehår på strømperne.

 

Hvis man besøger folk må man tage deres valg med: Hvis jeg besøger en ryger, kunne jeg da aldrig finde på at bede vedkommende om ikke at ryge inde og lufte ud inden jeg kommer forbi.

Hvis jeg besøger folk med meget små børn ved jeg da også at vores samtale kan blive afbrudt hvis barnet skal skiftes eller lign.

 

Jeg forventer også at mine gæster indordner sig efter mine regler, så de ikke ryger inde, tager beskidt fodtøj af og ikke medbringer kæledyr.

 

Hmm måske er jeg slet ikke så gæstfri som jeg går og tror :hmm:

[AnneMangetal]

Jeg kunne aldrig drømme om at kommentere andre hundes opdragelse som gæst i hjemmet, men jeg vil på den anden side ikke stå model til alt bare fordi jeg elsker hunde, hvilket jeg gør.

 

Store hunde som kravler rundt på mig i sofaen, snupper kagen ud af hånden på mig (er sket) osv. synes jeg er anstrengende og bliver min personlige kropszone invaderet voldsomt vil jeg, hvis hundens menneske ikke selv griber ind, sige fra. Som gæst vil jeg forbeholde mig den ret, ligesom en gæstehund må sige fra overfor hjemmets hund..

 

Som PBC har jeg også den lidt gammeldags holdning at gæster skal føle de er velkomne og det handler for mig ikke om at skulle leve op til de forventninger jeg tror andre har, men at leve op til mine egne krav som værtinde.

Måske lyder det rigtig gammeldags, men alt der er gammelt er ikke nødvendigvis skidt

Begge parter skulle gerne havde det godt.

 

Handler det ikke mere om dårlig opdragelse af mennesket, ikke hunden?

[Ninjamor]

Handler det ikke mere om dårlig opdragelse af mennesket, ikke hunden?

 

Ikke forstået, vil du uddybe det lidt?

[AnneMangetal]

Ikke forstået, vil du uddybe det lidt?

 

Det er jo ikke hunden der er årsagen til problemet, men ejeren:vedikke: Hvis en hund snapper mad ud af hånden på gæster, og ejeren ikke gør noget, er det i min optik ikke hunden der er noget galt med, men ejeren.

 

Men det er det måske i virkeligheden hele vejen rundt i den her problematik.

[Ninjamor]

Det er jo ikke hunden der er årsagen til problemet, men ejeren:vedikke: Hvis en hund snapper mad ud af hånden på gæster, og ejeren ikke gør noget, er det i min optik ikke hunden der er noget galt med, men ejeren.

 

Men det er det måske i virkeligheden hele vejen rundt i den her problematik.

 

Der er vist ikke nogen, som har nævnt at det skulle være de uopdragne hunde/hunde med unoder, den er gal med, men ansvaret ligger som altid på ejeren.

 

Så længe vi hver især har forskellige tærskler for hvad vi kan tolerere af vores hunde, eller af andres, vil sådanne "problemer" altid være der og det er som det skal være.

Om den er gal med en ejer som ikke griber ind, hvis hunden snupper noget ud af hånden på en gæst er jo bare en tærskelværdi for hvad vi som gæster/værter synes er i orden, om det så er dette eller at en gæst bliver lodden af hundehår af at sidde i sofaen kommer i mine øjne ud på et. For nogle er det ene et problem for andre skal der mere til.

 

Jeg sætter selv mine grænser for hvad jeg vil tolerere af såvel egne som andres hunde både overfor mig selv og overfor gæster og hvis en gæst er utryg ved/ikke er begejstret for hunde bliver disse holdt væk (ligger henne ved mig) det tager hverken hunde eller jeg skade af. Andre gange holder jeg hundene væk fra en gæst af hensyn til hundene.

[PBC]

Der er i min verden også stor forskel på om man har en hund man ikke rigtig magter at få til at opføre sig "fornuftigt", når der kommer gæster, men hvor man, som gæst dog oplever, at værten prøver at dæmpe hunden lidt, så den ikke lige hopper helt op i hovedet på en - og så de der siger: "Hundene bor her jo, så du må som gæst være her på Deres/vores betingelser - eller blive væk". Den første kategori kan tilgives. Den anden gruppe er i min optik hensynsløse og opdragene. (Derfor kan de jo godt være søde og interessante mennesker, som man gerne taler med).

 

Og der er jo også tolerance grænser. Hundene må naturligvis gerne være glade og vimse lidt omkring og hoppe lidt. Der hvor jeg synes det bliver for meget er når de moser hårdt ind i en, er ved at vælte en, gør højt og vedblivende og hopper op og støder poterne voldsomt ind i mave og bryst og vil slikke i ansigtet. det mener jeg ikke jeg behøver at acceptere. Der er jo også forskel på om man kommer til middag - eller blot kommer i jagttøjet for lige at hilse på og dele 2 øller. Situationsfornemmelse er altid en god ting.

 

Jeg siger naturligvis ikke noget til dem. Det er jo Deres hjem og de bestemmer. Jeg lægger selv, om muligt, en dæmper på hunden. Og kun hvis jeg bliver spurgt vil jeg sige noget om hvad jeg faktisk mener.

 

Gode gæster prøver at tilpasse sig og ikke være til unødvendig ulejlighed. Gode værter forsøger at imødekomme gæsternes rimelige ønsker og få den til at føle sig velkomne og godt tilpas.

[Louisen]

Jeg oplever, at der er forskel på hunde.

 

Nogle hunde har brug for meget konsekvente og tydelige regler, samt et meget konsekvent lederskab.

 

Andre hunde, som min egen, kan godt navigere i regler, der varierer. F.eks. har jeg en lille sofa, så når der er gæster, bliver Taiki altså forvist fra den, hvis vi skal sidde der. Men er vi alene, eller sidder gæsten og jeg ved spisebordet, må han gerne være der.

Han kan da godt fnyse og rynke næsen - det er sådan han brokker sig lidt - men han gør aldrig nogensinde mere end dét og han accepterer altid, hvad der bliver sagt. Og han forstår godt, at når vi rejser os for at gå i køkkenet eller andet, så må han gerne lægge sig der igen.

Han forstår godt, at reglen er, at han må ligge der, indtil jeg siger at han ikke må.

 

 

Jeg tror meget på tilladelse indtil forbud, men jeg har set hunde som bliver helt kuk af det. Hvor de kunne finde på at ressourcevogte sofaen, hvis jeg gjorde ved dem, som jeg gør med Taiki.

 

Det er en spøjs observation.

[Louisen]

Ift. hunde, der gør uønskede ting over for mig, når jeg er gæst --- så gør jeg det samme, som jeg gør ved andres børn.

 

Jeg gider ikke opdrage på dem; det er ikke mit job.

 

Men jeg har lov til at markere mine egne, personlige grænser for, hvad man må udsætte mig for.

 

Eks. har jeg en veninde, hvis dreng ofte kravler rundt på folk og er lidt for vild. Det orker jeg ikke altid efter en lang dag på job. Så jeg siger ikke, at han aldrig må kravle eller at han ikke må kravle på reolen. Jeg siger bare, at han ikke skal kravle på på mig.

 

Det samme gælder folks hunde. Springer de op af mig, siger jeg nej eller "ah-ah" og forsøger at få dem til at sitte. Alternativt sætter jeg mig på hug eller på en stol, og accepterer hvis de så slikker mig i hele ansigtet (dvs. kommer ned til dem, fremfor at de hopper op til mig).

Det kan godt være, at min vært er ligeglad med, at hundene hopper op på ham/hende - men jeg vil have lov til at (forsøge at) reducere det, fordi jeg ikke bryder mig om det.

 

 

Jeg kan ikke diktere andres opdragelse - men jeg kan godt sige fra, hvis mine grænser overskrides.