Hop til indhold

Struktur i træningen - primært til de med flere hunde...


Amocca
 Share

Recommended Posts

Nu er jeg jo i den heldige situation, at en tredje lille vuf flytter ind på matriklen til jul. :banan: Det betyder så, at der bor 3 styks hundekræ på adressen og jeg tænker, at lidt mere struktur i træningen måske ville være en god ting?

 

Jeg har været syg og senere sygemeldt med stress og depression i 2013 / starten af 2014, så jeg bliver nødt til at have en realistisk plan, for ikke at overvælde mig selv. Før i tiden - da jeg var "normal" i hovedet kunne jeg klare hvad som helst, men det kan jeg altså ikke mere.

 

Da jeg kun havde 1 hund, havde hun holdtræning 2 gange om ugen og træning på næsten hver eneste af hendes gåture dagligt. Da jeg fik 2 droslede det ned til holdtræning een gang om ugen, fælles selvtræing 1 gang om ugen og så lidt hyggetræning hjemme eller på gåtur hver eller hver anden dag.

 

Så blev jeg syg og al træning, pånær den ugentlige holdtræning blev sat i bero. Nu begynder jeg at vejre morgenluft igen og hundene får mere træning, dog sjældent på gåturene (udover gå pænt og indkald). Men der er holdtræning ugentligt, havetræning 1 gang ugentligt og lidt hyggetræning indendørs ca. hver anden dag.

 

I denne uge har jeg fx. trænet:

Mandag: agility dirrigering med begge hunde samt distancearbejde med Karla (Johna ca. 15 minutter, Karla ca. 30)

Tirsdag: Rallytræning på hold med Johna, rally selvtræning med Karla (Johna ca. 45 minutter, Karla ca 20)

Onsdag: HTM træning med begge hunde hjemme (ca 15 minutter med hver)

Torsdag: Agility på hold med Karla, rally selvtræning med Johna. (Karla ca 50 minutter, Johna ca 15)

 

Idag, fredag, regner jeg med bliver hviledag og så træner vi lidt HTM i udestuen i weekenden tænker jeg.

 

Men måske er det ok, at det ikke er dem alle der bliver trænet hver dag? Måske kan man skiftes? eller?

Jeg har forhørt mig lidt omkring i min omgangskreds og her er svarene vidt forskellige. Har endda en enkelt der ligger alle de øvelser hun er i gang med i en bowle, og så trækker hun een hver dag, som hun så træner.

 

Så det jeg søger med dette indlæg er nok egentlig lidt inspiration. Hvordan strukturerer i træning med flere hunde? Træner I med alle hundene hver dag? og hvis nej, hvordan "roterer" i så - og afhænger det af udefrakommende begivenheder, som fx en konkurrence med en af hundene eller lign? Hvis ja, hvordan får I det så til at gå op i en højere enhed, og hvor længe træner i?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har faste træningsdage hvor hele aftenen/dagen er sat af til træning med hundene.

 

På de dage træner jeg så på skift med dem.

Det er dog primært Yoda jeg har med på træningspladsen i hverdagene og de to andre træner jeg så derhjemme de dage og i weekenden er de så med ude og kommer ud på skift.

 

Men de får aldrig foder i madskålene om aftenen og der bruger jeg maden til at træne lidt med den hver især.

Det rækker typisk til et kvarters tid hver aften.

 

Dvs. Det tager tre kvarter at fodre hunde ;)

 

Men ellers så strukturere jeg det lidt efter konkurrence program og fastsætter hvad jeg har behov for at få trænet med den enkelte og så sætter jeg tid af til det.

 

Nu fylder Yoda jo en del, fordi dch programmet er så omfattende og kræver en masse af arealer og figuranter.

Så det betyder at de andres træning planlægges ret meget ud fra hans program.

 

Det bliver lidt nemmere når vi er færdige med dch programmet efter i år og begynder på noget der kan trænes derhjemme og på træningspladsen.

Link til indlæg
Del på andre sites

For mig er tiden hvor jeg kan træne mine hunde ret begrænset. Det er som oftest mørkt når jeg går og mørkt når jeg kommer hjem(pokker tag den reform!), så det handler om prioritering. Gås med det skal de og så er det pt. lillebror der prioriteres.

 

Heldigvis er det muligt at træne meget af det vi laver indendørs, så det er ikke så slemt ikke at kunne rygge ud, og det er sgu altid varmt og tørt. Vi har tre træningsdage. Lørdag hvor vi er i klubben og træner agility. Cassi for alvor, Calle noget hvalpepjat. Søndag er det kun Calle der skal med afsted og der træner vi på et trickshold. Når vi kommer hjem, så står Cassi for skud. Mandag aften er det kun Cassi der kommer med. Jeg har ca. Halvanden time fra jeg kommer hjem og til vi smutter og det er tid nok til at arbejde lillebror igennem og få spist aftensmad.

 

ellers træner jeg tricks eller rallyøvelser med dem hver dag. Måske et kvarters tid hver dag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Struktur, hvad er det? :hmm:

 

Jeg træner som regel lidt med begge hver dag. Som regel får Soko mere træning end Nanna. Hvis jeg træner op til noget, forsøger jeg at være lidt mere effektiv og at få lidt mere fremdrift i det, men jeg har sjældent nogen plan over hvad jeg træner på hvilke dage.

Om 14 dage skal vi til OEC, som er noget europamesterskab i dogdancing og det betyder at jeg bliver nød til at lave planer og den slags.

Det er ikke rigtig noget for mig :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Struktur - ikke sådan helt vildt meget.

 

Milo: Hold 1 gang i ugen- ikke andet

 

Luna: Hold 2 gange i ugen + lidt små træning på gåture og i haven. Afhænger af hendes og mit humør og overskud.

 

Mana: Hold 1 gang i ugen, daglig træning. Både på gåtur - de mere aktive øvelser, og i køkkenet/stuen for hendes aften/morgenmad. Sit, plads osv. Tiden afhænger af mit overskud og hundens behov....

 

Så lidt struktur - og så alligevel ikke.

 

Det kommer helt naturligt synes jeg faktisk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...