Hop til indhold

Over- eller understimuleret?


Bernhardiner
 Share

Recommended Posts

Jamen hej alle sammen:vinken:

 

Helt ny bruger her. Har siddet og kigget lidt rundt her i forum og nu tror jeg godt jeg "tør" forsøge med et lille indlæg.

 

Ja, sagen er, at selvom det slet ikke er første gang jeg prøver at være dedikeret hvalpe-slave, sidder jeg nu alligevel (eller som sædvanligt) og grubler mig grå hår i hovedet over om jeg nu også gør det hele godt nok for mit lille monster af en 17 ugers. Nok meget normalt tror jeg:vedikke:

 

Efter jeg, med tiden, har fået mere og mere erfaring og viden synes jeg at kravene til mig selv og min egen formåen ligeledes er forøget, Altså til mig selv. Igen nok meget normalt. Dog tror jeg at jeg kammer en liiiiiiiille smule over, og lige glemmer også at nyde denne tid, som jo går ret hurtigt. (neeeeeeeeeeeeej den går ikke hurtigt:megaked:!!!!!!!!!!!!!!!!!!) Sorry, lige et lille frustreret hvalpe-slave udbrud der:roll:

 

Der er jo en hårfin grænse mellem at overstimulere og understimulere en hvalp. At finde den gyldne mellemvej synes jeg er ret svært, især når man tænker på hvor hurtigt hvalpen selv udvikler sig i denne alder.

 

 

Slaveejeren Oliver er en Sankt Bernhard, og derfor er der altså begrænsninger for hvad jeg kan forlange af ham fysisk. Heldigvis har han jo en gudenæse som jeg udnytter til fulde og knægten ved ikke noget bedre end når vi leger gemme godbid legen eller når han søger udenfor.

 

Nå, men jeg vil egentlig gerne høre jeres bud til om hvorvidt i mener jeg kan gøre noget bedre. I knap et par uger nu har det været noget hårdt. Han sover fint i løbet af dagen, men når han så er vågen ja så skal jeg godt nok have tungen lige i munden for at være et par skridt foran ham. Næsten ligegyldigt hvad jeg gør, kører knægten op i det der LA-LA-LA-LA mode. Så hele tiden at være foran og forudse inden det sker er dælme hårdt. Bare at gå rundt og småhygge sig for sig selv er en meget stor udfordring for ham og han kan næsten ikke gøre det uden at køre op i en spids. Går vi i haven og leger lidt, går der 4 minutter og så er han i gang med at pelse græsplænen for græstotter, grave sig ned til japanerne, rende med havemøblerne, ja kort sagt de få ting som er et no go for ham derude. Han fortsætter uanset om jeg prøver afleder ham enten med legetøj eller godbidder eller mig det teer sig tosset med sjove lyde osv. Det eneste der virker er at vappe ham ind og lukke havedøren. Her er jeg så nødt til et timeout bag børnegitteret, for ellers styrter ham rundt inde i huset.

 

Det samme indendøre. Han kan ikke have legetøj liggende. Han kører sig selv fuldstændig op efter meget kort tids legen (både med sig selv og med mig) Han er en stor dreng der endnu ikke har styr på sine ben og jeg har et lidt småglat gulv, så når han begynder at tonse rundt indenfor, kan jeg altså ikke bare ignorere det. Lukker jeg ham så ud i haven med legetøjet, ja så foregår ovenstående scenarie. En rigtig ond cirkel. Indenfor kan jeg så langt bedre aflede. Jeg fjerner legetøjet og gemmer lidt godbidder rundt omkring.

 

Det eneste som virkelig fungerer er at han søger ude i haven, jeg gemmer godbidder, giver ham et godt tyggeben, gemmer godbidder under et håndklæde og lign. Det er han helt vild med og det trætter godt.

 

Vi er på to "ture" om dagen. En stor en hvor vi er ude i verdenen og miljøtræne og socialisere. Også i skov og på strand hvor vi øver noget kropsbevidsthed og små kommandoer. Han er hamrende dygtig til at vise mig hans grænse, så jeg undgår at presse ham. Det foregår i hans tempo hele tiden. Nr to tur foregår i nærområdet, hvor vi går og småøver lidt kommandoer, søger lidt godbidder hvor jeg nu lige kan smide lidt og ellers bare hygger.

 

Dagene varierer jo selvfølgelig meget. Men i dag fx har set sådan ud:

 

- Morgenmad på græsset som han bruger ca 20 minutter på. Derefter går han bare rundt og hygger sig derude. Han kommer selv ind når han vil.

 

- Så gemte jeg lidt godbidder rundt omkring i huset som vi hyggede os med i et stykke tid. Sluttede af med en lille havetur hvor vi trænede nogle få kommandoer.

 

- Så lægger knægten sig af sig selv og får en god lur på en times tid.

 

- Da han vågnede stod den på soignering. Kigger negle, ører, børster tænder, børster pelsen osv osv. Derefter kørte vi i skoven hvor vi var i en 30 minutter ca. Havde taget leverpostej med som jeg smurte på træer og hvad jeg kunne finde og det synes han bare var lækkert. Han er i en 8.5 meter line hvor han helt selv styre tempoet (indkaldet er jeg ikke tilfreds nok med endnu) Fik snust en masse og løbet lidt rundt. Hjemme afslutter vi med lidt mad smidt ud i haven for lige at komme ned i gear. Han kommer igen selv ind når han vil og lægger sig til at sove. Så træner jeg alene hjemme, hvor imens han bare ligger og putter. Han sover stadig da jeg kommer hjem.

 

- Så går jeg rundt og nusser rundt om i huset lidt som han følger med i, men her bliver han lidt små svær at holde styr på. Det er første periode hvor jeg lige har lidt svært ved at fange ham inden han køre op i umulius-humør. Gør af mig af utilfredhed over at jeg har gang i noget som ikke er for ham, men ignorerer og han stopper. det er han blevet dygtig til. han begynder at bide i hans kurvemadras så den fjerner jeg. Prøver at lege lidt med ham, men han kører helt op. Så jeg laver lidt sjov med nogle urtepotte skjulere jeg vender på hovedet og så skal han finde frem til der hvor godbidden er gemt under. Herefter går vi en lille 25 minutters tur i området hvor han teer sig lidt og bider i snoren. Men han får snust lidt og hilst på sin gode kammerat, et lille livsstykke af en pelsbombe. Vi står også og kigger lidt på verdenen. For nogle uger siden kunne vi sidde på en bænk i en halv time uden problemer. Det har han ikke tålmodighed til lige pt, så det er korte stop hvor vi står lidt og så går videre. Da vi kommer hjem, afslutter vi igen med at søge en lille smule i haven og han putter sig.

 

 

- Han vågner igen og igen prøver jeg at lege med ham ude i haven, og det går ikke godt . Få minutter blev det til og så bare han i gang med at grave i huller. Jeg får ham ind og han går i gang med at gø af mig, jeg standser op og vender ryggen til ham og han stopper. Og så skal badeforhænget lige have en omgang, så det er nu også hængt op. Jeg giver ham et okseøre at hygge sig med.

 

- Jeg får lavet mad og spist uden store problemer. Han gør lige lidt imens jeg spiser, men ligger sighurtigt med et stort suk. Han får mad i skålen her til aften fordi det regner og er mørkt og derefter ud i haven hvor han går lidt rundt. Jeg vil gerne indlære ro efter han har spist da racen døjer med mavevending, så jeg kalder ham selv ind igen efter kort tid. Vi sætter os så og "deler" et tyggeben. Jeg sidder og nusser mens jeg holder benet ham tygger i. (eller sluger knægten det nemlig) Da han er færdig, bliver han frygtelig og jeg føler jeg render efter ham og fjerner ting, samt siger a ah i et stykke tid. Jeg prøver at sætte mig i sofaen og ignorere, men knægten kommer rendende med fodespanden og jeg sætter ham i timeout bag børnegitteret. der falder han til ro og jeg kan åbne igen og nu ligger han her ved mine fødder og putter.

 

- Senere tænker jeg igen lidt gemmeleg og et tyggeben igen. Det tager tid med de tyggeben for han har faktisk næsten ikke nogle tænder lige pt. Ellers sover han faktisk hele aftenen.

 

 

Det var ca i dags aktivitet. Som sagt svinger det jo meget, men sådan ca rytme er det. Aktivitetslegetøj og Kong´er er også et jeg-kører-helt-op så det er meget begrænset hvad jeg kan gøre med det.

 

Generelt er han jo faktisk en rigtig dygtig dreng. var renlig fra dag ét, sov igennem fra anden nat. INGEN problemer med alene hjemme. Går fantastisk i snor. hoppe aldrig op. Kan ignorer både mennesker og hunde når vi er ude. Har et super hundesprog med andre hunde. Kærlig. Sjov. Godmodig. Før denne periode hvilede han utrolig meget i sig selv og havde en super ro og overblik. Også derfor jeg mistænker denne typiske "midt--hormon-fase" er i gang lige nu.

 

Han ER jo en hvalp og der er jo gang i dem, og jeg tror jeg forlanger for meget i henhold til at minimere "diskussionerne" i løbet af dagen. Lige pt føler jeg bare at ALT skal være på hans præmisser. Når han forlanger aktivitet så skal jeg bare adlyde, hvis i forstår. Jeg kan ikke bare ignorer når han begynde at styrte rundt indenfor. Han skal ikke skride med benene og komme til skade og jeg har ingen intentioner om at have en fuldvoksen Sankt Bernhardshund styrtende rundt i mit relativ lille hus. Han må løbe lige så tosset han vil udenfor, men ikke indenfor. Ligeledes kan jeg ikke bare ignorere når han er i gang med noget han ikke må. Har ikke mange regler, men de få jeg har er faste!!

 

Kan i ikke hjælpe til enten at sige at det hele nok skal blive mindre hårdt når han er voksen og han bare er en helt normal hvalp. Og så måske komme med jeres bud på om hans dag ser fornuftig nok ud. Måske nogle små gode ideer til at aktivere ham uden han bliver kørt op i LA LA stadiet. Ellers måske bare nogle sjove historier om jeres tid med jeres hvalpe, så jeg kan læse jeg ikke er alene:5up:

 

Han er jo 17 uger og det er tydeligt at han er i en "fase" lige nu, det ved jeg heldigvis. Jeg tror bare jeg er ganske normal hvalpe-slave træt:oops:

 

Og nu er knægten vågen, så slaven må hellere få ham ud i haven og tisse.

 

Tak for at have læst med så langt:-9

Link til indlæg
Del på andre sites

For det første, glædelig hvalp:-) Jeg er vild med dit indlæg! Det bærer præg af at du er en god og kyndig hundeejer, og at du er rigtig glad for din basse:hjerte:

 

Jeg tænker at du måske har fået skabt en forventning om at der hele tiden skal ske noget? Altså, at han kan kræve at blive underholdt og stimuleret hele tiden?

 

Jeg ville nok prøve med mere kedelig-tid. Altså tid hvor du ser tv eller læser en bog, og hvor han bare skal lægge sig ned og slappe af.

 

Hans energiniveau vil kun være for opadgående de næste mange måneder, så det ville for mig være vigtigt at lære han at finde ro med sig selv.

 

Min den lille kunne ikke selv finde ro, og havde hun legetøj, kørte hun bare op i en spids. Så det blev tvangsro med en bestemt snor. Den dag i dag ved hun godt, at hvis vi rasler med den snor, så betyder det at hun er for vild. Og så køler hun ned igen. Om det vil være nødvendigt at i bruger snor, afhænger af hunden og situationen:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak skal du have:5up: Nja, lige her midt-hvalp, tror jeg mange lige pludselig føler sig som totale nybegyndere. Men jeg tror nu nok det skal lykkes alligevel:-D

 

Og jeg tror du har fuldstændig ret i det du skriver. Jeg har simpelthen været for meget på i min "jeg vil gøre alt godt" stadie. Problemet er at at jeg skal vælge mine kampe med ham i forbindelse med at få den der kedelig-tid. Jeg kan godt fange ham på det helt rigtige tidspunkt og så lægger han sig til sidst (dog med et meget højlydt typisk stædig-Bernharder-suk:roll: ) Men hvis jeg ikke fanger ham på det rigtige tidspunkt er det der hvor jeg ikke kan ignorere ham. Fx så begynder han at styrte rundt, som jo naturligvis får det han vil have, en reaktion fra mig. Eller går i gang med noget han ikke må. Knægten mener at negativ opmærksomhed er bedre end ingen. Henter jeg snoren går han i gang med at bide og splitte den ad. Måske skulle man få fat i en gammel line og så bare lade ham, indtil han overgiver sig???? Jeg har også prøvet at sidde ham mellem mine ben, mens jeg smasker stille og blidt holder for brystet, men det kører ham simpelthen for meget op, og jeg føler egentlig at han synes det er at gå over hans grænse. Så det vil jeg ikke. Sætte ham bag børnegitteret er egentlig det mest idiotsikre vil jeg sige. Problemet her er bare at han er ved de 30 kg, og jeg kan ikke længere bære ham. Så skal jeg til at voldtrække ham ind og det bryder jeg mig bestemt ikke om. Eller også skal jeg lokke med godbidder og så er pointen jo lidt gået af fløjten.

 

Tror jeg vil forsøge mig med en gammel line og følge dit råd:-D

 

Han har jo kunne det uden problemer indtil for kort tid siden, så det må da komme igen.

 

Og tusind tak for dit svar:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...

Nå, AnneMangetal.

 

 

Ja det er jo kun dig der svarede mig, men vil da lige komme med en lille update efter at have fulgt dit råd, med mere kede-tid;-) Det har jo virket fantastisk. Ulvetimerne er fuldstændig væk nu og jeg har bare en helt gennemført vidunderlig vaps:lun: (er nu godt klar over at det højst sandsynligt bare er en stakket frist i nogle måneder:vuf: ) Men det har virkelig haft en fantastisk effekt at han har lært at kede sig lidt engang i mellem.

 

Han har dog fundet ud af at hans madras, når han er alene hjemme, er skide sjov at splitte lidt ad:roll: Så vi er lige startet lidt forfra med alene hjemme træningen igen for lige at bryde den vane og det ikke udvikler sig til døre, karme osv osv.

 

Men for pokker hvor har jeg dog bare verdens bedste vaps:lun:

 

Og tak for dit råd endnu en gang:klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ih hvor dejligt:banan::banan:

 

De fleste unghunde finder på at splitte lidt ad når de er alene, så det skal nok gå over igen!! Jeg har altid sørget for at mine unghunde har fået papkasser, tomme toiletruller mm., som de gerne må splitte ad i atomer (og det er jo festligt at rydde op efter:roll:).

 

Men sikke en dejlig update! Håber du bliver hængende herinde. Og mangler vist stadig at se billeder:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja de hvalpe altså, heldigvis er det kun lidt hvalpe tosserier, så det skal jeg nok få bugt med hurtigt:5up:

 

Og billeder, hmm skal se om mine computer-evner (øhm manglen på dem, rettere sagt), evner det:hmm:

Men her er min over vidunderlige dejlige dreng han er knap 14 uger på billederne:lun:. Han mangler det sorte pigment (brun næse og lyse øjne), men jeg er ligeglad, så bliver jeg i det mindste ikke tvunget til udstillinger af opdrætteren:banan:10715930_10152707637367834_2029473749_n.jpg

 

10717748_10152707637372834_1191909825_n.jpg

1530442_10152464623247572_437217891713385345_n.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Ha ha ha jeps, der har du lige fanget indbegrebet af ham:klap: Storhedsvanvid, egocentrisk, selvcentreret er nok ord der beskriver ham ret godt:roll: Men også overordentlig kærlig, sjov, og fantastisk, og prøver bare at gøre mig glad i alle henseender, selvom måden en gang i mellem kan undre mig:lol:

 

Ja, jeg undrede mig også tit over schæferen, særligt da hun var unghund. Jeg fandt ud af at det hun arbejdede for, var at få mig til at grine:lol:

 

De er sgu fantastiske, de hunde:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja de hvalpe altså, heldigvis er det kun lidt hvalpe tosserier, så det skal jeg nok få bugt med hurtigt:5up:

 

Og billeder, hmm skal se om mine computer-evner (øhm manglen på dem, rettere sagt), evner det:hmm:

Men her er min over vidunderlige dejlige dreng han er knap 14 uger på billederne:lun:. Han mangler det sorte pigment (brun næse og lyse øjne), men jeg er ligeglad, så bliver jeg i det mindste ikke tvunget til udstillinger af opdrætteren:banan:[ATTACH=CONFIG]122707[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]122708[/ATTACH]

 

[ATTACH=CONFIG]122706[/ATTACH]

Ej, men så bliver man da ikke en dejligere klumpedumpe :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...