Hop til indhold

Spilops Wild Weather Wilma


Amocca
 Share

Recommended Posts

  • Svar 128
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Ville gerne have vist med denne video, at vi havde fået mere fart og intensitet i tilbageløbet og at vi nu kan finde ud af at appotere vores dummy. Men køkkenet er så smalt, at det er svært at filme i det :roll: håber snart jeg føler mig sikker nok til at turde flytte vores apporteringstræning ud i udestuen, hvor vi har mere plads

 

[video=youtube_share;dfe27CXdPo8]

 

Hvor er hun megasød med sine hop fremad :hjerte: :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nogen ville sige at man skal slutte rosen når dummyen er afleveret - altså kun rose så længe den er i munden. jeg ved ikke om det betyder så meget, men ofte ender det jo med at de spytter dummyen for tidligt ud - lige som det hele var blevet perfekt.

 

Men det ser ellers fint ud, hun vil gerne tilbage til dig og det er jo det vigtigste nu. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nogen ville sige at man skal slutte rosen når dummyen er afleveret - altså kun rose så længe den er i munden. jeg ved ikke om det betyder så meget, men ofte ender det jo med at de spytter dummyen for tidligt ud - lige som det hele var blevet perfekt.

 

Men det ser ellers fint ud, hun vil gerne tilbage til dig og det er jo det vigtigste nu. :-)

 

I know! Jeg larmer for meget :lol: jeg bliver bare så fantastisk glad når kræet gør det jeg håber :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Min træner siger at jeg er for urolig. for hurtige bevægelser og for meget "gang i den". Svært at ændre noget man "plejer at gøre", men jeg kan se på videoer at andre meget dygtige trænere er roligere end jeg er, så det prøver jeg nu.

 

Jeg er generelt dampbarn og det samme er mine hunde. Om Karla er sådan naturligt af sind, eller om jeg jar "smittet" hende ved jeg ikke. Men vi er begge "mere, hurtigere, nu" agtige... Og det giver selvfølgelig udslag i vores præcision. Vi er rigtigt dygtige til mange ting, men vi bliver aldrig verdensmestre i noget som helst, for vi mangler simpelthen evnen (og viljen) til at færdiggøre de sidste få procent, for at få "perfektion"...

 

Wilma bliver sikkert ligesådan :oops: jeg er klar over det, men ejer nok ikke viljen til at ændre på det - da jeg nok mangler ambitionerne til at nå helt til tops. DM er godt nok til mig.

 

johna tæller ikke, for hun er udenfor nummer, da hun ikke på samme måde er drevet af arbejdsglæde.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 months later...

Så er det vist tid til en update. Wilma vildbasse er nu 6 måneder gammel, vejer knap 10 kg og en stadig verdens sjoveste hundehvalp. Hun er fuld af pep og fis og ballade. Hun er en fantastisk arbejdshund, fuld af motivation og drive nærmest lige meget hvad jeg beder hende om. Vores jagttræning skrider fremad og det er sindssygt fascinerende at se den lille rod arbejde med det hun er lavet til. Lydighedstræningen er hun dog også super god til og har sjældent set noget sødere end den lille trut der går lineføring med sin vippehale og sin hals drejet af led for at stirre op på mig :lun:

 

Hun eeeeelsker sine storesøstre. Især Johna har en speciel plads i hendes hjerte og hun skal gerne være tæt sammen med hende, når hun er i ro, men den bedste kammerat til løbelege / den-der-har-tingen-er-kongen-lege er absolut Karla. Johna gider ikke jagte hende for legetøj. da legetøj ikke rigtigt har nogen værdi for Johna. Hun kører generelt i 2 gear: fuld fart fremad eller koma. :mrgreen: Hun er en usædvanlig smuk hund - ihvertfald hvis man spørger mig! Og elsker alle - hunde som mennesker.

 

11133921_10152928736502054_150538223934249438_o.jpg

10497521_10152921088087054_950982642278760802_o.jpg

10515222_10152921089012054_6902163358487896065_o.jpg

10847572_10152921087452054_4070099710971507401_o.jpg

10854911_10152921053082054_5743185271302007444_o.jpg

11022612_10152928736307054_3238070146938182361_o.jpg

11027487_10152934389042054_5400795837615288282_n.jpg

11045429_10152921088532054_7296519298481608370_o.jpg

11078080_10152921087127054_3095831007704050237_o.jpg

11080490_10152928771397054_7654999865471762371_o.jpg

11084090_10152921768397054_623447578761480589_o.jpg

11137156_10152923450702054_8045737104200345938_n.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for de skønne billeder. Ja, hun er overmåde smuk! det er vist ikke kun noget du synes :-)

 

Spændende at høre fra en ikke jæger hvordan det går fremad og hvordan en FT Cocker er at arbejde med. man fascineres af den formidable lyst disse hunde har til at gøre det man gerne vil have.

 

Også dejligt at høre at du holder på med jagttræningen. Så ses vi nok til træningsmarkprøve i 2016. Er du indmeldt i FT Klubben?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for de skønne billeder. Ja, hun er overmåde smuk! det er vist ikke kun noget du synes :-)

 

Spændende at høre fra en ikke jæger hvordan det går fremad og hvordan en FT Cocker er at arbejde med. man fascineres af den formidable lyst disse hunde har til at gøre det man gerne vil have.

 

Også dejligt at høre at du holder på med jagttræningen. Så ses vi nok til træningsmarkprøve i 2016. Er du indmeldt i FT Klubben?

 

Jagttræningen er sindssygt fascinerende - en helt ny respekt for hvad der ligger i vores hundes gener. Som skrevet andetsteds, så føles det mest af alt som om, at jeg ikke rigtigt skal lære hende noget. Jeg skal bare lære at styre det!

 

Vores frie søg går fremad - hun har forståelse for opgaven, men er nok lidt for obs på mine hænder / mig endnu. Nok primært fordi hun gik meget stort af sig selv, da jeg startede træningen, så jeg har holdt hende tæt hos mig. Jeg kan dog forstå, at jeg ikke skal bekymre mig alt for meget om dette, at jeg nok skal få hende "ud" igen, efterhånden som hun modnes og får større forståelse for hvad hun egentlig leder efter.

Apporteringen og afleveringen er en af hendes yndlingsopgaver og hun afleverer alt hun finder. Den anden dag fik jeg Johnas fangst - som Wilma havde stjålet - leveret til hånd :mums: godt gennemtygget. Hun er ikke pjevset med hvad hun tager i sin mund, vi er dog ikke startet med vildt endnu. Mit store problem her, har været impulskontrollen. Hun har længe haft forståelsen for at smække røven i sædet - kan fløjtes ned - når noget dropper ned fra himlen, desværre har hun været slem til blot at sætte sig, for derefter at blæse afsted - så det blev ala en gyngehest :lol: Det begynder dog at ligne noget efterhånden! Hun har faktisk ikke fejlet i denne uge! :banan:

Platformtræningen går også godt og hun kan dirrigeres rigtigt fint på korte afstande. Så mit primære indsatsområde er impulskontrollen! Vi testede kontrol i fredags, hvor duer blev sluppet foran dem - hun rejste sig desværre i 2 af 3 tilfælde. Så der går lidt tid inden vi er klar til kaningården :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 5 months later...

Forstå det hvem der kan, men min lillebitte hundehvalp fylder 1 år om 14 dage!

 

Vi træner stadig jagt og er meget glade for det. Min manglende selvtillid med hensyn til øvelserne gør dogat vi halter noget i selvtræningen. Jeg stoler simpelthen ikke nok på, at jeg har styr på hvad jeg laver. Har aldrig prøvet at føle mig helt så "grøn" tror jeg ikke. Alle andre hundesportsgrene jeg er startet på, har jeg jo altid haft et rimeligt billede af hvordan det færdige resultat skal se ud! Det har jeg ikke her, og det mærkes desværre tydeligt.

 

Jeg har haft lidt kvaler med at få hende til at tage duer i sin mund - hun skulle undersøge og tøvede meget i opsamling - så vi har brugt megen tid på at lege med pipfugle og at det skulle være megasjovt. Så hun har fået lov at knalde og løbe sejrsrunder og hvad ved jeg... Det har også virket. Hun samler op uden tøven nu, men det har sat os lidt tilbage i det andet. Så vi kæmper (som vi hele tiden har gjort) med impulskontrollen! Og med ro på post. Øv, hvor har jeg fejlet der. Eller rettere, jeg har fejlet ude på mit træningssted! Andre steder går det egentlig fint, men jeg har bygget en kæmpe forventning op i hende når det kommer til træningspladsen. Så her kan hun bare slet ikke finde ud af at sidde i ro når de andre arbejder... Hun piver og tripper. Så pt kører jeg på træningspladsen et par gange om ugen uden at vi skal andet end sidde i snor og glo på at de andre arbejder...

 

hun er en fantastisk morsom hund, fuld af skov og ballade og så sød og kærlig og elsker alle. Men sandelig også noget af en håndfuld og helt anderledes end mine to andre piger. De er alle glade for hinanden, men Wilma er blevet lidt af en bølle overfor Johna, hun prøver grænser af i vid udstrækning, heldigvis er Johna selv begyndt at sige fra en gang imellem. Men der skal holdes øje når de fx bliver sluppet fri, ellers kan Wilma finde på at mobbe noget så grumsomt. Karla er hun dog godt klar over man ikke skal forsøge sig med!

 

image.jpg

image.jpg

image.jpg

image.jpg

image.jpg

image.jpg

image.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Kunne du ikke komme med fx Sanne på glo-jagt så du får på nethinden hvad det går ud på? Ellers er der jo de mange markprøver, men det er ofte svært at se noget rigtigt.

 

Næste vinter skal du jo med ud og drive med Wilma, tænker jeg. Det er altså ikke så farligt. Du vil opdage at der er andre hunde som ikke er særlig dygtige/lydige og så vokser man lidt, når ens hund trods alt kan en hel del.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis du gerne vil med til glo-jagt er det nok ikke så svært når vi kommer hen i december og januar. Der er ofte ledige pladser til folk der gerne vil opleve jagten uden selv at skyde eller føre hund. Du kunne dog nok godt have Wilma med i snor. Så kunne også hun opleve stemning, skud på afstand osv. Jeg havde Maggie med på den måde på den allersidste jagt sidste ssæson. Da var hun 9 måneder, men selvfølgelig kun hvis man tror hun er mentalt stårk nok til at være med ig også opleve at der måske skydes rundt omkring.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis du gerne vil med til glo-jagt er det nok ikke så svært når vi kommer hen i december og januar. Der er ofte ledige pladser til folk der gerne vil opleve jagten uden selv at skyde eller føre hund. Du kunne dog nok godt have Wilma med i snor. Så kunne også hun opleve stemning, skud på afstand osv. Jeg havde Maggie med på den måde på den allersidste jagt sidste ssæson. Da var hun 9 måneder, men selvfølgelig kun hvis man tror hun er mentalt stårk nok til at være med ig også opleve at der måske skydes rundt omkring.

 

Der er blevet skudt over hende fra hun var ganske lille hvalp. Hun har dog lige haft en sensitiv periode omkring de 9 mdr, hvor hun pludseligt reagerede på skud. Der blev skudt igen idag til træning og her reagerede hun en lille smule, men ikke mere end at da hun bliver sendt på en dummy et par minutter fter blæser hun glad ud efter den...

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er blevet skudt over hende fra hun var ganske lille hvalp. Hun har dog lige haft en sensitiv periode omkring de 9 mdr, hvor hun pludseligt reagerede på skud. Der blev skudt igen idag til træning og her reagerede hun en lille smule, men ikke mere end at da hun bliver sendt på en dummy et par minutter fter blæser hun glad ud efter den...

 

Ja der er jo mange meninger om det med skudfasthed og træning.

 

Jeg tager det meget med ro og laver ikke noget nummer ud af det. Ofte, når jeg har trænet på hvalpehold i foreningen, har der været andre hold med ældre hunde lidt fra os, hvor de har trænet lidt skud / stop for skud.

 

Ellers venter jeg til efter første løbetid med at skyde i nærheden af hende - og september måned i år - altså da Maggie var 16 mdr. gammel, var første gang der blev skudt over hende og hvor der også blev nedlagt vildt = skud er godt for så er der fantastisk spændende vildt at apportere - håber jeg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun lyder skøn! Og jeg tror hun er ret heldig at være hund hos dig!

 

Det var sødt sagt. Hun er en god træner! De ting som jeg har ladet "glide" ved de andre, dem kan man ikke lade glide med vilddyret. Hun gør alting "i anden" og med 300 km i timen. Så man kan ikke være helt så "slap" i kravene, som jeg nok har haft tendens til at være med de to gårdhundetutter. Så nok at arbejde med for os begge resten af vores liv :mrgreen: om hun nogensinde kommer med på jagt tør jeg ikke sige, men det skal ikke afholde os fra at fortsætte træningen. Hunden lever for det og det er sundt for mig at blive udfordret konstant.

 

Men efter mit første år som spanielsejer må jeg sige, at hun nok ikke bliver den sidste spaniel i huset. Men også, at der er nogle ting jeg skulle have gjort anderledes fra start af, så jeg ikke skulle bøvle med dem nu, hvor hun er en unghund med 1000 km i timen og vat imellem ørerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var sødt sagt. Hun er en god træner! De ting som jeg har ladet "glide" ved de andre, dem kan man ikke lade glide med vilddyret. Hun gør alting "i anden" og med 300 km i timen. Så man kan ikke være helt så "slap" i kravene, som jeg nok har haft tendens til at være med de to gårdhundetutter. Så nok at arbejde med for os begge resten af vores liv :mrgreen: om hun nogensinde kommer med på jagt tør jeg ikke sige, men det skal ikke afholde os fra at fortsætte træningen. Hunden lever for det og det er sundt for mig at blive udfordret konstant.

 

Men efter mit første år som spanielsejer må jeg sige, at hun nok ikke bliver den sidste spaniel i huset. Men også, at der er nogle ting jeg skulle have gjort anderledes fra start af, så jeg ikke skulle bøvle med dem nu, hvor hun er en unghund med 1000 km i timen og vat imellem ørerne.

 

Interessant. Hvad ville du have gjort anderledes? Synes da generelt at det lyder som om du har gjort det rigtige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var sødt sagt. Hun er en god træner! De ting som jeg har ladet "glide" ved de andre, dem kan man ikke lade glide med vilddyret. Hun gør alting "i anden" og med 300 km i timen. Så man kan ikke være helt så "slap" i kravene, som jeg nok har haft tendens til at være med de to gårdhundetutter. Så nok at arbejde med for os begge resten af vores liv :mrgreen: om hun nogensinde kommer med på jagt tør jeg ikke sige, men det skal ikke afholde os fra at fortsætte træningen. Hunden lever for det og det er sundt for mig at blive udfordret konstant.

 

Men efter mit første år som spanielsejer må jeg sige, at hun nok ikke bliver den sidste spaniel i huset. Men også, at der er nogle ting jeg skulle have gjort anderledes fra start af, så jeg ikke skulle bøvle med dem nu, hvor hun er en unghund med 1000 km i timen og vat imellem ørerne.

 

Der er altid nogle ting man skal gøre anderledes - vi bliver heldigvis klogere for hver hund (så laver vi bare nogle nye fejl). Jeg bliver bare altid så glad når jeg kan mærke at en fører virkelig holder af sin hund og især holder af de særheder som gør hunden til det individ den er. Nogle gange synes jeg ikke folk gør andet end at brokke sig over deres hunde (så snart der går sport i den), det er til at blive deprimeret over. Så derfor tænker jeg at hun er heldig hun bor ved dig! Det er da fedt at bo ved en, som er vild med både de gode og mindre gode ting :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Interessant. Hvad ville du have gjort anderledes? Synes da generelt at det lyder som om du har gjort det rigtige.

 

Jeg ville have krævet mere impulskontrol og ro fra hende, helt fra dag 1. Jeg var helt forblændet af min lille bitte nuser hundehvalp som bare blæste ud og hentede alt i hele verden og glad kom hjem og afleverede det. Når motivationen for opgaven var så høj, kunne jeg jo snildt have krævet mere kontrol fra start af, så jeg var 100% sikker på, at hun ikke knaldede når jeg kastede nu om dage. Herudover skulle jeg have forlangt mere ro i hovedet i omgang med mennesker og andre hunde. Hun er den mest sociale hunde jeg nogensinde har haft, så jeg tænkte ikke så meget over hendes kæmpetrang til at "hoppe på alle" da hun var lille, de andre voksede helt naturligt fra det og blev reserverede fra omkring 6 mdrs alderen - så jeg er sluppet sindssygt nemt udenom den slags. Wilma er stadig ubersocial som 1 årig - så nu står jeg så og skal træne ro i hilsesituatuoner med en 1 årig bulderbasse - hvilket jo bare er dybt tåbeligt! Især når man påtænker, at dette er min hund nr 3!!!! Det er forståeligt ved en førstegangshundeejer, men jeg ved det jo godt, jeg har bare ikke skænket det en tanke, fordi de andre var så nemme på det punkt :stupid:

 

Og så ro generelt. Jeg er simpelthen så dum med hensyn til at lade mine hunde kede sig! Den eneste af mine 3 der kan det er Johna. De to andre dutter, tripper og piver og hvad gør Anna? Hun giver dem da opmærksomhed ved at bede dem klappe kaje eller "svare dem" :damn: Jeg har simpelthen lyst til at slå mig selv nogen gange!

 

Og hendes trækken i linen! Her skulle jeg have været mere konsekvent da hun var hvalp! For hun er knap 12 kg rene muskler nu, så der kan ligges noget af et træk bag, når hun vil fremad!

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er altid nogle ting man skal gøre anderledes - vi bliver heldigvis klogere for hver hund (så laver vi bare nogle nye fejl). Jeg bliver bare altid så glad når jeg kan mærke at en fører virkelig holder af sin hund og især holder af de særheder som gør hunden til det individ den er. Nogle gange synes jeg ikke folk gør andet end at brokke sig over deres hunde (så snart der går sport i den), det er til at blive deprimeret over. Så derfor tænker jeg at hun er heldig hun bor ved dig! Det er da fedt at bo ved en, som er vild med både de gode og mindre gode ting :-D

 

Jeg elsker alle mine hunde sindssygt højt og ved at de fleste af de uhensigtsmæssigheder de har skyldes mig :lol: så at brokke sig over dem, vil være omsonst. Ikke at jeg ikke kan sukke dybt nogen gange når jeg står stille for 1400 gang på en gåtur og beder Wilma gå pænt, eller have lyst til at sparke til Karla når hun springer 1,5 meter op i luften og bider mig i armen eller brystet, når hun bliver bedt om at sætte sig på startlinien i agility til første løb, eller kværke Johna når hun sætter sig og bliver siddende ligegyldigt hvor meget man lokker, tigger eller kommanderer at hun skal komme med videre i rallybanen...

 

Men, sådan i det store billede, så er de jo bare helt fantastiske. Søde, venlige og rare. Elsker alt og alle, er superkærlige og sjove og hører efter hvad der bliver sagt til dem i langt de fleste tilfælde. Så hvad mere kan man egentlig bede om?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja ro og fokus er nok også et gennemgående tema når jeg råder hvalpe købere og ejere med FT Spaniels. Der kan hurtigt blive gang nok i den.

 

Gå pænt i line er nok også noget af det vanskeligste at lære en FT - der er i hvert fald ikke mange der rigtig kan - uden halen falder helt ned på nulpunktet.

 

Det er sjovt at man træner så meget "gå på jagt" for det kann de jo sådan set, men skulle hellere træne de de ikke lige har så let ved. Ro, overblik, kontrol og koncentration - også når det ikke går stærkt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...