Hop til indhold

Hundens adfærd, hvad gør jeg?


Louisek
 Share

Recommended Posts

Hej alle på hunde-forum.

jeg er ny bruger da jeg søger råd og vejledning ang. Min hund. Jeg er så følelsesmæssigt splittet og håber meget i kan hjælpe med en god omgangstone.

 

sagen er den:

jeg har købt mig en hund der har været udsat for vold og svigt i høj grad. Han er i dag 5 år gammel og er blanding af dværgpincher og dansk svenskgårdhund.

Pga af hans tidligere oplevelser har han altid været usikker og tilbageholdende og er meget tvivlsom på nye mennesker.

Jeg har haft hunden i 4 år. Da vi fik ham hjem startede han med at tisse på gulvet hvilket vi hurtigt fik skik på. Vi har ikke kunne gå til hundetræning da hans koncentration er helt væk når der er andre hunde.

 

I september 2014 flyttede vi i hus og efter flytningen har det taget fart. Han har været utrolig urolig og vandrer hvileløst omkring, han kan pludselig ikke med andre hunde, han overfalder dem meget aggressivt. Når vi får gæster overfalder han dem i døren med tæt kontakt og hårene rejst samt agressiv gøen.

 

har været gravid på dette tidpunkt også men det har ikke vist sig tegn før til sidst. Den sidste måned af min graviditet har han adskillige gange bidt ud efter hovedet på både børn og voksne. Og jeg vurdere ikke at de har været ved ham på nogen forkert måde. Den ene af tilfældene satte manden sig ned, min hund hoppede direkte på skødet af ham og bed ud efter hovedet på ham. Der skete intet fordi manden nåede at skubbe ham ned.

 

har snakket med dyrlægen hun sagde at vi skulle skåne ham for disse situationer og anskaffe os et bur, hvilket vi har gjort. Han står derfor spærret inde i fredelige omgivelser mens vi har gæster. Men sagen er den at han gør, og gør og gør lige fra start til slut.

vi har forsøgt at ligge hans kurv ind i buret for at han kunne finde sig trygt.

han har nu ødelagt hans kurv i atomer. Hvilket undrer mig?

efter vi har fjernet den gør og piber han ekstremt. Han er en hund der ikke bare ligger sig på gulvet.

han har også spist meget tøj siden baby kom til. Det hele tager fart.

vi kan hverken tage i hundeskov, hundetræning eller andre aktiverende ting andet end på egen hånd.

han har et par gange forsøgt at angribe naboens hund gennem hegnet i have, når jeg vil flytte ham ind bider han også efter mig.

 

men ellers siger dyrlægen at hun kan se at han ser meget op til mig og er meget opmærksom på hvad jeg gør og siger.

 

mit spørgsmål er burde jeg aflive ham?

det føler jeg mest for. Men mine forældre synes det er synd og vil have ham hvis det er, men jeg er af overbevisning at han ikke kan tåle endnu en flytning.

hvad synes i?

 

mvh Louise.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej

 

Det lyder ikke som en nem situation

 

Til dit sidste spørgsmål. Har han været passer hos dine forældre og i så fald hvordan gik det? Hvis de virkelig gerne vil have ham og du tænker at de kan tilbyde ham et godt liv, så kan i jo prøve at besøge dem ofte i nogle uger og se hvordan han takler dette og så lade dem passe ham en weekend og hvem ved, måske elsker han bare at være der

 

Usikre hunde falder ofte til ro når der er meget roligt og regelmæssigt omkring dem. Dette gælder naturligvis også miljøet udenom deres hjem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej

 

Det lyder ikke som en nem situation

 

Til dit sidste spørgsmål. Har han været passer hos dine forældre og i så fald hvordan gik det? Hvis de virkelig gerne vil have ham og du tænker at de kan tilbyde ham et godt liv, så kan i jo prøve at besøge dem ofte i nogle uger og se hvordan han takler dette og så lade dem passe ham en weekend og hvem ved, måske elsker han bare at være der

 

Usikre hunde falder ofte til ro når der er meget roligt og regelmæssigt omkring dem. Dette gælder naturligvis også miljøet udenom deres hjem.

 

Det er en utrolig svær situation i sær fordi han ændrer adfærd så drastisk som han gør.

han har været meget med hjemme ved mine forældre, problemet er at de selv har to hunde. Jeg tænker ikke han får det bedre. Selve flytningen er jeg bange for ville tage utrolig hårdt på ham og det at jeg jo også kommer på besøg. Men siden dyrlægen sagde vi skulle skærpe ham for stressende situation blev vi anbefalet også at lade ham blive hjemme. Min mors hunde har den tildels kunne med. Hendes tæve er ikke glad for ham. Den eneste grund til de syndes det er synd og vil have ham er fordi de ikke syndes man afliver dyr. Min far siger "jeg afliver jo heller ikke min mor selvom hun er syg" men den holdning synes jeg ikke holder nogen steder. Man skal jo også tænke over hvad der er bedst for hunden og mest værdigt. Og jeg tror ærligtalt at han har nået bunden. Men hvem ved det kan jo være jeg tager fejl. Men jeg føler bare at jeg sidder og venter på at det går galt, så slem synes jeg hans adfærd er. Det er jo mig der skal leve med hvis han rent faktisk bider en en dag og jeg tror det kun er et spørgsmål om tid han har jo allerede Bidt ud efter både børn og voksne. Tænk hvis han slipper ud af haven en dag (han er dog aldrig uden opsyn af samme grund) je har også selv to børn som jeg ikke tør lade være uden opsyn med ham alene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan du fortælle lidt om, hvad han har været udsat for, inden du fik ham ?

 

 

Det et er svært for mig at sige nøjagtigt hvad han har været udsat for. Men det var en alkoholiker der havde ham. Han har både sparket ham og slået ham med knytnæver. Min hund har set ham bliver overfaldet flere gange og har derfor enorm tendens til at blive aggressiv når folk virker voldsomme i deres leg i hans nærvær. Han har ikke været vant til gåture og har gået i sit eget urin og afføring. Han var ufattelig tynd og sky da vi fik ham. Hvis jeg står med en køkkenkniv bliver han bange så jeg tænker det værste.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det et er svært for mig at sige nøjagtigt hvad han har været udsat for. Men det var en alkoholiker der havde ham. Han har både sparket ham og slået ham med knytnæver. Min hund har set ham bliver overfaldet flere gange og har derfor enorm tendens til at blive aggressiv når folk virker voldsomme i deres leg i hans nærvær. Han har ikke været vant til gåture og har gået i sit eget urin og afføring. Han var ufattelig tynd og sky da vi fik ham. Hvis jeg står med en køkkenkniv bliver han bange så jeg tænker det værste.

 

Åhhh...stakkels hund :cry:....har du fået tjekket ham for smerter hos dyrlægen ?...eller måske ville en kiropraktor være en god ide...tænker på den behandling han har været ude for, måske har forvoldt skade på hans bevægapperat.

 

De psykiske ar han har er nok sværere, at helbrede og ikke noget, at sige til, at han er i forsvarsposition overfor alle og ikke har tillid til nogen.

 

Hvor længe har du haft ham ?

 

Nå, ser så lige, at du har haft ham i 4 år.

Link til indlæg
Del på andre sites

Han lyder voldsomt stresset og frustreret, hvilket er ret forståeligt set i lyset af hans tidlige erfaringer og så alt det nye der er sket med hhv. flytning og baby. Jeg ville klart anbefale jer at tage kontakt til en, dygtig, adfærdsterapeut. Hvor henne i landet bor du, så kan folk måske komme med nogle anbefalinger

 

Jeg bor i Esbjerg jeg havde overvejet det. Men vi har i forvejen forsøgt mange ting og intet har gjort nogen forskel.

jeg tænker ikke at vi får det store ud af det. Er bange for han er for skrøbelig og ødelagt til at det ville hjælpe

Link til indlæg
Del på andre sites

Åhhh...stakkels hund :cry:....har du fået tjekket ham for smerter hos dyrlægen ?...eller måske ville en kiropraktor være en god ide...tænker på den behandling han har været ude for, måske har forvoldt skade på hans bevægapperat.

 

De psykiske ar han har er nok sværere, at helbrede og ikke noget, at sige til, at han er i forsvarsposition overfor alle og ikke har tillid til nogen.

 

Hvor længe har du haft ham ?

 

Nå, ser så lige, at du har haft ham i 4 år.

 

Hans bevæge apparat fejler intet. Heldigvis. Vi går til alle de kontroller man jo skal og dyrlægen er opmærksom på hans fortid. Vi snakker tit med dyrlægen om det hele og hun snakker af og til om at han har det meget skidt psykisk.

Vi snakkede kastraktion på et tidspunkt i håb om hans adfærd over for andre hunde og måske det kunne gøre noget i de andre problemstillinger, men det mente hun bestemt ikke. Hun mente tværtimod at vi kom til at holde ham i den tilstand. Hun anbefalede os en adaptil, (et halsbånd der skulle virke på stressede hunde) den hjalp heller ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bor i Esbjerg jeg havde overvejet det. Men vi har i forvejen forsøgt mange ting og intet har gjort nogen forskel.

jeg tænker ikke at vi får det store ud af det. Er bange for han er for skrøbelig og ødelagt til at det ville hjælpe

 

Men får du fat i en dygtig adfærdsterapeut, så vil h*n jo give udtryk for, om vedkommende mener, at der er noget at arbejde med. Hvornår har du sidst haft adfærdsterapeut på? Der er jo også kommet ny medicin på markedet, som måske kan gavne - det bruges ikke alene men som understøttende element til træning.

 

Hvis du ikke mener, at det vil hjælpe, så vil jeg se på hundens (og jeres) livskvalitet, hvis der er flere sorger end glæder, hvis han virker mere og mere anspændt, så ville jeg nok overveje at lade ham aflive. Har du tillid til jeres dyrlæge, så ville jeg nok rådføre mig med denne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hans bevæge apparat fejler intet. Heldigvis. Vi går til alle de kontroller man jo skal og dyrlægen er opmærksom på hans fortid. Vi snakker tit med dyrlægen om det hele og hun snakker af og til om at han har det meget skidt psykisk.

Vi snakkede kastraktion på et tidspunkt i håb om hans adfærd over for andre hunde og måske det kunne gøre noget i de andre problemstillinger, men det mente hun bestemt ikke. Hun mente tværtimod at vi kom til at holde ham i den tilstand. Hun anbefalede os en adaptil, (et halsbånd der skulle virke på stressede hunde) den hjalp heller ikke.

 

Godt, at han ikke fejler noget fysisk. Mht kasteration så kan man også kastrere kemisk, det vil sige, at det kun virker i et stykke tid , jeg mener at det er ca. 6 mdr..... så det kunne måske være en løsning, så I kunne se, om det ville have nogen effekt overhovedet ?

 

Du kan læse lidt mere om det her i linket: http://www.omhunden.dk/html/kastration_af_hunde.html

 

Skal også lige høre, hvad gør I for, at aktivere ham fysisk og mentalt...er det helt umuligt p.g.a hans adfærd ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu skriver du så vidt jeg forstår mest om hans adfærd efter I er flyttet sidste år, men hvordan var han i de tre år I havde ham inden flytningen?

 

Hvis de eneste to muligheder er aflivning eller at flytte til dine forældre hvor han heller ikke er helt tryg eller velkommen af de hunde der allerede bor der, så ville jeg nok synes at det mest humane er aflivning. Han har det jo ikke godt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :-D

 

For mig lyder det som om, du har givet op nu, måske ubevidst.

 

Hvis du vil give ham en chance til, kan jeg anbefale at du får ham og situationen vurderet af en erfaren adfærdsrådgiver. En som ser tingene uden følelser i klemme og som kan give et bud på dels adfærden dels træning væk fra denne!

 

Jeg har selv stået i en lignende situation med en omplaceringshund og selv om jeg er professionel adfærdsrådgiver, ved jeg, at man ser tingene farvet af følelser, hvad jeg også gjorde.

 

Konkret: Træn ham op til at være i buret i rolige stunder, så han lidt efter lidt også kan være der, når der er gæster.

 

Han skal have afløb for sin stress/frustration og det får han ved at destruere, derfor har han ødelagt sin kurv.

Ligeledes får han afløb gennem anden fysisk aktivitet og her tænker jeg på løbeture i hverdagen.

 

Som pincher/dansk svensk gh. har han stort behov for at bruge sin hjerne og her kan du aktivere ham i hjemmet med fodersøg og tricks.

 

Du kan lære ham at give hals på signal og samtidig indlære et stopsignal.

 

Til hele stresssituationen tænker jeg, at en blanding af baldrian og zylkene kan hjælpe ham i en periode. Baldrian afslapper kroppen og zylkene tager toppen af stressen.

 

Ligesådan kan I kikke på, hvad han fodres med og evt. ændre hans diæt til mere tryptophanholdigt foder (øger serotoningenoptaget i hjernen).

 

Selvom hans bevægeapparat intet fejler, kan han sagtens have smerter/irritation andre steder i kroppen og dette vil ofte komme til udtryk i nye situationer, som ligger udenfor tryghedszonen, som f.eks. en flytning.

Derfor tænker jeg en tre ugers smertekur i samarbejde med din dyrlæge kan give et godt fingerpeg om han har noget, som skal adresseres.

 

Spørgsmål: Kan han være alene hjemme uden problemer?

 

Hvordan reagerer han generelt på forbud?

 

Hvad består hans aktivitet af - hvad og hvor lang tid daglig?

 

Tilføjelse: Det var godt din dyrlæge talte imod kastration, da dette ofte forværrer tilstanden hos hunde med utryghed/frygt/angst

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...