Hop til indhold

Nogen herinde fra sjælland med Lagotto Romagnolo?


Charlotte3080
 Share

Recommended Posts

Hej :)

 

Min kæreste og jeg er i gang med at klarlægge hvilken hunderace, der vil passe bedst til os, når vi engang skal have hund. Der er flere hunderacer i spil - heriblandt Lagotto Romagnolo. Det er planen at besøge opdrættere af de forskellige racer og på den måde kunne tage en velovervejet beslutning.

 

Dog er problemet jo at Lagotto'en er så sjælden i Danmark. Den ene opdrætter, jeg kan finde, er i nordjylland, og hvis beslutningen falder på en Lagotto, hælder jeg klart til at finde en opdrætter i Sverige. Men inden da, vil vi gerne møde nogle hunde :-)

 

Så findes der mon en eller flere sjællændere herinde med Lagotto?

 

Hilsner, Charlotte

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er en af de racer, jeg har på ønskelisten, når jeg engang skal have min næste hvalp. Hvis ikke jeg vælger en golden igen....

 

Jeg har fulgt Gioia (stambogsnavn Yduns blues Cindy), som blev parret med en dejlig fyr sidste efterår. Og fik hvalpe i december:

 

http://lagottohvalpe.dk/

 

jeg bor lige i nærheden. Begge forældredyr er fra den kennel i nordjylland, som du omtaler.

 

http://www.ydunsblue.dk/

 

Hvis du har kikket på Yduns Blues hjemmeside, så ved du, at du skal tage dig i agt for de arvelige sygdomme der er i racen. Mange af de små hjemmeopdræt undersøger ikke om deres tæve og den han, hun bliver parret med, er fri for den ubehagelige juvenile epilepsi. Det er en sygdom, som hvalpene som regel vokser fra. Men sygdomsperioden ligger tidligt i hvalpens liv. Og hæmmer derfor hvalpens mentale udvikling..

 

Hvalpene kan godt få stambog selv om de har haft juvenil epilepsi eller selv om de er bærere af genet.

Men de kan ikke få specialklubbens blåstempling. Så det kan man nemt kontrollere.

 

Hvis forældrene er testet fri for juvenil epilepsi, plus et par andre ting, så kan hvalpenes stambøger få et stempel om at de er avlet efter specialklubbens anbefalinger.. Specialklub: http://www.lagottoklub.dk/

 

En anden ting, du skal være opmærksom på, er at lagottoen IKKE er en selskabshund. Den ligner en robust lille puddel, men det er altså en retriever.

Og den skal have opgaver og et job for at blive en lykkelig hund. Den kræver mere end en selskabshund. I skal være indstillede på at gå til træning med den. Ikke bare nogle måneder, men så længe hunden har interesse og lyst til det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Birgitta og tak for svar :)

 

Jeg har godt set at der er nogle sygdomme, man skal være obs på i racen - heriblandt juvenil epilepsi og HD. Har Sveriges specialklub samme type blåstempling, så man kan sikre sig på den måde?

 

Vi leder ikke efter en selskabshund, men efter en gårdhund til både træning (formentlig en blanding af lydighed til husbehov og lidt søg samt agility) og skovture. Vi er ikke interesserede i et hyperaktivt temperament, men det har jeg heller ikke indtryk af at lagottoen har :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Charlotte, hvad forventer I af jeres gårdhund? Skal den alarmere når der kommer besøg? Eller skal den være med til at holde mus og rotter væk? Skal den kunne omgås heste såvel som høns?

 

Uanset hvad, så er jobbet vigtigt. Og dermed også jobbeskrivelsen..

 

Hvad er årsagen til at i ikke vælger f. eks. en d/s gårdhund?

 

Lagottoen har en hel del pelspleje. Enten skal man selv bruge tid på at klippe med jævne mellemrum, eller den skal til frisør. Nogle af lagottoerne har f. eks. hårvækst i øregangene. Det skal hives ud jævnligt for at undgå øreproblemer.

Ikke noget stort problem, hvis man er indstillet på det og vænner hvalpen til det fra start af. Men der ER altså lagottoer, der årligt må have fjernet hårvækst og renset ører i bedøvelse fordi det ellers er alt for ubehageligt for dem...

 

---i det hele taget er det en hund, der skal være meget "i hænder" især fra start af.. Det er en samarbejdende hund. Ikke en selvstændigt arbejdende hund..

 

Agility er rigtig, rigtig godt. Det kræver jo tæt samarbejde mellem hund og ejer. Det samme med lydighed, hvis det er på et seriøst plan, -altså mere end bare indkald og at gø på de rigtige tidspunkter..

 

Det kræver at I afsætter tid til det daglig og til holdtræning en gang om ugen i de første år. Så kan I få en hund, som kan lære at gøre hvadsomhelst. Og som vil elske det. Og elske jer og sit liv.

 

Men tag på udstillinger for at møde nogle af dem live. Og køb et udstillingskatalog. Deri står alle de udstillede hunde med stambogsnummer. Og så kan man hjemme finde navne på opdrættere og ejere.. Og på Hundeweb kan man finde oplysninger om de udstillede hundes sundhed, f.eks. HD og evt. test for epilepsi.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan viser det jagtinstinkt sig? Det må gerne være en følsom hund - så længe det ikke bliver en meget nervøs hund. Så det skal vi helt sikkert være obs på ifm udvælgelse af opdrætter og forældredyr.

 

Jeg vil anbefale jer at besøge et skue eller udstilling og møde nogle hunde der. Så kan i også få kontakt til opdrættere og ejere

 

Jeg synes lagotto er ret langt fra deres race beskrivelse. For eksempel han mange stort jagt instinkt og lav stress tærskel og det er en følsom hund.

Men skøn, lærenem og livlig.

 

Det lyder spændende :) Ved du om man må komme og overvære en træning? I så fald, hvornår træner hun?

 

Jeg kender en her i Nordsjælland som har to og de er rigtig søde. De løber begge agility og virker til at være nogle kvikke og kloge hunde med masser af drive. De er at finde de fleste DGI stævner herovre og så træner de i Hundeklubben Lyngby.

 

Den behøver ikke alarmere, når der kommer besøg. Den MÅ gerne - så længe den ikke fortsætter med at gø, når gæsterne er budt velkommen. Men den bliver ikke købt som vagthund :) Ift mus og rotter, så er den også velkommen til at tage dem, men det vil ikke være dens job, da jeg også har et par katte. Vi regner med at få høns, så dem skal den lære at omgås. Heste skal vi ikke have, men naboerne har hest, så det skal helst ikke være noget, den er bange for. Men med mange af sådanne ting handler det også om træning og positiv tilvænning. Jeg klikkertrænede meget med min tidligere hest og det var muligt at tilvænne hende til at være rolig ved mange farlige ting på den måde :)

 

Vi er okay med at skulle bruge noget tid på pelspleje. Jeg er opvokset med bl.a puddel (og labrador og schæfer), så ved det kræver omhyggelig børstning samt klipning af enten os selv eller hundefrisør. Det er planen at jeg selv vil lære det, hvis valget falder på en lagotto. Det ville selvfølgelig være ærgerligt, hvis hunden årligt skulle i bedøvelse, men man kan ikke helgardere sig.

 

Vores nye nabo har egen agilitybane, så det vil være oplagt at træne med den. Jeg er opvokset med en mor, der trænede lydighed på højt plan - vores gamle labrador blev både sjællands- og danmarksmester :) Og det samarbejde de havde var bare guld værd :lun:

 

Vi ønsker en lidt større hund end en D/S og så gør de alt for meget (og jeg har alligevel mødt en del). Desuden er jeg mere til klippe-/trimmeracerne, som ikke fælder så meget :) Humøret på en D/S er dog herligt :)

 

Jobbeskrivelsen vil lyde noget i retning af: En loyal kammerat til gå- og løbeture i skoven (som ligger 10 meter fra hoveddøren) og ved vandet. En glad samarbejdspartner til træning af agility, tricks og lydighed. En hund, der elsker at være aktiv udenfor, men også gerne slapper af og putter indendørs - gerne med kattene.

 

Jeg er slet ikke låst fast på lagotto endnu. Bl.a er standard schnauzer, wheaten terrier og cocker spaniel også nogle racer, der skal besøges. Pt hælder jeg mest til lagotto eller schnauzer, men beslutningen haster ikke med at blive taget :)

 

Hvilken erfaring har du selv med lagotto?

 

 

Charlotte, hvad forventer I af jeres gårdhund? Skal den alarmere når der kommer besøg? Eller skal den være med til at holde mus og rotter væk? Skal den kunne omgås heste såvel som høns?

 

Uanset hvad, så er jobbet vigtigt. Og dermed også jobbeskrivelsen..

 

Hvad er årsagen til at i ikke vælger f. eks. en d/s gårdhund?

 

Lagottoen har en hel del pelspleje. Enten skal man selv bruge tid på at klippe med jævne mellemrum, eller den skal til frisør. Nogle af lagottoerne har f. eks. hårvækst i øregangene. Det skal hives ud jævnligt for at undgå øreproblemer.

Ikke noget stort problem, hvis man er indstillet på det og vænner hvalpen til det fra start af. Men der ER altså lagottoer, der årligt må have fjernet hårvækst og renset ører i bedøvelse fordi det ellers er alt for ubehageligt for dem...

 

---i det hele taget er det en hund, der skal være meget "i hænder" især fra start af.. Det er en samarbejdende hund. Ikke en selvstændigt arbejdende hund..

 

Agility er rigtig, rigtig godt. Det kræver jo tæt samarbejde mellem hund og ejer. Det samme med lydighed, hvis det er på et seriøst plan, -altså mere end bare indkald og at gø på de rigtige tidspunkter..

 

Det kræver at I afsætter tid til det daglig og til holdtræning en gang om ugen i de første år. Så kan I få en hund, som kan lære at gøre hvadsomhelst. Og som vil elske det. Og elske jer og sit liv.

 

Men tag på udstillinger for at møde nogle af dem live. Og køb et udstillingskatalog. Deri står alle de udstillede hunde med stambogsnummer. Og så kan man hjemme finde navne på opdrættere og ejere.. Og på Hundeweb kan man finde oplysninger om de udstillede hundes sundhed, f.eks. HD og evt. test for epilepsi.

Redigeret af Charlotte3080
Link til indlæg
Del på andre sites

Jagt instinktet viser sig som en stærk interesse for vildt fært og derved kan nogle have svært ved at være løs steder med fært. Har ikke indtryk af at det har indflydelse på at kunne bo med feks katte. Men den vil nok knække nakken på naboens kanin hvis denne pludselig kom forbi. Høns sikkert ok hvis vandt til som lille eller de ikke forventes at dele indhegning.

 

Med følsom så skal du være meget opmærksom på opdrætter og flere led bagud. Der findes desværre meget nervøs individer I racen.

 

Men heldigvis også flest helt ok, men sensitive.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kender to lagotto, de er som dag og nat, den ene er rolig, arbejdsivrig og lydhør, nem at have med at gøre, den anden er meget livlig, nervøs og af og til krybende, sød men hurtig til stress.

du skal i den grad være kritisk hvis du vil købe racen, jeg ville afgjort vælge at købe i Sverige, herhjemme er de allerfleste fra samme kennel og der ville jeg ikke købe hund;(

Link til indlæg
Del på andre sites

Flere af de racer, vi har kig på, har jagtinstinkt, men vi bor heldigvis 150-200 m fra nærmeste nabo, så hvis de har kaniner, kommer de formentlig ikke lige forbi :) Det er planen, at hønsene om dagen skal kunne gå frit i haven, når vi er hjemme, men vi må bare sikre os, at hvalpen fra start lærer at høns ikke er noget man jagter.

 

Forhåbentlig kan vi (uanset race) finde en opdrætter, vi er helt trygge ved og som selv er meget opmærksom på temperament i linjerne samt god socialisering.

 

Jagt instinktet viser sig som en stærk interesse for vildt fært og derved kan nogle have svært ved at være løs steder med fært. Har ikke indtryk af at det har indflydelse på at kunne bo med feks katte. Men den vil nok knække nakken på naboens kanin hvis denne pludselig kom forbi. Høns sikkert ok hvis vandt til som lille eller de ikke forventes at dele indhegning.

 

Med følsom så skal du være meget opmærksom på opdrætter og flere led bagud. Der findes desværre meget nervøs individer I racen.

 

Men heldigvis også flest helt ok, men sensitive.

 

Er de fra samme kennel? Og har de samme ejer? Har du indtryk af om det er arv eller miljø, der spiller ind på deres store forskelle?

 

Et hurtigt blik på den pågældende opdrætters hjemmeside gjorde at jeg med det samme besluttede at det ikke var et sted, som jeg vil have hund fra. Bryder mig ikke om det fabriksagtige miljø - så vil jeg langt hellere købe fra et seriøst stueopdræt. Jeg kører gerne efter den rette hvalp :)

 

Jeg kender to lagotto, de er som dag og nat, den ene er rolig, arbejdsivrig og lydhør, nem at have med at gøre, den anden er meget livlig, nervøs og af og til krybende, sød men hurtig til stress.

du skal i den grad være kritisk hvis du vil købe racen, jeg ville afgjort vælge at købe i Sverige, herhjemme er de allerfleste fra samme kennel og der ville jeg ikke købe hund;(

 

Og så vil jeg lige sige tak for at I alle er så søde til at svare på mine spørgsmål :) Det er rart for et nyt medlem som mig!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke selv haft lagotto, men har mødt nogle stykker af dem. Der bor mindst 4 af dem her i Ballerup. Og jeg har fulgt Gioia da hun fik hvalpe i december.

 

...... Men der er meget stor fjendtlighed og hetz indenfor racen, opdrætterne imellem.

Mange mener at Yduns er "roden til alt ondt". Og mange mener det modsatte.

Jeg vil ikke gå ind i den debat. Den har kørt længe nok.

 

 

Sverige er først lige startet med at forholde sig til den juvenile epilepsi. Jeg ved ikke, om de er begyndt at registrere testresultater i hundenes stambøger. for mig er det for svært at købe hvalp i Sverige. Der er ingen lagottokenneler i Malmø eller bare ud til Øresund. Sverige er stort. Og kennelerne ligger hundredvis af kilometer væk fra Sjælland..

 

Når jeg skal have en hvalp en dag, så vil det være altafgørende at jeg kan besøge opdrætter og derefter hvalpene mindst 3 gange.

Netop fordi det er en race, som kan være følsom, så er det vigtigt for mig at lære tæven og hvalpene godt at kende inden jeg beslutter mig for at tage hvalpen hjem. Og at se de forhold som hvalpen er født under.

 

Det gælder uanset om jeg vælger at købe hvalp hos Yduns Blue, eller en hvalp fra et hobbyopdræt som familien Stork her i Ballerup i december.. Men DE hvalpe var der altså venteliste på inden de var født.. Og Gioia skal ikke have flere hvalpe.

 

I hvert fald ikke forløbelig. Hvis hun får hvalpe igen, så vil der være en endnu længere venteliste på hvalpene end første gang. Fordi hendes første kuld er faldet rigtig godt ud. "Til trods for " at både han og tæve er Yduns hunde. :mrgreen:

 

 

Det har jo så en fordel. For uanset hvilken hund fra yduns blue, der får hvalpe, så vil ingen af hvalpene være syge med juvenil epilepsi. For alle yduns hunde, der bruges til avl, er testet fri. Selv om en tæve så parres med en han, der bærer sygdommen, så forbliver hvalpene raske. De bliver "bare" bærere af genet.

 

 

Forøvrigt tror jeg, at de fleste lagottoer i Danmark rent faktisk ER Yduns Blue- hunde. Det er jo den største og eneste professionelle lagottokennel i Danmark. I Sverige og i andre lande er det mere almindeligt at have professionelle kenneler. Herhjemme har de fleste opdræt som en hobby. Begge dele kan der være fordele og ulemper ved.

 

Hvis du foretrækker stueopdræt, så må du bare være om dig. Og være tålmodig. En stueopdrætter har jo ikke nødvendigvis hvalpe hvert år. Og de annoncerer ikke altid på hvalpelister, fordi der er så stor efterspørgsel på hvalpene.

Link til indlæg
Del på andre sites

@Charlotte3080 jeg synes du lyder ualmindelig fornuftig og velovervejet, og jeg er egentlig ret sikker på, at uanset hvilken race du vælger, har du de bedste betingelser for at få en god hund!

 

Som du skriver, kan ALLE hunde lære at omgås andre dyr, særligt når andre dyr introduceres som hvalp. Og alle de racer du har nævnt, skal jo trænes med (findes der egentlig særlig mange der ikke skal trænes med?), så lad dig ikke afskrække af kommentarer i den retning.

 

Du skriver at din mor har været en dygtig hundefører. Så ved du også hvad det kræver at nå så langt med sin hund. Det er de færreste der ønsker at dyrke hundearbejde på det plan, for det er hårdt arbejde. Men intet i verden kan måle sig med det samarbejde man får med en hund efter så mange timers arbejde sammen:lun:

 

Så hvad ville jeg egentlig? Jeg ville vist bare ønske dig god vind med projektet, og sige at det er godt du springer op og falder ned på de formanende ord:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke selv haft lagotto, men har mødt nogle stykker af dem. Der bor mindst 4 af dem her i Ballerup. Og jeg har fulgt Gioia da hun fik hvalpe i december.

 

...... Men der er meget stor fjendtlighed og hetz indenfor racen, opdrætterne imellem.

Mange mener at Yduns er "roden til alt ondt". Og mange mener det modsatte.

Jeg vil ikke gå ind i den debat. Den har kørt længe nok.

 

 

Sverige er først lige startet med at forholde sig til den juvenile epilepsi. Jeg ved ikke, om de er begyndt at registrere testresultater i hundenes stambøger. for mig er det for svært at købe hvalp i Sverige. Der er ingen lagottokenneler i Malmø eller bare ud til Øresund. Sverige er stort. Og kennelerne ligger hundredvis af kilometer væk fra Sjælland..

 

Når jeg skal have en hvalp en dag, så vil det være altafgørende at jeg kan besøge opdrætter og derefter hvalpene mindst 3 gange.

Netop fordi det er en race, som kan være følsom, så er det vigtigt for mig at lære tæven og hvalpene godt at kende inden jeg beslutter mig for at tage hvalpen hjem. Og at se de forhold som hvalpen er født under.

 

Det gælder uanset om jeg vælger at købe hvalp hos Yduns Blue, eller en hvalp fra et hobbyopdræt som familien Stork her i Ballerup i december.. Men DE hvalpe var der altså venteliste på inden de var født.. Og Gioia skal ikke have flere hvalpe.

 

I hvert fald ikke forløbelig. Hvis hun får hvalpe igen, så vil der være en endnu længere venteliste på hvalpene end første gang. Fordi hendes første kuld er faldet rigtig godt ud. "Til trods for " at både han og tæve er Yduns hunde. :mrgreen:

 

 

Det har jo så en fordel. For uanset hvilken hund fra yduns blue, der får hvalpe, så vil ingen af hvalpene være syge med juvenil epilepsi. For alle yduns hunde, der bruges til avl, er testet fri. Selv om en tæve så parres med en han, der bærer sygdommen, så forbliver hvalpene raske. De bliver "bare" bærere af genet.

 

 

Forøvrigt tror jeg, at de fleste lagottoer i Danmark rent faktisk ER Yduns Blue- hunde. Det er jo den største og eneste professionelle lagottokennel i Danmark. I Sverige og i andre lande er det mere almindeligt at have professionelle kenneler. Herhjemme har de fleste opdræt som en hobby. Begge dele kan der være fordele og ulemper ved.

 

Hvis du foretrækker stueopdræt, så må du bare være om dig. Og være tålmodig. En stueopdrætter har jo ikke nødvendigvis hvalpe hvert år. Og de annoncerer ikke altid på hvalpelister, fordi der er så stor efterspørgsel på hvalpene.

 

Det er helt klart positivt at Ydun-Blue tester for juvenil epilepsi. For mig opvejer det dog ikke at hvalpene masseproduceres. Der skal være tid til at hver enkelt hvalp får nogle gode, trygge oplevelser ude i verden, for en stor del af socialiseringen sker jo, når hvalpen er få uger gammel, så en dårlig start er vanskelig og nogle gange umulig at rette op. Derudover føles det for mig tryggest at opdrætter gerne vil tages med på råd, hvis der opstår problemer/udfordringer.

Summa summarum, så tager jeg gerne turen op i Sverige - der er jo ikke nødvendigvis længere end til nordjylland. Men nok om det :)

 

Jeg håber at hele denne proces leder til at jeg finder drømmeracen og drømmeopdrætter - og så må jeg vente med hvalp til tiden for mig og min kæreste er rigtig og den rigtige hvalp er ledig :lun:

 

 

Charlotte3080 jeg synes du lyder ualmindelig fornuftig og velovervejet, og jeg er egentlig ret sikker på, at uanset hvilken race du vælger, har du de bedste betingelser for at få en god hund!

 

Som du skriver, kan ALLE hunde lære at omgås andre dyr, særligt når andre dyr introduceres som hvalp. Og alle de racer du har nævnt, skal jo trænes med (findes der egentlig særlig mange der ikke skal trænes med?), så lad dig ikke afskrække af kommentarer i den retning.

 

Du skriver at din mor har været en dygtig hundefører. Så ved du også hvad det kræver at nå så langt med sin hund. Det er de færreste der ønsker at dyrke hundearbejde på det plan, for det er hårdt arbejde. Men intet i verden kan måle sig med det samarbejde man får med en hund efter så mange timers arbejde sammen:lun:

 

Så hvad ville jeg egentlig? Jeg ville vist bare ønske dig god vind med projektet, og sige at det er godt du springer op og falder ned på de formanende ord:-)

 

Tusind tak :) Jeg ved ikke om der ofte kommer uovervejede, useriøse medlemmer herinde, der spontant vælger en race bare fordi den er smuk, sød, populær e.l. For det virker lidt til at nogen nærmest går udfra, at jeg ikke har sat mig ind i racen. Omvendt så er det jo fint at sikre sig at en eventuel naiv førstegangshundeejer ikke køber en lagotto i den tro at det er en nuttet sofakartoffel :) Men jeg har rent faktisk brugt time- og dagevis på at læse racebeskrivelser, debatter, blogs osv, men mangler at have nogle af de, på papiret, skønne hunde i hænderne :lol:

 

Min mor brugte, så vidt jeg husker, mindst 2 timer dagligt på træning og i weekenderne var der ofte stævner. Selv er jeg ikke umiddelbart interesseret i at dyrke hundesport på så højt plan, men det er fedt at se hunden være fokuseret på at løse en opgave og den glæde, der kommer, når den får opgaven løst! "Se lige hvor dygtig jeg er, mor!" :klap:

 

Igen, tusind tak :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg går til agility med et par der har to lagottoer, amen det er simpelthen to af de sødeste hunde jeg længe har mødt :) og de elsker at arbejde :D

Men begge hunde har desværre HD :( Set bort fra HD'en så er min oplevelse af lagottoen indtil videre kun positiv, omkring jagtinstinkt kan jeg ikke svare, for har ikke oplevet hundene i andet end agility situationer. Men der har der bare været fest og farver hele vejen igennem med dem jeg har mødt ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...