God til hundesprog?.

[Ascha]

Jeg hører ofte folk have lidt forskellige meninger om hvad det vil sige at en hund er god til hundesprog. Nogle synes det er når en malamut kommer roligt hen og viser "her kommer jeg-adfærd", andre når en labbetæve krøller sammen og viser passiv underkastelse. Nogle synes det er når en schæfer i meget tydelige vendinger råber "røvhul" efter andre hunde, andre når en cavalier hurtigt vender hovedet mod en anden hund den er lidt utryg ved,... hvad mener du kendetegner en hund der er god til hundesprog?.

 

Der er lavet undersøgelser med nogle udvalgte racer, over hvor meget adfærd man ser i dem som man også ser hos ulven og uden at jeg kan listen i hovedet, kan jeg huske at huskyen lå øverst og cavalier'en nederst. Men betyder det at en husky er bedre til sprog end en cavalier, bare fordi den viser mere adfærd som man ser hos ulve? (tænker en del kan være jagtadfærd osv.).

 

Kan huske for mange år siden, da jeg var på racekundskabskursus, at vi fik at vide at specielt spidshunde (vist nok primært polarspidserne), mynder og retrievere var gode til hundesprog. Hvad siger I til den påstand?.

 

Bare lige for en god ordens skyld, så tror jeg vi skal forsøge at lade være med at blande vores egne hunde ind i debatten, for så ender det måske med at det bliver lidt for personligt.

[Drentsche]

Hvis vi skal debattere hundesprog må vi nødvendigvis bruge det vi kender til, vores egne hunde og dem vi møder.

Jeg har jo haft mange forskellige racer og flere af hver slags, mine münsterlændere f.eks, har alle været ret dårlige, til at se andre hunde an, og kom ofte i konflikter, eller misforstod det vi andre kunne se som dæmpede signaler.

Mine drenter har haft det, at de gav besked til fremmede hunde, at de ikke skulle komme for tæt på, før at de lige fik set tingene an (ligesom at vi heller ikke går og krammer fremmede mennesker) og virkede situationen og de ukendte hunde ok, så kunne der hilses og leges.

Mine welsh'er (tæverne) venter pænt på om de må få lov at hilse, om den anden hund giver lov, de er meget forskellige i deres kropssprog om det er en hvalp/voksen/bulderbasse/gammel hund/flere eller bare en enkelt hund de møder, de møder den enkelte hund der hvor den er. Jeg kan tydeligt se raceforskellene.

[Umulia]

Jeg kan ikke erindre at have mødt en hund, der ikke var god til hundesprog. Jeg har bare mødt en masse hvor det var svært at se, enten fordi de vant til at få deres signaler overset, eller pga. fysiske mærkværdigheder som manglende ører, hale eller ansigtsmimik.

[Ninjamor]

Det er svært at sige for efter sprog (signaler) kommer der en adfærd fra den anden hund og en hund kan være rigtig dygtig til at "læse" korrekt, men alligevel undlade at overholde reglerne

 

Det med polarhundene og sprog/adfærd gik mest på, at de var meget nøjeregnende med at modparten overholdt de gængse spilleregler for god takt og tone, men når sproget har mistet over 100 mikrosignaler siden ulven, siger det nok sig selv, at hunde som ligger tættere på ulven også har bevaret mere sprog, så måske er det i virkeligheden bare det, det handler om - om en hund kan "alle ordene" eller om den mangler ordforråd, når en polarspids reagerer eller ikke gør det..

 

Spændende emne for man kan også spørge sig selv om en signalfølsom hund forstår sprog bedre end en ikke signalfølsom hund eller om den bare bevidst overdriver sine egne signaler for at undgå/opnå noget. Så er spørgsmålet hvilken af disse to hunde, der er dygtigst til sprog?

 

I min verden betyder "god til hundesprog" nok mest, at en hund respekterer de signaler den modtager, men det er egentlig misvisende.

[Kirsten90]

Da Futte var yngre var han god til at tolke andre hunde og deres signaler. Han prøvede sågar at efterligne deres måde at kommunikere på, især var han glad for fladsnudede hunderacer og prøvede gerne om han kunne grynte som dem når de legede.

Jeg er sikker på at hans sikkerhed i kommunikation med andre hunde var delvist fremtrænet. Da vi overtog ham 11 måneder gammel boede vi i lejlighed i Aalborg. Uanset hvor vi var henne skulle han forholde sig til andre hunde. Når vi gik tur i det nærliggende anlæg var det sjældent at han ikke mødte hunde. Når vi grillede nede i gårdhaven havde de fleste andre også deres hunde med nede. Vi "dyrkede" helt klart at han mødte andre hunde og fungerede i de møder.

Efter vi flyttede på landet møder han ikke mange hunde han ikke kender. Genboens dværgpinschere har mere travlt med at gø end med at snakke, og ham bondemanden der går tur med sine 2 dsg'er vil aldrig lade dem hilse (hvilket er tragi-komisk, da han indtil for cirka tre måneder siden kun luftede dem ved at åbne døren og lade dem løbe fri).

Vi har været til hundesocialisering når det har været (med en erfaren adfærdsbehandler til at styre slagets gang, en halv time i en lukket hundegård), og det klarer han fint, men jeg har en klar fornemmelse af at en del af hans måde at tolke fremmede hundes kropssprog er gået tabt ved ikke at blive brugt i samme omfang.

 

Lily er god til at give udtryk for hvad hun vil, også overfor andre hunde, men er også ret sky og derfor nok ikke den med bedst hundesprog.

Arne er nok nærmest fortabt - Er han i tvivl om hvad den anden hund prøver at kommunikere, gemmer han sig.