Hop til indhold

Gør jeg det rigtigt?


Joséphine
 Share

Recommended Posts

Jeg har en bunke af hunde- og hvalpebøger herhjemme, men synes jeg har svært ved at finde ud af om jeg gør det rigtigt.

 

Vores hvalp er 4 måneder, og det begrænser jo gåturene ret meget. Hun har så meget energi i den lille krop, men når vi ikke må gå særlig meget, og vi ikke kender nogen hunde, der vil lege, så er det svært at komme af med energien.

 

Hun får en kort tissetur om morgenen i forhaven, så træner vi lidt, laver fodersøg og øver lidt alene-hjemme. Derefter er det tid til at vænne hende til at være i ro fra 8-15. Så vi laver ikke en dyt i det tidsrum, og det er altså svært for hende. Men jeg vil nødig lave noget med hende, da hun jo skal lære at forholde sig i ro i arbejdstiden. Om eftermiddagen går vi en tur ned for enden af vejen, hvor der er et grønt område, hvor hun kan snuse og tisse. Og aftenen kommer hun over på et stort område, hvor hun kan løbe frit. Løbende gennem dagen får hun foder i sit aktivitetslegetøj og vi øver lidt sit og dæk m.m.

 

Så to spørgsmål:

  • Hvordan får jeg al den energi ud af den lille krop, når hun ikke må gå egentlige ture, og der ikke er nogen hunde at lege med?
  • I alene-træningen giver jeg hende et kødben. Med det kan hun sagtens være alene, men ikke uden. Men jeg synes, at det er forkert, at hun lærer kun at være alene med et kødben. Hun skal jo gerne hvile i sig selv uden kødbenet.

 

Vi er lige startet til hvalpetræning tirsdag, lørdag og søndag. Søndag er der mulighed for leg med andre hvalpe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du må gerne gå ture;) masser af dem, bare ud og gå med hvalpen i 10 m Line på et grønt område, du skal ikke storke afsted med hvalpen i kort snor, du skal slentre afsted efter den og sørge for at linen ikke bliver stram, hvalpen bestemmer hvor i går hen og hvor stærkt i går;)

alene hjemme, hvorfor må din hvalp ikke være alene med et kødben? Mine hunde får fx altid et farvel kødben, det sker der intet ved, hvalpen skal nok lære at slappe af;)

ikke at lave noget mellem kl 8 og 15 er meget lang tid, i min verden alt for lang tid for en hvalp, jeg ville putte et par gå ture mere på, fx hver 3-4 time minimum og så øge tiden langsomt.

husk og nyd din hvalp, det er et levende væsen som ikkenødvendigvis skal passes ind i et skema;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Lyt til hvalpen, og lad den ikke rende i samme tempo, eller hvor den er tvunget til det.

 

Vores hunde har til de er minimum 5-6 måneder været ude og gå efter antal måneder. Så når de er 2 måneder blev de luftet hver anden time, 3 måneder hver 3 time, 4 måneder hver 4 time osv. Til de var 7-8 måneder hvor de bare blev luftet 3 gange om dagen.

 

For os har det virket, og en hvalp skal selvfølgelig begrænses i hvor meget den aktiveres, men de fleste hvalpe kan selv sige fra. Så længe du ikke presser den, så lad den. Specielt når der ikke indgår leg med andre hunde, det kan netop ofte gøre at hvalpen ignorere om den er træt fordi den har det sjovt.

 

Så jeg ville bare smække en tur ind imellem 8-15 og få krudtet lidt af der!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvornår har I fået hende og hvor langt er I nået/ hvordan har I planlagt alene hjemmetræning. F.eks. hvornår skal hun være alene en hel arbejdsdag og hvor lang tid er det?.

 

Måske blander jeg tingene sammen men var det ikke dig der havde en catalansk hyrdehund (eller noget lignende) i forvejen, for det ændrer sig jo også mht. de råd man sidder og overvejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville gøre som Alfen - der sker intet ved at i går nogle kilometer, bare du ikke stæser afsted. Lad endelig hvalpen komme ud og udfolde sig. Når den går løs eller i lang line, får den styrket sin motorik.

 

Jeg synes så det er RIGTIG meget hvalpetræning! 1, max 2, gange om ugen. Jeg har svært ved at se hvilken hund der kræver 3x hvalpetræning om ugen. Mine havde ihvertfald ikke været i stand til at kapere så meget intensiv træning.

 

Mht. alenetiden, så skal du se tyggebenet som en "forkommando" til ro. Med tiden vil du, hvis alt går som det skal, have en hund der skynder på dig for at du skal komme ud af døren, så den kan få sin tyggeting og lidt fred til at slappe af:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh, skønt at høre at vi godt må gå lidt flere ture, og at vi ikke bare skal sidde og glo på hinanden mellem 8 og 15. For det er meget lang tid :) For os begge. Jeg er bare så bange for alene-hjemmeproblemer, at jeg næsten ikke tør gøre noget, der kan udfordre det. Vi har kun haft hende knap en uge, og alene-hjemme-træningen er vi startet langsomt op på, at jeg bare forlader rummene, men nu også med kødben, hvor jeg forlader huset.

 

Synes I virkelig at det er for meget hvalpetræning? Synes ikke ligefrem at hvalpetræning er på højt niveau, og hun er jo en arbejdshund. Vi kan ikke dyrke hyrdning på nuværende tidspunkt før om et par måneder, så noget skal hun i gang med. Men måske jeg er for overambitiøs. Det er nu ikke min hensigt. Vil bare så gerne gøre det hele rigtigt.

 

Jo, Ascha, portugisisk og ikke catalansk dog :) Mht. hvor lang tid vi har, så er der ikke bestemt tidspunkt på, da jeg arbejder hjemmefra, men jeg vil gerne ud af huset på et tidspunkt ;) Og jeg har da også nogle møder, selvom der ikke er nogen planlagte pt, så hun skal gerne lære at være alene i 8 timer om en måneds tid, bare så jeg har den sikkerhed, at jeg kan forlade huset, selvom det ikke er aktuelt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Jeg er også enig med Alfen og Anne.

 

Ingen hvalp tager skade af en lille gå tur. Men 3 gange træning om ugen lyder af meget - jeg ved godt at noget af det er leg som du skriver, men kunne det tænkes at hun oplever for meget - altså nærmest bliver stresset. Og derved får mere krudt som skal brændes af? Jeg ved det ikke men har oplevet det på min lille lab da han var de der 4-5 mdr. gammel ;-) vi satte træningen lidt ned og legede bare og lærte at være i ro ;-) istedet for træning.

 

Også ville jeg da gerne se et billede :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Fuldstændig enig med de andre.

Synes der er kommet mange gode råd.

 

Ville også selv gå lidt ture, give kødben inden alene hjemne osv.

 

Dertil er jeg enig i, at det er aaaalt for meget træning.

Har selv en bc og det er jo virkelig en aktiv race.

Men han ville slet, slet ikke have haft godt af så meget træning.

De her aktive racer kan hurtigt få et oppustet behov for aktivt fordi man laver alt for meget med de, alt for tidligt og alt for hurtigt vil se frenskridt.

 

Reel træning starter jeg først ved 5-6 mdrs aldren og indtil da er det stort set udelukkende leg, kontakt, tænd/sluk og indkald.

Den der med "sluk" bliver der gjort rimelig meget ud af og der bliver i lang tid efter de 5-6 mdr stadig kun trænet i meget korte intervaller af minutter af gangen og kun reel holdtræning Max to gange i ugen.

 

Mht hyrdetræningen er planen med min nye hund, at den får lov at se får og blive tændt på dem ved 7-8 mdrs alderen.

Den egentlige træning starter først når den er over et år, da set er vanvittig mentalt og fysisk krævende og det kræver hunden er ret moden i hovedet og kan tåle pres fra både fåe og handler.

Link til indlæg
Del på andre sites

Okay, tusind tak. Vi må skære træningen fra, selvom det jo er den sjove del af det. Men ingen grund til en lille stresset hund, og mig der falder om efter et par måneder, fordi jeg har skabt et krævende monster. Tænkte bare, at det at lave lidt sit og dæk på en træningsplads ikke er det mest krævende, og jeg læser hele tiden, at folk ikke laver nok mentale aktiviteter med deres hund, så jeg gik all in.

 

Men er to gange ok, eller skal jeg holde mig til den ene? Havde ellers tænkt mig at starte op på et nyt hold i juni også, men kan godt høre, at jeg er lidt for ivrig og min stakkels vaps ingen hvile får ;)

 

Miss_M, hvad mener du med reel træning? Altså lydighedstræning eller også bare simple tricks og småøvelser som sit, dæk, stå osv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er absolut sjovt at træne og det skal i også nok komme til, lige så tosset du vil :blink:

Pt. kan jeg afsløre, at jeg træner så meget at jeg mangler en hund, selvom jeg har 3 i huset - For kører min bc i sænk med det program han har, så jeg forstår dig udmærket :mrgreen:

 

Det er bare så afsindig vigtigt, at man husker at hvalpe er hvalpe og de skal bruge tid til at lære at være i ro.

Nu taler jeg ud fra egen race, men høre faktisk lige så ofte om overstimulerede hunde, hvor ejerne har læst "aktiv hund, skal have masser af aktivering og motion" og så har de ellers bare kørt på fra 8 ugers alderen = en hvalp der vokser sig til en ekstremt krævende hund, der aldrig har lært at gå et par dage uden at lave noget, men KRÆVER aktivering hele tiden.

 

Skal jeg vælge en af mine hunde at holde i ro, så bliver det min border collie - Han har nemlig fra hvalp lært, at der ikke altid skal foregå noget vildt, men kan i mange dage rigeligt nøjes med alm. luftning og fodersøg i haven.

Hvor min tæppetisser aldrig har lært det og er ekstremt svær at holde i ro mere end en enkelt dag af gangen.

Temmelig træls, da hun lige har haft en diskusprolap og dermed 4 uger i ro og efterfølgende stille og rolig genoptræning.

 

Jeg ville holde mig til max to gange træning i ugen.

Det er jo ikke kun det at lave lidt øvelser på pladsen der trætter en hvalp på 4 mdr. Der er mange dufte, lyde, indtryk, andre hunde, mennesker osv. at forholde sig til og det er mange ting der skal fordøjes.

Så samtidig med de ting der opleves på ture og i dagligdagen, så er der ekstremt meget der skal lagres på harddisken. Får hvalpen ikke ro til at gøre det, så kan det give udfordringer senere.

 

Det jeg "træner" med en hvalp de første mange måneder er ikke rigtigt øvelser.

Det er at lege på en fornuftig måde - Altså at kunne håndtere trækkelege, at slippe, at aflevere legetøj og ikke mindst at kunne køle ned efter leg.

 

Derudover leger jeg en del med initiativ, så hvalpen selv tror den er verdensmester og det kan betale sig at gøre noget.

Det kan være små baljeøvelser hvor den selv finder ud af opgaven, at gå på forskelligt underlag, at bevæge sig på balancepude osv.

Lidt forskellige "tilbyd et eller andet og du får godbid" - Ikke noget særligt, bare det at initiativet belønnes.

 

Jeg startede også spor op ret tidligt, bare nogle små godbidsspor som trætter dejligt meget.

 

Indkald og kontakt gør jeg rigtig meget ud af.

Det at hunden kan lide at se mig i øjnene og kan holde øjenkontakt i forskellige positioner og med forskellige forstyrrelser er en stor del af træningen og er opstarten til alle andre øvelser.

Min hund skal kunne søge denne kontakt og ville den, før jeg arbejder med noget som helst andet.

 

 

Stå, sit, dæk, apport osv. indlære jeg først senere, da det andet tager en del tid og er fundamentet for resten.

Del momenter kan jeg godt have indlært før - Altså det at min hund rent faktisk kan indtage en sit eller en dæk position, men jeg begynder først at bygge konkurrenceøvelsen op langt senere.

De kommer alligevel lynhurtigt når hvalpen først har styr på det med samarbejdet kan betale sig.

 

Men alt afhænger af hvad man gerne vil på sigt og hvor moden ens hvalp er, til at tage imod og lære.

For nogle kan det sikkert være fint at gå hurtigere frem, men det kommer meget an på den enkelte hund og hvor man træner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Miss_M, hvor gammel er din hvalp og hvordan ser en typisk ugedag ud hos jer? Når du skriver, at du nogle dage kun har luftetur og fodersøg, er det så KUN det og slet ikke andet?

 

 

Hihi, "hvalpen" er 3 år gammel nu :mrgreen:

Den på 4 uger, der forhåbentlig snart flytter ind tæller vist ikke med, men hun får samme "program" som Yoda.

 

Men der er ikke rigtig noget der hedder en typisk ugedag.

Det jeg har gjort er, at dele dagene op i "aktivitetsdage" og afslapningsdage, da han var bette og delte dem lige over, så hveranden dag var aktivitet og hver anden dag var afslapning.

Efterhånden som jeg lærte ham at kende og kunne se hvornår hans grænser for indtryk og læring var nået, så blødte jeg det noget op.

 

Alle dage bestod af fodersøg og 3 små daglige gåture. I og med vi bor på landet er gåturene for os noget anderledes end hos de fleste, da han stort set aldrig har gået i snor :engel:

Nogle gange nåede vi jo også knap længere end til enden af grunden, før han var kørt træt i at undersøge et musehul.

På afslapningsdagene, så trænede vi måske 5-15 minutter med aftensmaden som belønning og det var det vi lavede - Intet andet.

 

På aktivitetsdagene var det typisk træning i klubben, en gåtur med en fremmed hund, visit hos dyrlægen ol. Meget sjældent mere end en ting pr. dag.

 

Det er meget groft sat op og grænserne blev som sagt blødt mere op, efterhånden som jeg lærte ham at kende, men det hjalp mig til at se hvordan min hund reagerede på nye indtryk, træning og aktivitet.

Det jeg oplevede var, at hvis jeg havde lavet for meget med ham, så havde han meget sværere ved at slappe af om aftenen og dagen efter - Og så måtte han få en ekstra dag til at bearbejde indtrykkene og jeg måtte tilpasse aktivitetsniveauet nedad, til under hans tærskel for hvad han kunne kapere.

 

 

Og ja, det er stadig sådan at min flok, som består af tæppetisseren Kaia, bc blandingen Bamse og bc'en af hyrdelinjer (som har rygte for at være utrættelige og kravle på væggene) kan have op til flere dage i træk, hvor de vitterligt ikke laver andet end at gå ture og få fodersøg.

Lige som os, så har hunde også brug for bare at koble af og slappe af, både mentalt og fysisk, for at have overskuddet til at tackle hverdagens små udfordringer fornuftigt.

Det er ikke altid de selv er klar over det og så er det vores opgave at lære dem det og i min verden er det mindst lige så vigtigt, som aktivering i form af træning og nye indtryk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg skelner nok ikke særlig meget mellem hvad der er træning og hvad der ikke er.

 

Da Maggie var 3-6 måneder havde vi (udover tisseture i haven) 4 lufte/træneture hver dag. Ned på den nærliggende eng hvor vi nussede rundt i 10-15 minutter og så tilbage igen. Hver 3. dag tog vi så ud af huset og så noget nyt. det kunne være til hvalpetræning eller noget andet.

 

De daglige ture på engen forløb meget forskelligt. De fleste gange bare med træning af indkald og sit 3-4 gange, men ellers meget - det jeg kalder kontakt - altså at jeg prøver at skifte retning så passende ofte at Maggie holder godt øje med mig og følger. Så jeg gør modsat det andre beskriver - følger ikke efter hvalpen, men får den til at følge mig. Og samarbejde - altså at jeg droppede en tennisbold fx. uden hun så det og så, når hun var i nærheden af den gav små fløjt (områdesøg), hvilket fik hende til at lede efter bolden og samle den op til mig - så legede vi aflevering - altså at Maggie holdt bolden i munden mens vi hyggede indtil jeg fornemmede at hun var klar til at slippe den for en godbid. men i samarbejder at hun hele tiden kan få oplevelser ved at samarbejde. Ligger lidt foder et sted og når vi så kommer forbi peger jeg og giver lidt lyde - inden længe forstår hun at det er værd at samarbejde. Om det er træning ved jeg ikke, men god beskæftigelse og samvær er det.

 

Jeg finder naturligvis på nye ting hele tiden. taber en boldt vi må tilbage efter. En handske eller gemmer mig hvis hun er uopmærksom og kommer for langt væk osv.

 

Noget skal man jo lave - så kan det lige så godt trække i den retning man ønsker, så kald det bare træning for mig. Så længe hvalpen morer sig og har det pragtfuldt tror jeg ikke man kan gøre noget galt ved at hygge på den måde 4X15 minutter dagligt uanset hvad man kalder det.

 

Spændende at høre hvordan det går med dig og vussen fremover

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kommer jeg nok lidt på tværs af andre (intet nyt i det :-) ) men medmindre den træning du går til er kedelig og koncentreret, kan jeg ikke se noget forkert, i at du går til "træning".

Hvis du tager træningen mere som mulighed for at socialisere og miljøtræne og skærer tilsvarende ned på det du laver ud over træningen på pladsen, synes jeg det er fint. Du skriver selv at det jo er det sjove..

 

Til træningen har du mulighed for at finde legekammerater som I kan mødes med andre dage og det er kun godt med et godt netværk.

Det lyder absolut ikke som om, din hvalp ikke får hvile nok grundet træning. Vælg noget træning fra (til træning) hvis du oplever at hun får for meget på dageb. Det er i orden at tage en slapper til hvalpetræning og bare sidde og se på de andre.

 

Til alene hjemme delen vil jeg påpege, at 8 timer er lang tid og at det som regel går bedst, hvis dette indøves til en rutine, så du forlader hvalpen dagligt, ikke nødvendigvis 8 timer, men dagligt, da det så bliver en vane for hende at kunne være alene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...