Hop til indhold

Opdatering om Molly - den umulige hvalp! Og en tak


mixpuppy
 Share

Recommended Posts

Og lidt af en solstrålehistorie det er :lun:

 

IMG_5958.jpg

 

Nogle husker måske at have kommet med råd og vejledning eller fulgt med på sidelinjen, når jeg har oprettet indlæg herinde omkring min meget, MEGET besværlige hvalp.

 

Molly er nu 8 måneder gammel. Vi tog hende med hjem fra opdrætter da hun var 8 uger og fik følgende ord med på vejen: "Hun er ballademageren i kuldet. I får jeres sag for".

Jeg har haft hund hele livet (dog mest voksne hunde fra internat), og har aldrig før oplevet en hvalp, der voldte så mange problemer. Nævn en hvilken som helst ting, og hun var umulig; den første tid åd hun alt, hvad hun kunne komme i nærheden af; møbler, paneler, vægge, døre. Konstant. Hun var vågen hele tiden. Piskede rundt i 6. gear til klokken 3 om natten. Satte i skrålende hyl hver gang vi satte os for at lave noget andet end hende. Umulig at gøre renlig. Udenfor skulle man ikke prøve at slippe hende efter devisen lær den at gå fri mens den er lille og ikke tør løbe fra dig. Hun var ikke bleg for at løbe 200 meter væk hvis hun så noget interessant, og løb man i den modsatte retning, spurtede hun såmænd blot op til én og så yderligere 200 meter fremad. Indkald virkede stadig ikke efter 4.016 forsøg. Ydermere var hun ikke ret glad for kontakt og holdt sig for sig selv det meste af tiden.

 

Må indrømme at der var tidspunkter hvor vi var tæt på at kaste hende ud af vinduet, og muligheden for at levere hende tilbage blev drøftet ret seriøst et par gange. Men vi knoklede på, havde adfærdsspecialist ude, trænede en helt masse og brugte oceaner af tid. Og undervejs i processen begyndte alting at gå op i en højere enhed.

 

Nu har vi en frase i familien: "Ja... det er jo Molly", fulgt af et skuldertræk, hver gang Molly udmærker sig ved at være en helt fantastisk fornuftig og ekstremt nem hund - og det gør hun hele tiden.

 

Man kan præsentere hende for hvad som helst, og hun følger bare med. En tur med offentlig transport til Nørreport st. i myldretiden, en varm sommerdag ved Furesøens overfyldte bred på et picnictæppe, hos dyrlægen eller hundefrisøren. Hun lægger sig ved ens fødder i bussen, ruller sig sammen hvorend man placerer hende i bilen og sover til vi er fremme. Hun går pænt ved siden af én med en bue på snoren og så gør hun ALDRIG.

 

Ofte bliver hendes gode opdragelse kommenteret ude på vores gåture eller af besøgende, og mange kan slet ikke forstå hun er så ung, som hun er.

 

Og hold nu fast: Hun går fri! Indkaldet virker :blink:

 

Vigtigst af alt er hun blevet den mest kærlige lille hund, der gerne putter med os hele dagen i sofaen og helst skal nusses hele tiden. Jeg kunne ikke undvære hende i en million år.

 

Jeg forstår slet ikke, at det er den samme hund. Skylder jer her på hunde-forum et kæmpe tak for al hjælpen, og mig selv og min kæreste et skulderklap for vores indsats gennem hele kampen :lol:

 

IMG_6980.jpg

 

8 måneder og fantastisk! Jeg elsker min hund :lun:

 

IMG_7042.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...