Begynderhund?

[AnneMangetal]

Men meget for en hund med chowgener.

 

Der er sgutte særlig meget chow at spore i den - kun på farven og tungen:blink: Den er 1/4 chow, og 3/4 spidshund (mittelspitz og samojede). Og samojeden skal ihvertfald løbe-løbe-løbe:ivrig:

[PiaJ]

Næeh. Personligt synes jeg der er andre racer der er bedre egnet til et liv, primært i snor og uden at blive udfordret synderligt i hverdagen, end racer indenfor apporterende jagthunde. Undskyld hvis det kom til at lyde hårdt, men jeg tror folk stirrer sig blindt på dét, at hunden skal være en god begynderhund. Retrievere er såkaldte "sit and wait" hunde, der er avlet til at forholde sig i ro mens de venter. Desværre er der retrievere rundt omkring der tilbringer et helt liv med at vente på at blive udfordret. Hvor andre typer hunde bliver a pain in the butt (og ejerne enten opper sig eller finder et nyt hjem til hunden) sygner retrieveren bare hen og bliver i nogles øjne en nem hund der tilpasser sig (dvs. den sover hele tiden), men det betyder ikke at hunden har det liv den fortjener og man får ikke noget ud af at have sådan en hund der lever halvt i dvale.

 

Lige mine ord og tanker så det tåler bestemt en gentagelse.

 

Jeg bliver så trist når de skønne retriver altid skal trækkes frem som en fantastisk hund til folk som egentlig ikke skal bruge hunden til noget, ja de er gode hunde, ja de er ret nemme at træne, ja det har en god størrelse, ja de finder sig i meget. Men alt dette gør bare også at der ligger et stort antal labber og Goldens til pynt i en masse hjem, og keder sig ihjel, de er bare alt for søde til at sige det, de venter venter og venter til den dag de dør, og alle siger ih en rolig og sød hund...

 

Retriver kræver altså også noget at træne, de har også behov, de gider ikke bare være kæle klappe hund hvis nogen gad spørge dem.

 

Nå lige et lille opstød herfra

[kevinff]

Lige mine ord og tanker så det tåler bestemt en gentagelse.

 

Jeg bliver så trist når de skønne retriver altid skal trækkes frem som en fantastisk hund til folk som egentlig ikke skal bruge hunden til noget, ja de er gode hunde, ja de er ret nemme at træne, ja det har en god størrelse, ja de finder sig i meget. Men alt dette gør bare også at der ligger et stort antal labber og Goldens til pynt i en masse hjem, og keder sig ihjel, de er bare alt for søde til at sige det, de venter venter og venter til den dag de dør, og alle siger ih en rolig og sød hund...

 

Retriver kræver altså også noget at træne, de har også behov, de gider ikke bare være kæle klappe hund hvis nogen gad spørge dem.

 

Nå lige et lille opstød herfra

Jeg går ud fra du ikke læste min sidste post?

[AnneMangetal]

Hør nu, jeg har en schæfer som første hund. Og det er da gået ret godt!

 

Det handler ikke om hvad man kan eller ikke kan, men om hvorvidt man er villig til at lære, og give de ofre det kræver:-)

[PBC]

Jeg tror Retrievere hitter fordi de er så flexible. Det er ikke mere synd for en Retriever at kede sig ihjel end for en hvilken som helst anden hun, men visse hunde lider formentlig mere ved at kede sig end andre.

 

og med det TS skriver synes jeg egentlig den debat er lidt malplaceret her.

[Retrieveren]

Retrieveren er i mine øjne en god begynderhund pga. Dens væsen. God med børn, andre hunde, andre dyr osv.

Nem at træne (de fleste elsker mad og bold).

Tilpasser sig nemt familien (kan tåle et par dage uden den store aktivitet hvis lokummet brænder).

Man får en ukompliceret hund, fordi det er en hund, der er nem på så mange områder. Og dens gode væsen overfor mennesker og andre hunde/dyr er jo ikke til at tage fejl af. Den er ikke ekstrem sensitiv, men alligevel en "blød" hund.

DERFOR synes jeg det er en rigtig god begynder hund.

det kommer næsten til at lyde som om at alle nye hundeejere ikke kan/vil stimulere deres hund nok, og derfor er retrieveren et dårligt valg, fordi den affinder sig med det?

Som jeg læser denne tråd, har trådstarter meldt helt klart ud hvilket liv de kan tilbyde en hund, og det er da absolut ikke et dårligt hundeliv, heller ikke for en retriever? Som tidligere skrevet så vil min retriever være yderst tilfreds med lange gåture ved søen, en gemt eller kastet bold og lov at løbe frit. Han synes da også at spor og andet træning er meget sjovt, men han er mere lykkelig når han løber frit ved søen, end han er på f.eks. Agility banen.

Det lyder næsten som om man ikke kan have en retriever hvis man ikke vil træne fokuseret mange timer i ugen, og det synes jeg er forkert. Jeg synes selvfølgelig man skal gå ture, lade hunden løbe frit og lade den søge og apportere, men hunden er jo ligeglad om det er planlagt træning eller en bold der kastes ud i noget krat.

Retrieveren er en alsidig hund, som kan rigtig mange ting, og sammenholdt med dens gode sind, er det vel derfor bliver den også tit anbefalet? Min egen har gået rally, Dch program (med spor og eftersøgning), agility, prøvet schweiss spor og retrievertræning. Det siger bare lidt om hvor alsidig en hund det er. Derfor anbefales den ofte fordi den kan passe ind i så mange sammenhænge.

 

 

Undskyld for at spamme tråden, jeg ved godt at der er kig på en helt anden race, så det ikke er relevant for trådstarter.

[nr 49]

Spot on

[Retrieveren]

Og aktivering behøver jo ikke være en bestemt diciplin eller træning på et hold. Jeg tror nogen gange vi glemmer at familiehunden kan være fint stimuleret, fordi vi selv befinder os i et træningsmiljø og er træningstosset

 

og med træningstosseriet følger jo også ulemper - vente længe i bilen til konkurrencer, kurser mm, ikke rulle sig i dunmyen når man har apporteret i vand, ikke grave mus når man går spor, have klamme fugle i munden osv.

(Nå ja, i hvert fald min hunds liste ). Alle de ting slipper familiehunden jo for.

 

som familiehund er jeg ligeglad med at han ruller sig i emnet han har apporteret, han må grave efter mus når vi er på marken, han slipper for mange timer i bilen og jeg er ligeglad om han kan hente en and eller ej. Bliver han mere lykkelig af at jeg har ambitioner, eller vil han i virkeligheden ikke trives ganske fint som familiehund der graver fjer mus, ruller sig i apporterede emne osv.?

 

Og han kan skam godt lide at træne, men han er mindst lige så lykkelig de dage hvor træningen er en del af hverdagen - feks en bold i et krat på gåturen, en svømmetur i søen, grave efter en mus mm. Behøver træningen at være struktureret for at hunden er tilpas aktiveret?

Det mener jeg ikke. Og derfor mener jeg også at man sagtens kan have en retriever som familiehund, hvis man gider gå lange ture i det fri, kaste en bold der skal apporteres eller søges og hvad man nu ellers kan lave på gåturen.

[Ascha]

Der er sgutte særlig meget chow at spore i den - kun på farven og tungen:blink: Den er 1/4 chow, og 3/4 spidshund (mittelspitz og samojede). Og samojeden skal ihvertfald løbe-løbe-løbe:ivrig:

 

Og alligevel taler du om at racen er reserveret og advarer lidt omkring socialiseringen, hvilket du vel næppe vil tilskrive samojedens indflydelse.

 

Jeg kan ikke helt forstå dit regnestykke. Eurasieren er da 100% spidshund og er et blandingsprodukt af 3 racer hvoraf kun den ene bl.a. har været anvendt som trækhund. Uanset hvilke racer der har slået mest igennem (jeg tør ikke give et bud) så virker de eurasiere jeg har mødt, ikke til at stille særlig høje krav til bevægelse i forhold til mange andre spidshunderacer, især dem med hyrdebaggrund. Måske er det, at jeg har mine erfaringer fra fritløbsområder og du fra træningspladser, der er årsag til vores lidt forskellige synspunkter.

[luckyluna]

De Eurasier jeg kender er meget forskellige

Har haft to til træning. Begge ret svære at træne og motivere for deres uerfaren ejere.

 

Reserveret overfor fremmede. Rigtig gode til at kommunikere med andre hunde som alle spids hunde er og ikke specielt krævende hvad aktiviteter angår.

 

Men som voksne er det lidt en anden snak omkring andre hunde. Der bor i hvert fald et par hanhunde her i byen, som gerne puster sig op overfor andre hunde.

 

Og da de så er væsentlig sværere at træne og aflede en sådan selvstændig hund fra den ide, så kan det være mere besværligt end hvis det var en schæfer der gjorde det samme.

 

De kan ikke løbe løs nogen af dem der bor her omkring.

[luckyluna]

Men jeg tror fint en Eurasie vil passe til jeres behov. Selvom det næppe er en sofa putte hund.

[Lenschow]

Hvis en spidshund ikke får sin socialisering kan det give problemer. Jeg ser samtidig en del problemer med aggression/usikkerhed i Eurasieren omkring 2 års alderen tit. Har efterhånden haft en del i rådgivning - det sker også selvom de socialiseres, så der lader til iflg flere opdrættere at være noget i nogle linjer, som man forsøger at få væk naturligvis, men som man som ejer bør gå langt uden om at købe. Mange mener, at de bedste er i udlandet - sindsmæssigt. Endelig kan de være utrolig svære at motivere og slippe løs, hvilket gør dem svære at aktivere nok. Modsat mange andre spidser synes jeg dog ikke de er så opfindsomme selv - bortset fra, at den overskudsenergi så kan gå over i en art sensibilitet, der igen kan give usikkerhed især hvis hunden ikke er socialiseret korrekt.

 

Jeg elsker eurasieren. Og har selv drømt om en, fordi jeg har haft en chowchow mix. Jeg gik dog væk fra dem, fordi jeg skulle hente den i udlandet, og det orkede jeg ikke pt med en hund.

 

Hvis I vælger en, så skal I vælge en fra en af de kenneler, der vil italesætte det med usikkerheden og arveligheden. De findes i DK, men der er også nogle kenneler, der bliver meget oprørte, hvis man nævner det, lige som enkelte ejere ikke vil snakke om det. Og det er en skam, mener de kenneler, der vil - for det skal ud i lyset, så man kan få det væk

 

Samme steder fik jeg at vide, at man ikke kan forudse, hvor meget af chowchow, der slår igennem. Noget jeg jo efterspurgte - måske mere end I gør, så for jer er det en fordel. Jeg fik samme besked som Annemangetal beskriver.