Avls mål

[skade]

Lige nogle tanker omkring avls mål/forventninger.

Måske det er helt enkelt og jeg overtænker tingene, men nu prøver jeg.

 

Jeg kom til at tænke på hvilke avls mål der er for en race hvor der ikke er en konkret opgave hunden skal kunne opfylde.

 

Altså jeg tænker at indenfor brugsracer f.eks. en jagthund, der har man nogle egenskaber at gå efter, både i forhold til hvordan hunden skal være bygget og til dens brugsevne/mentalitet (naturlig tagen stand, samarbejdende sind mm.)

Og når man så overvejer at lave et kuld hvalpe, så ser man på sin tæve og finder en han der matcher, så hvalpene teoretisk set ville blive nogle super dygtige jagthunde.

 

Men hvad med racer der ikke har et brugs område at gå efter (selvfølgelig er der en standard, men tænker de ofte er henvendt til bedømmelse på en udstilling)

Hvad vælger man så ud fra?

 

For eksempel min egen race, Tysk pinscher, der har jeg fornemmelsen af at man meget vælger ud fra udstilling, altså en flot hanhund, der er jo ikke så meget at vurdere det mentale ud fra, andet end hvad ejer fortæller eller hvis man har mødt ham. (De har en ønskeprofil, men ved ikke hvor meget den bruges, eller kan bruges)

 

Måske det er helt volapyk, men håber nogle forstår hvad jeg mener.

[Lenschow]

Ved Dansk Spids er det et avlsråd, der bestemmer under DKK. Jeg vil tro de vurdere på temperament og udseende mest samt indavlsprocenter

[skade]

Ok, men tænker lidt, hvad er det man ønsker at opnå?

[Lenschow]

Ok, men tænker lidt, hvad er det man ønsker at opnå?

 

med DS? At genskabe en uddøende race som den oprindeligt var/er i et forsøg på at bevare den danske version af en nordisk spidshund.

 

Hundens egenskaber er flerartede. De har været brugt til at hyrde dyr hjem til gården og til at følge børnene især, når de var ude. Og ellers har de været følgesvend for den jævne mand på landet i hans dagligdag og gøremål. Enkelte nød ret stor status - nogle af de første man kender findes afbilledet hos meget rige familier ca 100 år før racer som Samojede og Japansk spids kom til DK. Nogle var faconklippede, hvilket vidner om indeliv. De er afbilledet, hvor de ser med stor fokus på deres ejer i malerierne fra gammel tid, hvilket også matcher godt med en meget førerorienteret trænbar spids, der fulgte en, som racen beskrives af mange der kan huske dem fra da de var børn/unge.

 

Det var og er en allround hund - en af racens vigtigste karaktertræk er dens førerorientering/samarbejdslyst, der adskiller den fra mange spidshunde. Og så er de ikke jagtinteresserede som udgangspunkt, hvilket også gør dem anderledes end mange spidstyper. Jeg har personligt endnu ikke mødt en race der minder om dem. I starten troede jeg de mindede om Islandsk Fårehund, men det synes jeg slet ikke mere efter jeg har mødt flere.

 

Udover udseendet er der derfor fokus på at bevare disse egenskaber

 

Jeg ved ikke om det er dette du mener med dit spørgsmål?

[skade]

Jeg mener bare, hvordan sikre man sig de egenskaber, går ikke ud fra at de har hyrde prøve, eller andet der demonstrere om en given hund besidder de egenskaber der gjorde at den kunne bruges som bla. hyrdning.

 

Egentlig kommer spørgsmålet fra at jeg for sjov har leget med tanken om at få hvalpe på min tæve, en tysk pinscher, så derfor har jeg kigget rundt på hanhunde.

Jeg kom så til at tænke på hvad jeg egentlig (stadig for sjov) ville gå efter i en hanhund, jeg kan jo sagtens se om en hanhund er flot i mine øjne, tilgengæld er der ikke ret mange der bliver brugt til noget, andet end lidt hygge træning.

Så hvad skal jeg gå efter, et eller andet sted giver det ikke mening for mig bare at finde en smuk hanhund.

 

Så kom jeg til at tænke på hvad opdrættere i andre racer, hvor der ikke ligger nogle faste opgaver/brugs egenskaber, som man kan gå efter elle måle om en given hanhund besidder.

 

Håber det er lidt klare hvad jeg tænker på.

[Lenschow]

Ja DS er nok et skidt sammenlignings grundlag, fordi det er avlsrådet der godkender parringerne

[skade]

Men hvordan vurdere de om en hund er egnet?

[Shii]

Man kan ikke komme udenom at når vi taler kennel klub avl, så er rigtig meget af avlen baseret mere på standarden og udseenet end egenskaber.

 

Mine Lowchen opdrættes ikke efter et egenskab; Jo selskabs hund! Men det er jo ikke noget man som sådan kan teste dem i

 

Jeg tror mine to absolut alt overskyggende områder er sundhed og temperament. På 3. pladsen kommer udseenet. Men en hund med dårligt helbred eller temperament, kan være nok så god, jeg ville stadig ikke bruge den i avl.

Jeg vil hellere lave et kuld på en hund der måske ikke er champion og vinder de store præmier, men tilgengæld er den 100% sund.

 

Kennel klubben kan nedsætte krav om f.eks. sundhedstest, markprøver osv. for Lowchen er der ingen krav, udover dem man selv vælger. I mit tilfælde betyder det at alle mine hunde bliver øjnlyst 1 gang om året og 1 officiel test for patella, herefter patella testes de uofficielt minimum en gang om året når de er til kiropraktor(Dog er vi ofte afsted 2 gange om året), kiropraktoren kan også mærke f.eks. albuer og hofter efter (Såvel som dyrlægen kan, men så har man to uafhængigt af hinanden).

 

For mig er det også en hel normal ting f.eks. at man sørger for at tæven er i stand til at bærer et kuld f.eks. ved at sørge for kiropraktor, motion, god kost, gode leveforhold osv.

[skade]

Man kan ikke komme udenom at når vi taler kennel klub avl, så er rigtig meget af avlen baseret mere på standarden og udseenet end egenskaber.

 

Mine Lowchen opdrættes ikke efter et egenskab; Jo selskabs hund! Men det er jo ikke noget man som sådan kan teste dem i

 

Jeg tror mine to absolut alt overskyggende områder er sundhed og temperament. På 3. pladsen kommer udseenet. Men en hund med dårligt helbred eller temperament, kan være nok så god, jeg ville stadig ikke bruge den i avl.

Jeg vil hellere lave et kuld på en hund der måske ikke er champion og vinder de store præmier, men tilgengæld er den 100% sund.

 

Kennel klubben kan nedsætte krav om f.eks. sundhedstest, markprøver osv. for Lowchen er der ingen krav, udover dem man selv vælger. I mit tilfælde betyder det at alle mine hunde bliver øjnlyst 1 gang om året og 1 officiel test for patella, herefter patella testes de uofficielt minimum en gang om året når de er til kiropraktor(Dog er vi ofte afsted 2 gange om året), kiropraktoren kan også mærke f.eks. albuer og hofter efter (Såvel som dyrlægen kan, men så har man to uafhængigt af hinanden).

 

For mig er det også en hel normal ting f.eks. at man sørger for at tæven er i stand til at bærer et kuld f.eks. ved at sørge for kiropraktor, motion, god kost, gode leveforhold osv.

 

Tak for svar.

Men hvordan finder du frem til en egnet avls partner, jeg tænker at noget af sundheden kan findes på nette, men hvordan vurdere du temperamentet og hvad går du efter, sød og venlig feks. er jo et vidt begreb.

og hvad hvis man skal udenlandsk, så kan det jo være svært helt at vurdere.

 

Jeg synes det er lidt spændende at tænke på og hører om.

[Shii]

Tak for svar.

Men hvordan finder du frem til en egnet avls partner, jeg tænker at noget af sundheden kan findes på nette, men hvordan vurdere du temperamentet og hvad går du efter, sød og venlig feks. er jo et vidt begreb.

og hvad hvis man skal udenlandsk, så kan det jo være svært helt at vurdere.

 

Jeg synes det er lidt spændende at tænke på og hører om.

 

 

Personligt, når jeg vælger en hanhund til mine tæver (Jeg har aldrig lavet en parring endnu, men har to tæver der er i parrings alder, og er derfor på udkig efter hanner), så ville jeg aldrig bruge en han jeg ikke havde set, mærket og oplevet i virkeligheden.

 

Lige nu har jeg en belgisk opdrætter, hvor jeg var interesseret i hendes ene hund, jeg synes han var sindsyg smuk på billeder, og jeg var faktisk 100% sikker på at han var "the one", virkelig den smukkeste Lowchen jeg har set; På billeder!!

 

Da jeg så mødte ham, var gnisten der bare ikke. Han havde et okay temperament, men manglede den drive og crazyness jeg gerne vil se, han bevægede sig ikke som jeg ønsker, og ja... Smuk var han, men når man fik fat i ham var det bare ikke lige min type.

 

Nu har jeg en ny han på snoren, som kommer fra Østrig, heldigvis kommer hun til udstilling tæt på mig, og jeg kan derfor få lov at møde hannen og tage stilling til ham, uden at skulle rejse helt til Østrig.

 

Nå; Men personligt synes jeg at man som opdrætter selv er ansvarlig for at vælge den korrekte partner til sin tæve, og jeg synes at man har et ansvar for at sørge for dette. f.eks. når jeg låner en hanhund, ville jeg teste ham og sørge for alle tests er helt up to date. Jeg ville forlange det samme hvis jeg skulle køre for en parring. Jeg ville aldrig overveje at bruge flere 1000EUR på en parring, hvis ikke jeg havde en kopi af alle tests der var lavet på hanhunden. Og jeg tror faktisk de fleste ser sådan på det.

[skade]

Personligt, når jeg vælger en hanhund til mine tæver (Jeg har aldrig lavet en parring endnu, men har to tæver der er i parrings alder, og er derfor på udkig efter hanner), så ville jeg aldrig bruge en han jeg ikke havde set, mærket og oplevet i virkeligheden.

 

Lige nu har jeg en belgisk opdrætter, hvor jeg var interesseret i hendes ene hund, jeg synes han var sindsyg smuk på billeder, og jeg var faktisk 100% sikker på at han var "the one", virkelig den smukkeste Lowchen jeg har set; På billeder!!

 

Da jeg så mødte ham, var gnisten der bare ikke. Han havde et okay temperament, men manglede den drive og crazyness jeg gerne vil se, han bevægede sig ikke som jeg ønsker, og ja... Smuk var han, men når man fik fat i ham var det bare ikke lige min type.

 

Nu har jeg en ny han på snoren, som kommer fra Østrig, heldigvis kommer hun til udstilling tæt på mig, og jeg kan derfor få lov at møde hannen og tage stilling til ham, uden at skulle rejse helt til Østrig.

 

Nå; Men personligt synes jeg at man som opdrætter selv er ansvarlig for at vælge den korrekte partner til sin tæve, og jeg synes at man har et ansvar for at sørge for dette. f.eks. når jeg låner en hanhund, ville jeg teste ham og sørge for alle tests er helt up to date. Jeg ville forlange det samme hvis jeg skulle køre for en parring. Jeg ville aldrig overveje at bruge flere 1000EUR på en parring, hvis ikke jeg havde en kopi af alle tests der var lavet på hanhunden. Og jeg tror faktisk de fleste ser sådan på det.

 

Tak for din beskrivelse, det er ret spændende at høre opdrætteres tanker omkring deres valg af avls dyr og hvilken retning de ønsker at tage deres race.

[Lenschow]

Jeg ved ikke hvad avlsrådet og center for biodiversitet vælger DS efter - men jeg ved da at ved alle racer har der været kritik fra nogle forskere om, at man valgte ud fra nogle sære kriterier og dermed egentlig savnede overordnede målbare ting af vælge efter - også hos hundene med brugsegenskaber. Ergo blev det lidt hen af "hul i hækken" hunde også hos racerne iflg disse folk, fordi det baseres for meget på enkeltpersoners vurdering subjektivt snarere end en målbarhed. Og det giver en del problemer for uanset hvad skal selv en brugshund kunne fungere i en almindelig dagligdag for de flestes vedkommende, mener de

 

http://www.canis.dk/bibliotek/artikkel.php?artid=305&pdf=1

[skade]

Jeg ved ikke hvad avlsrådet og center for biodiversitet vælger DS efter - men jeg ved da at ved alle racer har der været kritik fra nogle forskere om, at man valgte ud fra nogle sære kriterier og dermed egentlig savnede overordnede målbare ting af vælge efter - også hos hundene med brugsegenskaber. Ergo blev det lidt hen af "hul i hækken" hunde også hos racerne iflg disse folk, fordi det baseres for meget på enkeltpersoners vurdering subjektivt snarere end en målbarhed. Og det giver en del problemer for uanset hvad skal selv en brugshund kunne fungere i en almindelig dagligdag for de flestes vedkommende, mener de

 

http://www.canis.dk/bibliotek/artikkel.php?artid=305&pdf=1

 

Giver da lidt mening tror jeg, vil lige kigge artiklen.

[Lenschow]

Jeg ved ikke om jeg er enig med de forskere, men jeg synes emnet er spændende

[Ulla H]

Når jeg kigger hanhund til en tæve, tager jeg hensyn til, hvad han eksteriørmæssig ville kunne viderebringe af forbedringer. Jeg parre kun med hanhunde, jeg kender og ofte har set og kendt hvalpe fra. Og som jeg kan få noget at vide om mht familie. Eller finde mange oplysninger på. Jeg tænker meget på hundens pzyke, dens familielevealder (altså har den kuldsøskende-forældre været aktive og sunde i høj alder) og så lang levetid.

I min race, der er cocker er det let, fordi der er så mange i Skandinavien at vælge i mellem, og masser af opdrættere kender hinanden. Og hundenes familier kan ses på udstillinger.

[Shii]

Tak for din beskrivelse, det er ret spændende at høre opdrætteres tanker omkring deres valg af avls dyr og hvilken retning de ønsker at tage deres race.

 

I sidste ende er det jo netop en opdrætters ansvar hvad de vil sætte i verdenen. Derfor synes jeg også at hvis man er seriøs omkring sit opdræt, at man bør f.eks. kunne tage nogle hårde beslutninger.

 

F.eks. har jeg en hund hvor, skulle jeg sætte hende i avl ville det være fordi hun har et fantastisk sind og ville lave de perfekte hvalpe. Men jeg tror ikke hun som sådan kan give hvalpe der egentlig gavner racen som sådan, hvis vi ser udstillingsmæssigt.

[Ulla H]

Min Laura havde en af DK udstillings-toptæver som mor og en af skandinaviens tophanner som far. Han lavede så mange smukke hunde i flere lande, men Laura udviklede for meget hovedhud, så øjnene hang lidt, for meget pandehud osv. Så selv om hun fik 1 ste præmier, kunne jeg ikke sætte hende i avl. Tænk hvis alle eller bare halvdelen arvede dette og skulle korrigeres hos øjenspecialist for at kunne se eller undgå øjeninfektioner pga ekstropion. Mødte en kuldbror på en udstilling, han havde det også.

[PBC]

Jeg var inde og finde en beskrivelse jeg tidligere har lavet før jeg valgte at avle på Mille - og samme beskrivelse lå til grund da jeg valgte ikke at avle på Bonnie

 

Udvælgelse til avl.

Hvad jeg gør, når jeg beslutter mig for om jeg vil avle på min FT Springer Spaniel tæve og hvilken hanhund jeg i givet fald vil bruge.

 

Først kigger jeg på tæven:

 

Sundhed:

 

• Jeg ved at tæven er valgt fra sunde linjer – ellers havde jeg ikke valgt hende.
  
• Så checker jeg for de relevante lidelser der er for racen: HD, AD, Øjne
  
• Er hun sund og rask? Kan dyrlægen sige at hun er sund og rask? Ikke allergi, let at fodre og udnytter sit foder, høj stamina – udholdende og robust. Har hun et godt bevægeapparat. Ikke ofte halthed, ømhed i led eller overbelastningsskader, som kunne antyde en svaghed eller uhensigtsmæssig bygning. Ingen sprungne ledbånd mv.
  

 

Mentalitet og brugsegenskaber:

 

• Sød og let at omgås. Let at træne fordi hun har naturlig lyst til kontakt og samarbejde
  
• God og naturlig omgang med andre hunde og mennesker
  
• Naturlig talent for at søge, finde og apportere. Blød mund
  
• Naturlig talent for at ”søge” – udnytte vind og fært
  
• Har hun det drive og gå på mod der skal til for at hun er en super god jagthund
  
• Kan hun håndtere stress. Kan hun arbejde hårdt og godt uden at koge over og tabe hovedet?
  

 

Eksteriør:

 

• Er hun en typisk Spaniel
  
• Er størrelse og type god
  
• Er pelsen god
  
• Er helheden god
  

 

Svagheder:

Her må man være ualmindelig kritisk og ærlig. Hvad er det hos netop min hund der ikke er helt optimalt ifht gode hunde i samme race?

 

Sammenfatning og beslutning

Så må man se på det samlede billede. Er hun i den bedste tredjedel af tæver i racen er hun god nok til at indgå i avlen efter min mening. Ingen hund er perfekt, men en avlstæve skal være så god at den tilfører racen noget godt.

 

Hanhunden findes ved at finde en hanhund, som kan linjeavle på min tæve og som vurderes på samme måde, men den skal så være meget tæt på perfekt på de punkter, hvor min har eventuelle svagheder. Er min i den store ende skal partneren være perfekt størrelse.

 

Endvidere vægter jeg at hanhunden har en alder, så man har set at han generelt avler godt og at han selv i en moden alder (5-8 år) er sund og rask. Man kan være mere kritisk med valget af hanhund end med valg af tæve, for der skal færre hanhunde til i avlen end tævehunde, så hanhunden skal være blandt de 10% bedste i landet.

[Siri]

Jeg var inde og finde en beskrivelse jeg tidligere har lavet før jeg valgte at avle på Mille - og samme beskrivelse lå til grund da jeg valgte ikke at avle på Bonnie

 

Udvælgelse til avl.

Hvad jeg gør, når jeg beslutter mig for om jeg vil avle på min FT Springer Spaniel tæve og hvilken hanhund jeg i givet fald vil bruge.

 

Først kigger jeg på tæven:

 

Sundhed:

 

• Jeg ved at tæven er valgt fra sunde linjer – ellers havde jeg ikke valgt hende.
  
• Så checker jeg for de relevante lidelser der er for racen: HD, AD, Øjne
  
• Er hun sund og rask? Kan dyrlægen sige at hun er sund og rask? Ikke allergi, let at fodre og udnytter sit foder, høj stamina – udholdende og robust. Har hun et godt bevægeapparat. Ikke ofte halthed, ømhed i led eller overbelastningsskader, som kunne antyde en svaghed eller uhensigtsmæssig bygning. Ingen sprungne ledbånd mv.
  

 

Mentalitet og brugsegenskaber:

 

• Sød og let at omgås. Let at træne fordi hun har naturlig lyst til kontakt og samarbejde
  
• God og naturlig omgang med andre hunde og mennesker
  
• Naturlig talent for at søge, finde og apportere. Blød mund
  
• Naturlig talent for at ”søge” – udnytte vind og fært
  
• Har hun det drive og gå på mod der skal til for at hun er en super god jagthund
  
• Kan hun håndtere stress. Kan hun arbejde hårdt og godt uden at koge over og tabe hovedet?
  

 

Eksteriør:

 

• Er hun en typisk Spaniel
  
• Er størrelse og type god
  
• Er pelsen god
  
• Er helheden god
  

 

Svagheder:

Her må man være ualmindelig kritisk og ærlig. Hvad er det hos netop min hund der ikke er helt optimalt ifht gode hunde i samme race?

 

Sammenfatning og beslutning

Så må man se på det samlede billede. Er hun i den bedste tredjedel af tæver i racen er hun god nok til at indgå i avlen efter min mening. Ingen hund er perfekt, men en avlstæve skal være så god at den tilfører racen noget godt.

 

Hanhunden findes ved at finde en hanhund, som kan linjeavle på min tæve og som vurderes på samme måde, men den skal så være meget tæt på perfekt på de punkter, hvor min har eventuelle svagheder. Er min i den store ende skal partneren være perfekt størrelse.

 

Endvidere vægter jeg at hanhunden har en alder, så man har set at han generelt avler godt og at han selv i en moden alder (5-8 år) er sund og rask. Man kan være mere kritisk med valget af hanhund end med valg af tæve, for der skal færre hanhunde til i avlen end tævehunde, så hanhunden skal være blandt de 10% bedste i landet.

 

Sikke en fin beskrivelse!

[Siri]

Nu er det jo lidt snyd, for jeg avler efter brugsegenskaber, men alligevel er det måske relevant i tråden, for jeg avler ikke udelukkende efter de medfødte brugsegenskaber (hyrdning) men vil også at der er nogle bestemte træk der skal bruges i lydighed/anden sport.

 

Sundheden skal naturligvis være ok. Det er givet.

 

Mentaliteten skal være stærk (over middel), hunden skal være moderat social, velfungerende i fremmede miljøer, stabil, ikke lydfølsom (meget vigtigt), ustresset i hverdagen og velfungerende med andre hunde.

 

Arbejdsmæssigt skal hunden være højt kørende i arbejde, have et naturligt fokus og en naturlig evne til at lukke omgivelser ude, have et højt drive på legetøj, være pleasende (men ikke førerblød), kunne tåle korrektioner, have godt gåpåmod i alle situationer, lægge energi i arbejdet (give sig fuldt ud).

 

Mange af de egenskaber hænger jo så sammen med gode hyrdeegenskaber, og da jeg mener racen skal kunne arbejde med det den er avlet til, vægter det naturligvis meget højt. Men derudover skal hundene have de ovenstående egenskaber. Der kan nemt gemme sig ting i rene hyrdehunde, som man ikke ser før man tager dem ud af miljøet. Eks. for bløde hunde, lydsensitive hunde, førerbløde hunde osv.

[Miss_M]

Er netop hjemvendt fra DKK's opdrætter uddannelse og synes faktisk det er et ret godt sted at starte, hvis man ønsker at bevæge sig ud i avl og er helt grøn på området uden at have mange erfarne at støtte sig op af.

 

En del af de ting de var inde på, var netop hvor arvelig frygt, lydfølsomhed, nysgerrighed osv. er. Og der er en overraskende stor arvelighed indenfor disse ting.

Så det er personligt noget jeg vil lægge vægt på. Der blev også forklaret en del om tærskel værdier, der har relevans indenfor både sundhed og mentalitet og det er også ret vigtigt at have styr på, når man skal udvælge avlsdyr.

 

DKK's undervisere var faktisk overraskende meget lidt inde på at udvælge avlsdyr ud fra ustillingsresultater, fordi det kun siger noget om indpakningen.

Derimod blev der lagt ekstremt meget vægt på, at alle vores hunde skal kunne fungere i en alm. familie, med de omgivelser vi mennesker nu engang har skabt - Det er så i grunden underordnet hvilken race vi taler om.

Men er det basale ikke ok, så er resten af egenskaberne ofte ligegyldige, fordi hunden ikke har den genetiske ballast til at udleve sit potentiale på andre områder, når den ikke kan fungere i hverdagen.

 

Hvis jeg skulle opdrætte en selskabsrace, så ville jeg sætte mig ned og beskrive den perfekte hund indenfor racen.

Hvordan skal den reagere på forskrækkelser, hvordan skal den reagere på fremmede børn/hunde/miljøer, hvor social skal den være (det er faktisk også arveligt) osv. osv.

Alle de dagligdags ting - Hvordan skal hunden reagere og fungere, hvis der er tale om den perfekte hund?

 

Jeg ville undersøge til bunds hvilke sygdomme der er i racen.

Ikke bare avlsrestriktioner, men alt om hvilke sygdomme der er opdaget og undersøge hvor udbredte de er - Både herhjemme og i udlandet.

Vi har f.eks ekstremt få restriktioner og i DK ser det ud som om, at der er meget få tilfælde af epilepsi. Det er desværre bare ikke korrekt, der er bare frivillig registrering og ingen gør noget for at opfordre og fortælle hvalpekøberne om vigtigheden af at registrere det.

Men i andre lande er de meget længere fremme og det er tydeligt det er langt mere udbredt, end det kunne se ud til, hvis man kun kigger på den danske specialklub.

 

Og derefter vil jeg kigge på hvilken type jeg ville opdrætte - Er farver noget der skal tages højde for (f.eks overtegninger der kan føre til blinde/døve hunde), udfordringer i nogle linjer med forkert tandstilling, bløde forfødder osv.

 

Ud fra det ville jeg beskrive den perfekte hund både mentalt, sunhedsmæssigt og fysisk - Og så bedømme min tæve og hanhundene ud fra det.

Og så skal fejlene prioriteres.

Alle hunde har afvigelser fra det perfekte og nogle kan man se gennem fingrene med, andre er ikke noget man vil kunne leve med.

F.eks vil jeg aldrig bruge en hund i avl, der har tendens til lydfølsomhed, uanset hvor perfekt den så ellers er.

Tilgengæld vil jeg fint kunne leve med en der er lidt for høj bagtil, der vil jeg bare finde en han der har en korrekt overlinje.

 

Så prioriteringerne er virkelig vigtige, tænker jeg, for at kunne holde sig selv op på, hvad man ønsker og hvad man bestemt ikke ønsker.

[skade]

Er netop hjemvendt fra DKK's opdrætter uddannelse og synes faktisk det er et ret godt sted at starte, hvis man ønsker at bevæge sig ud i avl og er helt grøn på området uden at have mange erfarne at støtte sig op af.

 

En del af de ting de var inde på, var netop hvor arvelig frygt, lydfølsomhed, nysgerrighed osv. er. Og der er en overraskende stor arvelighed indenfor disse ting.

Så det er personligt noget jeg vil lægge vægt på. Der blev også forklaret en del om tærskel værdier, der har relevans indenfor både sundhed og mentalitet og det er også ret vigtigt at have styr på, når man skal udvælge avlsdyr.

 

DKK's undervisere var faktisk overraskende meget lidt inde på at udvælge avlsdyr ud fra ustillingsresultater, fordi det kun siger noget om indpakningen.

Derimod blev der lagt ekstremt meget vægt på, at alle vores hunde skal kunne fungere i en alm. familie, med de omgivelser vi mennesker nu engang har skabt - Det er så i grunden underordnet hvilken race vi taler om.

Men er det basale ikke ok, så er resten af egenskaberne ofte ligegyldige, fordi hunden ikke har den genetiske ballast til at udleve sit potentiale på andre områder, når den ikke kan fungere i hverdagen.

 

Hvis jeg skulle opdrætte en selskabsrace, så ville jeg sætte mig ned og beskrive den perfekte hund indenfor racen.

Hvordan skal den reagere på forskrækkelser, hvordan skal den reagere på fremmede børn/hunde/miljøer, hvor social skal den være (det er faktisk også arveligt) osv. osv.

Alle de dagligdags ting - Hvordan skal hunden reagere og fungere, hvis der er tale om den perfekte hund?

 

Jeg ville undersøge til bunds hvilke sygdomme der er i racen.

Ikke bare avlsrestriktioner, men alt om hvilke sygdomme der er opdaget og undersøge hvor udbredte de er - Både herhjemme og i udlandet.

Vi har f.eks ekstremt få restriktioner og i DK ser det ud som om, at der er meget få tilfælde af epilepsi. Det er desværre bare ikke korrekt, der er bare frivillig registrering og ingen gør noget for at opfordre og fortælle hvalpekøberne om vigtigheden af at registrere det.

Men i andre lande er de meget længere fremme og det er tydeligt det er langt mere udbredt, end det kunne se ud til, hvis man kun kigger på den danske specialklub.

 

Og derefter vil jeg kigge på hvilken type jeg ville opdrætte - Er farver noget der skal tages højde for (f.eks overtegninger der kan føre til blinde/døve hunde), udfordringer i nogle linjer med forkert tandstilling, bløde forfødder osv.

 

Ud fra det ville jeg beskrive den perfekte hund både mentalt, sunhedsmæssigt og fysisk - Og så bedømme min tæve og hanhundene ud fra det.

Og så skal fejlene prioriteres.

Alle hunde har afvigelser fra det perfekte og nogle kan man se gennem fingrene med, andre er ikke noget man vil kunne leve med.

F.eks vil jeg aldrig bruge en hund i avl, der har tendens til lydfølsomhed, uanset hvor perfekt den så ellers er.

Tilgengæld vil jeg fint kunne leve med en der er lidt for høj bagtil, der vil jeg bare finde en han der har en korrekt overlinje.

 

Så prioriteringerne er virkelig vigtige, tænker jeg, for at kunne holde sig selv op på, hvad man ønsker og hvad man bestemt ikke ønsker.

 

Sikke mange tanker du har gjort dig, det er super fedt. Jeg ville ønsker det var det generelle billede af hundeavl, selvfølgelig i forhold til racen.

[skade]

Jeg var inde og finde en beskrivelse jeg tidligere har lavet før jeg valgte at avle på Mille - og samme beskrivelse lå til grund da jeg valgte ikke at avle på Bonnie

 

Udvælgelse til avl.

Hvad jeg gør, når jeg beslutter mig for om jeg vil avle på min FT Springer Spaniel tæve og hvilken hanhund jeg i givet fald vil bruge.

 

Først kigger jeg på tæven:

 

Sundhed:

 

• Jeg ved at tæven er valgt fra sunde linjer – ellers havde jeg ikke valgt hende.
  
• Så checker jeg for de relevante lidelser der er for racen: HD, AD, Øjne
  
• Er hun sund og rask? Kan dyrlægen sige at hun er sund og rask? Ikke allergi, let at fodre og udnytter sit foder, høj stamina – udholdende og robust. Har hun et godt bevægeapparat. Ikke ofte halthed, ømhed i led eller overbelastningsskader, som kunne antyde en svaghed eller uhensigtsmæssig bygning. Ingen sprungne ledbånd mv.
  

 

Mentalitet og brugsegenskaber:

 

• Sød og let at omgås. Let at træne fordi hun har naturlig lyst til kontakt og samarbejde
  
• God og naturlig omgang med andre hunde og mennesker
  
• Naturlig talent for at søge, finde og apportere. Blød mund
  
• Naturlig talent for at ”søge” – udnytte vind og fært
  
• Har hun det drive og gå på mod der skal til for at hun er en super god jagthund
  
• Kan hun håndtere stress. Kan hun arbejde hårdt og godt uden at koge over og tabe hovedet?
  

 

Eksteriør:

 

• Er hun en typisk Spaniel
  
• Er størrelse og type god
  
• Er pelsen god
  
• Er helheden god
  

 

Svagheder:

Her må man være ualmindelig kritisk og ærlig. Hvad er det hos netop min hund der ikke er helt optimalt ifht gode hunde i samme race?

 

Sammenfatning og beslutning

Så må man se på det samlede billede. Er hun i den bedste tredjedel af tæver i racen er hun god nok til at indgå i avlen efter min mening. Ingen hund er perfekt, men en avlstæve skal være så god at den tilfører racen noget godt.

 

Hanhunden findes ved at finde en hanhund, som kan linjeavle på min tæve og som vurderes på samme måde, men den skal så være meget tæt på perfekt på de punkter, hvor min har eventuelle svagheder. Er min i den store ende skal partneren være perfekt størrelse.

 

Endvidere vægter jeg at hanhunden har en alder, så man har set at han generelt avler godt og at han selv i en moden alder (5-8 år) er sund og rask. Man kan være mere kritisk med valget af hanhund end med valg af tæve, for der skal færre hanhunde til i avlen end tævehunde, så hanhunden skal være blandt de 10% bedste i landet.

 

Virkelig gode tanker, jeg ville ønske at alle hunde blev til på den baggrund, selvfølgelig med udgangs punkt i den given race.

[Shii]

Er netop hjemvendt fra DKK's opdrætter uddannelse og synes faktisk det er et ret godt sted at starte, hvis man ønsker at bevæge sig ud i avl og er helt grøn på området uden at have mange erfarne at støtte sig op af.

 

En del af de ting de var inde på, var netop hvor arvelig frygt, lydfølsomhed, nysgerrighed osv. er. Og der er en overraskende stor arvelighed indenfor disse ting.

Så det er personligt noget jeg vil lægge vægt på. Der blev også forklaret en del om tærskel værdier, der har relevans indenfor både sundhed og mentalitet og det er også ret vigtigt at have styr på, når man skal udvælge avlsdyr.

 

DKK's undervisere var faktisk overraskende meget lidt inde på at udvælge avlsdyr ud fra ustillingsresultater, fordi det kun siger noget om indpakningen.

Derimod blev der lagt ekstremt meget vægt på, at alle vores hunde skal kunne fungere i en alm. familie, med de omgivelser vi mennesker nu engang har skabt - Det er så i grunden underordnet hvilken race vi taler om.

Men er det basale ikke ok, så er resten af egenskaberne ofte ligegyldige, fordi hunden ikke har den genetiske ballast til at udleve sit potentiale på andre områder, når den ikke kan fungere i hverdagen.

 

Hvis jeg skulle opdrætte en selskabsrace, så ville jeg sætte mig ned og beskrive den perfekte hund indenfor racen.

Hvordan skal den reagere på forskrækkelser, hvordan skal den reagere på fremmede børn/hunde/miljøer, hvor social skal den være (det er faktisk også arveligt) osv. osv.

Alle de dagligdags ting - Hvordan skal hunden reagere og fungere, hvis der er tale om den perfekte hund?

 

Jeg ville undersøge til bunds hvilke sygdomme der er i racen.

Ikke bare avlsrestriktioner, men alt om hvilke sygdomme der er opdaget og undersøge hvor udbredte de er - Både herhjemme og i udlandet.

Vi har f.eks ekstremt få restriktioner og i DK ser det ud som om, at der er meget få tilfælde af epilepsi. Det er desværre bare ikke korrekt, der er bare frivillig registrering og ingen gør noget for at opfordre og fortælle hvalpekøberne om vigtigheden af at registrere det.

Men i andre lande er de meget længere fremme og det er tydeligt det er langt mere udbredt, end det kunne se ud til, hvis man kun kigger på den danske specialklub.

 

Og derefter vil jeg kigge på hvilken type jeg ville opdrætte - Er farver noget der skal tages højde for (f.eks overtegninger der kan føre til blinde/døve hunde), udfordringer i nogle linjer med forkert tandstilling, bløde forfødder osv.

 

Ud fra det ville jeg beskrive den perfekte hund både mentalt, sunhedsmæssigt og fysisk - Og så bedømme min tæve og hanhundene ud fra det.

Og så skal fejlene prioriteres.

Alle hunde har afvigelser fra det perfekte og nogle kan man se gennem fingrene med, andre er ikke noget man vil kunne leve med.

F.eks vil jeg aldrig bruge en hund i avl, der har tendens til lydfølsomhed, uanset hvor perfekt den så ellers er.

Tilgengæld vil jeg fint kunne leve med en der er lidt for høj bagtil, der vil jeg bare finde en han der har en korrekt overlinje.

 

Så prioriteringerne er virkelig vigtige, tænker jeg, for at kunne holde sig selv op på, hvad man ønsker og hvad man bestemt ikke ønsker.

 

Jeg synes du har helt ret, og f.eks. netop temperament er jo noget mange overser, min Ellie, som udstillingsmæssigt måske ikke er super suveræn, har et fantastisk sind. Hun bliver nok aldrig avlet på, skulle det være, ville det være for hygge-familie hunde, med et fantastisk sind. MEN: Ellie bryder sig ikke om fremmede hunde. Jeg har aldrig kunne pinpointe hvorfor, og dette er noget der gør at jeg synes det er en risiko at avle rent temperamentsmæssigt. For hvad hvis det er noget arveligt der spiller ind (Frygt). Jeg har hendes helbror hvor der intet problem er, og hendes halvsøster, heller intet problem. Men så hellere bruge de to med gode temperamenter, fremfor den som har et utryghedsproblem ved fremmede store hunde.