At føle sig velkommen hos dyrlægen

[Siri]

Jeg elsker ved min dyrlæge at man føler sig velkommen når man kommer, der er altid en veterinærsygeplejeske i skranken som meget gerne vil snakke med og forkæle Aya. Desuden giver de sig også tid til at snakke med mig mens de arbejder, det hjælper hvis jeg er lidt bekymret for min hund.

Det er desuden vigtigt for mig at der er god plads mellem stolene i venteværelset, der er ikke noget værre end at skulle side og føle at man sidder på skødet af hinanden, især ikke når man har dyr med.

Jeg oplevede på Anicura i Århus og Ringe at vi fik drikkelse. I Ringe blev vi tilbudt kaffe/te og chokolade mens vi ventede mellem undersøgelser, det var super god service, og det hjalp også på nerverne. I Århus stod der en kaffemaskine, hvilket i sig selv også var hyggeligt. Men slet ikke så personligt som i Ringe, hvor man virkelig følte at der blev nusset om en selvom der var travlt på klinikken.

Det er også vigtigt for mig at jeg ved hvor længe jeg kan forvente at skulle vente, og at jeg bliver informeret hvis der er noget der trækker ud eller der opstår en akut situation så min tid bliver udskudt. Min hund er ikke voldsomt begejstret for dyrlægen og især ikke hvis der er for mange andre dyr. Så vil hellere kunne gå en lille tur med hende hvis det trækker ud.

Det sidste er at jeg elsker hvis min dyreklinik har brochure og læsning der er relevant for mig som dyre ejer. Ikke de der kedelig kataloger med produkter de sælger. Men hvad der er af muligheder for træning og aktiviteter i omegnen, hvad dyreklinikken eventuelt selv tilbyder samt gode dyre relaterede artikler og magasiner. Synes det er møg kedeligt at min dyrlæge kun har brochure og foderkataloger liggende. Hvorimod min sidste dyrlæge havde alt muligt spændende som man kunne bruge sin tid på mens man ventede.

 

Tak for input - super idé med læsestof!!

 

Jeg vil rigtig gerne vide om ventetid; alle kan blive forsinkede og så kan man gå sig en tur.

Som andre har sagt synes jeg også det er træls at der både er butik og venteværelse.

Jeg vil rigtig gerne have et venteværelse til katte og et til hunde.

Skiltning om hvordan man opfører sig; jeg har oplevet en hund i 10 meter flex-line der tågede rundt, ud og ind af dørene,mm. Min horny hanhund var begejstret, men det var et held jeg havde ham med.

Jeg har ikke brug for kaffe, slik eller small talk, men jeg vil føle at jeg bliver hørt og taget alvorligt.

En smule situationsfornemmelse: jeg har prøvet at sidde i et travlt venteværelse/ butik, stortudende fordi jeg skulle have en hund aflivet for en ven. De kunne have tilbudt mig et lagerrum, eller at jeg kunne vente i bilen.

Og så gider jeg ikke veterinærsygeplejersker der udtaler sig om ting de ikke ved nok om.

Jeg er meget tilfreds med mine dyrlæger; de ved hvad de kan og hvad de skal sende videre.

 

Situationsfornemmelse betyder sindssygt meget! Ikke fedt at sidde tudende i butikken!

 

Sker oftere end man skulle tro Jeg skiftede dyrlæge af samme årsag. De havde en brun ung labbedelle tæve som Asta bare ikke kunne snuppe synet af. Vældigt flink og snaksagelig, men det kan jeg bare ikke bruge til så meget, når jeg hver anden gang vi var inde skulle stå med en frådende Asta i halsbåndet og råbe og skrige om der ikke godt at nogen der kunne fjerne køteren inden den blev spist. En lille puddel havde de også, men den var så ikke lige så nærgående.

 

Deres venteværelse er så også ret lille.

Når Asta er afsted er det jo altid med skader - flækket negl, skåret trædepude og den slags vildbasse-ting der gør ondt, og det hjælper jo så ikke ligefrem på indstillingen til andre hunde, så jeg var ofte top-presset i det venteværelse. Dertil kommer at de ofte var forsinkede og havde lang ventetid. De to ting gjorde udslaget og jeg fandt andre græsgange

 

Hvad valgte du så i stedet og hvorfor?

[Miss_M]

For mig er genkendelsen vigtig - Ligesom så mange andre her i tråden, så er det for mig en dejlig ting, når mine hunde og jeg er husket.

Og at der hos vet-sygeplejesken er styr på hvad der skal ske med mine hunde.

 

Det er for mig en selvfølge, at der sidder en ved skranken til at tage imod, eller at de kommer rendende med det samme klokken lyder.

Der er ikke meget der er værre end at stå og vente uden at ane hvor folk er henne.

 

Synes det er en selvfølge at der bliver informere om ventetid og hvor lang tid man skal forvente der går inden det er ens egen tur.

Jeg har tit hundene i bilen indtil de skal ind, så kan godt lide at "min" vetsygeplejeske siger til et minuts tid inden, så jeg bare kan hente hunden der og ikke behøver have den med inde i ventevælset.

 

Selve venteværelsen synes jeg er lidt for småt ved min egen dyrlæge, kunne også godt tænke mig god afstand mellem stolene, ro omkring de ventende osv.

Men det kan jeg se igennem fingre med, når bare jeg kan få at vide hvornår det er min tur og hente hunden der.

 

Jeg bruger selv en af de dyrlæger der har op til to klinikhunde og en kat gående.

 

Den ene klinikhund er guld værd ifht. konsultationer med Bamse og Kaia, som virkelig lader sig smitte af dens ro og afslappethed.

De kan super godt lide den og den er altid med i konsultationerne med de to, fordi der er mærkbart mere ro når den er med.

 

Yoda er temmelig ligeglad og synes den er sød, men han elsker dyrlægen så meget, så det gør ikke rigtig fra eller til.

 

Deres kat har jeg brugt til katte-socialisering med hundene og de knuselsker katten.

 

Men de har også en klinikhund, som ingen af mine gider og den bliver bare lukket væk når vi kommer, så jeg har aldrig følt det som et problem.

Skulle jeg dog vælge helt efter mit eget hoved, så skulle der være den ene klinikhund når jeg kommer med Bamse og Kaia og ikke nogen når jeg kommer med Yoda - Bliver nok ret svært at praktisere

 

Og mit bedste møde med en dyrlæge var en jeg mødte for første gang, som satte sig ned på gulvet til Kaia og brugte de første minutter på at sidde og nusse med hende og give hende lidt godbidder, da han kunne se hun var nervøs!

Se DET er noget der får en hunde-mor til at føle sig velkommen! Det er ABSOLUT det vigtigste, at hunden er centrum, at der bliver taget hensyn til den og den altid kommer i første række!

Når hunden er tryg, så er jeg tryg og kan bedre håndtere også at skulle høre efter hvad der bliver sagt!

Vildt god prioritering fra den dyrlæge!!

[Siri]

Jeg har fået aflivet - tja, hvor mange hunde der nu er i min signatur, undtagen Chase, som døde selv - og har aldrig oplevet at skulle vente i venteværelset. Der kommer vi ind med det samme.

 

Min klinik har tre dyrlæger og en masse personale, og jeg er på fornavn med dem alle. De kender og elsker mine hunde. Der er altid to personer bag skranken, og ventetid er der meget lidt af.

 

Jeg ville nok blive lettere irriteret hvis jeg kom ind til en tom skranke og der ikke var nogen information om hvornår man kunne komme ind. Så jeg vil nok sige at information er det vigtigste, både med hensyn til at "blive betjent" og selvfølgelig omkring det faglige.

 

Det der med at lade hunde hilse hos dyrlægen, det synes jeg virkelig er en uskik. Ikke bare fordi nogle hunde kan være stressede eller have smerter i forvejen, men man aner jo ikke hvad de andres hunde fejler eller hvad for noget utøj de kan rende rundt med.

 

Jeg er helt enig ift. at hilse! Det er en uskik!

Lyder som et super rart sted, du kommer!

 

 

Som de andre er jeg også glad for min dyrlæge.

Det er en mand og kone-biks, hvor begge er dyrlæger og så en enkelt vet.sygeplejerske.

 

De har særskilt venteområde for hunde og katte. Det tror jeg, at katteejerne er glade for.

De har også en speciel p-plads til dårligt gående patienter lige ved bagdøren. Så behøver man ikke tage en dårligt gående hund igennem venteværelset. Man melder bare, at man er kommet, så bliver bagdøren åben og der er meget kort ind til konsultationen

 

God idé med p-pladsen!

 

Ting ved den gode dyrlæge:

-Søde dyreglade mennesker ved skranken. Gerne nogen der ikke bare nærmest peger mod venteværelser, men nogen der lige ved hvorfor man kommer osv.

-Tid til information og evt lidt ting skrevet ned, hvis der er mange oplysninger. Ofte har diagnoserne mystiske navne, så en nota med navnet, så man selv kan gå hjem og læse lidt nærmere.

-Vand til dyr, selvfølgelig med nye vandskåle.

-Hvis der er flere dyrlæger under samme tag, så sørge for at man får den samme. Evt. spørge om man ønsker en bestem dyrlæge, ved tidsbestilling.

-Ærlighed. Sådan helt ren ærlighed. Altså på dyrenes vegne.

 

 

 

 

Jeg er uenig i de fleste herinde, omkring hilse-område i venteværelset. Jeg mener ikke at mere eller mindre syge/skadede hunde skal hilse. Smittefaren er al for stor.

 

Super input :5up: Jeg er enig ift. hilsen - det er uhensigtmæssigt!

[Siri]

Som næsten alle andre også har skrevet, at der er én, der siger pænt goddag når man kommer. Det er der faktisk ikke altid hos min dyrlæge, fordi de kun er to dyrlæger og ingen klinikassistent.

 

At der er et roligt område hvor man kan vente. Vinnie reagerede jo meget voldsomt på andre hunde, og min dyrlæges siddepladser til ventende er lige der hvor alle skal forbi for at komme hen til skranken. De var dog altid søde til at finde et lokale til os, hvor vi kunne være alene.

 

Min dyrlæge har også en hund, der løber løs, men der er ikke den påtrængende type, så det er indtil videre gået problemfrit.

 

Det vigtigste er at der er tid - navnlig hvis man skal have en sørgelig besked eller det drejer sig om en aflivning. Jeg har prøvet et par fortravlede aflivninger, hvor jeg bare ikke kunne få lov til at sige farvel i fred. Det sidder i én bagefter.

Det kan godt være at det er rutine for dyrlægen, men det er det aldrig for hundeejeren!

 

Tid er vigtigt - helt enig! Og at man tager sig den nødvendige tid, selvom der er travlt!

 

Vores dyrlægeklinik er ret bette, men den er alligevel indrettet meget fint. Et lille "område" i modsatte ende af døren, hvor man kan sætte sig hen, hvis ens hund ikke lige føler for at sige davs. Det fungerer rigtig fint, og jeg tror, mange hunde-ejere er glade for det dernæst er det rigtig fedt, når veterinærsygeplejersken kan huske én og navne(t) på de(t), dyr man nu kommer ind med. Vores dyrlæge har altid været den samme, uanset om det var hund, kat eller rotter vi kom ind med, og han virkede lige glad (ikke at forveksle med ligeglad :blink:) for at se alle slags dyr. Han er altid rolig og taler ikke VILDT nørklet dyrlæge sprog og forklarer meget grundigt, hvad han gør, og hvorfor han gør det. Derudover kalder han som regel folk ind i operations/undersøgelsesrummet nogle minutter før den egentlig operation/undersøgelse, så ens dyr kan nå at vænne sig en lille smule til rummet. Dét fungerer rigtig godt for vores katte.

 

Mener også, de har en skærm, hvor de giver korte informationer om forskellige almindelige sygdomme hos dyr, og hvor de også reklamerer lidt for lokale internater.

Løse hunde og katte tillades vist nok ikke i venteværelset, og jeg vidste faktisk ikke, at det skete :hmm: spændende spændende. Håber ikke, det gør noget, at jeg blander mig, til trods for at jeg ingen hund har ellers er jeg enig i stort set alt, hvad de andre også siger

Du må meget gerne blande dig

Tak for gode input!

 

Hov... noget andet der er godt ved min dyrlæge er ar man som udgangspunkt far den samme dyrlæge. Og så er det fantastisk at man föøler man får sær behandling. Bare ved at de kan huske en, sygehistorie n og hvad man har talt om tidligere.

 

Det er jo faktisk alt sammen helt almindelig god kundeservice vi ønsker her.

 

Du har ret - helt almindelig kundeservice!

[Siri]

Det allervigtigste synes jeg virkelig er at man bliver budt velkommen. Hvis ikke der sidder en i receptionen, må en af dem som står og kigger pølleprøver ude bagved lige kigge ud og sige hej og at vedkommende kommer om lidt.

Derudover er jeg også enig i alt det der med god plads, lidt vand osv.

 

Og så at de er forberedte!! Hvis ikke man kommer jævnligt, er det jo ikke sikkert at den pågældende dyrlæge eller assistent ved hvem man er, eller vigtigst, hvem ens dyr er. Jeg tænker at de liiige kan orientere sig om morgenen og ved middagstid, mht. hvem der kommer senere? I stedet for at skulle spørge, så skal de bare bekræfte hvem der kommer. A la "er det Elsa du har der? Som skal steriliseres?".. Intet gør mig mere utryg, end når vedkommende jeg møder intet ved. Min dyrlæge kender mig, men hun har også en anden dyrlæge og flere veterinærsygeplejersker, en elev osv. Der er ingen garanti for at jeg møder en jeg kender indgående, eller den person jeg har talt i telefon med. Så det er rarest når de har et overblik, og alligevel har en ide om hvem man er.

 

Normalt er jeg meget tilfreds med min dyrlæge, men har stået med en blank trunte en dag som spurgte om jeg var der med en eller anden golden med et meget anderledes navn. Jeg svarede nej, at jeg var der med Gaia. Hun sagde så "men hun skal scannes for drægtighed?" og nej, hun var en steriliseret amstaff!! Nu skulle hun ikke under kniven, men havde hun skulle det ville ALLE mine alarmklokker altså have bimlet der..

 

 

og noget andet vigtigt, som jeg stort set altid oplever, er at de også hilser på dyrene.. Det er mindst lige så vigtigt som at de hilser på os.

 

min dyrlæge er i øvrigt også god til at fortælle alt hvad hun laver, kigger efter, undersøger og hvorfor hun gør det. Det sætter jeg meget pris på!

 

Arh okay jeg var nok også blevet lidt perpleks over en der tog så meget fejl af hvilket dyr jeg kom med....

 

Min tandlæge HADER sin ene klinikassistent!! det er SÅ tydeligt på den måde han taler til hende! (okay, hun virker altså heller ikke hverken skarp eller hurtig, but still). Det er meget ubehageligt at ligge og lytte til..

 

Sorry for OT.

 

Vanvittigt! Og vildt uprofessionelt!!

 

Nu kommer jeg også ved verdens bedste dyrlæge i Gistrup, og dem er jeg meget glade ved.

 

Nogle af de vigtigste ting, som jeg sætter pris på er:

- dygtige og kompetente dyrlæger - og at jeg har tillid til dem.

- at de kan lide mine hunde og altid lige hilser på dem (både dem ved skranken og dyrlægerne - Sanne får ikke selv lov til at vælge, for hende overfalder Oskar helt af sig selv)

- at de er gode til at tage hensyn til mig og mine lidt hysteriske behov. Jeg vil f.eks. ikke aflevere mine hunde, hvis de skal i narkose, - men jeg får i stedet lov til at sidde med dem, imens de falder i søvn efter en sprøjte. Og så får jeg dem i armene, imens de vågner op igen.

- det betyder også rigtig meget, at jeg altid får gode forklaringer, hvis hundene er syge, skal behandles eller opereres. Og Sanne tager sig altid tid til at følge med ud til skranken efter behandlingen, og færdiggør både betaling, giver forklaring og vejledning. (Den anden dag var jeg ved tandlægen, og her tænkte jeg, at de faktisk godt kunne lære lidt af dyrlægen, for hos tandlægen gør de nemlig lige præcis ikke det...)

- man har altid mulighed for at stille alle sine spørgsmål, og man får altid grundige og kompetente svar.

- så er det selvfølgelig også dejligt, at de tilbyder kaffe, når man venter. Og hundene får altid godbidder - og det er de også ret begejstrede for

- det er en luksus, at man kan ringe med akutte ting, og så finder de altid en tid

 

Jeg er ikke vild med løse hunde i venteværelset, men det sker heller ikke ret tit. Men det vil være fint med et skilt om, at man skal holde sin hund i snor, for ind imellem er der nogle, som slipper dem, så de kan hilse. Jeg har jo små hunde, og jeg har oftest kun den ene med ind, så jeg kan altid tage den op, hvis der er lidt for meget run på i venteværelset.

Nogle gange er der mange, der venter, og hvis jeg har Luffe med, så venter jeg så ofte udenfor, fordi der godt kan være lidt tæt - og Luffe er ikke ret god til fremmede hunde. Eller også tager jeg en transportkasse med ind, som han kan trække ind i, hvis det er for meget

 

- og så er jeg enig i, at det er meget godt, at dyrlægen kan huske sygehistorien

- og jeg er også enig i, at den gode stemning er meget vigtig - og noget man mærker med det samme

 

Tak for ros og gode input. Tror klart det er værd at teste at arbejde med noget skiltning. Har også tænkt at man godt kan gøre skranken mere indbydende!

[Siri]

For mig er genkendelsen vigtig - Ligesom så mange andre her i tråden, så er det for mig en dejlig ting, når mine hunde og jeg er husket.

Og at der hos vet-sygeplejesken er styr på hvad der skal ske med mine hunde.

 

Det er for mig en selvfølge, at der sidder en ved skranken til at tage imod, eller at de kommer rendende med det samme klokken lyder.

Der er ikke meget der er værre end at stå og vente uden at ane hvor folk er henne.

 

Synes det er en selvfølge at der bliver informere om ventetid og hvor lang tid man skal forvente der går inden det er ens egen tur.

Jeg har tit hundene i bilen indtil de skal ind, så kan godt lide at "min" vetsygeplejeske siger til et minuts tid inden, så jeg bare kan hente hunden der og ikke behøver have den med inde i ventevælset.

 

Selve venteværelsen synes jeg er lidt for småt ved min egen dyrlæge, kunne også godt tænke mig god afstand mellem stolene, ro omkring de ventende osv.

Men det kan jeg se igennem fingre med, når bare jeg kan få at vide hvornår det er min tur og hente hunden der.

 

Jeg bruger selv en af de dyrlæger der har op til to klinikhunde og en kat gående.

 

Den ene klinikhund er guld værd ifht. konsultationer med Bamse og Kaia, som virkelig lader sig smitte af dens ro og afslappethed.

De kan super godt lide den og den er altid med i konsultationerne med de to, fordi der er mærkbart mere ro når den er med.

 

Yoda er temmelig ligeglad og synes den er sød, men han elsker dyrlægen så meget, så det gør ikke rigtig fra eller til.

 

Deres kat har jeg brugt til katte-socialisering med hundene og de knuselsker katten.

 

Men de har også en klinikhund, som ingen af mine gider og den bliver bare lukket væk når vi kommer, så jeg har aldrig følt det som et problem.

Skulle jeg dog vælge helt efter mit eget hoved, så skulle der være den ene klinikhund når jeg kommer med Bamse og Kaia og ikke nogen når jeg kommer med Yoda - Bliver nok ret svært at praktisere

 

Og mit bedste møde med en dyrlæge var en jeg mødte for første gang, som satte sig ned på gulvet til Kaia og brugte de første minutter på at sidde og nusse med hende og give hende lidt godbidder, da han kunne se hun var nervøs!

Se DET er noget der får en hunde-mor til at føle sig velkommen! Det er ABSOLUT det vigtigste, at hunden er centrum, at der bliver taget hensyn til den og den altid kommer i første række!

Når hunden er tryg, så er jeg tryg og kan bedre håndtere også at skulle høre efter hvad der bliver sagt!

Vildt god prioritering fra den dyrlæge!!

 

Ja den sætning siger sådan set det meste ret godt!!

[AnneMangetal]

Jeg har to faste dyrlæger, min egen i Skæring, og Århus Dyrehospital til de "store" ting.

 

Min egen dyrlæge er fantastisk! Jeg bruger Christian derude, han er god til både mennesker og dyr. Han ved helt bestemt hvem jeg er, og kender mine hunde. Han ved at jeg har en ret god fornemmelse for mine hunde, og han er god til at lytte til hvad jeg siger. Han spørger mig ALTID om hvordan der går med træning osv., og bruger de ting til at komme frem til hvad hunden fejler.

 

Han starter altid med at nusse hunden lidt, så snakker vi om hvad der er galt, og når han undersøger tager han sig god tid. Jeg har aldrig følt at han har hastet gennem noget, tværtimod! Han er god til at forklare de forskellige muligheder, herunder hvad de forskellige ting koster.

 

De er desværre begrænset af at deres lokaler er som de er, og det betyder at der er butik i begge ender af ventelokalet. Dog har de for et par år siden lavet et separat venterum, hvor man kan sætte sig ind. Jeg plejer nu bare at sætte mig i den ene ende, og så sætter jeg mig på gulvet hos hunden indtil det er vores tur.

 

Da mine svigerforældre fik aflivet deres hund derude, kom dyrlægen ud og ordnede det i bilen, fordi hunden var så ked af at komme ind i klinikken. Det synes jeg var en rigtig human beslutning.

 

 

På Århus Dyrehospital er jeg ret vild med at pigerne i receptionen altid er der. De er super søde, og virker aldrig fortravlede, på trods af at telefonen kimer osv. Der er kaffe i venterummet, og der er altid pænt og rent. På trods af at de har butik i en stor del af venteområdet, er der masser af mulighed for at sidde i fred, fordi rummet er så stort.

 

Dyrlægerne er enormt grundige, og jeg har en klar fornemmelse af, at de afsætter rigeligt med tid til hver enkelt patient. Jeg har aldrig været der uden at hundens almene tilstand er blevet ridset op - vægt, tænder, ører, pels osv. Det er rart at de er så grundige, selvom man kommer med noget helt andet.

 

 

Jeg har en enkelt gang været omkring et dyrehospital nord for Århus, hvor der dels var meget lang ventetid, dels er venteværelset meget lille og trangt. Det betød at dyrene ikke kunne undgå at kommer meget, meget tæt på hinanden, når man skulle ind og ud. Og i bonus har de en løs klinikhund, som ikke lige fatter så meget (lur mig om det ikke er samme brune lab som LL omtaler). Jeg var der heldigvis uden hund, men havde jeg været der med en syg hund, var jeg måske nok gået igen. Det var simpelthen for meget!

 

 

Jeg er enig med dem der siger at skilte med "ingen dyr skal hilse", frem for at opfordre til at spørge først. Mange mennesker tror at deres hunde gerne vil hilse på alt og alle hos dyrlægen, for sådan er det jo når de er på tur. Og de kan ikke lige gennemskue hvorfor hundene ikke har lyst til at hilse ved dyrlægen. Og så er der jo altså en smitterisiko (med mindre man kommer med en hund der har flækket en negl eller lign.). Mange ejere tænker med røven, og hvis der er et stort skilt hvor det tydeligt står at dyrene ikke skal hilse, så behøver de mennesker ikke engang at tage stilling.

 

Kaffe og slik er jeg personligt ligeglad med ved en dyrlæge, med mindre det er til ventetiden når hunden ligger til opvågning, eller hvad det nu er. En vandautomat ville jeg hellere have.

 

Et afskærmet rum til de der har brug for det, synes jeg også er rigtig fint. Uanset om man kommer der med en dødsyg hund, en angst kat eller man skal sidde og vente i timevis, fordi ens dyr er i narkose, så synes jeg det er rart med muligheden for at komme lidt væk fra alle de andre.

 

Og så en generel holdningsændring hos dyrlæger omkring det der med at ejeren må være med. Ikke til operationer, det er ok, men til undersøgelser generelt (blodprøver, røntgen, scanninger). At man får lov til at være hos hunden så meget af tiden som det overhovedet er muligt. Da Bella fik opereret sin pote forrige år, kom hun i narkose, og de ringede så snart hun slog øjnene op. Og så sad jeg med hende indtil hun var frisk nok til at komme med hjem.