Du må gerne trøste din hund?

[Gæst DorteDK]

Hvad mener I om dette her?

 

Ex nytårsaften jeg "trøster" ikke, altså i stil med at ynke "åhh hvor synd" men jeg holder om Walther og hans rysten forsvinder....

 

 

 

http://www.dyrefondet.dk/nyheder/vis.htm?nid=146

[Ida_Asta]

Jeg ynker ikke, men trøster gerne.

[Gæst DorteDK]

Vi diskuterede det nemlig lige her den anden aften, mand og jeg - og han mener ikke man skal holde om og trøste ex. nytårsaften men det mener jeg nu er godt

[Ida_Asta]

Vi har også diskutereret det meget omkring Pajko, som er en meget sensitiv hund. Jeg holder gerne om ham, så han kan mærke jeg er der... men min mor har nogengange tendens til at tale babysprog til ham, når han er bange og det bliver lidt mere ynke-agtigt, synes jeg.

 

Jeg opmuntre ham også ude, hvis han bliver bange. Og bærer ham også nogengange et kortere stykke, hvis det hele bliver for meget..

 

Edit. Når jeg har båret ham et stykke er han mere tryg og vil gerne gå selv. Men nogengange bliver verden bare for meget få ham..

[Lenschow]

Ja det må man gerne - man kan ikke forstærke angst, da hunden ikke selv ønsker tilstanden eller finder noget motiverende i den

 

http://fearfuldogs.com/myth-of-reinforcing-fear/

[Shii]

Jeg synes der er lidt mere i denne her debat.

 

Der er to ting;

 

Der er at støtte din hund. Og der er at trøste din hund.

 

 

Man trøster når hunden som en har været bange for og det var helt okay at være bange. Man støtte når hunden har brug for at blive støttet og finde tryghed i noget, man ikke behøves være bange for.

 

Det første synes jeg er generelt en dårlig idé. Generelt ser jeg ikk enoget gavnligt i at bekræfte en hund i at det var forståeligt at den blev bange.

 

Men selvfølgelig skal man støtte, og forstærke den positive opførsel, og vise hunden at den er tryg. Det har i mine øjne intet med trøst at gøre. Det svarer til at min mormor skal begraves og min mors måde at trøste mig på at er danse og lave prutte lyde.

 

Ved trøst bekræfter man hunden i at den bør være bange, og det at være bange er helt naturligt og okay. Hvis man mener dette, synes jeg sagtens man kan trøste hunden, ellers synes jeg man skal holde sig til støtten; Som sagtens kan indebærer elementer at trøst, fordi man skal sikre sig at hunden rent faktisk også føler sig tryk. F.eks. ved at man holder hunden samtidig med at man taler glad og ivrigt til den.

 

Men hvis man holder hunden, og ynker den, så mener jeg at man blot bekræfter at hunden f.eks. bør være bange i tordenvejr, og jeg ser ikke dette som gavnligt eller noget der lærer hunden at føle sig mere tryg, når man ikke er til stede.

 

F.eks. er der begyndt at være en smule brag her allerede, hver gang vi høre et brag siger jeg bagefter altid dyyygtiiiig! Uanset om hundene overhovedet bemærkede det eller ej. Specielt Alba og Amy som aldrig rigtig har oplevet fyrværkeri før, gøede i starten hver gang. Det gør de ikke mere, og jeg hååååber da at jeg har fået støttet dem nok til at nytårsaften bliver mulig at komme igennem uden bange hunde!

[Trei]

Jeg synes også der er stor forskel på trøst, som hjælper hunden og ynk, som bare gør tingene værre - og så synes jeg det er virkelig vigtigt at man har en rigtig god forståelse af hvad modtageren opfatter som en reel hjælp.

 

Fx hos min dyrlæge, der har jeg fået særlig lov til en del ting, når Ozzie og Casino er der. Normalt får ejere ikke lov til tingene, for som personalet siger, så gør de fleste ejere bare hundene mere usikre. Hvor jeg faktisk beroliger Ozzie og Casino. Det jeg gør med dem er i øvrigt ret forskelligt - for Ozzie er bare det at jeg er til stede beroligende. Jeg snakker lidt til hende, sådan alm rolig snak, gerne lidt opmuntrende. Fx er hun meget bedre til at være stille, når det kræves, når jeg roser på en bestemt måde. Jeg rører ikke ret meget ved hende, hun er virkelig bange for dyrlægen og slet ikke interesseret i at blive nusset o.l. Dog kan hun selv komme hen og ønske at være tæt, men der skal jeg heller ikke begynde at nusse løs, men bare lade hende mærke at jeg er der.

 

Med Casino (kun lidt usikker, til gengæld ret utålmodig med længere undersøgelser) hjælper det meget, når jeg rører ved hende. Hun vil meget gerne sidde på skødet af mig eller være helt tæt på anden måde, og kræver ofte at jeg nusser imens. Jeg taler også beroligende til hende og roser hende, når hun er dygtig til ting, der er svære. Samme grund som hos Ozzie.

 

Når Ozzie bliver bange for lyde så skal man heller ikke kramme løs, men der snakker jeg majet glad og uddeler lækre sager. (Casino er ikke bange for nogle lyde, heldigvis)

 

Nogle gange, når de har været meget syge så hjælper det Ozzie at jeg holder om hende (sidder bare helt stille og holder om hende) eller bare at jeg sætter mig ned på gulvet, så skal hun straks på skødet. Casino vil ikke holdes om, når hun er meget dårlig, men det hjælper hende at man er til stede tæt på hende.

 

Jeg kender en del, der slet ikke kan se hvad deres hunde ønsker, når de er bange/syge og de krammer fx hundene ret voldsomt, når hundene SLET ikke har lyst eller aer løs på en bange hund, der bare får det værre. Jeg tror at der er mange der enten ikke kan læse deres hunde eller bliver så opslugt af deres egne behov, at de helt overser hvad hunden har brug for. Lur mig dog om ikke de fleste herinde har et rigtig godt tag på deres hunde.

[luckyluna]

Helt enig. Det er ikke muligt at forstærke angst uanset hvor mange godbidder, kram og klap man giver.

 

Den eneste måde hvor jeg kan se at man selv kan forstærke hundens angst er hvis man selv bliver bange og lader det smitte af mens man trøster hunden. Så er det jo ikke trøst i sig selv men mere fordi man nu også selv er urolige

 

Når Sheila bliver bange for fyrværkeri eller tordenvejr, så vil hun gerne ligge helt tæt og jeg må ikke flytte mig. Så ligger vi på sofaen under tæppe og holder i pote og så holder hun hurtigt op med at være bange.

[Birgitta]

Herhjemme er det noget med hvordan Silke reagerer.

Silke reagerede fra start af med at blive opmærksom på brag hvorefter hun kikkede på mig.

Og så spillede jeg totalt døv og blind og fortsatte med nøjagtig det, jeg var i gang med. Og kikkede ikke engang tilbage på hende.

 

Senere på aftenen, hvor brag og lyn og forskrækkeligheder går i eet, har hun sat sig ved terrassedøren og stirret på ragnarok. Og så har jeg sat mig ved siden af med en arm om hende op betragtet det hele sammen med hende. Og snakket stille og roligt med hende..

Og efter lidt tid er jeg gået tilbage til mine egne sysler, mens Silke har kikket videre.

Silke har aldrig været bange for larmen. Kun nysgerrig.

Og de sidste år er hun blevet "hørehandicappet", så nu sover hun trygt og godt fra det hele..

 

Ingen af mine tidligere hunde har været særlig bange for larmen.. Men vi boede nu heller ikke lige så "udsat" før, som vi gør i dag..

[Lenschow]

Helt enig. Det er ikke muligt at forstærke angst uanset hvor mange godbidder, kram og klap man giver.

 

Den eneste måde hvor jeg kan se at man selv kan forstærke hundens angst er hvis man selv bliver bange og lader det smitte af mens man trøster hunden. Så er det jo ikke trøst i sig selv men mere fordi man nu også selv er urolige

 

Når Sheila bliver bange for fyrværkeri eller tordenvejr, så vil hun gerne ligge helt tæt og jeg må ikke flytte mig. Så ligger vi på sofaen under tæppe og holder i pote og så holder hun hurtigt op med at være bange.

 

Enig er ejer selv bange så kan det gøre hunden mere bange - er ejer rolig så smitter det til.

 

Tanken om at ignorere en bange hund stammer fra samme tid som da man ikke måtte samle et barn op, der slog sig

[Cindoe]

Vi ynker ikke. Men respekterer de ikke er trygge. Det betyder vi ruller for, da reagerer mest når der er glimt ved lyden. Så skal radioen køre så der er andet støj. Vi lydtræner allerede nu. Og så er VI hjemme. Tror de er mest trygge når vi er der. Har de brug for vi er tæt sammen jamen så er vi det. Så kan de finde tryghed i vi ikke er bange.

[Gæst DorteDK]

Vi ynker ikke. Men respekterer de ikke er trygge. Det betyder vi ruller for, da reagerer mest når der er glimt ved lyden. Så skal radioen køre så der er andet støj. Vi lydtræner allerede nu. Og så er VI hjemme. Tror de er mest trygge når vi er der. Har de brug for vi er tæt sammen jamen så er vi det. Så kan de finde tryghed i vi ikke er bange.

Akkurat sådan gør vi også