Cainan var mit hjertebarn.

Han var kun 5 år gammel, men han havde epilepsi, det var under kontrol i nogle år, men pludselig forværredes han.

Det var nået til et punkt hvor intet hjalp ham længere, anfaldende kom oftere og oftere, og blev voldsommere...hans personlighed ændrede sig.

Han var ikke længere den glade nysgerrige hund som jeg havde haft fra hvalp af.

Han var bange, han rystede, han knurrede af sin egen skygge, han var incontinent, og intet kunne give ham ro.

På 1½ måned, forsvandt hans styrke, hans værdighed, og hans livsglæde.

Dyrlægen mente at han muligvis kunne have haft en mindre hjerneblødning under et af hans voldsommere anfald, men det var ikke noget hun kunne sige med sikkerhed.

Cainan fik fred den 23/3, han sov ind hos dyrlægen, og jeg holdt ham indtil at han var helt væk.

Han har altid været min lille dreng, altid været klar til at trøste, nusse eller lege, og jeg mangler et stort stykke af mit hjerte nu.

:ae:

Øv hvor trist :ae:

Årh, hvor er det trist at høre. Må han hvile i fred. Din kærlighed til ham er meget tydelig, og den vil han huske dig for. Stort trøstekram herfra. :ae:

1000 tak, min anden cocker O'Neill ved ikke rigtig hvad han skal gøre af sig selv, han har aldrig været ene hund, så vi træner en masse og går en masse ture.

Han kigger stadigvæk efter Cainan, og når jeg engang imellem kommer til at kalde ham for Cainan, ser han omkring som om han tror at Cainan er kommet tilbage.

De første par dage ville han ikke spise særligt meget, men det er begyndt at komme igen, hvilket er godt, for jeg var begyndt at blive lidt bange...Han har altid været MEGET mad fikseret. Han sørger også.

1000 tak, min anden cocker O'Neill ved ikke rigtig hvad han skal gøre af sig selv, han har aldrig været ene hund, så vi træner en masse og går en masse ture.

Han kigger stadigvæk efter Cainan, og når jeg engang imellem kommer til at kalde ham for Cainan, ser han omkring som om han tror at Cainan er kommet tilbage.

De første par dage ville han ikke spise særligt meget, men det er begyndt at komme igen, hvilket er godt, for jeg var begyndt at blive lidt bange...Han har altid været MEGET mad fikseret. Han sørger også.

 

Stakkels pus... :ae: Det er tydeligt, at Cainan har betydet meget for jer begge - I må være stærke og komme igennem denne tid sammen!

Tanker til jer begge:bighug:

 

Sov sødt, Cainan:hjerte:

:bighug:

Det er jeg ked af at høre :ae:

Føler med jer. :ae:

:ae: