Hop til indhold

kan en hund have brug for et hus?


Louisen
 Share

Recommended Posts

Trillo er 2-3 år gammel blanding, tidl. gadehund.

Hun har boet hos mig i fire måneder, og inden da to måneder i en plejefamilie med to andre hunde, to voksne og et deltidsbarbæn, i et stort hus med stor have.

 

Jeg bor i lejlighed uden have, og det snakkede jeg med plejemor om. Hun mente ikke, det var et problem med den aktivering jeg tilbyder og grundet Trillos fortid var det jo ikke til at sige.

 

Trillo er en drøm af en hund. Hun er lydig, lærenem og sjov. I tiden jeg har haft hende, og med afsæt i plejemors kæmpe rehabiliterings arbejde, er hun blomstret op. Hun hilser på andre hunde, langsomt på andre mennesker, hun pjatter og leger, og har lært at lege med mennesker. Vi træner alt muligt, går lange ture m/u snor, og hun er den mest puttesyge hund jeg kender - ofte vil hun hellere putte snuden under min arm og have kærlige ord i øret end godbidder.

 

Jeg elsker hende. Sådan helt vildt meget. Mors myssepige.

 

Men jeg tror ikke hun trives fuldt ud! Hun virker rastløs. Hun bider i sit tæppe nogle gange, selvom jeg gør alt for at reducere stress. Hun vil gerne ud, men jeg kan ikke lukke hende ud.

 

Jeg ved, hun er velstimuleret og jeg hjælper hende ned i gear når vi har været ude. Men hun virker rastløs stadig.

 

Plejemor fortalte, at Trillo var en rigtig tullefis, der godt kunne lide at gå lidt rundt. Og elskede adgang til haven. Måske en rest også, fra gadetiden?

Men jeg tænkte hey, hvis hun nu bare sover når hjemme, går det nok?

 

Det har været sådan fra begyndelsen. Jeg skalerer op og ned for aktiviteter, lægger vægt på det ene og det andet. Jeg drejer på "knapperne" én ad gangen, venter, og ser om der er effekt.

 

Jeg har bestilt en adfærdsbehandling/konsultation, og afventer. Fra medio juni flytter vi i lidt større lejlighed, ikke meget og stadig uden have, men måske?

 

I sidste ende må jeg overveje hendes bedste, lige nu er det sammen med mig.

Hun er den smukkeste, blide hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror generelt ikke at hunde kan have brug for en have, men at de kan være vænnet til at have den mulighed, og at det kan være svært at vænne dem fra.

 

Generelt er det jo nok sådan for en gadehund, at de gerne vil være ude, så man skal nok forvente mange små tulle-ture om dagen.

 

Generelt ville jeg nok ikke vælge en gadehunde, hvis der ikke var adgang til have netop af den grund. Dog findes der sikkert også gadehunde, hvor det ikke er et problem?

 

 

Jeg tror nogen racer også er mere afhængig af have end andre, f.eks. vores husky ville aldrig have kunne trives hvis vi efter at have boet i hus med kæmpe have var flyttet et sted hen uden have, dog levede han det første år uden have, uden problemer og uden at gøre tegn på at ønske det, så det er mere det at han var blevet vant til at have fri adgang til haven.

 

Jeg tror det er en opgave du bare skal knokle med at få løst, jeg synes det vil være synd hvis en hund som allerede har haft en svær start på livet skal skifte hjem, fordi plejefamilien ikke har lagt vægt på at finde den rigtige til at tage over (Hvis det er tilfældet).

Link til indlæg
Del på andre sites

Hov, jeg læste lige min besked igen; Den er ikke negativ imod dig, jeg synes du gør et fantastisk job med din hund, og jeg tror sagtens du kan få arbejdet dette savn væk fra hende.

 

Kommentaren om omplacering er ment som at en plejefamilie bør kunne kende hvad en hund har brug for, og kunne finde et hjem der har disse.

Link til indlæg
Del på andre sites

Plejemor gjorde et stort arbejde og på alle andre parametre er jeg det perfekte match.

 

Så tror jeg også i finder rytmen

 

Kunne hun have brug for at se verden, hvor det at have en vindues plads hjælper? Klart en ting Jackie var glad for og hun kom fra have, på den anden side kunne det stresse ikke at kunne komme til det man kan se.

Link til indlæg
Del på andre sites

Får du flere rum i din nye lejlighed? Hvad med altan?

 

Ellers prøv med en udsigt post som flere foreslår.

 

Det er en 1 værelses som bliver delt til en 2v. Der er to franske altaner med glasruder, så hun kan ligge og kigge. Og så indretter jeg med få møbler, så der er godt med plads på gulvet.

Hun får en seng ved siden af min, en pude i stuen og er tæppe ved entree. Det sidste bruger jeg, når hun ikke skal med mig, så hun forstår det (og får godbidder).

Link til indlæg
Del på andre sites

Min kæreste og jeg er gået fra hinanden, og bor ikke sammen mere. Han var lidt for glad for de gammeldags metoder. Og det kan ikke rigtig forklares med hvordan jeg er påvirket, uden at jeg vil gå i detaljer. Hun slapper bare af nu.

Og vi flytter stadig i stor lejlighed, bare kun mig og Trillo.

 

Bum.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min kæreste og jeg er gået fra hinanden, og bor ikke sammen mere. Han var lidt for glad for de gammeldags metoder. Og det kan ikke rigtig forklares med hvordan jeg er påvirket, uden at jeg vil gå i detaljer. Hun slapper bare af nu.

Og vi flytter stadig i stor lejlighed, bare kun mig og Trillo.

 

Bum.

 

Trist med dig og kæresten, men måske det var den spæninger som påvirkede Trillo.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kender jeg ikke årsagen til jeres brud, og det er også sagen uvedkommende, men jeg har fulgt lidt med på debatten.net (fordi du er min yndlingsdebattør), og jeg kan sagtens sætte mig ind i de frustrationer du havde pga hans anderledes omgangstone med hund.

 

Jeg havde selv på et tidspunkt en kæreste der var mere hård i opdragelsen af Sascha, og selvom Sascha ikke er en særlig følsom hund så gjorde det ondt i hjertet på mig hver gang han råbte eller hev i snoren. Det hjalp ikke at tale med ham om det.

 

Så selvom brud er triste, så er jeg glad for, at hun nu i det mindste kan få mere ro på. :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...