Kastreret hund blir humpet

[Survivorman]

Hej

min 8 år gl han lab der er kastreret blir humpet af andre hanhunde. Så tager jeg dem ned og går den anden vej. Han sir næsten aldrig fra. Men stort er problemet ikke når vi kan gå vores vej.

Nu har vi så fået en omplaceringshund. En hanlab på 10 md. Han humper vores den gamle hund. Når vi sir nej hopper han af. Og så forfra og forfra.

Havde læst mig til at andre hunde har svært ved at kunne kende en hund der er kastreret. Kan man give den voksne hund noget så han måske lugter lidt af hanhund igen ??

 

Har aldrig fortrudt ellers at den gamle hund blev kastreret.

Vh Thomas

[luckyluna]

Hej Thomas

 

Det er jo desværre et velkendt problem.

 

Men jeres nye unge hund gør det sandsynligt mest grundet opkørthed.

 

Og i skal bare blive ved at stoppe ham. Og rose den gamle for den mindste antydning af at han siger fra.

 

Jeg kender desværre ikke til at man kan give testosteron eller lignede til hunde med det formål.

[Gæst DorteDK]

Hejsa,

 

Jeg har to intakte labbe-drenge, en på snart 11 år og en på 4 år - den lille har i sine unge dage humpet den gamle rigtig meget - vi blev ved med at pille ham ned og sagde nej - eller afledte med et stykke legetøj, oftes var det opkørthed eller stressethed.

 

I dag gør han det meget meget sjældent - bliv ved med at pille ham ned - til sidst med en del tålmodighed skal det nok lykkes.

 

Min den gamle lab siger heller ikke fra overhovedet han står bare og venter på at jeg piller den unge ned - ja står kun og venter på, jeg kommer og hjælper ham

[bernerazuro]

Har selv (haft) en (intakt) hanhund, der humpede alle kastrater, så jeg kender problemet... Jeg fik ham til gengæld også lært at holde op, så længe han mødte pågældende hund ofte nok - gik der for lang en pause, var al lærdom glemt!

 

 

Jeg vil sige, at al samværd imellem de to bør være overvåget, indtil det er lært. Det kan SAGTENS aflæres, men den intakte han kører typisk i så høj en drift, at det ikke er fair at bede den anden hund om at sige fra - for det hjælper næppe. Her må vi som mennesker gå ind og styre samværdet.

 

Hav masser af ros, tålmodighed og godbidder og overvåg samværdet. Ros-ros-ros alle tegn på ikke at have fokus på bagpartiet/humpedrift - al egentlig leg, al afslappet adfærd osv. belønnes/roses. Og vær parat til at stoppe ved den første antydning af opkørthed. Hvis den intakte hanhund, trods afbrydelse, går igang igen straks med drifterne, så skal der afstand til og samværdet startes ikke igen, førend den er afslappet.

 

Brug også tid på at lære ham, at være afslappet sammen med den gamle. Træn læg dig med godbidder. Hav en line parat til hjælp, når I trænger til et break.

 

Det vigtigste er, at han lærer alternativ adfærd og ikke får succes med at humpe. Det lod jeg aldrig min få og han lærte at blive venner med og lege med disse kastrerede hanner, som han ellers havde opført sig virkelig grimt over for (som i - desperat voldtægtsforbryder agtigt).

 

Her et eksempel med labben Arrie, som var kastreret og over vildt lækkert, men det lykkedes at træne det væk, til trods for at de sås mellem 1-3 gange om ugen kun Jeg tænker, at det kan læres rimelig hurtigt, når de lever under samme tag, så går det spændende nok også lidt af - men det er ikke fair eller sundt over for den gamle, at håbe på, at tiden løser problemet.

 

[KimC]

I starten af dette år flyttede der en kastreret hanhund ind her. Det skule mine intakte hanhunde da lige vænne sig til, men hverdagen har indfundet sig, og der er slet ingen problemer. Det tog vel en måned eller to at få de thelt finpudset. Men jeg kan mærke på den kastrerede hanhund at han åbenbart er blevet "humpet sønder og samen der hvor han var før.

Hvad der forbliver er, synes jeg, en slags skepsis mellem intakte tæver og kastrerede hanhunde, og til dels også mellem intakte hanner og kastrerede tæver. De eksisterer i samme verden, men har bare ikke noget videre fællesskab.

[Ascha]

Men jeg kan mærke på den kastrerede hanhund at han åbenbart er blevet "humpet sønder og samen der hvor han var før.

Hvordan det?.

Hvad der forbliver er, synes jeg, en slags skepsis mellem intakte tæver og kastrerede hanhunde, og til dels også mellem intakte hanner og kastrerede tæver. De eksisterer i samme verden, men har bare ikke noget videre fællesskab.

Sjovt at du har den oplevelse. Alle mine hunde er endt med at blive neutraliserede og især min hanhund steg i popularitet hos tæverne efter at han fik foretaget indgrebet. Mine tæver har også kun fået noget positivt ud af neutralisering i forhold til andre intakte hunde, men sådan kan man jo opleve ting forskelligt,.. sikkert også afhængig af hvor man bor.

[KimC]

Hvordan det?.

 

Sjovt at du har den oplevelse. Alle mine hunde er endt med at blive neutraliserede og især min hanhund steg i popularitet hos tæverne efter at han fik foretaget indgrebet. Mine tæver har også kun fået noget positivt ud af neutralisering i forhold til andre intakte hunde, men sådan kan man jo opleve ting forskelligt,.. sikkert også afhængig af hvor man bor.

 

I starten var han direkte bange for intakte hanner, og ville absolut ikke vende hverken side eller ryggen til dem. Det har normaliseret sig nu.

 

Ingen af de kastrater der bor hos mig nu, er blevet kastreret på min foranledning. Jeg er generel modstander af at fjerne legemsdele på dyr, det være sig ører, hale, eller kønsdele, fordi det skønnes at være praktisk eller formålstjenligt eller ser pænere ud, men ikke er medicinsk nødvendigt.

[PinPoynter]

Hvordan det?.

 

Sjovt at du har den oplevelse. Alle mine hunde er endt med at blive neutraliserede og især min hanhund steg i popularitet hos tæverne efter at han fik foretaget indgrebet. Mine tæver har også kun fået noget positivt ud af neutralisering i forhold til andre intakte hunde, men sådan kan man jo opleve ting forskelligt,.. sikkert også afhængig af hvor man bor.

.

alle mine er neutraliserede, og jeg oplever faktisk aldrig negaative reaktioner på den bekostning.

[Nollike]

I starten af dette år flyttede der en kastreret hanhund ind her. Det skule mine intakte hanhunde da lige vænne sig til, men hverdagen har indfundet sig, og der er slet ingen problemer. Det tog vel en måned eller to at få de thelt finpudset. Men jeg kan mærke på den kastrerede hanhund at han åbenbart er blevet "humpet sønder og samen der hvor han var før.

Hvad der forbliver er, synes jeg, en slags skepsis mellem intakte tæver og kastrerede hanhunde, og til dels også mellem intakte hanner og kastrerede tæver. De eksisterer i samme verden, men har bare ikke noget videre fællesskab.

 

Noomi er steriliseret pga. underlivsbetændelse og for hende har det kun været en fordel, hun slipper for alle de "voldtægtsforsøg" hun var udsat for da hun var intakt

Min gamle hanhund fik jeg til gengæld kastreret pga. egetkønsaggression og det gør jeg ALDRIG igen!!! For inden kastraktionen var det kun hanhunde han ikke kunne sammen med, efter kastraktionen var der også tæver han kom op at slås med I det hele taget gik jeg fra asken til ilden ved at kastrere ham, så Zaro bliver kun kastreret hvis det er en absolut nødvendighed, ellers ikke! (I øvrigt er han en blid hanhund, så han har brug for sin testosteron efter min bedste overbevisning )

[PinPoynter]

Noomi er steriliseret pga. underlivsbetændelse og for hende har det kun været en fordel, hun slipper for alle de "voldtægtsforsøg" hun var udsat for da hun var intakt

Min gamle hanhund fik jeg til gengæld kastreret pga. egetkønsaggression og det gør jeg ALDRIG igen!!! For inden kastraktionen var det kun hanhunde han ikke kunne sammen med, efter kastraktionen var der også tæver han kom op at slås med I det hele taget gik jeg fra asken til ilden ved at kastrere ham, så Zaro bliver kun kastreret hvis det er en absolut nødvendighed, ellers ikke! (I øvrigt er han en blid hanhund, så han har brug for sin testosteron efter min bedste overbevisning )

.

Har ellers også hørt at kastration i flere tilfælde stopper epileptiske anfald.

[luckyluna]

I starten af dette år flyttede der en kastreret hanhund ind her. Det skule mine intakte hanhunde da lige vænne sig til, men hverdagen har indfundet sig, og der er slet ingen problemer. Det tog vel en måned eller to at få de thelt finpudset. Men jeg kan mærke på den kastrerede hanhund at han åbenbart er blevet "humpet sønder og samen der hvor han var før.

Hvad der forbliver er, synes jeg, en slags skepsis mellem intakte tæver og kastrerede hanhunde, og til dels også mellem intakte hanner og kastrerede tæver. De eksisterer i samme verden, men har bare ikke noget videre fællesskab.

 

Det sidste må næsten skyldes noget andet end neutralisering

 

Ingen af vores hunde venner har ændret forhold til mine tæver efter de blev kastreret. Det ville også være underligt, da de ikke burde lugte anderledes end når de bare ellers var mellem løbetider.

 

Pigerne har undret sig lidt når deres hanhunde venner er blevet kastreret. Eller det vil sige, de har registreret en anden lugt, men når de ellers har tjekket det ud, har alt været normalt bagefter. Det har de prøvet 4 gange.

 

Det er til gengæld nemmere at være Sheila som kastrat i forhold til andre tæver virker det til.

 

Absolut ingen ændring på mysla.

[Nollike]

.

Har ellers også hørt at kastration i flere tilfælde stopper epileptiske anfald.[/quote

 

Nja, det kan det godt gøre, men oftest gør det ingen forskel, så jeg vil ikke gøre forsøget, jeg tror at det vil være meget mere fatalt for ham end at få anfald (de er vist værre for mig )