Hop til indhold

Min hund har ingen problemer


Louisen
 Share

Recommended Posts

Jeg er forvirret. Min sidste hund havde det svært efter gentagne overfald og Trillo havde det heller ikke nemt, lige da jeg fik hende, da hun er tidligere gadehund og var ret nervøs for alting.

 

Men nu har hun ingen issues og har ikke haft det i næsten et halvt år. Hun bliver lidt køresyg og mister hørelsen ved synet af en hare, men jeg har ikke bil og harerne holder til et specifikt sted, hvor hun bare kommer i snor.

 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre med mig selv. For nogle måneder siden fik hun svamp i poten, men det blev hurtigt fikset med en creme og en tør, ren bomuldssok. Så gad hun ikke spise sin mad, men jeg blev bedre til at fordele fiskeolien og nu vil hun gerne.

Jeg siger stop og hun står stille. Jeg kalder og hun kommer. Hun ligger kun oven på sengetæppet som aftalt, og hvis hun tigger ved bordet, går hun i kurven når jeg beder hende om det.

Hun hadede sin vinterfrakke, indtil hun fik lidt ost og skinke for at finde sig i den og nu er hun glad for den.

 

Jeg ved ikke mine levende råd. Jeg føler mig overflødig. I det mindste har jeg et job, så jeg kan bidrage med indkøb af kødben og bolde, jeg selv henter efter kast, for hun gider ikke, men hun gider alle andre lege.

 

Hjælp.

Jeg har en eksistentiel krise som ejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor dejlig det end lyder, så giver det jo også fin mening, at det er svært at finde sig til rette i.

 

Taiki havde store problemer og det havde en kæmpe indvirkning i dit liv og den måde, du gjorde - ja næsten alt - på.

 

Min gamle hanhund var ikke god til store hunde. Da han døde, skulle jeg ikke længere kigge rundt om hjørner og spejde i det fjerne for at se, hvilke hunde, der kom imod os. Min tæve kunne jo med alle. Det var en tilvænning, der egentlig var lidt svær.

 

Tillykke med, at du nu er ejer af en helt almindelig og problemfri hund :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ha ha, det minder mig om da vi fik Norsk elghund tilbage i 90'erne.

 

Vi var parat til en masse arbejde med hus-træning, hvalpe motivation og lydighedstræning, men hun var bare den letteste hund vi nogensinde har haft. Hun var renlig da vi fik hende, hun kunne gå i snor uden videre - og hun kom når vi kaldte. Hun var eksemplarisk når man kom hjem - glad men ikke voldsom. Hun var perfekt når der kom gæster. Gøede advarende indtil vi kom - og var vi venlige var hun også. Hvis gæsterne ville snakke og kæle var hun glad for det. Ville de ikke gik hun hen og lagde sig. Og sådan var hun også ifht børnene og os selv. Altid klar til aktivitet, men også altid tilfreds hvis der ikke rigtig skete noget.

 

Hun var alle dage en skøn hund med stor personlighed, en fantastisk mimik, skøn ledsagehund, herlig rejsekammerat og så passede hun på os alle incl vores 2 drenge som var 6 og 8 år da vi fik hende.

 

Hun var aldrig syg (som jeg husker det). Det eneste jeg kan beklage mig over var at hun døde alt for tidligt. Kun 9 år gammel. Vi var i sommerhus og havde gået en lang tur på 2 timer, hvor hun løb løs. Frisk som altid, men da hun kom hjem og lagde sig, kunne hun ikke rejse sig efter 3 timers søvn.

 

Vi kørte hende til dyrlæge som kunne konstatere en kræft svulst som et hønseæg i lysken. Det var udsigtsløst og hun blev aflivet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...