Hop til indhold

I tvivl om valg af race


Jonas
 Share

Recommended Posts

Kære hundefolk.

Min kæreste og jeg er ret langt inde i processen med at vælge en hvalp til vores lille familie (to hundeglade døtre). Vi har søgt og læst og rådført og snakket, og var egentlig landet på en Toller. Årsagen er de officielle racebeskrivelser, der angiver racen som kærlig, lettrænelig, tålmodig, børnevenlig og hundevenlig. Den beskrives også som en race, der skal aktiveres med mange snuse-/henteopgaver for at trives, men det mener vi nok, vi kan levere.

Vi er så langt, at vi er skrevet op hos en opdrætter, vi har tillid til, og vi har besøgt hvalpene, der virkede både afbalancerede og tillidsfulde.

Men nu begynder beretningerne om hyperaktive og letstressede tollere at komme os for øre, både gennem omgangskreds og på nettet. Mange historier er ganske vist ti år gamle, hvor man vist ikke havde så godt styr på avlen herhjemme. Andre historier handler om individer, der er udvalgt til træning/jagt. Dem vil vi gå uden om. Men det påvirker os selvfølgelig, og vi er blevet i tvivl om vores valg.

Kan I hjælpe med førstehåndserfaring om Toller som familiehund? Vi tager selvfølgelig også gerne imod andre raceforslag: Str. 48-55 cm, robust sind, kærlig overfor børn, ikke for vagtsom og reserveret overfor andre hunde.

På forhånd tak.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ingen erfaring med Toller, men relativt stor erfaring med FT Spaniels, som der også fortælles lignende historier om.

 

jeg tror det handler mest om hvordan man håndterer hvalpen. Den skal simpelthen vænnes til at være rolig inde og aktiv ude. Ingen børn der leger og pjatter inde. Ro på. Gode små lufte og aktivitetsture a 5 minutter og så skal man helst tilby lidt aktivering før hvalpen selv efterspørger det, så den ikke vænner sig til at den styrer hvirnår der skal ske noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror som PBC nævner, at I vil høre mange lignende historier, uanset hvilken aktiv race I vælger.

 

I har gjort jeres grund arbejde, I ved hvad I får, I har kontaktet en opdrætte og gået udenom visse linier. Selvfølgelig kan I ende med at være en familie der kan fortælle en af de negative historier; Men det vil I kunne uanset hvilken race I kastede jeres kærlighed på.

 

Jeg synes det er synd og skam at I skal kaste jeres gode forarbejde ud, fordi folk gør jer nervøse for jeres valg. Som du beskriver det er jeg overbevist om at I har sat jer godt ind i tingene, og ved hvad I får af race. Så skal I bare lave et godt match med en hvalp, og så skal I nok klare den.

 

Jeg ser ingen grund til at anbefale jer en anden race, jeg vil til gengæld bare rose jer for at have gjort et godt forarbejde; Og for at lytte til skræk historierne og tænke over jeres valg, men det er altså et ganske fint valg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes at I skal iagttage tæven og hendes omgang med hvalpene næste gang I er på hvalpebesøg. Hvis tæven er nervøs vil hun meget nemt påvirke hvalpene sådan, at de også bliver det. Men hvis hun er rolig og velafbalanceret så er det i den retning hun påvirker hvalpene. De tollere jeg kender er temmelig rastløse og stresser nemt i forskellige træningssituationer, men jeg tror som de andre, at det er et spørgsmål om håndtering af hvalpen lige fra start.

Nu er tollerhvalpe nok ikke dem det vrimler med, men det kunne være en god ide at besøge andre opdrættere for at se deres hunde, uanset om de har hvalpe eller ej. På den måde vil I måske bedre kunne bedømme om I mener den tæve I får hvalp fra er god.

 

Jeg vil ønske jer al mulig held og lykke med jeres hvalpeplaner :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

velkommen til og jeg er enig med PBC og Shii

 

vi har en stille og rolig Formel 1 labrador - det er en hund som man også hører mange skrækhistorier om, men jeg ved at flere andre herinde også har velafbalancerede eksemplarer ;-)

 

enig - har også en formel 1 som jeg blev frarådet på det kraftigste - da mange mente han ville nærmest løbe på væggene, men nej han er så stille og rolig indenfor og virklige tændt og på udenfor :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

En toller, der keder sig, kan blive forfærdelig - men det gælder mange mange racer. I en aktiv, venlig og gennemsigtig familie, hvor reglerne er ens og hunden forstår, hvad der forventes af den, er det en fantastisk hund. Besøg eventuelt nogle ejere af racen. De fortæller gerne andre ting end en opdrætter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...