Hop til indhold
Pernille og Lucca

Hvornår er det mere end "bare" opdragelse

Recommended Posts

Pernille og Lucca    15.152

Når vi går tur vil hunden meget gerne bestemme ruten. Det får hun for det meste lov til, det er jo mest for hendes skyld vi går. Men det har altså taget overhånd.. :hmm: Jeg kan stå med de lækreste ting (jeg har helt alvorligt også engang haft culottesteg med) hvilket hun også spiser. Andre godbidder spytter hun ud. Men hun kan blive helt mærkelig.. sådan som om at det stresser hende og det er virkelig træls. Og det er aldrig til at vide hvor og hvornår hun ikke vil gå de forskellige steder. Fx vil jeg super gerne gå nogle lækre steder her i Randers hvor vi bor. Det kan også handle om hvilket fortov og hvor på fortovet.  Hun vil stadig ikke gå om aftenen dvs efter kl 18 men jeg sørger så for en lang eftermiddags-tur.

Kan man sige at det er tvangshandlinger?

Min gamle hund var indimellem også lidt sjov med at ville bestemme vej, så jeg har jo altid tænkt at det er "hunden der opdrager mig". Men jeg savner at kunne tage min hund i snor og at hunden glad følger med. Jeg har haft en adfærdsbehandler ude omkring det med at hun ikke gil gå om aftenen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Therese    16.610.429

Måske er du kommet til at lade hende bestemme lidt for meget? Det har selvfølgelig været for at tage hensyn til hende og selvfølgelig skal du ikke gå på steder, hvor du ved, at hun kan risikere at blive bange, men når det bliver sådan, at man skal stå og lokke med culottesteg for bare at gå en tur, så er det måske på tide at sige lidt fra overfor alt det der og så bare gå? 

Jeg tror, at det nogle gange kan have den stik modsatte effekt, hvis man lokker for meget. Man kommer måske til at virke lidt vag i hundens øjne, når man står der og prøver at "overtale" hunden til at gå med og man lægger jo sådan set ansvaret over på hunden, så det bliver hundens valg, om den vil gå med eller ej. 

Giver det mening? 

Hvad tror du, der ville ske, hvis du tog styringen og simpelthen bare bestemte, hvor I skulle gå hen, så det er din beslutning og ikke hendes?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Ninkamus    1.597.534

Hvor stor er hun? Tænker hvis hun ikke vil gå med så vil jeg løfte hende gå et stykke den vej og sætte hende igen og så bare gå, lidt som therese er inde på :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Alfen    11.212.214

Jeg går den vej jeg vil, vil hunden ikke med så trækker jeg altså bare;) kunne ikke drømme om at lokke ;) 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Pernille og Lucca    15.152
3 timer siden, Therese skrev:

Måske er du kommet til at lade hende bestemme lidt for meget? Det har selvfølgelig været for at tage hensyn til hende og selvfølgelig skal du ikke gå på steder, hvor du ved, at hun kan risikere at blive bange, men når det bliver sådan, at man skal stå og lokke med culottesteg for bare at gå en tur, så er det måske på tide at sige lidt fra overfor alt det der og så bare gå? 

Jeg tror, at det nogle gange kan have den stik modsatte effekt, hvis man lokker for meget. Man kommer måske til at virke lidt vag i hundens øjne, når man står der og prøver at "overtale" hunden til at gå med og man lægger jo sådan set ansvaret over på hunden, så det bliver hundens valg, om den vil gå med eller ej. 

Giver det mening? 

Hvad tror du, der ville ske, hvis du tog styringen og simpelthen bare bestemte, hvor I skulle gå hen, så det er din beslutning og ikke hendes?

Det giver god mening og jeg tror du har helt ret :) Jeg har hængt mig i det at hun jo har den fortid så jeg vil gerne "passe på hende" og ikke presse hende, hvis det giver mening. Og får hun nu nok motion, indhold osv hvis vi går den her vej jeg vælger, de tanker får jeg når hun ligner en der synes det er rigtig træls. Så skulle det jo være sjovt og dejligt altid at følge mig. Jeg er bare træt af at være den trælse hundeejer på hver gåtur der skal sige "jo, kom så!". Men måske skal man bare være det indimellem ;) 

Altså hvis jeg gjorde det hver eneste gang, så ved jeg ikke hvad hun ville sige.. 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Therese    16.610.429
24 minutter siden, Pernille og Lucca skrev:

Det giver god mening og jeg tror du har helt ret :) Jeg har hængt mig i det at hun jo har den fortid så jeg vil gerne "passe på hende" og ikke presse hende, hvis det giver mening. Og får hun nu nok motion, indhold osv hvis vi går den her vej jeg vælger, de tanker får jeg når hun ligner en der synes det er rigtig træls. Så skulle det jo være sjovt og dejligt altid at følge mig. Jeg er bare træt af at være den trælse hundeejer på hver gåtur der skal sige "jo, kom så!". Men måske skal man bare være det indimellem ;) 

Altså hvis jeg gjorde det hver eneste gang, så ved jeg ikke hvad hun ville sige.. 

 

Jeg tør næsten godt garantere, at det ikke handler om manglende aktivering og motion, når Lucca vil bestemme vejen. Det handler nok mere om, at hun har regnet ud, at hun kan få dig til at gå den vej, hun vil. Og det kan også være fint nok, men måske har Lucca bare brug for at du sætter en grænse lige der, så det ikke længere er hendes opgave at bestemme, hvor I går hen. 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Beaglepack    356.151

Hunde er vanedyr - de fanger den lynhurtigt med at kunne "opdrage" på os.

Jeg har også haft situationen med min anden ældste beagle som nu er 10 år. Hvis nogen er vanedyr så er det ham xD

Han havde også med at ville den vej som han bestemte - hvilket jo udviklede den kedelige ting at han så fik godbidder når jeg ville en anden vej. Jeg kunne jo godt se at der kun skulle et par gå ture til - så havde han regnet det ud og kom jeg ikke op med godbidderne - så smed han sig bare på fortovet og ventede. 

Men selvfølgelig skulle han ikke bestemme det - så jeg måtte finde på noget andet. Hunde er som udgangs punkt nysgerrige så jeg begyndte at vende ryggen til ham - og lade som om jeg var optaget af andre ting - små hop på stedet - sætte sig på hug og lade som om man ledte efter noget og hvad jeg nu kunne finde på - (det har sikkert set sjovt ud for dem der kom forbi :lol: )

Resultatet blev jo at Oscar skulle hen og se hvad jeg lavede - og så glemte han jo sit forehavende og vi kunne gå videre. I dag følger han pænt med når jeg siger "kom så" - men han kan stadig godt finde på om han kan lave det om og så er det nok bare at vende ryggen til ham.

Redigeret af Beaglepack
  • Like 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
DorteDK    18.312.840
4 timer siden, Beaglepack skrev:

Hunde er vanedyr - de fanger den lynhurtigt med at kunne "opdrage" på os.

Jeg har også haft situationen med min anden ældste beagle som nu er 10 år. Hvis nogen er vanedyr så er det ham 

Han havde også med at ville den vej som han bestemte - hvilket jo udviklede den kedelige ting at han så fik godbidder når jeg ville en anden vej. Jeg kunne jo godt se at der kun skulle et par gå ture til - så havde han regnet det ud og kom jeg ikke op med godbidderne - så smed han sig bare på fortovet og ventede. 

Men selvfølgelig skulle han ikke bestemme det - så jeg måtte finde på noget andet. Hunde er som udgangs punkt nysgerrige så jeg begyndte at vende ryggen til ham - og lade som om jeg var optaget af andre ting - små hop på stedet - sætte sig på hug og lade som om man ledte efter noget og hvad jeg nu kunne finde på - (det har sikkert set sjovt ud for dem der kom forbi  )

Resultatet blev jo at Oscar skulle hen og se hvad jeg lavede - og så glemte han jo sit forehavende og vi kunne gå videre. I dag følger han pænt med når jeg siger "kom så" - men han kan stadig godt finde på om han kan lave det om og så er det nok bare at vende ryggen til ham.

Hvor sjovt han lyder som min gamle Walther. Hvor kan han være stædig. Han vil hvad han vil. Men jeg er også stædig. Gør mig også yderst interessant og gør som om jeg har fundet noget spændende. Men han er ikke dum de fanger det meget hurtigt :-) 

  • Like 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Pernille og Lucca    15.152

Hej igen :) det går faktisk lidt fremad. Jeg føler mig godt nok ikke særlig rar ved at gå og rykke i hunden (som i at “nu går vi”-rykke). 

Men hun går mere og mere frivilligt med hvor hun så får en godbid og ros. Hun er ikke lykkelig for det, men det kommer nok 

  • Thanks 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu


×