Hop til indhold
Mynte

Traume som hvalp

Recommended Posts

Jeg håber i kan give mig jeres erfaring eller bare tanker, da jeg er meget frusteret og faktisk rigtig ked af det. 

 

Min cocker er nu 11 måneder. Simpelthen bare en skøn og harmonisk hund fra dejligt opdræt med stor erfaring i cocker. 

Jeg har før haft en hund med svær lydangst, så ens værste mareridt er at det skulle ske igen, da det vitterlig er et mareridt. 

Jeg socialsierede min hvalp, udsatte ham for alt det man skal udsætte hvalpe for i de doser de kan, han kom så fint igennem nytåret og han er ikke bange for hverkn brag eller torden, ting der skramler og rasler, høje lyde, børn der skriger og er generelt bare nem.

 

En dag, da han var lige omkring knap 4 måneder gik jeg en lille tur med ham og for at komme over til et grønt område skulle jeg passere en rundkørsel. Vi kommer ud fra en sidevej og venter på der bliver frit i rundkørsel, da der kommer mellem 60 og 70 motorcykler af mærket harley davidson. Enhver der har stået ved siden af sådan en, ved at det larmer grotesk og ulovligt og at 60 der skal gasse ned og gasse op , larmer så voldsomt , at mit hjerte sank i livet. Jeg løftede omgående min hvalp op, da han blev urolig, han begyndte at skrige. Jeg forsøgte at gå tilbage mod sidevejen, men måtte vente på biler der passerede. Jo flere motorcykler der kom, jo mere skreg han fuldkommen panisk og han rev sig ud af selen og ud af min favn og ned på jorden, hvor jeg omgånede fik fat i ham i nakkeskindet og han skreg og skreg, mens de her motorcykler forsat bare kom forbi os i noget der føles som en uendelighed. Jeg kom endelig over vejen og så langt som muligt væk fra dem. 

Jeg gik direkte hjem med ham. Resten af dagen gøede og gøede han og jeg gav ham baldrian og tørklæde med adaptil spray som jeg havde og så havde jeg en thundershirt fra min tidligere hund, som jeg gav ham på. Næste dag tog jeg ham med ned samme sted og det gik fint. jeg stod et stykke derfra og gav lækker pate og kylling og så gik vi hjem igen. Så gjorde jeg i en uges tid cirka. Han virkede til at falde til ro og blive sig selv igen, på nær at han begynde at springe ud efter alt trafik ;( 

Han stressede pludselig over trafik og jeg øvede rigtig meget med ham i at gå langs helt små veje og give godbidder hele tiden og have fokus på mig hver gang en bil kom forbi og snart synes jeg det var meget bedre. De næste par måneder faldt der ro på. 

 

Nu er der sket en markant ændring med ham over de sidste 2 måneder. Han reagere VOLDSOMT på motorcykler og knallerter, flyvemaskiner og biler med udstødningsrør der larmer som en motorcykler. Han skriger simpelthen. Jeg er ikke i tvivl om at han fik et traume for livet dengang ;( 

Jeg har nu haft adfærdsbehandler ude ved os og jeg bruger adaptil i stikkontakter og har givet kalm den sidste måned uden den ringeste effekt. Jeg kan ikke have vinduer åbner, for hvis han kan høre noget af overstående, farer han rundt og gør og gør. Han kan ikke være ude på terassen , da den ligger ud til en rolig stille villa vej, men i ny og næ kommer der scooter forbi og ude fra ringvejen kan man høre de mange motorcykler der kører til og fra færgen og havnen og særlig her i turistsæsonen. Hører han dem, med døren åben, bliver han så bange at han tømmer sine analkirtler. 

 

 

Planen med adfærdsbehandleren er at undgå de lyde som skræmmer ham, da han hver gang han udsættes for et nyt chok, får det værre. Det er jeg enig i. Jeg aner blot ikke hvordan jeg skal undgå det. 

 

Nu har jeg lige gået aftentur og vi mødte to motorcykler og igen skreg han som en tosset og han har gøet den sidste time. Jeg er SÅ frusteret. 

Jeg kan ikke forudse hvornår vi møder nogen. Jeg prøver at gå på tidspunker hvor der er mindst mulig risiko, jeg prøver at gå på steder hvor der er mindst risiko for at møde nogen. Men for at komme i skoven, for at komme på stranden, for at komme i hundeskoven, for at komme ud til heden, skal jeg krydse ringvejen og jeg risikere at møde eller kunne hører scooter eller motorcykler. En dag stod jeg i et krat i tyve min og ventede på at der næsten var frit og lige da vi havde passeret, kom der en motorcykel. Jamen hvad fanden skal man gøre. 

Jeg har ikke bil, så jeg kan ikke køre ud til mere " sikrede områder ". Men jeg lånte så en bil i en uge, for at imødekomme adfærdsbehandleren råd. Hele to gange mens jeg holdte for rødt i bilen, kom der motorcykler i krydset og selv i bilen med lukkede vinduer, skreg min hund af angst. 

 

jeg har også fået det råd at afspille lyde af motorcykler på computeren og fra film, men det reagere han slet ikke på. Jeg har også en cd med lyde, men den reagere han hellere ikke på. 

 

Jeg er dybt frusteret og ked af det. 

 

Hvordan skal man hjælpe en hund. Kender i metoder der er anderledes end den min adfærdsbehandler kender ? Min tidligere hund med svær lydangst, blev der forsøgt alt fra healing, til cbd olie, til homøopatisk medicin, til clomicalm, til KST og der var aldrig noget der virkede ordenligt. Hans blev bare værre og værre og værre. Og jeg er så inderligt bange for at hvis ikke jeg knækker koden til min nuværende hunds angst, så bliver det også kun værre og værre. 

 

Kender i nogen med stor erfaring med lydangst ? Det kan være alt fra dyrlæge, til adfærdsbehandling til "klangmassage", what ever, jeg er åben for alt. 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

@Ninjamor er en dygtig og erfaren adfærdsterapeut, hende ville keg straks tage fat i. 

 

Jeg har ingen erfaring jeres problem, men håber så inderligt I snart finder nogle løsninger der er holdbare. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej igen. Jamen det går ikke særlig godt. Eller alt går godt med ham, han er jo bare den bedste hund i verden, med verdens dejliste sind , og jeg ærger mig hver eneste dag over at han fik det chok ;( 

 

Jeg forsøgte at følge adfærdsbehandlerens plan, men det havde ingen fremgang. Jeg følte det også meget forkert at undgå alle den slags lyde som minder om motorcykler, da vores ture blev stærkt begrænset og meget svære at udføre og min adfærd med at vente, vende rundt og give godbidder , lokke, osv, det forstærkede hans angst fordi han hurtig opfattede at jeg reagerede " på noget " eller reagerede anderledes og så blev han endnu mere opmærksom og generelt er han svær at lokke med mad og godbidder og ved meget angst tager han jo ikke godbidder. 

 

Jeg kontaktede igen adfærdsbehandleren , men vi kom ikke videre. 

 

Jeg fik så kontakt til en holistisk adfærdsbehandler som via telefonsamtale gav mig det råd at jeg blot skulle gå, når vi mødte eller så en scooter, eller motorcykel eller traktor eller lastbil ( det har udvilket sig til at være den slags ting også ) . Altså simpelthen gøre INGENTING. Bare gå som jeg gjorde i forvejen. Ikke kigge på ham, ikke sige noget, ikke lokke med noget, ikke vente, bare GÅ. Når han går helt i panik skal jeg skifte retning, men stadig blive ved med at gå, jeg må ikke stoppe op og give godbidder. Jeg skal blot skifte retninger. Når han igen virker som om han er " nede på jorden " må jeg ligesom jeg plejer give godbid for " kontakt ". 

 

Hun sagde at chancen for at give godbidder på det forkerte tidspunkt i sådan en angstsituation var 99,9 % tilstede og derfor skulle jeg droppe godbidder og at han skulle lærer at se at jeg ikke ændrede adfærd , når vi mødte de køretøjer og ved at blive ved med at gå, mente hun jeg kunne holde hans angst på et tåleligt niveau. 

 

 

Har det så hjulett ? JA , det har det. Jeg har meget bedre  kontrol over vores gåture, jeg frygter ikke længere at møde motorcykler osv, jeg undgår det dog så vidt muligt og når jeg kan se og høre dem og andre store køretøjer, går jeg så vidt jeg kan, ind af sideveje eller skifter retning, men ikke for at stoppe op, blot for at vælge en anden vej og for at holde afstand, men jeg forsætter med at gå. Han bliver stadig bange, men falder meget hurtigere ned igen og kommer ikke op i det røde paniske felt.

 

 

 

 

Hvad har så ikke hjulpet noget overhovedet ? Når vi er indenfor. Det er sgu et mareridt for ham. Jeg skulle feks lige på 4 dages miniferie hos min mor, men er lige vendt hjem efter 2 dage, da hendes hus ligger op til en landevej hvor der kører mange lastbiler, traktorer, motorcykler osv. Den første nat er alt fint, indtil klokken 2 om natten og vi kan hører en eller anden tosse på en motorcykel ude på vejen med noget nær 200 i timen. Min hund vågner og SKRIGER og han bliver ved med at gø  og skrige i 5 min så bange blev han. Resten af natten, gøede han af ALT, så ingen sov. Hele næsten dag, løb han langs hækken og gøede af ALT trafik, så måtte lukke ham ind, men her sad han så ved døren og gøede hver eneste gang han hørte noget brumme, lige fra plæneklipper, til mejertærsker, til jamen alle lyde. Han var SÅ stresset, og nat 2 gøede han nærmest i søvne. Så måtte tage hjem til mig selv ;( 

Hjemme har hans gøen været markant værre end den plejer, da jeg kan mærke han stadig er helt oppe på dupperne. 

 

Har givet ham baldrian 3 gange dagligt, uden større effekt og så har jeg adaptil i stikkontakt. 

 

Det gør mig SÅ ked af det, at han ikke bare kan slappe af. Helt generelt synes jeg ellers det var blevet lidt bedre indenfor, han kan ikke være på terassen overhovedet, så gør han, men det hjalp at sætte børnegitter op, så føler han ikke samme trang til at farer ud og gø når der kører en scooter forbi. 

 

Men for pokker altså. Hvis nogen kender noget alternativ behandling til at løsne et traume hos hunde, så skriv gerne.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.




×
×
  • Tilføj...