Ressourceforsvar

[Freudika]

Bella forsvarer ressourcer med det jeg ville kalde stor tydelighed

 

Og det må hun også gerne - problemet er, at hun f.eks har en tyggeting i munden - og så kommer og vil ligge enten på skødet eller helt op af en - og så synes hun i øvrigt ikke, at man må bevæge sig, for så er man jo en trussel mod den tyggeting hun har

 

Hvordan træner vi os ud af det? Vi tar aldrig ting fra hende - og lader heller ikke Tulle tage ting fra hende (det er helt sikkert sket af og til at Tulle har gjort det uset - men hun kan ikke gøre det, hvis vi ser det)

 

En anden situation kan være, at hun ligger på mine sutsko (som jeg altså har på) og jeg så bevæger føderne - det sker jo - så bliver den unge dame også mere end almindeligt utilfreds og knurrer højlydt - og hvis hun føler for det - så laver hun også udfald mod de onder føder som tillader sig at bevæge sig ...

 

Jeg er godt nok lidt på bar bund her ...

[Splinten, mor og mig]

He he... hun opdrager jer da bare ;o)

 

Nej, spøg til side - det er jo ikke den heldigste situation, men heller ikke unaturligt.

 

Det er fint, at I ikke tager ting fra hende, men jeg ville nok aktivt gå ind og opbygge hendes tillid til jer, når hun har noget godt. F.eks. sidde lidt på afstand og lægge noget lækkert i hendes madskål, mens hun spiser. Smide en godbid til hende, mens hun tygger ben. Langsomt øger I belastningen, så I kan røre benet, når I giver hende en godbid....

 

Mine hunde har altid elsket, hvis jeg gider holde benet, mens de tygger - dette kan I også lære hende... giv hende et ben, men hold fast i den ene ende, mens hun tygger I den anden (forudsat, at dette ikke giver en konflikt - knurrer hun i denne situation er tilliden endnu ikke stor nok)

 

Fortvivl ikke - nogen hunde er bare mere madglade end andre ;o)

 

-Trine

[Freudika]

He he... hun opdrager jer da bare ;o)

 

Nej, spøg til side - det er jo ikke den heldigste situation, men heller ikke unaturligt.

 

Det er fint, at I ikke tager ting fra hende, men jeg ville nok aktivt gå ind og opbygge hendes tillid til jer, når hun har noget godt. F.eks. sidde lidt på afstand og lægge noget lækkert i hendes madskål, mens hun spiser. Smide en godbid til hende, mens hun tygger ben. Langsomt øger I belastningen, så I kan røre benet, når I giver hende en godbid....

 

Mine hunde har altid elsket, hvis jeg gider holde benet, mens de tygger - dette kan I også lære hende... giv hende et ben, men hold fast i den ene ende, mens hun tygger I den anden (forudsat, at dette ikke giver en konflikt - knurrer hun i denne situation er tilliden endnu ikke stor nok)

 

Fortvivl ikke - nogen hunde er bare mere madglade end andre ;o)

 

-Trine

 

Hvis hun taber benet/kloven/tyggetingen og jeg samler den op til hende, har hun ingen problemer med, at jeg holder den ... Eller hvis jeg giver hende et ben uden at slippe det - så må jeg hjertens gerne bilve ved med at holde fast - det giver ikke problemer ...

 

Hvis hun har fundet noget som hun bare gerne vil gå lidt rundt med - men som bestemt ikke er hendes og jeg spørger hende hvad hun har - så slipper hun det på stedet ...

 

Og ja - madglad er hun altså - jeg plejer at sige, at hun er en lab-undercover

[Gæst Tanten]

Kan det være hun bare har fundet ud af at hun kan knurre??

[Gæst Ninjamor]

Hvis hun taber benet/kloven/tyggetingen og jeg samler den op til hende, har hun ingen problemer med, at jeg holder den ... Eller hvis jeg giver hende et ben uden at slippe det - så må jeg hjertens gerne bilve ved med at holde fast - det giver ikke problemer ...

 

Hvis hun har fundet noget som hun bare gerne vil gå lidt rundt med - men som bestemt ikke er hendes og jeg spørger hende hvad hun har - så slipper hun det på stedet ...

 

Og ja - madglad er hun altså - jeg plejer at sige, at hun er en lab-undercover

 

 

Altså Freudika følger du slet ikke med i trådene hva'? Nu hedder det ikke ressourceforsvar længere det hedder MISUNDELSE

 

Markeringen: Har du prøvet dette i situationerne også?

 

Overfor unghunde som hidser sig op i sådanne situationer har jeg haft succes med at tage det oppefra og ned - GRINE og indikere "Nej, du det er sgu for tåbeligt, hvad TÆNKER du da på. Herregud da lille hund?"

 

En omplaceringshund jeg havde, dyrkede sin "misundelse" i fin stil og jeg gjorde alt det rigtige, dæmpede og dæmpede, lige indtil en dag jeg så hendes blik være forandret og det slog mig, at hun knurrede og kørte med mig, bare fordi hun kunne.

Næste gang sagde jeg til hende at hun kunne altså godt pakke sammen for det der gad jeg ikke deltage i, med min bøse mor stemme og så stoppede det.

Dette på en hund som vitterligt forsvarede sine ressourcer grundet drilleri det sted hun kom fra. Hun var parat til at bide til i sit forsvar.

 

Så, prøv dig lidt frem og se hvad der ligger i det fra Bimsens side.

 

Det skader aldrig at bygge op omkring tillid, men det kunne godt lyde lidt som om den bette knurrer bare fordi hun kan...

 

Jeg kunne godt finde på at flytte mig hver gang hun ville være tæt med noget i munden eller bede hende lægge sig et andet sted end op ad mig.

 

Pelle ligger også gerne hen over mine fødder og gnosker, men han er heller ikke den mindste smule misundelig

[Freudika]

Kan det være hun bare har fundet ud af at hun kan knurre??

 

Det tror jeg desværre ikke ... der har altid været lyd i Bimsen ... fra den dag jeg hentede hende - og hun ER en bestemt ung dame - ingen tvivl om det ...

[Trine]

Hmmm Jeg ville nok begynde at være lidt mere bestemt over for den unge dame

Vis hende at den adfærd ikke virker, hvis hun knurre så bed hende om at gå et andet sted hen. Bare stille og roligt, ikke noget med at råbe. Men når hun laver den slags numre, er hun ikke velkommen.

Hvis ikke hun kan ligge på dine fødder uden at knurre, så må hun gå et andet sted hen.

 

Jeg tror hun prøver lidt grænser af og du må fortælle hende at det er din grænse der tæller og ikke hendes. ( groft sagt )

 

jo jo de er kære de unghunde

[Gæst Tanten]

Det tror jeg desværre ikke ... der har altid været lyd i Bimsen ... fra den dag jeg hentede hende - og hun ER en bestemt ung dame - ingen tvivl om det ...

 

Der er jo hunde der "snakker" mere end andre - Jeg har selv en

 

En omplaceringshund jeg havde, dyrkede sin "misundelse" i fin stil og jeg gjorde alt det rigtige, dæmpede og dæmpede, lige indtil en dag jeg så hendes blik være forandret og det slog mig, at hun knurrede og kørte med mig, bare fordi hun kunne.

Næste gang sagde jeg til hende at hun kunne altså godt pakke sammen for det der gad jeg ikke deltage i, med min bøse mor stemme og så stoppede det.

Dette på en hund som vitterligt forsvarede sine ressourcer grundet drilleri det sted hun kom fra. Hun var parat til at bide til i sit forsvar.

 

Det var mere noget i denne retning jeg mente med mit indlæg - Jeg formåede bare ikke at vidreformidle det på samme måde

[Gæst Ninjamor]

Der er jo hunde der "snakker" mere end andre - Jeg har selv en

 

 

 

Det var mere noget i denne retning jeg mente med mit indlæg - Jeg formåede bare ikke at vidreformidle det på samme måde

 

Du gad nok bare ikk

[Gæst Tanten]

Du gad nok bare ikk

 

Sshhhhhhh

 

 

 

 

[luckyluna]

tja, jeg ville jo også sige, at har hunden selv valgt at ligge på en og spise ben, så må den tåle lugten i bageriet eller fordufte:mrgreen:

[Gæst Aktivthundelivdk]

Regain the space

 

En hund skal ikke tage besiddelse af ting, områdder eller personer. Ihverfald ikke så længe den lever i en menneskeflok.

 

Det er fuldstændigt uacceptabel opførsel (hvis jeg forstår, hvad jeg læser)

 

En hund der knurrer af den person der skulle være den mest betydningsfulde i hendes liv og ovenikøbet laver udfald fordi personen flytter hendes ben, er helt i den gale ende.

 

Du må simpelthen sige til dig selv, "dette er mit hjem og mine ting"

 

Men det er klart, at når det er kommet så langt, da skal du nok være forsigtig med "bare", at tage en ting hun har taget til sig, sådan uden videre. Dette kan (uden jeg har set hunden og dit samspil med den) have nogle trælse konsekvenser.

 

Du må vælge nogle situationer, hvor du tager kampen.

Lægger hun sig på dine fødder, sådan uden videre, så flyt hende væk indtil hun har forstået budskabet. Dette betyder ikke, at hun ikke må ligge på dine fødder, det må hun dog kun i en periode når du inviterer til det.

I fremtiden når hendes krav til pladsen er væk, da er det efter min mening helt fint hun kommer af sig selv og varmer dine tæer

 

Tag et skridt af gangen og på sigt, skal man kunne tage et kødben ud af munden på hunden med fuld accept fra hunden.

 

Dette skal man dog som den positive leder ikke gøre uden der er en særdeles god grund til det og gør man det, så kan man jo lave en bytte handel med et stykke ynglingslegetøj.

 

Vi skal aldrig udsætte hunden for ting der er uretfærdige, men det er ikke uretfærdigt, at leve et liv i balance med sin hund UDEN den knurrer eller viser ander adfærd i den retning.

[PinPoynter]

at knurre er da fuldstændig normal hundeadfærd. Jeg gad nok heller ikke have en knurrende hund liggende på mine f¢der hvis jeg så ikke måtte bevæge mig, men ville bede den gå et andet sted hen med sit ben.

Hvis man straffer sin hund for at knurre, har man fjernet det værkt¢j den bruger til at fortælle os at vi overskrider dens grænser, og næste skridt, hvis man ikke må knurre, er jo at markere, eller endnu værre.. bide.

Hvorfor skulle min hund ville bytte et ben for et stykke leget¢j? Det lyder da ikke som nogen ret god byttehandel i mine ¢jne... ville mene man skal starte med altid at bytte med noget der har mere værdi end den gentand hunden har, for at bygge op forventningen om at det der byttes med er noget bedre.

[Gæst Aktivthundelivdk]

Man ville aldrig kunne fjerne evnen til at knurre hos en hund og det skal man da heller ikke. Men der er situationer, hvor man ikke skal acceptere at en hund der knurrer. I min verden må min hund ikke knurre af mig, fordi det sætter mig i en situation, hvor jeg bliver i tvivl om mit forhold til hunden og det, at jeg er den der kan håndtere den i alle situationer.

 

Til gengæld accepterer jeg, at en anden hund knurrer ad mig. Eksempelvis, hvis jeg træder ind i en anden mands hjem uden at blive inviteret. Og tager det som et tydeligt og sikkert tegn på, "hertil og ikke længere".

 

Jeg kan til enhver tid tage ting fra mine hunde og det eneste jeg giver til gengæld er min glæde over jeg kan gøre det. Men min glæde er også en positiv forstærkning og måske den bedste en flokleder kan give sin flok. Husk på at i naturen er positiv forstærkning ikke godbidder, men positiv adfærd. Dette er vi mennesker faktisk også i stand til at udføre. Vi gør det faktisk konstant i hverdagen til hinanden.

 

Jeg kunne aldrig finde på at tage ting ud af en andens mand hund.

 

Til gengæld tager jeg kun ting fra mine egne hunde når det er nødvendigt.

 

Jeg har på intet tidspunkt snakket om straf.

 

Der har bredt sig en ualmindelig dårlig teori om, at det at have regler og lederskab er lig med straf og vold mod hunden.

 

Det er en stor misforståelse, at regler og lederskab er negativt i hundens adfærd.

 

Det kan godt være, at det var sådan i gamle dage, men ikke i min verden.

 

En hund vil ikke kunne være i balance og lykkelig medmindre den har de for et flokdyrs så essentiele rammer og leve under, hvilket er et socialt net bestående af nogle RETFÆRDIGE regler og en positiv ledelse.

 

De mest stressede og ubalancerede hunde jeg ser, er de hunde der lever i en flok, hvor de får lov til alt. Dette kan de ikke administrere og prøver derfor at sætte deres egne regler og skabe en form for lederskab de i de fleste tilfælde slet ikke er egnet til.

 

Jeg vil dog ikke sige, at vi har et ledelses problem i dette tilfælde, til dette har jeg for lidt informationer.

[PinPoynter]

Jeg kan også tage alt fra mine hunde, men jeg g¢r det ikke uden at bytte, med mindre det er i n¢dstilfælde (f.ex kyllingeben der ligger og flyder ved vejen når skraldet lige er blevet hentet i byen etc). Jeg har ikke brug for at hævde mig overfor dem ved konstant at minde dem om hvad jeg "kan" og har "ret til".

Indy kan ikke lide at blive b¢rste på maven, hun knurrer, og tager nogle gange min hånd eller b¢rsten i munden, men hun bider aldrig. Det er ikke hendes mening at ville skade mig, hun siger bare at hun ikke bryder sig om det, og det har hun da ret til.

Jeg har ingen intentioner om at have robothunde der finder sig i alt hvad jeg g¢r uden at fortrække en mine, det betyder jo ikke at de bestemmer. Jeg bestemmer i sidste ende hvad der skal g¢res og ikke.

Mine hunde knurrer ad hinanden indbyrdes, hvis de har noget og en anden kommer hen og snuser, men INGEN af dem tager ting fra hinanden, på trods af "rang" i huset. Og 99% af tiden er de ikke interesserede i hvad de andre har. Hvis det en sjælden gang sker at der bliver taget noget, er det Indy der stjæler fordi hun er oppertunistisk, ikke fordi hun har anden rang end "baby som ingen tager seri¢st".

Vi har retfærdige regler og positiv ledelse.... og det mener jeg ikke selvhævdelse dækker over.

[Gæst Aktivthundelivdk]

Jeg kan også tage alt fra mine hunde, men jeg g¢r det ikke uden at bytte, med mindre det er i n¢dstilfælde (f.ex kyllingeben der ligger og flyder ved vejen når skraldet lige er blevet hentet i byen etc). Jeg har ikke brug for at hævde mig overfor dem ved konstant at minde dem om hvad jeg "kan" og har "ret til".

 

Det er jo lige præcist det jeg siger. En positiv leder har slet ikke behov for at hævde sig. Men prøv og se din hunds reaktion, når du redder den fra at spise et kyllinge ben. Den accepterer det sikkert fuldt ud. Den stoler nemlig på dig som leder.

Indy kan ikke lide at blive b¢rste på maven, hun knurrer, og tager nogle gange min hånd eller b¢rsten i munden, men hun bider aldrig. Det er ikke hendes mening at ville skade mig, hun siger bare at hun ikke bryder sig om det, og det har hun da ret til.

 

Du har dine grænser jeg har mine. Men du har grænser, det er det essentiele og derfor har du en hundeflok der er i balance.

Jeg har ingen intentioner om at have robothunde der finder sig i alt hvad jeg g¢r uden at fortrække en mine, det betyder jo ikke at de bestemmer. Jeg bestemmer i sidste ende hvad der skal g¢res og ikke.

 

Hvis du kendte mine hunde, så ville du se at de ej heller er robot hunde.

Det virker som om du tilsiger mig nogle holdninger og meninger, som du overhovedet ikke har kendskab til og som jeg ikke har nævnt noget om. Det syntes jeg er synd for debatten.

Mine hunde knurrer ad hinanden indbyrdes, hvis de har noget og en anden kommer hen og snuser, men INGEN af dem tager ting fra hinanden, på trods af "rang" i huset. Og 99% af tiden er de ikke interesserede i hvad de andre har. Hvis det en sjælden gang sker at der bliver taget noget, er det Indy der stjæler fordi hun er oppertunistisk, ikke fordi hun har anden rang end "baby som ingen tager seri¢st".

 

Fuldstændigt som imellem mine 3 hunde.

 

 

Vi har retfærdige regler og positiv ledelse.... og det mener jeg ikke selvhævdelse dækker over.

 

Hvornår har jeg snakket om konstant selvhævdelse???

 

I situationen, hvor du tager et kyllingeben ud af munden på din hund. Da beter du dig som den naturlige leder. Du handler intinktivt, du tænker hurtigt og handler med stor autoritet, (og ikke her tænker jeg ikke på den gamle autoritære dumme leder, men den der handler med gode hensigter). Den form for adfærd læser hunde klart og tydeligt og ser dem ikke som en trussel. Denne situation er IKKE selvhævdelse, men den del af det og være den positive leder.

__________________

[PinPoynter]

lige præcis i den situation hvor vi er n¢d til at hive noget ud af halsen på dem, tror jeg altså ikke de ser os som positive ledere. Jeg tror de finder sig i det fordi vi i andre sammenhæng er mere "retfærdige". Indy's "spyt ud" kommando er nu også blevet så god at jeg kan få hende til at spytte ben ud, hvis jeg ser det ske og siger det lige med det samme. Men den kommando er jo blevet indlært ved at bytte med noget der er bedre end det hun havde!

 

Jeg er sikker på at du er en god hunde ejer, jeg er bare så tilpas allergisk overfor Jan Fennel og Cesar Milan at der ikke skal meget til f¢r jeg ser sp¢gelser

De har jo desværre begge en anselig fan-skare i det land jeg bor i.

[Ascha]

 

I situationen, hvor du tager et kyllingeben ud af munden på din hund. Da beter du dig som den naturlige leder.

 

I bedste fald en chef (det kan aldrig være en leder der foretager sig sådan noget). Tror nu egentlig at hunden bare ser igennem tæerne med vores halvpsykopatiske træk engang imellem. Det er og bliver et brud på de sociale regler (men noget de fleste af os ville vælge at gøre af hensyn til hundens helbred).

[Gæst Aktivthundelivdk]

Her min holdning til hunde træning.

 

Hvis taller 100 er det tal for al den viden deres findes om hunden. (herunder adfærd og træning).

 

Så har, efter min mening, den person i verden der har den største viden i nærheden af tallet 50 (max).

 

I Danmark har den person med mest viden måske tallet 30.

 

 

Jeg selv har tallet 5 (og så er jeg meget optimistisk )

 

Men jeg er ikke et øjeblik i tvivel om, at der findes viden og hente i alle former for teorier inden for hundetræning, også hos Cesar og alle andre.

 

Man skal være meget naiv og tro, at der kun findes en sandhed og det er den sidste nye på opslagstavlen.

[Gæst Aktivthundelivdk]

Positiv ledelse er først og fremmest at:

 

Give hunden et indholdsfuldt liv med aktiviteter og samarbejde.

Give tryghed, herunder nogle trygge rammer og leve under, der ikke er i modstrid med hundens flokmentalitet.

[Ascha]

Men jeg er ikke et øjeblik i tvivel om, at der findes viden og hente i alle former for teorier inden for hundetræning, også hos Cesar og alle andre.

 

Man skal være meget naiv og tro, at der kun findes en sandhed og det er den sidste nye på opslagstavlen.

 

Alligevel anser jeg det for at være spild af tid at tilegne sig viden som er bevist, ikke holder stik.

 

Når "professionelle" bygger deres måde at omgås hunden på et forældet grundlag, tror jeg ikke der er ret mange ting jeg har lyst til at lære. Det svarer jo til at du sætter en forkert værdi ind på x`s plads i en ligning.

 

Jeg har hørt både Fennell og Millan sige ting der ikke er forkerte men jeg bruger ikke tid på dem.

[Gæst Aktivthundelivdk]

Jeg har den holdning, at man rent faktisk lærer mest af sine fejl.

 

I relation til viden, da er det ekstremt berigende og have viden om den historiske udvikling inden for et hvilket som helst viden område, herunder have kendskab til og forståelse for baggrunden for de såkaldte "forældede" og forkerte metoder.

Det har og er jo vejen til den viden vi har i dag og giver os dermed bedre forståelsee og insigt i den nuværende viden.

 

Men jeg er da helt enig i, at skal man læse alt om hunde, så får vi nok ikke noget søvn i dett århundrede.

[PinPoynter]

Du har helt ret i at man lærer mest af sine fejl. Jeg var meget bevidst om ikke at begå de samme fejl med Indy som jeg havde gjort med Akita, og nu tænker jeg at hvis jeg nogensinde får en hvalp igen, skal de fejl jeg begik med Indy ikke gentages!

Der er jo ingen af os der er perfekte