Hvordan er jeres hunde når I er syge?.

[Ascha]

Jeg har aldrig bemærket at nogen af mine hunde har reageret synderligt på at jeg har været syg, men idag oplevede jeg det så og blev faktisk en smule overrasket/ rørt.

 

De sidste par dage har jeg haft nogle spændinger over min lænd. Har aldrig haft problemer med ryggen og mente bare at det var bivirkninger fra min "løbetid". Da jeg har børstet tænder gør det pludselig djævelsk ondt at rette mig op igen, men hunden skal jo ud og jeg går ud i skoven med ham. Min lille laban som ellers har så travlt med at finde spor i skoven går hele turen som klistret op ad mig og går og kigger op på mig hele vejen.

 

Da jeg kommer hjem manøvrerer jeg mig i vandret stilling på sofaen og forsøger at slappe lidt af. Thailo finder sig som regel ikke i at jeg rører ham når han ligger på sin del af sofaen, og skrider med det samme jeg gør antræk til at ville ligge mig ned, men idag begyndte han at bore sig ind under mit hoved med næsen først. Og så blev jeg ellers slikket i både ansigtet og håret. På et tidspunkt rejser han sig og kommer hen og sætter sig helt tæt op ad mit hoved og stirrer lige frem. Sådan sidder han nok i 10 minutter, så kan jeg ikke holde det ud mere og sætter mig op (skulle jo nødigt få hold i nakken også), hvorpå han bare rykker ind til mig igen og bliver siddende. Underlige lille hund.

 

Jeg har ofte hørt folk fortælle at deres hund reagerer på at de er syge (vist også herinde men har glemt det siden vi sidst har talt om det) så jeg vil da gerne høre hvad jeres hundes kriterier er, for at at være "empatiske" i forbindelse med jeres sygdom og hvordan de viser det. Min hund skulle åbenbart opleve et hold i ryggen (eller hvad det nu er).

[Dinah]

Cleo er MEGET empatisk, og sover gerne med mig under dynen/tæppet hele dagen. Hun skal sommetider bæres ud i haven for at tisse:mrgreen:

[cs-dumle]

Har jeg influenza e.l. er Dumle en rigtig pain in the a**. Så vader han hvileløst rundt og tramper/hopper gerne på min mave for at få mig op af sengen, piver lidt og er bare møgirriterende. kun hvis det varer 3 dage eller mere er han så sympatisk at han til sidst accepterer at jeg ligger i sengen og det altså er Bjørn der går med ham hele tiden. Derefter kan han godt finde på at komme hen og putte lidt tid.

 

Men... jeg har jo også nogle problemer med ryggen og har døjet meget med tilbagevendende hekseskud i ryggen (en form for hold i ryggen), og sætter jeg mig i sofaen når jeg får det gør Dumle sjovt nok nøjagtig det samme som Thailo. Han sætter sig ved siden af og stirrer ligefrem, stille og roligt... Som en slags støtte til mig... Når han sidder sådan må jeg nusse så meget jeg vil eller lade være, han bliver bare hos mig til jeg kan "trække vejret" ordentligt igen.

[Gæst Aussies for ever]

Cleo er MEGET empatisk, og sover gerne med mig under dynen/tæppet hele dagen. Hun skal sommetider bæres ud i haven for at tisse:mrgreen:

- Mine er lige sådan - altså bort set fra at skal bæres ud der sætter jeg grænsen Men ellers er de temmelig aktive hunde, stille og rolige og selv om de altid er meget kontaktssøgende, så bliver de det omend endnu mere, men på en mere afdæmpet måde.

[Ascha]

Har jeg influenza e.l. er Dumle en rigtig pain in the a**. Så vader han hvileløst rundt og tramper/hopper gerne på min mave for at få mig op af sengen, piver lidt og er bare møgirriterende. kun hvis det varer 3 dage eller mere er han så sympatisk at han til sidst accepterer at jeg ligger i sengen og det altså er Bjørn der går med ham hele tiden. Derefter kan han godt finde på at komme hen og putte lidt tid.

 

Men... jeg har jo også nogle problemer med ryggen og har døjet meget med tilbagevendende hekseskud i ryggen (en form for hold i ryggen), og sætter jeg mig i sofaen når jeg får det gør Dumle sjovt nok nøjagtig det samme som Thailo. Han sætter sig ved siden af og stirrer ligefrem, stille og roligt... Som en slags støtte til mig... Når han sidder sådan må jeg nusse så meget jeg vil eller lade være, han bliver bare hos mig til jeg kan "trække vejret" ordentligt igen.

 

Ej hvor skægt,... men jeg har nu også altid syntes de mindede meget om hinanden, når du har fortalt om Dumle. Gad vide om det er en eller anden spaniel ting, at de ved at det gør godt at have en støtte med pels på, der samtidig varmer.

[Ascha]

Cleo er MEGET empatisk, og sover gerne med mig under dynen/tæppet hele dagen. Hun skal sommetider bæres ud i haven for at tisse:mrgreen:

 

- Mine er lige sådan - altså bort set fra at skal bæres ud der sætter jeg grænsen Men ellers er de temmelig aktive hunde, stille og rolige og selv om de altid er meget kontaktssøgende, så bliver de det omend endnu mere, men på en mere afdæmpet måde.

 

Jamen er det ikke rørende. Der er da ikke noget så godt som hunde vel?. Ikke engang ens mor ville gøre sådan for èn.

[cs-dumle]

Ej hvor skægt,... men jeg har nu også altid syntes de mindede meget om hinanden, når du har fortalt om Dumle. Gad vide om det er en eller anden spaniel ting, at de ved at det gør godt at have en støtte med pels på, der samtidig varmer.

 

Okay Det må det da være, dejligt er det ihvert fald :blink:

[PinPoynter]

mine er n¢jagtig lige så sovende/larmende/trækkende/vil-d¢ve og tiggende som altid :hjerte:

[Ascha]

mine er n¢jagtig lige så sovende/larmende/trækkende/vil-d¢ve og tiggende som altid :hjerte:

 

Har du prøvet med en dårlig ryg?. Jeg har heller aldrig haft evnen til at få lokket sympati ud af mine hunde,... men så fandt jeg lige på det med lænden. Nu regner jeg så med det holder nogle dage, for det er da lidt behageligt med den opførsel må jeg indrømme.

[PinPoynter]

jeg havde dårlig ryg for 2 år siden, i en hel uge... ingen sympati da jeg blev bidt, ingen sympati havde en brækket arm engang (og kun Akita), ingen sympati

Indy kan godt lide hvis man er syg, fordi så har HUN en at putte med på sofaen... det handler kun om hende.

 

Nogen der vil have 3 hunde?

[Tonks]

Vi havde en skøn bearded collie (se min avatar) da jeg var yngrer, og hun var altid særligt sød når man var syg. Og engang da jeg havde haft et skænderi med min mor (gad ik i bad), gik jeg ned til stranden med hunden og gik så ud i vandet for at "bade", men havde jo ik bade tøj med, så gik ud med tøj på. Da jeg var noget langt ud fortrød jeg at jeg havde beholdt tøjet på, og kaldte på Chili (det hed hun) og hun svømmede ud til mig, tog fat i min trøj og vendte om.

 

Jeg blev SÅ overrasket at jeg skyndte mig hjem, og glemte helt skænderiet med min mor

 

Jeg er sikker på at havde jeg været i rigtig knibe, så havde hun reddet mig fra havets dyb

[PinPoynter]

Jeg har jo helt glemt den dag jeg besvimede og Akita lå på mine f¢dder i ca 10 minutter efter jeg vågnede op.... :hjerte: Akita som ellers hader f¢dder.

[bernerazuro]

Jeg har jo helt glemt den dag jeg besvimede og Akita lå på mine f¢dder i ca 10 minutter efter jeg vågnede op.... :hjerte: Akita som ellers hader f¢dder.

 

Åhr, så har dine vovser jo empati

 

Pis også, overvejede ellers kraftigt at række fingeren i vejret til dit tilbud om at få dine vovser :blink:

[Gæst Zarina]

Udover lidt forkølelse er jeg aldrig syg, men hvis jeg er ked af det, trøster Stasia mig

[Gæst Aktivthundelivdk]

Når min kone var gravid, da sad en af vores Braccoer konstant ved siden af hende. Jeg tror absolut ikke det er umormalt, at vores hunde opfører sig anderledes når vi er syge. Om det er sympati, som vi mennesker opfatter det, det tror jeg nu ikke.

Jeg tror det hænger sammen med hundens flokadfærd. Sympati lignende adfærd, eller snarere "en hjælpende hånd" adfærd er observeret hos adskillelige flokdyr, herunder hvaler, elefanter og ulve og som beskrevet her også hunde.

Netop den adfærd hunden har overfor syge mennesker, specielt syge mennesker i det jeg kalder hundens flok med os, bekræfter over for mig, at hunden lever i flok med os og udviser adfærd, som var det en anden hundeflok den lever i. Jeg mener ikke den ser os som hunde, men den kommunikerer med os i det sprog den kender til og den socialiserer og lever med de sociale rammer den nu engang er givet fra naturens side.

 

Hvorfor flokdyr bruger energi på et sygt medlem kan kun forklares ved vigtigheden af det enkelte individs overlevelse for flokkens overlevelse.

Altså ingen flok uden enkelte individer.

Der har været observationer fra elefanter der hvirkelig har gjort en stor indsats, for at få et sygt medlem til at blive i flokken, men omvendt er der også observeret, at når anstengelsrne for flokken er for store, da forlades det syge individ. Observationerne har endda indikeret, at det var fører elefanten (altid en gammel og erfaren ko, hunelefant) der tog beslutningen om at forlade det syge individ.

 

Adfærden bekræfter også, hvor vigtig floken er for vores hunde. Hvorfor eller gøre en indsats overfor os, når vi er syge?

 

Netop denne adfærd fra hundens side hjælper vel også os, da det er påvist, at fysisk kontakt og omsorg styrker vores immunforsvar og i alvorlige tilfælde (svær sygdom) er psykisk støtte livsvigtigt.

[PinPoynter]

Åhr, så har dine vovser jo empati

 

Pis også, overvejede ellers kraftigt at række fingeren i vejret til dit tilbud om at få dine vovser :blink:

de bliver udbudt med jævne mellemrum, så hold ¢jne og ¢rer åbne