Er der nogle der er bedre end andre???..

[Jane]

Indspireret af dele i tråden. Folk går i små sko. Her handler en del af emnet om udtillingsfolk kontra markprøvefolk.

 

Det jeg læser den ene gang efter den anden, det er at udstillingsfolk er snobber, har hunde der ikke dur til noget, andet end at rende rundt i en ring og se godt ud. Jeg kan sige at det ikke er min oplevelse.

 

Det er klart at jeg der ikke går på jagt, ikke køber en såkaldt jagtgolden, hvorfor skulle jeg det. Jeg går ikke på jagt og skal derfor ikke have en hund med for meget jagtblod i årene. Det vil være synd for både hunden og mig.

 

Jeg vil gerne have en hund der vil arbejde, da jeg har stor interesse i at gå spor, lydighed og efterhånden også markprøver. Med Victor har jeg fundet det jeg gerne vil, han er allerede nu som 5 mdr. ved at visse evner som sporhund, Han er en hund der gerne samarbejder, derfor også god til lydighed og markprøver, da han har goldens naturlige evner til at apportere på både land og i vand, samt viljen til at samarbejde med mig- føreren.

At han så samtidig er en god hvalp efter kriterende for en udstillings hund og lever op til standarden for hvordan en golden skal se ud, gør vel ikke hunden ringere.

[Gæst Krusty]

Jeg synes da at det er en ærlig beslutning om man vil have en hund med udstillingslinier eller arbejdslinier.

 

Hvis man derimod i virkeligheden ikke vil arbejde med sin hund, men alligevel køber en af arbejdslinier fordi det er de "rigtige" hunde, ja så begynder man da for alvor at snakke om idiotisk snobberi.

 

Det er lige som når der er tale om brune labs. Mange lab ejere med arbejdshunde ser ned på disse fordi de egentlig "bare" er fremavlet til udstilling.

Men det er da også idiotisk at familien Hansen køber en sort formel 1 lab med spor gener, når det de I virkeligheden vil have, er en chokoladebrun hyggehund som de kan udstille lidt i weekenderne.

 

Ligesom med damebladstest's er det bare så vigtigt at man ikke sætter sit kryds det forkerte sted pga. forudindtagede meninger.:blink:

[Freudika]

Nu har jeg jo selskabshunde - og de er lissom ikke ligefrem avlet til jagt og arbejde - men de er dog hunde - og selvom jeg udstiller - og elsker det - så laver mine hunde bestemt også en masse andre ting ... men jeg kan nu sagtens forestille mig at der blandt arbjedshundene er store skel mellem brugs- og udstillingslinier - og her mener jeg ikke kun når man ser på hundene

[Umulia]

Hvis der er harmoni mellem racens eksteriørkrav og hundens arbejdsevner/almindelige livskvalitet, så kan det vel ikke blive bedre :5up:

 

Desværre er det ikke sådan indenfor alle racer, og så er det man får det, jeg kalder "rosetjægere" - folk der ikke opdrætter hunde for at forbedre racen, men for at tækkes eksteriørdommerne. Og det er skidt.

 

Så som sådan - for at besvare spørgsmålet - ja, der er nogle der er bedre end andre.

[DKWiechert]

Indspireret af dele i tråden. Folk går i små sko. Her handler en del af emnet om udtillingsfolk kontra markprøvefolk.

 

Det jeg læser den ene gang efter den anden, det er at udstillingsfolk er snobber, har hunde der ikke dur til noget, andet end at rende rundt i en ring og se godt ud. Jeg kan sige at det ikke er min oplevelse.

 

Det er klart at jeg der ikke går på jagt, ikke køber en såkaldt jagtgolden, hvorfor skulle jeg det. Jeg går ikke på jagt og skal derfor ikke have en hund med for meget jagtblod i årene. Det vil være synd for både hunden og mig.

 

Jeg vil gerne have en hund der vil arbejde, da jeg har stor interesse i at gå spor, lydighed og efterhånden også markprøver. Med Victor har jeg fundet det jeg gerne vil, han er allerede nu som 5 mdr. ved at visse evner som sporhund, Han er en hund der gerne samarbejder, derfor også god til lydighed og markprøver, da han har goldens naturlige evner til at apportere på både land og i vand, samt viljen til at samarbejde med mig- føreren.

At han så samtidig er en god hvalp efter kriterende for en udstillings hund og lever op til standarden for hvordan en golden skal se ud, gør vel ikke hunden ringere.

 

Ringere til hvad, og i forhold til hvad?

 

Jeg kan sagtens følge hvad du siger, men faktum er nu engang at udstillingshundene blandt labber og efterhånden også Goldens, ikke begår sig vanvittigt godt "i marken", i forhold til dem der er avlet til netop dette.

Hvis de gjorde, ville man også se flere af dem derude. Der er ingen brugsentusiast der vil affinde sig med noget ringere end det bedste udgangsmateriale til netop brugsområdet. Og var udstillingstyperne dette, så ville de også blive brugt. Meget simpel følgeslutning. :blink:

 

Nu hører jeg ofte udstillingsfolk sige at jagttyperne ikke overholder racestandarden. Eller for det mindste racestandarden lige så godt som udstillingstyperne.

Pffft (er vist et yndet udtryk herinde efterhånden)

 

Racestandarden er meget fleksibel, og når man når så vidt at man bevidst avler efter farver der ikke står i standarden, og bevidst avler efter hunde der antager en størrelse hvor de ganske enkelt ikke er istand til at arbejde længere (og dermed overholde standardens punkter omkring agilitet, anvendelse og temperement), så vil jeg mene man har fjernet hunden længere fra standarden, end "den anden lejr".

 

Det er noget sjovt noget, det der med racestandard og udstilling. Man skulle tro de to ting hang sammen. Det mener jeg så bare at det kun sjældent gør. Og da slet ikke ved labber.

 

Ved labber (som er dem jeg kender mest til) ser jeg en kedelig udvikling i temperementet ved udstillingslinjerne. Jeg ser hårdmundethed, aggression, og værgringer. Noget skyldes givetvis føreren. Men at det forekommer så ofte at der mere eller mindre officielt udtrykkes bekymring om dette, fortæller mig et par ting.

 

Og den sædvanlige: Hvis man som opdrætter ikke vil erkende hvad man har mellem hænderne (udstillings-/jagtlinjer/altdetimellem) så har man et integritetsproblem.

 

En udstiller der sælger hundene som brugshunde........ Erfaringerne viser jo så bare at de ikke ER brugshunde. Medmindre middelmådighed er en god målestok?

En brugsopdrætter der sælger udstillingshunde..... Det vil du nok aldrig finde. Medmindre det er de der tvivlsomme "dual" opdrættere

Og så har du alt det der ligger derimellem. Sælges som lidt af hvert, og ingen ved rigtigt hvad man skal stille op med dem i de 2 verdener. Nogen er heldige, andre er ikke.

 

Hvis man er så forhippet på at man opdrætter hunde der begår sig lige godt i begge verdener (dual-hunde) så er der én ting der falder mig i øjnene: Hvor er resultaterne til at bevise det?

De er der ikke. Og det skyldes ikke at der ikke er nogen der prøver. For det er der skam. Èn af de mest ihærdige dual-folk ved labberne, har kastet håndklædet i ringen, og har omstillet sin avl mod mere agile hunde, for netop at opfylde racestandardens punkt omkring dette.

 

"Snobberiet" ved udstillinger, opstår på baggrund af at man gerne vil tage imod tilmeldinger fra brugsfolket, men ikke vil bedømme dem.

"Brugshundeklassen" som du jo nok kender..Hvad er den fyldt af? Ikke brugshunde ihvertfald. Næh. Den er fyldt af udstillingslinjer, der lige har kunnet skrabe en kvalifikationsprøve ind. Hvis du kender indholdet af denne prøve, så mener jeg den er for ringe sammensat til at vise noget af brugsmæssig værdi.

 

Man ville jo heller ikke betegne en hund med en enkelt "good" på en udstilling, som en særdeles fremragende udstillingshund, vel?:blink:

[Ascha]

Ringere til hvad, og i forhold til hvad?

 

Jeg kan sagtens følge hvad du siger, men faktum er nu engang at udstillingshundene blandt labber og efterhånden også Goldens, ikke begår sig vanvittigt godt "i marken", i forhold til dem der er avlet til netop dette.

Hvis de gjorde, ville man også se flere af dem derude. Der er ingen brugsentusiast der vil affinde sig med noget ringere end det bedste udgangsmateriale til netop brugsområdet. Og var udstillingstyperne dette, så ville de også blive brugt. Meget simpel følgeslutning. :blink:

 

Nu hører jeg ofte udstillingsfolk sige at jagttyperne ikke overholder racestandarden. Eller for det mindste racestandarden lige så godt som udstillingstyperne.

Pffft (er vist et yndet udtryk herinde efterhånden)

 

Racestandarden er meget fleksibel, og når man når så vidt at man bevidst avler efter farver der ikke står i standarden, og bevidst avler efter hunde der antager en størrelse hvor de ganske enkelt ikke er istand til at arbejde længere (og dermed overholde standardens punkter omkring agilitet, anvendelse og temperement), så vil jeg mene man har fjernet hunden længere fra standarden, end "den anden lejr".

 

Det er noget sjovt noget, det der med racestandard og udstilling. Man skulle tro de to ting hang sammen. Det mener jeg så bare at det kun sjældent gør. Og da slet ikke ved labber.

 

Ved labber (som er dem jeg kender mest til) ser jeg en kedelig udvikling i temperementet ved udstillingslinjerne. Jeg ser hårdmundethed, aggression, og værgringer. Noget skyldes givetvis føreren. Men at det forekommer så ofte at der mere eller mindre officielt udtrykkes bekymring om dette, fortæller mig et par ting.

 

Og den sædvanlige: Hvis man som opdrætter ikke vil erkende hvad man har mellem hænderne (udstillings-/jagtlinjer/altdetimellem) så har man et integritetsproblem.

 

En udstiller der sælger hundene som brugshunde........ Erfaringerne viser jo så bare at de ikke ER brugshunde. Medmindre middelmådighed er en god målestok?

En brugsopdrætter der sælger udstillingshunde..... Det vil du nok aldrig finde. Medmindre det er de der tvivlsomme "dual" opdrættere

Og så har du alt det der ligger derimellem. Sælges som lidt af hvert, og ingen ved rigtigt hvad man skal stille op med dem i de 2 verdener. Nogen er heldige, andre er ikke.

 

Hvis man er så forhippet på at man opdrætter hunde der begår sig lige godt i begge verdener (dual-hunde) så er der én ting der falder mig i øjnene: Hvor er resultaterne til at bevise det?

De er der ikke. Og det skyldes ikke at der ikke er nogen der prøver. For det er der skam. Èn af de mest ihærdige dual-folk ved labberne, har kastet håndklædet i ringen, og har omstillet sin avl mod mere agile hunde, for netop at opfylde racestandardens punkt omkring dette.

 

"Snobberiet" ved udstillinger, opstår på baggrund af at man gerne vil tage imod tilmeldinger fra brugsfolket, men ikke vil bedømme dem.

"Brugshundeklassen" som du jo nok kender..Hvad er den fyldt af? Ikke brugshunde ihvertfald. Næh. Den er fyldt af udstillingslinjer, der lige har kunnet skrabe en kvalifikationsprøve ind. Hvis du kender indholdet af denne prøve, så mener jeg den er for ringe sammensat til at vise noget af brugsmæssig værdi.

 

Man ville jo heller ikke betegne en hund med en enkelt "good" på en udstilling, som en særdeles fremragende udstillingshund, vel?:blink:

 

Jeg er så en af dem der gerne så mere dual avl (men det har du vel opdaget). Hvis alle tænker som dig vil den lab som du kan lide, sagtens kunne ligne en pointer om 20 år. Hvis alt drejer sig om arbejdsegenskaber så kan hundene jo sagtens fjerne sig meget fra det oprindelige udseende, på samme måde som kan ske når der avles på et bestemt udseende.

 

Jeg ser det på følgende måde: hvis en F1 ikke kan opnå en 2 pr. på udstilling så er den bare ikke god nok til at indgå i avl. Og at sige at en brugsprøve ikke viser noget om hundens brugsegenskaber synes jeg ikke er helt rigtigt. Vi kan godt blive enige om at det ikke er alverden der bliver krævet af dem, men man kan da afgøre om hunden vil apportere, om den er blødmundet, samarbejdsvillig mm.

[Jane]

Ringere til hvad, og i forhold til hvad?

 

Jeg kan sagtens følge hvad du siger, men faktum er nu engang at udstillingshundene blandt labber og efterhånden også Goldens, ikke begår sig vanvittigt godt "i marken", i forhold til dem der er avlet til netop dette.

Hvis de gjorde, ville man også se flere af dem derude. Der er ingen brugsentusiast der vil affinde sig med noget ringere end det bedste udgangsmateriale til netop brugsområdet. Og var udstillingstyperne dette, så ville de også blive brugt. Meget simpel følgeslutning. :blink:

 

Jeg vil give dig ret i at er man brugsentusiat så køber man selvfølgelig en hund med gode brugslinier. Det er soleklar.

 

Nu hører jeg ofte udstillingsfolk sige at jagttyperne ikke overholder racestandarden. Eller for det mindste racestandarden lige så godt som udstillingstyperne.

Pffft (er vist et yndet udtryk herinde efterhånden)

 

Nu er det sådan at man inden for brugslinierne i de senere år er gået mere efter de lette typer, da disse er hurtigere i marken. Så måske har jagttyperne fjernet sig fra standarden.

 

Racestandarden er meget fleksibel, og når man når så vidt at man bevidst avler efter farver der ikke står i standarden, og bevidst avler efter hunde der antager en størrelse hvor de ganske enkelt ikke er istand til at arbejde længere (og dermed overholde standardens punkter omkring agilitet, anvendelse og temperement), så vil jeg mene man har fjernet hunden længere fra standarden, end "den anden lejr".

 

I en udstillingsring er det hundens ekstiør der bliver bedømt, dommeren har der ingen mulighed for at bedømme andet.

Er retrieverens arbejdsopgave ikke at apportere det vildt som jægeren har skudt og det kræver vel ikke den store hurtighed?. Den skal være en villig apportør og være i stand til at finde det nedskudte vildt.

 

 

Det er noget sjovt noget, det der med racestandard og udstilling. Man skulle tro de to ting hang sammen. Det mener jeg så bare at det kun sjældent gør. Og da slet ikke ved labber.

 

Ved labber (som er dem jeg kender mest til) ser jeg en kedelig udvikling i temperementet ved udstillingslinjerne. Jeg ser hårdmundethed, aggression, og værgringer. Noget skyldes givetvis føreren. Men at det forekommer så ofte at der mere eller mindre officielt udtrykkes bekymring om dette, fortæller mig et par ting.

 

En hund skal selvfølge ikke vise værgring og aggresion. En retriever skal have en blød mund, det kan vi hurtig blive enige om, ligesom den skal være glad for at samarbejde med sin fører.

 

Og den sædvanlige: Hvis man som opdrætter ikke vil erkende hvad man har mellem hænderne (udstillings-/jagtlinjer/altdetimellem) så har man et integritetsproblem.

 

Som køber så går du efter den hund der passer til dig og da du er jæger, så er det klar at du skal have en hund med gode jagtlinier. Jeg er ikke jæger og det vil derfor være synd for hunden, at jeg købte en med for meget jagt i blodet.

 

En udstiller der sælger hundene som brugshunde........ Erfaringerne viser jo så bare at de ikke ER brugshunde. Medmindre middelmådighed er en god målestok?

En brugsopdrætter der sælger udstillingshunde..... Det vil du nok aldrig finde. Medmindre det er de der tvivlsomme "dual" opdrættere

Og så har du alt det der ligger derimellem. Sælges som lidt af hvert, og ingen ved rigtigt hvad man skal stille op med dem i de 2 verdener. Nogen er heldige, andre er ikke.

 

Begge mine er fra udstillingslinierne. Men det betyder ikke at man ikke kan arbejde med dem. Jeg har ingen ambitioner om at de skal være de bedste på markprøver, da jeg temelig sikker aldrig kommer til at gå mere end c-prøver. Det er fint til mig og sådan er vi så forskelige. Vi vælger forhåentlig alle den hund der passer bedst til os.

Selvfølgelig skal opdrætter være ærlig omkring det han har med at gøre.

 

Hvis man er så forhippet på at man opdrætter hunde der begår sig lige godt i begge verdener (dual-hunde) så er der én ting der falder mig i øjnene: Hvor er resultaterne til at bevise det?

De er der ikke. Og det skyldes ikke at der ikke er nogen der prøver. For det er der skam. Èn af de mest ihærdige dual-folk ved labberne, har kastet håndklædet i ringen, og har omstillet sin avl mod mere agile hunde, for netop at opfylde racestandardens punkt omkring dette.

 

"Snobberiet" ved udstillinger, opstår på baggrund af at man gerne vil tage imod tilmeldinger fra brugsfolket, men ikke vil bedømme dem.

"Brugshundeklassen" som du jo nok kender..Hvad er den fyldt af? Ikke brugshunde ihvertfald. Næh. Den er fyldt af udstillingslinjer, der lige har kunnet skrabe en kvalifikationsprøve ind. Hvis du kender indholdet af denne prøve, så mener jeg den er for ringe sammensat til at vise noget af brugsmæssig værdi.

 

Ja jeg kender både brugsprøven og kvalifikationsprøven. Disse prøver er jo også kun for at visse om hunden har potentiale i sig for at kunne arbejde og samarbejde. Er man brugshundemenneske, så vil man selvfølgelig ikke nøjes med det. Men går videre til markprøverne.

 

Jeg kunne godt tænke mig at vide om man inden for brugshunde linierne gør noget inden for avlen, for at hunden skal ligne det oprindlige eller om man mere går efter brugsegenskaberne?.

 

Man ville jo heller ikke betegne en hund med en enkelt "good" på en udstilling, som en særdeles fremragende udstillingshund, vel?:blink:

 

Klart man ikke vil.

[DKWiechert]

Jeg er så en af dem der gerne så mere dual avl (men det har du vel opdaget). Hvis alle tænker som dig vil den lab som du kan lide, sagtens kunne ligne en pointer om 20 år. Hvis alt drejer sig om arbejdsegenskaber så kan hundene jo sagtens fjerne sig meget fra det oprindelige udseende, på samme måde som kan ske når der avles på et bestemt udseende.

 

Jeg ser det på følgende måde: hvis en F1 ikke kan opnå en 2 pr. på udstilling så er den bare ikke god nok til at indgå i avl. Og at sige at en brugsprøve ikke viser noget om hundens brugsegenskaber synes jeg ikke er helt rigtigt. Vi kan godt blive enige om at det ikke er alverden der bliver krævet af dem, men man kan da afgøre om hunden vil apportere, om den er blødmundet, samarbejdsvillig mm.

 

Sjovt du siger F1 Lab.

Hvorfor vil du ikke snakke om danske jagtlinjer, der som sådan ikke er så meget anderledes end de engelske?

 

Dual-typer har ikke eksisteret siden starten af 1900 tallet. Den sidste "ægte" dual-hund døde så vidt jeg husker engang i 1930.

At tro at det kan lade sig gøre at komme tilbage til en dual-hund, er at stikke blår i øjnene af sig selv.

 

Brugsprøven siger intet om brugsegenskaber. ABsolut intet.

Det enste brugsprøven fortæller, er om hunden er baselt trænbar. Ikke andet.

Kan hunden gå i line, kan hunde gå fri ved fod. kan hunden sættes af, og kan hunden kaldes hjem fra 50 meter, og kan hunden hente en dummy, der iøvrigt kastes af ejeren selv. (var der nogen der sagde: "boldleg"? :blink:

 

Her testes ikke apportvillighed eller blødmundethed. Blødmundethed kan ikke testes på dummyer.

[bernerazuro]

Sjovt du siger F1 Lab.

Hvorfor vil du ikke snakke om danske jagtlinjer, der som sådan ikke er så meget anderledes end de engelske?

 

Dual-typer har ikke eksisteret siden starten af 1900 tallet. Den sidste "ægte" dual-hund døde så vidt jeg husker engang i 1930.

At tro at det kan lade sig gøre at komme tilbage til en dual-hund, er at stikke blår i øjnene af sig selv.

 

Brugsprøven siger intet om brugsegenskaber. ABsolut intet.

Det enste brugsprøven fortæller, er om hunden er baselt trænbar. Ikke andet.

Kan hunden gå i line, kan hunde gå fri ved fod. kan hunden sættes af, og kan hunden kaldes hjem fra 50 meter, og kan hunden hente en dummy, der iøvrigt kastes af ejeren selv. (var der nogen der sagde: "boldleg"? :blink:

 

Her testes ikke apportvillighed eller blødmundethed. Blødmundethed kan ikke testes på dummyer.

 

Nu spørg jeg måske dumt Men hvorfor kan blødmundethed ikke testes på en dummy?

[DKWiechert]

Nu er det sådan at man inden for brugslinierne i de senere år er gået mere efter de lette typer, da disse er hurtigere i marken. Så måske har jagttyperne fjernet sig fra standarden.

Ikke lette. Slanke.

Den sidste engelske markprøvelinjehund jeg så, vejede mere end en gennemsnitlig udstillingslab.

Den havde bare "luft under maven" som man kalder det. Slank og agil.

 

Og hastighed har nu ikke noget med det at gøre. Lidt. Men ikke meget.

Det drejer sig om at finde en hund af en støbning, der kan arbejde en fuld dag i marken, under alle forhold.

Her egner store røvtunge hunde sig ikke. De "går til" uforholdsmøæssigt hurtigt, iforhold til en slankere hund. Ret logisk i bund og grund.

De oprindelige markprøver (som DJR bl.a. indtil sidste år stadig kørte efter) indeholdt bl.a. forcering af forhindring e.g. spring.

Stor røvtung hund på sådan en forhindring betyder skader. Uundgåeligt. Selv de lette hunde var i højrisikogruppen for skader.

I England er forhindring stadig et krav på markprøver, ganske som det har været siden man renavlede retrieverracerne.

 

Jeg mener stadig at det er udstillingshundene der har fjernet sig længst fra hvad en lab bør være, og hvordan en sådan bør se ud. Og kigger man lidt i årsbøgerne rundt omkring, er billedet netop også dette.

Tungere, større, bredere. Ikke egnet til dyrets oprindelige funktion.

 

I en udstillingsring er det hundens ekstiør der bliver bedømt, dommeren har der ingen mulighed for at bedømme andet.

Er retrieverens arbejdsopgave ikke at apportere det vildt som jægeren har skudt og det kræver vel ikke den store hurtighed?. Den skal være en villig apportør og være i stand til at finde det nedskudte vildt.

Ja. Og kunne appotere i raskt tempo (anskudte fugle f.eks.) såvel som bevæge sig agilt i terræn, og rent faktisk kunne holde til dette hele dagen, hele livet, som gerne skulle være lidt længere end lad os sige 7-8 år.

Tung, bred og stor krop betyder meget slid og høje belastninger af led og ryg. Hvor længe tror du en sådan hund holder?

Tag nu en lidt mere agil og slank hund. Kan bevæge sig fornuftigt i terræn, og belastningerne er ikke så høje, ved samme arbejde. ENhver fornuft dikterer at en sådan hund vil holde bedre og længere.

 

Jeg kunne godt tænke mig at vide om man inden for brugshunde linierne gør noget inden for avlen, for at hunden skal ligne det oprindlige eller om man mere går efter brugsegenskaberne?.

Hvad kan du gøre?

Langt de fleste folk med hunde af brugslinjer, får lov at lægge tilmeldingsgebyret, og så er det elelrs dét. I ringen kommer de ikke.

Årsagen er egentlig ret simpel: Den brugshundeklasse, som jo netop er tilstede til brugshundene, er jo fyldt op med akkurat de samme hunde som deltager i alle andre klasser.

Hvordan kan man få sin hund bedømt objektivt, når klassen til dem, reelt set ikke er til dem?

Men jo. De mennesker jeg kender avler og køber hunde der ligner det de skal. Bare ikke i forhold til det der stilles i en udstillingsring,

 

Har vist billeder af det engang, mener jeg. Men sidste retrieverdag jeg var på, så jeg en udstillingslab, hvor jeg oprigtigt tænkte på om der var nogen der havde taget en newfer med for sjov.

Sammenhold dén med en gennemsnitlig toptrænet brugslab, som netop pga. at den bruges aktivt er så slank som den er......No go på udstilling. :blink:

 

Jeg har intet imod nogen af verdenerne. Jeg så dog gerne at udstillerne generelt set, begyndte at erkende hvad de avler og sælger. Først dér, tror jeg, vil man kunne finde et fælles standpunkt.

[DKWiechert]

Nu spørg jeg måske dumt Men hvorfor kan blødmundethed ikke testes på en dummy?

 

 

Det er en noget hårdmundet hund, hvis den kan afsætte tandmærker, knække knogler, og trykke tarmene ud på en dummy. :blink:

Der skal rigtigt vildt til, for at kunne bedømme dét bare nogenlunde.

[Gæst mk101]

Eller æg... Husker at have set det foreslået i en eller anden form for litteratur, at man kan træne sin hund til at arbejde med mere blød mund, ved at lade den hente æg. Starter med hårdkogte, og ender med rå æg.

[bernerazuro]

Det er en noget hårdmundet hund, hvis den kan afsætte tandmærker, knække knogler, og trykke tarmene ud på en dummy. :blink:

Der skal rigtigt vildt til, for at kunne bedømme dét bare nogenlunde.

 

Tænker bare, at man måske så burde finde nogle mere bløde dummyer, så hundene kan bliver bedømt ordentligt :hmm: Det andet virker sådan lidt... lala i mine ører (eller øjne, i dette tilfælde :blink: ).

[DKWiechert]

Eller æg... Husker at have set det foreslået i en eller anden form for litteratur, at man kan træne sin hund til at arbejde med mere blød mund, ved at lade den hente æg. Starter med hårdkogte, og ender med rå æg.

 

 

Det er en and

 

Joo. Kunne man vel. Problemet er så, hvis man som jeg og flere af dem der kender, giver sådan et helt råt æg til hunden engang imellem.

De er til for at blive ædt med skal og hele skidtet. Ikke til træning :blink:

 

Giver iøvrigt helelr ikke te godt billede af hvor hård munden er på en hund.

Et æg giver ikke efter. Det gør vildt. SÅ er der den med fjer og pels i munden, og at det kunne få hunden til at slippe eller bide hårdere. Blodsmagen/duften osv.

 

Og ikke mindst den værste af dem alle, som ejg har set et par gange: At vildtet ganske enkelt bliver sønderflået.

[DKWiechert]

Tænker bare, at man måske så burde finde nogle mere bløde dummyer, så hundene kan bliver bedømt ordentligt :hmm: Det andet virker sådan lidt... lala i mine ører (eller øjne, i dette tilfælde :blink: ).

 

Øhm... Der ER ikke noget alternativt end at afholde prøver med koldt vildt.

 

"Bider hunden dig hårdt i armen, når den bider?"

"det ved jeg ikke, vi prøver lige" Hvorefter du stikker en dummy i gabet af hunden?

 

Hvordan skulle du kunne se beviset for hård mund, uden noget fysisk realistisk at se beviset på?

[Gæst mk101]

Brugsprøven siger intet om brugsegenskaber. ABsolut intet.

Det enste brugsprøven fortæller, er om hunden er baselt trænbar. Ikke andet.

Kan hunden gå i line, kan hunde gå fri ved fod. kan hunden sættes af, og kan hunden kaldes hjem fra 50 meter, og kan hunden hente en dummy, der iøvrigt kastes af ejeren selv.

 

Det er vel ikke den der er adgangsgivende til brugsklassen på udstilling? Er den ikke bare adgangsgivende til en af markprøverne, som så giver adgang til brugsklassen?

 

Den du nævner minder meget om vores Dressur 1 prøve, som vitterligt ikke er andet end sådan en hygge ting, som eksisterer lidt for sig selv. For spaniels gælder, at de skal have bestået begynderklasse markprøve, hvor de viser søgsmønster og apportering af vildt. Absolut ikke den store forgyldte version. Men vi har jo også fået indført et DKCH(u) championat, så folk helt kan slippe for at gå i gummistøvler. Desværre. Ellers giver vi certer i alle klasser.

[Gæst Aussies for ever]

Uha ... et halvfarligt emne.

 

Der findes en opdeling i arbejds- og udstillingslinjer hos rigtig mange race - også inden for min som kun er godt 60 år gammel og også her er lejerne ofte meget skarpt opdelt med ringe sympati over for den anden lejer:

 

- "udstillingshundene er bare nogle pæne pryddukker som ikke kan andet end at trave pænt i en ring og se smukke ud"

- "og hvad så? Jeres hunde er så pille grimme at man ikke kan se om det er en Aussie eller en grim BC!"

 

Med risiko for at få slemme tæsk - har allerede fået det af en del Aussie folk - så synes jeg begge lejre har ret:

 

Hvorfor skal mange arbejdshunde være så pille grimme og hvorfor skal mange showhunde være sådan nogle overdimensionerede showponier uden noget mellem ørerne?

 

Hvorfor kan vi ikke lave en hund som er pæn og som besidder gode arbejdsevner - det må da være målet for en hver opdrætter, ikke ekstremiteter på begge sidder af idealet.

 

Hos min race ser man også en forskel i temperamentet. Den oprindelige Aussie er lettere reserveret og ret vagtsomt, egenskaber som ikke er prisværdige hos showhunde og forstadshunde. De er derfor blevet mere udadvendte, mindre vagtsomme og ofte mindre krævende mht aktivering.

 

Jeg selv prøver at lave en dual-Aussie - en kombination af de moderate udstillingslinjer og arbejdslinjer, racen er nemlig heldigvis ikke ældre at man faktisk kan opdele den i 4

 

1) arbejdslinjer - avlet kun med tænke for brugsegenskaber

2) moderate arbejdslinjer - her skelnes noget til standarden

3) moderate showlinje - her skelnes noget til hundens brugsegenskaber

4) show linjer - avlet kun med tænke for udstilling

 

Jeg synes min hanhund Sirius er et rimeligt godt bevis på at det kan lade sig gøre:

- han er udstillet 3 gange - alle tre gange med første præmie, en gang med hæderspræmie og to gange som klasse vinder. En af hans hvalpe skal også til Cruft om en måned.

- han er en super arbejdshund, på nær forsvarsarbejde mestre han alt hvad han har prøvet til UG.

 

Ja og det var så lige lidt pral

[DKWiechert]

Det er vel ikke den der er adgangsgivende til brugsklassen på udstilling? Er den ikke bare adgangsgivende til en af markprøverne, som så giver adgang til brugsklassen?

 

Den du nævner minder meget om vores Dressur 1 prøve, som vitterligt ikke er andet end sådan en hygge ting, som eksisterer lidt for sig selv. For spaniels gælder, at de skal have bestået begynderklasse markprøve, hvor de viser søgsmønster og apportering af vildt. Absolut ikke den store forgyldte version. Men vi har jo også fået indført et DKCH(u) championat, så folk helt kan slippe for at gå i gummistøvler. Desværre. Ellers giver vi certer i alle klasser.

 

Adgangen til Brugsklassen til udstilling er ikke længere brugsprøven.

Jeg mener det avr sidste år, man gjorde kvalifikationsprøven adgangsgivende til denne klasse. (??)

 

Og kvalifikationsprøven er ikke meget anderledes. Skal lige kigge efter, men den eneste forskel jeg lige kan huske, er at der indgår en vandapport. (Yay. Enhver hjernedød køter kan dét)

 

Brugsprøven er noget der bare skal overstås, og må tages fra hunden er fyldt 8 måneder. Der skal vitterligt gå mange ting galt, før en brugsprøve reelt set siger noget som helst.

[bernerazuro]

Øhm... Der ER ikke noget alternativt end at afholde prøver med koldt vildt.

 

"Bider hunden dig hårdt i armen, når den bider?"

"det ved jeg ikke, vi prøver lige" Hvorefter du stikker en dummy i gabet af hunden?

 

Hvordan skulle du kunne se beviset for hård mund, uden noget fysisk realistisk at se beviset på?

 

Oka.

 

Nu er jeg ikke ligefrem tekstilekspert, så jeg aner ærligt talt ikke hvad de kunne være lavet af, Men det jeg tænkte på og efterlyste (fordi jeg undredes) var såmend også bare, at man skulle finde noget, som man kan SE beviset på. Og pardon min uvidenhed på området, men foreksempel en "god ting at kaste med" (uden at vide, hvordan jeres præference er inden for det område) med et tyndt lag skumgummi og et stykke filt omkring foreksempel - det burde da kunne afsløre end hårdmundet hund?

 

Og hvis hunden ikke er hårdmundet, så kan den tillades adgang til "koldt vildt", som du selv sagde, så man kan tjekke om dyret ligefrem bliver sulten af duften. Men om man fanger nok vildt til det, aner jeg jo ikke.

 

Det var sådan nogenlunde sådan nogle tanker jeg havde gjort mig, da jeg skrev forrige indlæg - tanker, som åbenbart ikke kan udføres in reality.

[Jane]

Det er en noget hårdmundet hund, hvis den kan afsætte tandmærker, knække knogler, og trykke tarmene ud på en dummy. :blink:

Der skal rigtigt vildt til, for at kunne bedømme dét bare nogenlunde.

 

Mine hunde bliver vænnet til at tage dødt vildt, samt alt mulig anden sjovt. Desvære har jeg lige i øjeblikket kun fugl i fryseren. Jeg gør det for at vænne mine hunde til at tage alt i munden, som jeg giver dem signal til.

Jeg er startet med Victor allerede så længe han er hvalp, da jeg har erfaret at det er sværere at lære en voksen hund det.

 

Oskar og Victor har blød mund.

Redigeret Februar 2, 2009 af Jane
Den sidste tilføjelse havde jeg glemt.

[Ascha]

En lille fodnote: Om en hund kan håndtere en fugl uden at trykke involdene ud af den er også meget stressbestemt og jeg så en del field trial hunde der dumpede bravt til vores træning, på den konto.... som sammenligning med biler,.... så kan det ikke nytte noget at folk køber en ferrari hvis de ikke kan styre den.

[tacora]

Det er vel ikke den der er adgangsgivende til brugsklassen på udstilling? Er den ikke bare adgangsgivende til en af markprøverne, som så giver adgang til brugsklassen?

 

Den du nævner minder meget om vores Dressur 1 prøve, som vitterligt ikke er andet end sådan en hygge ting, som eksisterer lidt for sig selv. For spaniels gælder, at de skal have bestået begynderklasse markprøve, hvor de viser søgsmønster og apportering af vildt. Absolut ikke den store forgyldte version. Men vi har jo også fået indført et DKCH(u) championat, så folk helt kan slippe for at gå i gummistøvler. Desværre. Ellers giver vi certer i alle klasser.

 

Nu nævner du at i din (vores) race har vi fået indført DKuCH så man kan slippe for at få gummistøvler på.

Det er netop her min kæde hopper af - så taler vi jo netop om at nogle er bedre end andre.

Man kan godt indføre et DKuCH så udstillingsfolkene ikke behøver skulle i marken og røre ved døde fugle for at få en CH tittel; men hvorfor kan man ikke acceptere det samme for dem som vil arbejde med jagthunde, altså en titel for den rene jagthund. Næ hvis en jagt hund skal have en CH tittel så skal den sandelig også have mindst 2. præmie på udstilling. Hvorfor skal em udstillingshund ikke have f.eks minds 2 præmie på markprøve for at få en CH tittel - fordi der er nogle som tror de er bedre end andre

 

venlig hilsen

Steen Stenild

[tacora]

En lille fodnote: Om en hund kan håndtere en fugl uden at trykke involdene ud af den er også meget stressbestemt og jeg så en del field trial hunde der dumpede bravt til vores træning, på den konto.... som sammenligning med biler,.... så kan det ikke nytte noget at folk køber en ferrari hvis de ikke kan styre den.

 

Tendes til hårdmundethed siges at være arveligt og det gælder både FT typen såvel som standard typen.

Hos FT typen tjekkes alle fugle efter apportering ved markprøverne for trykskader. Har fuglen trykskader bliver vedkommende hund diskvalificeret !

Tendens til dårlig indlært apportering, med deraf følgende dårllig vildt behandling, er en menneskelig fejl og ses både hos ejere af FT og standard spaniels.

Nu har jeg arbejdet med begge typer spaniels i nogle år, dels på træningspladsem, dels med egne hunde og den erfaring jeg har høstet her er helt klar. Hvis ikke man forstår hvordan man skal træne og man gider ofre tiden på det, er en spaniel af FT typen et meget dårligt valg. Men de er ikke mere stressede end andre hunde - de bliver det ved forkert håndtering !

Nogle linier af standard spaniels er alt for svære at lære apportering især, hvis man ikke får startet tidligt og rigtigt.

 

Det er også en af grundene til jeg synes man skulle droppe ævlet om at den ene type er bedre end den anden. Fandt de to typer af spaniels sammen ville det give en forening med ca. 3000 medlemmer (SPK ca 1000 og FT klubben ca. 2000) hvilket kunne give økonomi til at tilbyde kvalificeret træning !

 

venlig hilsen

Steen Stenild

[Gæst mk101]

Nja, jeg ser det nu ikke som om der er nogen der syntes de er bedre end andre, at man endte med at tage beslutningen om et DKCH(U). Nu var jeg tilstede på den generalforsamling hvor beslutningen blev taget, og også på nogle af de foregående. Derfor er jeg af den overbevisning, at det skyldes at man var træt af hver eneste år at skulle behandle et forslag fra en lille del af udstillingsfolket, der gik på bortfald af prøvekravet. Derfor lavede man den bløde model, der på det tidspunkt havde været brugt et par år i Sverige.

 

Desværre var der jo ikke nok prøvefolk tilstede, sådan at forslaget kunne være blevet nedstemt. Faktisk er der en masse spanielejere, jeg hører have klare holdninger omkring disse ting, men som jeg aldrig har set på en generalforsamling. Hvilket jo er det eneste sted sådanne beslutninger kan tages.

 

Men jeg syntes som dig, at det er synd, at man ikke længere har det krav. Dog er jeg ikke enig i, at det handler om, at nogen syntes de er bedre end andre.

[Gæst mk101]

Fandt de to typer af spaniels sammen ville det give en forening med ca. 3000 medlemmer (SPK ca 1000 og FT klubben ca. 2000) hvilket kunne give økonomi til at tilbyde kvalificeret træning !

 

Ja, det ville til gengæld være et hit. For det er svært at finde god træning!