Kunsten at vælge den rigtige race...

[Gæst Thursir]

Advarsel, langt indlæg - vi er 2 superplanlæggere der overvejer at anskaffe en hund.

 

Jeg ved godt at alle racer er dejlige på hver deres måde, men vi kunne godt bruge lidt imputs omkring vores overvejelser omkring at anskaffe hund. Vi har selvfølgelig allerede lånt bøger om hunderacerne, lånt venner og kollegers hunde og læst omhyggeligt på alle racerne på de forskellige hjemmesider DKK linker til, men savner måske lidt kritisk, objektiv vurdering af hvad de enkelte racer kræver og har behov for i hverdagen - og hvordan det passer med hvad vi kan tilbyde.

 

Vi har i mange år opdrættet katte og jeg rådgiver selv omkring træning, adfærd, trivsel og helbred og ved, af erfaring, at dels er det vigtigt at man vælger den helt rigtige race for lige netop ens eget hjem og temperament og dels at der både er gode og dårlige opdrættere og det kan kræve ret meget indsigt at vælge den rigtige opdrætter og de rigtige linjer.

 

Det har nok præget mig, at jeg har set alt for mange triste katteskæbner, med dyr der har været syge, stressede eller understimulerede fordi deres ejere ikke havde gjort deres hjemmearbejde, før de anskaffede dyret, men valgt den helt forkerte race - eller den forkerte opdrætter. Det er min erfaring at kærlighed til dyret ikke er nok - der er også nogle helt basale og praktiske ting, der skal spille sammen.

 

Desværre besidder jeg ikke den ekspertise og kompetance på hundeområdet, som jeg gør når det angår kattene, så vi savner noget kompetent, uvildig rådgivning. Jeg har selv (fra min barndom) erfaringer med bl.a. Pudler, Papillion og Pekingeser og ved at det ikke skal være sådan een - og min mand har haft labrador hele sit liv, men jeg er ikke sikker på, at det er hunden for mig... Dels kender jeg mange labradorhunde med rigtig mange alvorlige helbredsproblemer og dels synes jeg at de labradorhunde vi kender, fælder nærmest ekstremt i forhold til andre racer (måske en lille ting, men jeg ved at jeg ikke orker at støvsuge 2 gange dagligt de næste 12 år)...

 

Lidt information om os. Min mand og jeg er i midten af 30'erne, har været sammen i 12 år og har haft og opdrættet katte i en lang årrække, med hovedvægten på temperament og sundhed (vi går meget op i at teste for arvelige sygdomme og udvælge harmoniske og rolige avlsdyr). Vi har pt. 5 katte og venter vores første barn til sommer. Min mand har ind i mellem temmelig lange arbejdstider, men jeg har hjemmearbejdsplads og er derfor sjældnere ude af huset. Vi forestiller os at bruge dette år på at lægge os fast på en race og researche på den og mulige opdrættere og derefter max. 1-2 år på at finde det rigtige opdræt/linjer og være på venteliste - gerne lidt hurtigere, hvis det kan lade sig gøre.

 

Vi foretrækker en hund som er:

 

Sund - helst ingen arvelige sygdomme eller fysiske træk der nedsætter dyrets livskvalitet.

 

Rolig, harmonisk og udpræget ikke-nervøs, som kan fungere godt sammen med børn og vores katte.

 

Må ikke kræve voldsomt meget motion (da jeg har dårlig ryg og i perioder er dårligt/langsomt gående - vi forventer også at tilbyde en indhegnet have og løbegård som supplement til de daglige lufteture).

 

Ikke meget gøende.

 

Ikke kræver megen pelspleje - og gerne moderat eller sparsom fældning i hverdagen.

 

Skal være forholdsvis let at træne/opdrage (helst lige så let, eller lettere end kattene). Hvis det ender med en større hund, er det vigtigt, at den har gode anlæg for at lære ikke at trække, vælte mig eller springe op af mig.

 

Men i øvrigt er størrelse og udseende ikke så vigtigt - det handler om at finde en hund som let kan trives med vores livsrytme og har optimale muligheder for at få et godt liv med os.

 

Vi kan tilbyde:

 

Et hjem hvor der altid er nogen hjemme.

 

Hus, have, katte og et barn der vil blive opdraget til at respektere og passe på dyrene.

 

Faste, ordnede rammer.

 

Faglig indsigt i træning, dyrs adfærd, trivsel, kvalitetsfodring og veterinærmedicinske forhold.

 

Alle gode råd modtages med glæde. Vi har allerede en håndful racer som vi overvejer, men vil helst vente med at afsløre dem, så det ikke præger jeres forslag

 

På forhånd tak!

 

Med venlig hilsen

Thursir

 

P.S. Som parantes bemærket, så har vi jo opdrættet katte i mange år og kan ikke afvise, at vi kunne få lyst til at uddanne os på hundeområdet og måske en dag opdrætte hunde også. Jeg ved fra katteverdenen, at nogle katteracer er meget svære at opdrætte og byder på mange nederlag i form af sygdomme, mistede killinger, dårlige muligheder for indavlsfri parring, killinger der er svære at sælge og den slags - hvis det samme gør sig gældende for nogle hunderacer, så er de måske værd at undgå at forelske sig i...

[Gæst deluxious]

Hmmm, måske en pudel ? Ved ikke så meget om den race, men vi har nogle pudel-kyndige herinde - de må lige komme på banen

[Gæst Stinnemus]

Først og fremmest: Velkommen herind Hvor er det skønt skønt skønt at læse om nogen der VIRKELIG sætter sig ind i tingene før de ræser ud og finder det "første og det bedste":5up:

Hmmm, måske en pudel ? Ved ikke så meget om den race, men vi har nogle pudel-kyndige herinde - de må lige komme på banen

 

En pudel kan have tendens til at gø hvis den ikke aktiveres nok mentalt. Min egen har aldrig gøet andet end ved rundering og så et enkelt ufuf (hvis vi snakker så kan vi ikke høre det så lavt er det;-)) når han hører en lyd foran døren.

 

En pudel ville være et problem hvis trådstarter vil opdrætte: det kræver jo altså den dersens helvedespels Men så slemt er det nu heller ikke: Jeg bruger 20 min. hver 2. dag på at frisere jason og så bades han efter behov (= dagen før en udstilling) hvilket så tager en pokkers tid

Jeg vil tro en pudel i hverdagsklip tager max 10 min. 1 gang ugentligt at holde med pelsen og det er inkl at fjerne hår i ørerne, klippe negle osv.

 

 

Ellers tror jeg godt en toypudel eller dværgpudel vil kunne passe ind i familien Dog vil jeg advare mod at købe uden stamtavle pga risikoen for øjensygdomme, hvilket man stort set slipper for med stamtavle fra dkk (min egen hund er fri - testet via dna-test på mormor, morfar og far - og det er lang tid siden jeg har hørt noget omkring det i udstillingskredse)

 

 

nåå ja - hvis du er vandt til katteudstillinger så vil en udstillingsverden hos pudlerne føles som en kaffeslaberads Jeg var overrasket første gang jeg kom til en udstilling og blev dejligt overrasket

[Amocca]

Jeg vil starte med at sige velkommen til og så hoppe med på stinnemus vogn om hvor fantastisk dejligt det er at se en der lægger så megen tanke bag hundekøb :5up:

 

Nu ved jeg godt du skriver, at det ikke skal være en pudel, men det vil nu alligevel også være mit umiddelbare bud det eneste minus ved dem er pelsplejen, men generelt tror jeg lidt at man har 2 valg med hunde: enten svinger man støvsugeren en ekstra gang eller også har man en hund der kræver pelspleje tror ikke jeg kan komme i tanke om nogen korthårsracer der ikke fælder...

 

Pudlerne og de små terriere fælder ikke, til gengæld skal de enten klippes eller trimmes.... og hvis de skal udstilles (i forbindelse med fx avlsgodkendelse) så skal de jo klippes / trimmes på en bestemt måde... der godt kan kræve lidt mere end hvis man bare klipper / trimmer dem korte...

 

Terrierne er jo så også en lidt større udfordring at træne... så om de passer til dit temperament skal jeg ikke kunne sige... De er lavet til at arbejde og tænke selvstændigt, uafhængigt af menneskelige kommandoer.

 

Pudler er nemmere at træne, de er oprindeligt apporterende jagthunde og dermed altså en race der er avlet til at samarbejde med føreren... Derudover er de glade og aktive hunde, som kan lære ligeså meget som ejer gider at de skal kunne lære... og så fåes de jo i alle størrelser

 

Labradorer kunne såmænd også være et bud, men som du selv siger er der problemer som fx dårlige hofter i racen, det skulle dog være til at se sig ud af med en god opdrætter... men de fælder. Hvor meget kan man tildels selv være med til at afgøre ved hjælp af godt foder og evt. olier, men helt undgå små hundehår kan man ikke... Jeg har selv en lille blandingshund med lab pels og her skal gerne støvsuges hver dag....

 

Ellers tænker jeg Cavalier King Charles Spaniel... Her er det dog ekstremt vigtigt at finde en god opdrætter, da racen både lider af hjerte og øjensygdomme samt patella (løse knæled)...

Men finder man en god opdrætter med sunde avlsdyr, så er det en super sød lille samarbejdene jagtrace, med et moderat jagt-gen som gerne vil være aktiv men også sagtens kan slappe af i familiens skød...

[luckyluna]

Ih, hvor lyder i som dejlige kommende hundejere:5up:

 

Ud fra jeres beskrivelser, tænker jeg en af de mindre mynder.. feks whippet.

 

Whippets er ikke motionsmonstre modsat hvad man måske skulle tro. De elsker at løbe stærkt og har brug for det, men har man en have der kan spænes i og er man frisk på derudover at tageen tur på stranden eller i indhegnet hundeskov et par gange om ugen, i tillæg til almindelige ture så er det intet problem.

 

De gør sjældent, er meget korthåret, og har ingen underuld, så fældningen sparsom, de er ekstremt sociale overfor familien, elsker at ligge og putte:)

 

Som mange hunde kan de selvfølgelig lide at forfølge feks løbende katte, men det burde ikke være et problem når den vokser op sammen med dem.

 

også er det så vidt jeg ved en sund race:5up:

 

Det med trækkeri og størrelse på hund, synes jeg i skal tage meget seriøst. Selv meget velopdragne hunde, kan forglemme sig og pludseligt trække til med et ryk og kan din ryg bare slet ikke holde til det, så vild det nok være bedst med en mindre hund, så det ikke ender med at du ikke "tør" gå med den:-)

 

en koiker kunne måske også være en mulighed, valgt ved rigtig opdrætter og med tanke for at det er en inteligent race, der gerne vil bruge hovedet til noget fornuftigt;-)

[BlackGSD]

Udfra jeres ønsker, så tænker jeg lidt i disse racer:

 

Kooikerhondje

http://www.kooikerhondje.dk/

 

Boston terrier

http://www.canis-minor.dk/boston_terrier.htm

 

Norsk Lundehund

http://www.keezas.dk/Download.html

http://www.norsk-lundehund.spidshundeklubben.dk/

 

 

Pharaoh Hound

http://www.mynder.dk/pharaoh%20hound.htm

 

 

God fornøjelse med jagten på at finde den rigtige race for jer Og velkommen til :blink:

[Umulia]

Ih, hvor lyder i som dejlige kommende hundejere:5up:

 

OK... Jeg tænker godt nok lige det modsatte...

For det første lyder det risikabelt at bringe en hund - navnlig af lille race - ind i et hjem med 5 katte. Der kan hurtigt ryge et øje første gang hvalpen er for nysgerrig.

 

Og så synes jeg det er voldsomt strenge krav i stiller i forhold til hvad I forventer af en hund - ingen gøen, ingen motion, ingen fældning - og lige så nem at opdrage som en kat? Især det sidste forstår jeg overhovedet ikke. Det drejer sig om to vidt forskellige dyrearter - nok nogenlunde så forskellige som dyr overhovedet kan være, og man kan ikke opdrage en hund lige som en kat. Det har der for nylig været et rædselseksempel på i TV.

 

Mit råd er: Hold Jer til kattene.

[Zaz-zaz]

OK... Jeg tænker godt nok lige det modsatte...

For det første lyder det risikabelt at bringe en hund - navnlig af lille race - ind i et hjem med 5 katte. Der kan hurtigt ryge et øje første gang hvalpen er for nysgerrig.

 

Og så synes jeg det er voldsomt strenge krav i stiller i forhold til hvad I forventer af en hund - ingen gøen, ingen motion, ingen fældning - og lige så nem at opdrage som en kat? Især det sidste forstår jeg overhovedet ikke. Det drejer sig om to vidt forskellige dyrearter - nok nogenlunde så forskellige som dyr overhovedet kan være, og man kan ikke opdrage en hund lige som en kat. Det har der for nylig været et rædselseksempel på i TV.

 

Mit råd er: Hold Jer til kattene.

 

Det var egentlig også den tanke, der først faldt mig ind, da jeg læse startindlæget...

[luckyluna]

OK... Jeg tænker godt nok lige det modsatte...

For det første lyder det risikabelt at bringe en hund - navnlig af lille race - ind i et hjem med 5 katte. Der kan hurtigt ryge et øje første gang hvalpen er for nysgerrig.

 

Og så synes jeg det er voldsomt strenge krav i stiller i forhold til hvad I forventer af en hund - ingen gøen, ingen motion, ingen fældning - og lige så nem at opdrage som en kat? Især det sidste forstår jeg overhovedet ikke. Det drejer sig om to vidt forskellige dyrearter - nok nogenlunde så forskellige som dyr overhovedet kan være, og man kan ikke opdrage en hund lige som en kat. Det har der for nylig været et rædselseksempel på i TV.

 

Mit råd er: Hold Jer til kattene.

 

det kommer vel an på hvordan man tolker det skrevne;-)

 

Jeg ser ikke for mig mennekser som vil have en hund, som de vil have kat og jeg finder ikke kravende så umulige igen, bare specifikke, noget mange kunne lære noget af:-D

[Gæst Thursir]

OK... Jeg tænker godt nok lige det modsatte...

For det første lyder det risikabelt at bringe en hund - navnlig af lille race - ind i et hjem med 5 katte. Der kan hurtigt ryge et øje første gang hvalpen er for nysgerrig.

 

Og så synes jeg det er voldsomt strenge krav i stiller i forhold til hvad I forventer af en hund - ingen gøen, ingen motion, ingen fældning - og lige så nem at opdrage som en kat? Især det sidste forstår jeg overhovedet ikke. Det drejer sig om to vidt forskellige dyrearter - nok nogenlunde så forskellige som dyr overhovedet kan være, og man kan ikke opdrage en hund lige som en kat. Det har der for nylig været et rædselseksempel på i TV.

 

Mit råd er: Hold Jer til kattene.

 

For det første - hvorfor skulle det dog være risikabelt at have hunde og katte sammen? Jeg kender da de første 20-30 hjem der har hunde og katte sammen og jeg har aldrig hørt om hunde der har mistet et øje af den årsag. Ja, jeg kender faktisk nok de første 5 der faktisk opdrætter både katte og små selskabshunde og har gjort det de sidste 15-20 år uden problemer.

 

Jeg har rigtig mange års erfaring i arbejdet med katteadfærd og har ofte set katte markere med blød pote over for killinger eller hvalpe der gik for langt, men har aldrig set en skade på hverken ansigt eller øjne. Til gengæld har jeg hørt netop den fordom hos rigtig mange hundeejere uden erfaring med katte, ligesom jeg jeg set en del angstadfærd hos katte der har været udsat for vilde hvalpe uden en ordentlig og omhyggelig sammenføring, hvor katten ikke blev givet ordentlig mulighed for at trække sig tilbage.

 

Mht. vores "krav" så prøv at læse mit indlæg grundigt igen. Jeg forstår ikke helt hvordan du får "ingen gøen, ingen motion, ingen fældning" ud af den sammenhæng. Personligt oplever jeg en teknisk meget stor forskel fra 2-3 daglige, rolige gåture samt fri adgang til stor have til "ingen motion" - men det er måske bare mig, der har mere sans for de semantiske finesser. Det samme princip gør sig gældende på de andre punkter - prøv selv at læse dem een gang til...

 

Mht. opdragelsen så skriver jeg heller ikke at vi kunne drømme om "opdrage hunden som kat", men derimod at vi ønsker en hund der er lige så let at træne, som det er at træne katte. - Og faktisk tror jeg, at rigtig mange hunde er betydelig lettere at træne, end katte. Alle vores katte er klikkertrænede og kan både komme når der kaldes, springe, rulle rundt, sidde på bagben, give pote, hente en pind og følge en forhindringsbane - dvs. stort set det samme som en gennemsnitlig begavet labrador. De har stor fornøjelse af at blive aktiveret og få lov at bruge hovedet og jeg kan slet ikke se hvorfor det skulle være synd for en hund at lære det samme. - Tværtimod så er det min erfaring at inaktivitet hos kæledyr leder til mistrivsel hos dyret og ingen af de eksperter på hundeadfærd jeg har arbejdet sammen med, har villet drømme om at fraråde træning af hunde.

 

Mit råd til dig er: Prøv at læse hvad der stod i mit indlæg

Redigeret Februar 11, 2009 af Thursir

[Ragdoll]

 

Ud fra jeres beskrivelser, tænker jeg en af de mindre mynder.. feks whippet.

 

Whippets er ikke motionsmonstre modsat hvad man måske skulle tro. De elsker at løbe stærkt og har brug for det, men har man en have der kan spænes i og er man frisk på derudover at tageen tur på stranden eller i indhegnet hundeskov et par gange om ugen, i tillæg til almindelige ture så er det intet problem.

 

De gør sjældent, er meget korthåret, og har ingen underuld, så fældningen sparsom, de er ekstremt sociale overfor familien, elsker at ligge og putte:)

 

Som mange hunde kan de selvfølgelig lide at forfølge feks løbende katte, men det burde ikke være et problem når den vokser op sammen med dem.

 

også er det så vidt jeg ved en sund race:5up:

 

Det med trækkeri og størrelse på hund, synes jeg i skal tage meget seriøst. Selv meget velopdragne hunde, kan forglemme sig og pludseligt trække til med et ryk og kan din ryg bare slet ikke holde til det, så vild det nok være bedst med en mindre hund, så det ikke ender med at du ikke "tør" gå med den:-)

 

Jeg har selv en af de "større" mynder, nemlig en greyhound, og kan kun tilslutte mig Lucky Luna her.

 

Hun gør sjældent, fælder meget mindre end mine 2 katte og så længe i har adgang til et areal hvor h*n kan løbe frit min. 2 gange om ugen, for at få "strakt benene", så er 2 daglige ture og en dejlig have alt rigeligt.

 

Vi har som nævnt 2 katte og dette er ikke noget problem overhovedet. Tværtimod kan man ofte se den yngste kat "lege" med Bonnie som var hun en anden killing eller hans mor.

 

Hun er nok den nemmeste hund jeg har været ude for, og sådan er racen generelt. Mild i temperament. Hun er lærenem og vil også gerne. Dermed ikke sagt at hun ikke kan være fræk, selvfølgelig kan hun det, men det er ikke ofte og det involverer som regel toiletpapir

 

Mynder går meget fint i snor, uden det store trækken. Men det er da klart det er noget der skal med i overvejelsen, så måske er en whippet en bedre løsning end en greyhound. (Jeg ville bare være bange for at den skulle komme til skade under leg, de har godt nok tynde ben:shock:)

 

Greyhounds er generelt en race uden de store problemer, og skulle du beslutte dig for at blive opdrætter vil jeg klappe i mine hænder for dem er der sg* godt nok ikke mange af i DK. 1 pt tror jeg.

 

Men uanset, held og lykke med valget. (Og den lille ny der er på vej)

[Umulia]

det kommer vel an på hvordan man tolker det skrevne;-)

 

Jeg ser ikke for mig mennekser som vil have en hund, som de vil have kat og jeg finder ikke kravende så umulige igen, bare specifikke, noget mange kunne lære noget af:-D

 

Det ved jeg ikke - jeg tror at jo mere specifikke ens krav og forventninger er, jo større risiko er der for at man bliver skuffet over den hund man får ind i sit hjem. Og det vil være synd for hunden, bare IMO.

[Gæst Vivi]

Jeg synes det er godt at trådstarter ved hvad hun ønsker, det kan i mine øjne netop være med til at forhindre at hun får købt den forkerte hund.

 

Jeg er også typen der laver lange lister med ønsker/forventninger/krav, men det er jo ikke ensbetydende med at jeg ikke kan slække på nogen af dem hen ad vejen, før beslutningen bliver endeligt taget.

[Gæst Stinnemus]

Jeg kan slet slet ikke se problemet med at trådstarter skal have hund

 

men det er nok også fordi hun på mange måder minder om mig selv Et af mine krav var også at hunden skulle være lettere at træne/mere samarbejdsvillig/lettere at opdrage end min ene kat.

 

Jeg tror altså at de skader der sker hvalp/kat imellem er med "forstyrrede" katte der enten aldrig har oplevet en hund, har haft dårlige oplevelser eller er taget for tidligt fra moren (her tænker jeg på at de ikke får lært at tage kløerne ordentligt ind). Jeg "smed" en lille hvalp ind til mine to katte og der har aldrig været nogen problemer, en kat markerer også med poterne, ikke nødvendigvis med kløerne ude

 

Jeg ville nok ikke vælge en mynde eller pharaohhund for det er ikke lige den mest samarbejdende hund at få - de er søde og kærlige, men mht. træning er der altså ikke meget interesse fra deres side og hvis i er vandt til katte (som jo er meget trænbare og lynende intelligente - i hvert fald størstedelen af dem:rolleyes:) så er det måske lidt "skuffende" at hunden ikke har samme interesse i at samarbejde.

 

En dansk svensk gårdhund kunne også være en idé...

[Amocca]

den dansk svenske gårdhund er jo en fremragende hund og super intelligent og samarbejdsvillig... til gengæld kan de også være et hyperaktivt fjollehoved - så der skal en hel del aktivering både fysisk og psykisk til at køre sådan en træt...

 

jeg vil tro ud fra trådstarters krav, at det vil være for meget... men jeg ved det jo ikke... til gengæld er det jo en lille hund, som ikke vil kunne hverken vælte eller trække nogen omkuld...

 

nå ja og de fælder!

[Gæst Stinnemus]

den dansk svenske gårdhund er jo en fremragende hund og super intelligent og samarbejdsvillig... til gengæld kan de også være et hyperaktivt fjollehoved - så der skal en hel del aktivering både fysisk og psykisk til at køre sådan en træt...

 

jeg vil tro ud fra trådstarters krav, at det vil være for meget... men jeg ved det jo ikke... til gengæld er det jo en lille hund, som ikke vil kunne hverken vælte eller trække nogen omkuld...

 

nå ja og de fælder!

 

jeg sad også og tænkte lidt over det bagefter - er en ds ikke ordentligt aktiveret, ja så er det et monster Jeg har desværre mødt et par stykker der ikke har fået andet end små gåture og de "mister forstanden" med tiden og bliver ikke særlig dejlige at være sammen med så

 

Jeg synes stadig pudlen er den mest optimale: de kan let tilpasse sig (og have det dejligt) med ikke så meget motion - sålænge det mentale bliver taget højde for og det får jeg bestemt et indtryk af at trådstarter har tænkt sig - og dde er med på den værste mht træning :5up:

 

Min hund lever mange dage som trådstarter beskriver, men derudover træner vi i dch, udstiller samt træner i beredskabet med redningshundene. Jason er lige så glad om vi har en rolig dag eller vi er afsted med tryk på og det hele.

[Umulia]

Et af mine krav var også at hunden skulle være lettere at træne/mere samarbejdsvillig/lettere at opdrage end min ene kat.

 

Øhhh... Er det ikke lissom et krav der passer til alle hunde?

 

Men det trådstarter skrev var jo at hunden skulle være "lige så nem at træne som en kat" - og så er det altså bare at jeg får nogle mærkelige billeder inde i hovedet af hvad der evt. kunne forventes at den hund skulle lære :hmm:

 

hvis i er vandt til katte (som jo er meget trænbare og lynende intelligente - i hvert fald størstedelen af dem:rolleyes:)

 

OK, jeg er fuldstændig stået af nu

[Gæst Stinnemus]

 

 

Øhhh... Er det ikke lissom et krav der passer til alle hunde?

 

Men det trådstarter skrev var jo at hunden skulle være "lige så nem at træne som en kat" - og så er det altså bare at jeg får nogle mærkelige billeder inde i hovedet af hvad der evt. kunne forventes at den hund skulle lære :hmm:

 

 

 

OK, jeg er fuldstændig stået af nu

 

hehe havde helt glemt du ikke var til katte

 

Katte er ufattelig kloge (med nogle få undtagelser - de undtagelser er tilgengæld dumme som et bræt ) og hvis man ved hvordan man skal opmuntre dem til at samarbejde og gøre noget for én, ja så er det bare at køre derudaf :blink:

 

Min kat kan sidde på bagpoterne, dække, sitte, high five, rulle rundt, "tale" (både mijave og sige "mam"), direktion (dog kun med håndtegn) og nogle andre småøvelser

 

Han er også meget sikrere på indkald end jason

[Gryn]

Jeg tænker mere i om kattene er vandt til hunde.

[Umulia]

 

hehe havde helt glemt du ikke var til katte

 

Katte er ufattelig kloge (med nogle få undtagelser - de undtagelser er tilgengæld dumme som et bræt ) og hvis man ved hvordan man skal opmuntre dem til at samarbejde og gøre noget for én, ja så er det bare at køre derudaf :blink:

 

Min kat kan sidde på bagpoterne, dække, sitte, high five, rulle rundt, "tale" (både mijave og sige "mam"), direktion (dog kun med håndtegn) og nogle andre småøvelser

 

Han er også meget sikrere på indkald end jason

 

Nu skal du sætte kryds i kalenderen, for det der kommer nu, er nok det mest diplomatiske jeg nogensinde har sagt om dette emne

 

Der findes jo forskellige former for intelligens

Hunde har en social intelligens, fordi de fra naturens hånd er flokdyr. Dvs. at de selv aktivt opsøger situationer hvor de kan samarbejde med deres flokfører/ejer. Nogle racer mere end andre naturligvis.

 

Jeg afviser ikke at man kan lære katte nogle ting ved at tilbyde dem mad, men en hund vil nok virke opsøgende og krævende (påtrængende, hvis man er kattemenneske?) i forbindelse med træning og social kontakt. Det er en anden form for samvær, man har med en hund. En hund stiller nok lidt flere krav, rent socialt. Det må man jo afgøre med sig selv om man kan/vil honorere.

 

Nu har trådstarter jo slet ikke skrevet nogen om hvorfor de egentlig gerne vil have hund. Hvad er det for nogle behov, hunden skal opfylde, som kattene ikke allerede opfylder? Det kunne da være interessant at vide.

[Gæst Stinnemus]

 

Nu skal du sætte kryds i kalenderen, for det der kommer nu, er nok det mest diplomatiske jeg nogensinde har sagt om dette emne

 

Der findes jo forskellige former for intelligens

Hunde har en social intelligens, fordi de fra naturens hånd er flokdyr. Dvs. at de selv aktivt opsøger situationer hvor de kan samarbejde med deres flokfører/ejer. Nogle racer mere end andre naturligvis.

 

Jeg afviser ikke at man kan lære katte nogle ting ved at tilbyde dem mad, men en hund vil nok virke opsøgende og krævende (påtrængende, hvis man er kattemenneske?) i forbindelse med træning og social kontakt. Det er en anden form for samvær, man har med en hund. En hund stiller nok lidt flere krav, rent socialt. Det må man jo afgøre med sig selv om man kan/vil honorere.

 

Nu har trådstarter jo slet ikke skrevet nogen om hvorfor de egentlig gerne vil have hund. Hvad er det for nogle behov, hunden skal opfylde, som kattene ikke allerede opfylder? Det kunne da være interessant at vide.

Nye undersøgelser viser at katte også er flokdyr - nødvendighed har bare nogle steder tvunget dem til at være alene (Katte der ikke er vokset op med andre katte kan dog blive rigtig gale hvis der kommer nogen ind på deres territorium - dog kan man stadig se dem samles på neutrale steder, de rører ikke hinanden, kigger ikke på hinanden, de bare ER sammen fordi de på trods af deres had til andre katte stadig har et stort behov for social kontakt)- Det er dog på et andet plan end hunde: der er ingen flokleder (dog kan nogle katte godt styre ved jagt, andre ved pasning af killinger og atter andre ved beskyttelse) og ingen der ortæller dem hvordan de skal opføre sig og de forstår overhovedet ikke en flyvende fis af ordet "hieraki" - tilgengæld så hjælper ALLE i flokken hvis der er en der er syg og derfor ikke kan jage: så kommer de hjem og lægger mad ved til den syge og går så ud og jager til sig selv. Det har jeg også selv set hos mine egne katte et par gange hvor jeg har haft syge dyr: så dukker der ligepludselig en kat op med en mus i flaben der bliver smidt foran det syge individ

 

Min kat lukker fuldstændig af hvis der er mad til stede og tænker KUN på at der er mad i rummet så hans eneste ros er et "dygtig" og det virker superbt

[Gæst deluxious]

Her må jeg lige indskyde - som kattemenneske - at katte er YDERST sociale væsner og har ens tor social intelligens, selvom de (eller huskatte) ikke anses for at være et dicideret flokdyr.

Men det er vidst lidt et sidespor til tråden

[Gæst Stinnemus]

Her må jeg lige indskyde - som kattemenneske - at katte er YDERST sociale væsner og har ens tor social intelligens, selvom de (eller huskatte) ikke anses for at være et dicideret flokdyr.

Men det er vidst lidt et sidespor til tråden

 

Det er da stadig yderst relevant eftersom trådstarter er katteopdrætter :blink:

 

Alts Charlie han søger jo også selv nye kattevenner hvis han kan komme til det. Han har været indekat de seneste 3 år, men alligevel har han været løbet ud 2 gange: første gang fandt han en berner sennen (jaja, måske ikke lige en kat, mmen snakkesagelig alligevel) og anden gang sad han og slikkede sår på en hankat der havde været i slåskamp

 

Derudover havde jeg glasdør i min gamle lejlighed og en dag jeg kom hjem sad begge mine katte i døren, naboens kat i hendes glasdør og udenfor vores døre sad der 8 (!!!) katte. De gjorde ikke noget, rørte ikke hinanden eller kiggede på hinanden: de sad bare og nød en stille social stund sammen: 11 katte på 20 m2

[Amocca]

fuldstændig OT. Men da mine forældres gamle kat døde, var den yngste (som altså var 10 år - så ikke ligefrem en årsunge) så ensom at han gik ud og hentede en ny ven

 

En dag kom han simpelthen bare hjem med en stor rød usselt udseende hankat, som så blev boende....

[Gæst Stinnemus]

fuldstændig OT. Men da mine forældres gamle kat døde, var den yngste (som altså var 10 år - så ikke ligefrem en årsunge) så ensom at han gik ud og hentede en ny ven

 

En dag kom han simpelthen bare hjem med en stor rød usselt udseende hankat, som så blev boende....

 

Charlie bragte også jævnligt killinger hjem da han var udekat Bare ikke særlig sjovt hvis katten ikke kan være mere end 3 uger gammel og den eneste hunkat i området med killinger er en pokkers arrig vildkat der hopper i fjæset på den duuuuumme person der leverer killingen tilbage (HVORDAN han fik fat i den aner jeg ikke )

En enkelt gang er der kommet en schæfer med hjem også (der var jeg så til gengæld ved at skide i bukserne da jeg så der kom 3 katte og en kæmpe hund løbende ind i haven for fulde drøn)