Fortæl mig om DIN grand danois

[Gæst jeanett25]

Hej igen

 

Ja, som overskriften lyder, så kunne jeg rigtig godt tænke mig og høre om din GD.

 

Hvordan den var som hvalp, både mentalt, fysisk osv - hvor købte i den henne?

 

 

Hvordan lever jeres GD nu - altså hvordan ser dens dagligdag ud - hvor meget tid bruger i på og træne, hvor længe er den hjemme (hvis den er), og laver den andre sjove ting?

 

Hvordan er dens temperament - hvad kan den godt lide - hvad er den knap så glad for?

 

Kort sagt: fortæl mig alt - gerne ned i detajler...hvis i ikke har noget imod jeg snager

 

Sidst men ikke mindst - gode råd om racen modtages med kyshånd

 

Så, kom frisk

[Umulia]

Jeg vil da gerne fortælle om Vinnie - hun er jo mors lille pige :hjerte:

 

Jeg har ikke haft hende som hvalp, så det kan jeg ikke fortælle meget om. Men jeg har snakket med "opdrætteren" (Vinnie er af tysk/amerikanske linier, hvor faderen har tavle og moderen ikke), og hun har fortalt at alle hvalpene lærte at sidde pænt og vente på at få lune fiskefrikadeller. Vinnie kan stadig godt lide fiskefrikadeller

Jeg tror det er et godt sted hun kommer fra.

 

Desværre var det nok ikke så godt et sted hun blev solgt til i første omgang. Det er en længere historie, men hun er i hvert fald blevet slået, og hun havde ikke lært ret meget andet end at være bange, da jeg fik hende. Da var hun 11 mdr.

 

Det var den fedeste oplevelse da hun lærte at hun gerne måtte gå op i møblerne - hun gik op, kikkede på mig og skyndte sig så at hoppe ned igen. Det gentog sig nogle gange, men der gik ikke mere end en halv dag før hun havde vænnet sig til det. Hun er dog stadig meget hurtig til at rejse sig når man kommer hen og vil sidde ved siden af hende, desværre Det er tydeligt at der sidder noget skræk i hende endnu.

 

Da jeg fik hende var hun mager som et gammelt øg, og fuld af ar. Jeg fik skæld-ud af en fremmed dame, da jeg havde Vinnie med ud for at købe nyt halsbånd. Så måtte jeg jo lige forklare at jeg kun havde haft hunden i tre dage

Hun holdt sig på den temmelig tynde side indtil hun blev to år, så begyndte hun at blive pænere. Nu siger jeg at hun er "lækker buttet" , men hun er faktisk lige som hun skal være - slank og flot og langbenet. Hvem der bare var en GD

 

Vinnies første år har helt sikkert påvirket hende negativt, så hun ikke har det rolige temperament, racen ellers er kendt for. Hun har kun ét gear, og det er fuld fart frem!

Det betød også at vi måtte stoppe med lydighedstræning efter 1 1/2 sæson, for hun fik simpelthen ikke noget ud af det.

Det betyder ikke at hun ikke kan lære - hun kan faktisk mange tricks. Bare ikke når der er andre hunde i nærheden.

 

Vinnie kan godt lide at sove, og hun er rigtig B-hund. Det er overhovedet ikke interessant med gåture om morgenen - det er bare ud at tisse i haven, og så ind i seng igen. Hun kan godt lide at have en hovedpude og det skal helst være min

 

Hun elsker at kæle. Hun borer hele hovedet ind i brystet på én, læner sig tungt op ad én eller ligger i arm og bliver nusset på maven.

 

Af lege kan hun bedst lide fange- og trækkelege, og så elsker hun BAMSER! Min mor går tit på loppemarked og køber nye bamser til Vinnie

 

Det bedste hun ved er - tror jeg - at løbe rigtigt stærkt. Gåture i snor er da ok, men det bedste er altså at komme ud på en mark og bare tonse afsted i 10 minutter. Når hun er færdig går hun selv hen til bilen - så kan vi godt køre hjem.

 

Hun har veludviklede jagt- og vagtinstinkter. Det kan godt blive lidt for meget engang imellem.

 

Jeg træner ikke med hende mere, bortset fra indkald - hun får altid en guf når hun kommer. Det bedste hun ved er franskbrød, men fedtede griseørestykker er også et hit.

 

Hun er alene hjemme 5 - 6 timer hver dag uden problemer. Hun får altid noget guf at hygge sig med. Sommetider får hun et halvt franskbrød - så er hun lykkelig

 

Hvis der er noget jeg har lært af Vinnie, så er det at hvalpetiden er så helt utrolig vigtig! De skader der sker her, er ikke sådan lige at reparere igen.

Så vær altid gode ved Jeres GD-hvalpe!!! De har et super følsomt sind, og tåler ikke hårdhændet behandling, råben eller vrede! Husk også at de er babyer længere end de fleste andre racer!

Hvis man giver sin GD en kærlig opvækst, er jeg sikker på at der ikke findes bedre familiehund :hjerte:

 

Det blev vist lidt langt

[Gæst jeanett25]

Jeg vil da gerne fortælle om Vinnie - hun er jo mors lille pige :hjerte:

 

Jeg har ikke haft hende som hvalp, så det kan jeg ikke fortælle meget om. Men jeg har snakket med "opdrætteren" (Vinnie er af tysk/amerikanske linier, hvor faderen har tavle og moderen ikke), og hun har fortalt at alle hvalpene lærte at sidde pænt og vente på at få lune fiskefrikadeller. Vinnie kan stadig godt lide fiskefrikadeller

Jeg tror det er et godt sted hun kommer fra.

 

Desværre var det nok ikke så godt et sted hun blev solgt til i første omgang. Det er en længere historie, men hun er i hvert fald blevet slået, og hun havde ikke lært ret meget andet end at være bange, da jeg fik hende. Da var hun 11 mdr.

 

Det var den fedeste oplevelse da hun lærte at hun gerne måtte gå op i møblerne - hun gik op, kikkede på mig og skyndte sig så at hoppe ned igen. Det gentog sig nogle gange, men der gik ikke mere end en halv dag før hun havde vænnet sig til det. Hun er dog stadig meget hurtig til at rejse sig når man kommer hen og vil sidde ved siden af hende, desværre Det er tydeligt at der sidder noget skræk i hende endnu.

 

Da jeg fik hende var hun mager som et gammelt øg, og fuld af ar. Jeg fik skæld-ud af en fremmed dame, da jeg havde Vinnie med ud for at købe nyt halsbånd. Så måtte jeg jo lige forklare at jeg kun havde haft hunden i tre dage

Hun holdt sig på den temmelig tynde side indtil hun blev to år, så begyndte hun at blive pænere. Nu siger jeg at hun er "lækker buttet" , men hun er faktisk lige som hun skal være - slank og flot og langbenet. Hvem der bare var en GD

 

Vinnies første år har helt sikkert påvirket hende negativt, så hun ikke har det rolige temperament, racen ellers er kendt for. Hun har kun ét gear, og det er fuld fart frem!

Det betød også at vi måtte stoppe med lydighedstræning efter 1 1/2 sæson, for hun fik simpelthen ikke noget ud af det.

Det betyder ikke at hun ikke kan lære - hun kan faktisk mange tricks. Bare ikke når der er andre hunde i nærheden.

 

Vinnie kan godt lide at sove, og hun er rigtig B-hund. Det er overhovedet ikke interessant med gåture om morgenen - det er bare ud at tisse i haven, og så ind i seng igen. Hun kan godt lide at have en hovedpude og det skal helst være min

 

Hun elsker at kæle. Hun borer hele hovedet ind i brystet på én, læner sig tungt op ad én eller ligger i arm og bliver nusset på maven.

 

Af lege kan hun bedst lide fange- og trækkelege, og så elsker hun BAMSER! Min mor går tit på loppemarked og køber nye bamser til Vinnie

 

Det bedste hun ved er - tror jeg - at løbe rigtigt stærkt. Gåture i snor er da ok, men det bedste er altså at komme ud på en mark og bare tonse afsted i 10 minutter. Når hun er færdig går hun selv hen til bilen - så kan vi godt køre hjem.

 

Hun har veludviklede jagt- og vagtinstinkter. Det kan godt blive lidt for meget engang imellem.

 

Jeg træner ikke med hende mere, bortset fra indkald - hun får altid en guf når hun kommer. Det bedste hun ved er franskbrød, men fedtede griseørestykker er også et hit.

 

Hun er alene hjemme 5 - 6 timer hver dag uden problemer. Hun får altid noget guf at hygge sig med. Sommetider får hun et halvt franskbrød - så er hun lykkelig

 

Hvis der er noget jeg har lært af Vinnie, så er det at hvalpetiden er så helt utrolig vigtig! De skader der sker her, er ikke sådan lige at reparere igen.

Så vær altid gode ved Jeres GD-hvalpe!!! De har et super følsomt sind, og tåler ikke hårdhændet behandling, råben eller vrede! Husk også at de er babyer længere end de fleste andre racer!

Hvis man giver sin GD en kærlig opvækst, er jeg sikker på at der ikke findes bedre familiehund :hjerte:

 

Det blev vist lidt langt

 

Ejj hvor lyder hun dog bare som en vidunderlig hund, hende Vinnie.

 

Det er ubeskrivelig ærgeligt når hunde får en dårlig opvækst eller bare en generel dårlig behandling. Men heldigvis lyder det til at Vinne elsker sit liv hos dig trods hendes fortid.

 

Det lyder da super dejligt det med B-hund - hvordan har du trænet det

 

Hun lyder fuldstændig som Emils mor, når det kommer til og nusse - jeg var nærmest ved og vælte udenfor fordi hun meget distret lænede sig op af mig - og da vi gik ind for og drikke lidt kaffe, var det meningen hun skulle blive ude, men hun kunne da selv åbne døren , og kiggede lige ind og havde nær væltet mig igen fordi hun gerne ville gnubbes på ørerne

 

Det gør det næsten endnu mere bedårende at Vinnie elsker bamser og.....franskbrød :mums:

 

Er hun lydig nok i indkald - eller hvordan er det? Jeg ville jo gerne nå dertil at Emil kan rende løs når vi er ved hestene osv. Der er nogle andre hunde som render løs og leger - men samtidig er jeg jo ikke interesseret i at han pludslig render efter katten :scared:

 

Derfor skal jeg også lige høre HVOR udpræget det jagtinstinkt er?

 

Jeg er jo godt klar over det er forskelligt, men hvis jeg vænner Emil til kattene derude fra han er hvalp, vil han så jage dem når han bliver ældre?

 

Tak fordi du gad dele Vinnies livshistorie - det er så hyg´ligt

[Umulia]

Ejj hvor lyder hun dog bare som en vidunderlig hund, hende Vinnie.

 

Det er hun også

 

Det lyder da super dejligt det med B-hund - hvordan har du trænet det

 

Det har jeg bestemt ikke! Jeg er selv A-menneske og oppe senest kl. 6 hver morgen.

 

Hun lyder fuldstændig som Emils mor, når det kommer til og nusse - jeg var nærmest ved og vælte udenfor fordi hun meget distret lænede sig op af mig - og da vi gik ind for og drikke lidt kaffe, var det meningen hun skulle blive ude, men hun kunne da selv åbne døren , og kiggede lige ind og havde nær væltet mig igen fordi hun gerne ville gnubbes på ørerne

 

Åh ja - det glemte jeg. At blive gnubbet på ørerne er et klart hit :5up:

 

Er hun lydig nok i indkald - eller hvordan er det? Jeg ville jo gerne nå dertil at Emil kan rende løs når vi er ved hestene osv. Der er nogle andre hunde som render løs og leger - men samtidig er jeg jo ikke interesseret i at han pludslig render efter katten :scared:

 

Vinnie er ikke indkaldssikker! Men jeg har også gjort den fejl at jeg ikke gav hende nyt navn da jeg fik hende. Og så kan hun slet ikke beherske sig når hun ser en anden hund.

Det behøver dog ikke være et problem hvis indlæringen foregår rigtigt fra starten af. Det er ikke sådan at GD'er er dårlige til lydighed. Faktisk er de fleste meget tæt knyttet til deres ejer.

 

Derfor skal jeg også lige høre HVOR udpræget det jagtinstinkt er?

 

Vinnies er helt ekstremt - hun skal jagte alt hvad der bevæger sig! Men det er bestemt ikke mit indtryk at det er normalt for racen. Jeg tror måske det skyldes alvorlig understimulering da hun var yngre.

 

Jeg er jo godt klar over det er forskelligt, men hvis jeg vænner Emil til kattene derude fra han er hvalp, vil han så jage dem når han bliver ældre?

 

Det tror jeg ikke. Hunde der er vant til katte klarer vist meget fint at omgås dem.

[Gæst jeanett25]

Tak for svar - Jeg glæder mig mer og mer jo mere jeg hører om andre GDér....

 

Min kæreste og jeg siger hver dag hinanden...hvad mon Emil laver nu?....:stupid:....(Bare lige for og bringe ham på bane)

[Umulia]

Tak for svar - Jeg glæder mig mer og mer jo mere jeg hører om andre GDér....

 

Min kæreste og jeg siger hver dag hinanden...hvad mon Emil laver nu?....:stupid:....(Bare lige for og bringe ham på bane)

 

Det kan jeg godt forstå - jeg ville være ellevild hvis det var mig

[Gæst Sine]

Jeg vil da også meget gerne fortælle om min lille Freya, som også er Mors pige (når far ikke er hjemme:lol:)

 

Freya er stadig hvalp, hun er snart 20 uger.

 

Vi har haft hende siden hun var 10 uger gammel.

 

Vi har købt hende på en kennel der hedder Silot's - vi havde ikke hørt om kennelen inden vi købte hende, men fik et godt indtryk da vi var på besøg.

Vi er begge første gangs hundeejere:-)

 

Jeg gik hjemme de første 3 uger med hende.. og hun var hurtig til at lære at være alene hjemme, hun laver stadig ballade 2 ud af 3 gange hun er alene hjemme, så som at ødelægge en avis eller rydde køkkenbordet for alt der dufter af mad. Hun er alene hjemme 3 dage om ugen i 6-7 timer.

 

Hun blev rimelig hurtig renlig, efter 3 uger tror jeg ikke vi havde flere uheld.

 

Allerede da hun var 12 uger startede vi til hvalpetræning med hende, og det går da sådan nogenlunde, lydighed er ikke hendes stærke side når vi er der, hun er noget mere intreserret i de andre hvalpe og komme over og tumle med dem. Vi øver det meste af det vi lære til træning. Enten herhjemme i haven eller på vores ture, og der går det godt, men henne til træning, der går det ikke:rolleyes:.

 

Hun kommer når vi kalder (de fleste af gangene:roll:) men er heldigvis heller ikke mere modig end at hun ikke går længere væk end 50 - 100 meter fra os, og slet ikke hvis hun ikke kan se os.

 

På nuværende tidspunkt gå vi 2 ture om dagen med hende, vi gå enten op i skoven og leger "gemmer", ellers gå vi ned på stranden og "graver huller" - hvis vi er heldige møder vi andre hund på vores ture, som gider lege med en lille legesyg hvalp, så fiser hun rundt efter de andre hunde, som gerne er lidt hurtigere end hende.

 

Ud over det lufter vi hende og leger vi i haven eller i stuen. Hun er stadig meget meget hvalpe aktiv.

 

Hun kan gå ud og ind som det passer hende når vi er hjemme om dagen og hun ligger meget udenfor i solen og tygger i en pind eller en sten eller hvad hun nu kan finde.:idea:

Hun kan også bruge "flere timer" på at kigge på vores fisk, vi har en havedam, og jeg tror bare det er et spørgsmål om tid så er hun nede i den, men det har hun heldigvis ikke været endnu.

 

Når hun falder til ro, er det i sofa'en, helst ovenpå en af os, eller så lang hun er, bagved os, hvis man har får rykket sig lidt væk fra hende, så kryber hun som en anden slange tilbage for at komme hel tæt på igen.

 

Nusseri er hun ikke så vild med endnu, hun tror hun skal lege når hun ser hånden, og snapper efter den (møj irriterende).. Med mindre man nusser på maven på det stykke der ikke har så meget hår, så bliver hun hel sagelig:-)

 

Hun elsker griseøre (20 minutters ro til mig:oops:), men gider kun spise sin mad hvis vi er i køkkenet samtidig, ellers kommer hun ind i stuen til os.

 

Som sagt kan hun godt være alene hjemme, men hun kan ikke være alene når vi er hjemme, så skal hun helst være hvor vi er, eller så hun kan se os.

 

Vi kæmper stadig lidt med at få hende til at sove alene, og det er blevet bedre, men flere gange i løbet af natten står hun og hylder nedefor trappen op til 1. salen, vi har sat sådan et børnegitter op så hun ikke kan komme op, da hun blev ved med at komme op og ligge sig i sengen (og det var jo meget hyggeligt mens hun er hvalp, men hun bliver jo større, så de sidste 3 uger har hun ikke været oppe i sengen:megaked:).

 

Nu hyler hun så 0-3 gange i løbet af natten, men vi går ikke ned (trods blødene hjerte:megaked:) før tidligst 5,30, men det er fordi jeg så er bange for at hun måske skal ud og tisse.

 

Vores dyrlæge siger at hun har flotte muskler og at hun udvikler sig flot, så det er vi jo glade for, hun vejede 25,3 kg i går.

 

Hendes sind (håber jeg) er godt, jeg er jo hele tiden lidt nervøs for at hun er skør, men hun virker glad, hun bliver glad når hun ser os, og ved godt hvem der er "mor" og "far", hun synes det er spændene at hilse på andre mennersker eller børn, men kan også godt finde på at gemme sig bag mig, hvis det bliver lidt for vovet..

 

Hun elsker andre hunde, store som små, hun har endnu ikke fået lov til at lege med en anden hund i mere end en time, jeg gad godt vide hvor længe hun kunne blive ved før hun selv gik og lagde sig, men tør ikke endnu, er bange for at det er til hun falder om, for efter en time er hun hel flad, men bare klar til at fortsætte...

 

Jeg kunne blive ved og ved og ved:oops:, man er jo glad for sit lille barn:blink: men må hellere slutte inden i bliver trætte af at læse:-D

 

God weekend.

[GRAND DANE]

jeg har ikke haft hinne serlig lenge så der er ikke så meget at fortelle.

 

tulle er en harleken 4årig grand danois som kon er udstasjoneret alsår

jeg ejer hinne ikke inu.

 

hun er en megt rolig og tet knyttet til mig og megt opmerksom på vad der foregår mokring hinne hun er et unigt væsen som kon kan opbleves, syns jeg.

[Gæst Nanett]

Hektor er ... ikke den skarpeste kniv i skuffen, men han er en utrolig kærlig og lalleglad dreng.

 

Hvordan han var som helt lille hvalp, har jeg ikke kunnet sige. Jeg fik ham nemlig først da han var 6-7 måneder gammel. Baggrunden for dette var at jeg havde mistet min 7 år gamle GD-pige til knoglekræften nogle måneder forinden Jeg havde sværget til mig selv at jeg IKKE skulle have flere hunde forløbigt og at jeg nu ENDELIG skulle nyde at være uafhængig og have muligheden for at tage land og rige rundt uden at tænke over at der var en vuf der ventede med længsel på mig derhjemme...

 

Yeah right! Jeg kunne ikke holde op med at tude efter Mishka's død og var simpelthen decideret ynkelig. Efter et par måneder på denne måde, besluttede jeg mig for at jeg ligeså godt kunne droppe min stædighed og så se at få en ny hund. Jeg indrykkede en annonce i den blå avis og jeg talte med et par kenneler hist og her. Men kennelerne kunne ikke hjælpe mig, da jeg som udgangspunkt helst ville have en voksen hund... og ganske kort tid efter, så ringede et ungt par med infoen om at de gerne ville af med Hektor idet han var for voldsom for deres lille pige.

 

Det viste sig at han var alene hjemme i maaaange timer der og når de så kom hjem, så var han selvfølgelig understimuleret og fjollet. Det gik ud over deres lille pige, som efterhånden var ved at blive bange for ham.

 

Jeg blev forelsket i ham med det samme og tog ham hjem samme dag. Vi holder stadig kontakten ved lige til hans tidligere ejere

 

Hektor hedder "Amadeus" på sin tavle. Kennelen gav ham dette navn fordi han "synger" utrolig ofte. Der skal virkelig ikke meget til før at han lægger hovedet helt tilbage og hyyyyyyyler som en ulv, mens han logrer som en halvsindssyg.

 

Han er glad for alle andre hunde, men har pt en periode hvor han snerrer når vi hilser i snor. Når han er løs, så er der intet. Jeg tror at det er en "fase" han skal igennem, for det går allerede meget bedre end fx. for et par uger siden.

 

Katte og andre dyr kan ikke hidse ham op og hans jagtinstinkt er minimalt. Han elsker at sidde og kigge på nabokatten og vil meget gerne hen og snuse hvis han kan komme til det. Han nærmer sig helt forsigtigt og farer tilbage hvis katten hvæser af ham. Hvis han ser en kat i løb, kan han godt trække en anelse, men ikke mere end hvis det havde været et blad der blæste hen ad vejen.

 

Ynglingslegene er klart fangeleg og træk. Hvis andre hunde løber efter en pind, så kan han godt lokkes med... men kun for at stjæle pinden så de andre ikke kan få den. Hvis jeg er alene med ham og kaster en pind, så er han hamrende ligeglad.

 

Bamser er også et hit for Hektor og han elsker at splitte dem til atomer og hive det hvide stads ud. Når bamsen er død, er den ikke længere interessant.

 

Kraftben fra slagteren kan han bruge timevis på at gnaske i, men almindelige ben fra netto har ingen interesse.

 

Han er ret vagtsom overfor fremmede når vi er hjemme. Han hidser sig helt vildt op når der ringes på døren og han stiller sig straks imellem mig og vedkommende der ringer. Normalt dækker jeg ham af i gangen, så er der ingen problemer andet end en sur knurren hvis han ikke genkender personen. Han gør dog ikke nogen noget.

 

Som de fleste GD'er, så har han det med at lææææne sig op af folk for at blive nusset. Problemet er bare at han også gør det med gamle damer og små børn. Han ved ikke selv at han er stor og tung, og at man er tilbøjelig til at vælte når han virkelig lægger vægten i.

 

Han sover i min seng sammen med mig... Jeg har en dobbeltseng og vi ahr hver vores side. Han er et værre nusseøre, så han plejer at lægge sit store grødhoved op på min mave eller brystkasse. Derefter snorker han indenfor få minutter. For et par måneder siden gik det dog galt da han sov... Han drømte og pjevsede i søvne og pludselig vågner jeg med et sæt, fordi det dumme dyr BED mig i rumpetten. GRRR! Jeg havde blå mærker to uger efter!!! Jeg har fået respekt for GD tænder

 

Derudover, så har Herren invaderet min Fatboy som jeg har været nødt til at beklæde med et dynebetræk for at han ikke skal svine/ødelægge den alt for meget. I skrivende stund, ligger han med alle fire ben i vejret på den og "snakker" med et tyggetov i munden.

 

Ynglingsvennerne er Valder (sort labradordreng), Kaya (bullmastiffpige) og min storebrors Riesensnauser Bella. Bare vi ser dem på lang afstand, begynder Hektor at snakke og småhyle mens han hopper ivrigt op og ned i snoren.

 

Vi har ikke gået til træning, selvom vi BURDE! Hektor kan ikke mange tricks. Han gør hvad jeg beder ham om, når han har overvejet om han egentlig gider et par sekunder... Han kan sitte, dække, blive, komme når jeg kalder (hvis der ikke er mere spændende ting at tage sig til)... og øøøh... det er sådan set det. Jeg tror at han ville have godt af træning og at jeg også selv ville få noget ud af det... Men jeg har ingen bil og jeg må ikke have ham med i bussen på Fyn. Og at gå så langt med ham frem og tilbage er altså urealistisk for os begge.

 

Vi bor tæt på et militært øvelsesterræn der er MEGAstort. Der løber hundene frit og der er både skov, marker og vandhuller at boltre sig i. Da Hektor og jeg bor i lejlighed (2 vær med en lille have), så går jeg nok mere end de fleste da jeg gerne vil have en træt og fredelig hund når vi er hjemme. Jeg har jo ikke plads til GD-flip (og dem kender vi alle, ikke sandt?) inde i min stue.

[Gæst jeanett25]

Hektor er ... ikke den skarpeste kniv i skuffen, men han er en utrolig kærlig og lalleglad dreng.

 

Hvordan han var som helt lille hvalp, har jeg ikke kunnet sige. Jeg fik ham nemlig først da han var 6-7 måneder gammel. Baggrunden for dette var at jeg havde mistet min 7 år gamle GD-pige til knoglekræften nogle måneder forinden Jeg havde sværget til mig selv at jeg IKKE skulle have flere hunde forløbigt og at jeg nu ENDELIG skulle nyde at være uafhængig og have muligheden for at tage land og rige rundt uden at tænke over at der var en vuf der ventede med længsel på mig derhjemme...

 

Yeah right! Jeg kunne ikke holde op med at tude efter Mishka's død og var simpelthen decideret ynkelig. Efter et par måneder på denne måde, besluttede jeg mig for at jeg ligeså godt kunne droppe min stædighed og så se at få en ny hund. Jeg indrykkede en annonce i den blå avis og jeg talte med et par kenneler hist og her. Men kennelerne kunne ikke hjælpe mig, da jeg som udgangspunkt helst ville have en voksen hund... og ganske kort tid efter, så ringede et ungt par med infoen om at de gerne ville af med Hektor idet han var for voldsom for deres lille pige.

 

Det viste sig at han var alene hjemme i maaaange timer der og når de så kom hjem, så var han selvfølgelig understimuleret og fjollet. Det gik ud over deres lille pige, som efterhånden var ved at blive bange for ham.

 

Jeg blev forelsket i ham med det samme og tog ham hjem samme dag. Vi holder stadig kontakten ved lige til hans tidligere ejere

 

Hektor hedder "Amadeus" på sin tavle. Kennelen gav ham dette navn fordi han "synger" utrolig ofte. Der skal virkelig ikke meget til før at han lægger hovedet helt tilbage og hyyyyyyyler som en ulv, mens han logrer som en halvsindssyg.

 

Han er glad for alle andre hunde, men har pt en periode hvor han snerrer når vi hilser i snor. Når han er løs, så er der intet. Jeg tror at det er en "fase" han skal igennem, for det går allerede meget bedre end fx. for et par uger siden.

 

Katte og andre dyr kan ikke hidse ham op og hans jagtinstinkt er minimalt. Han elsker at sidde og kigge på nabokatten og vil meget gerne hen og snuse hvis han kan komme til det. Han nærmer sig helt forsigtigt og farer tilbage hvis katten hvæser af ham. Hvis han ser en kat i løb, kan han godt trække en anelse, men ikke mere end hvis det havde været et blad der blæste hen ad vejen.

 

Ynglingslegene er klart fangeleg og træk. Hvis andre hunde løber efter en pind, så kan han godt lokkes med... men kun for at stjæle pinden så de andre ikke kan få den. Hvis jeg er alene med ham og kaster en pind, så er han hamrende ligeglad.

 

Bamser er også et hit for Hektor og han elsker at splitte dem til atomer og hive det hvide stads ud. Når bamsen er død, er den ikke længere interessant.

 

Kraftben fra slagteren kan han bruge timevis på at gnaske i, men almindelige ben fra netto har ingen interesse.

 

Han er ret vagtsom overfor fremmede når vi er hjemme. Han hidser sig helt vildt op når der ringes på døren og han stiller sig straks imellem mig og vedkommende der ringer. Normalt dækker jeg ham af i gangen, så er der ingen problemer andet end en sur knurren hvis han ikke genkender personen. Han gør dog ikke nogen noget.

 

Som de fleste GD'er, så har han det med at lææææne sig op af folk for at blive nusset. Problemet er bare at han også gør det med gamle damer og små børn. Han ved ikke selv at han er stor og tung, og at man er tilbøjelig til at vælte når han virkelig lægger vægten i.

 

Han sover i min seng sammen med mig... Jeg har en dobbeltseng og vi ahr hver vores side. Han er et værre nusseøre, så han plejer at lægge sit store grødhoved op på min mave eller brystkasse. Derefter snorker han indenfor få minutter. For et par måneder siden gik det dog galt da han sov... Han drømte og pjevsede i søvne og pludselig vågner jeg med et sæt, fordi det dumme dyr BED mig i rumpetten. GRRR! Jeg havde blå mærker to uger efter!!! Jeg har fået respekt for GD tænder

 

Derudover, så har Herren invaderet min Fatboy som jeg har været nødt til at beklæde med et dynebetræk for at han ikke skal svine/ødelægge den alt for meget. I skrivende stund, ligger han med alle fire ben i vejret på den og "snakker" med et tyggetov i munden.

 

Ynglingsvennerne er Valder (sort labradordreng), Kaya (bullmastiffpige) og min storebrors Riesensnauser Bella. Bare vi ser dem på lang afstand, begynder Hektor at snakke og småhyle mens han hopper ivrigt op og ned i snoren.

 

Vi har ikke gået til træning, selvom vi BURDE! Hektor kan ikke mange tricks. Han gør hvad jeg beder ham om, når han har overvejet om han egentlig gider et par sekunder... Han kan sitte, dække, blive, komme når jeg kalder (hvis der ikke er mere spændende ting at tage sig til)... og øøøh... det er sådan set det. Jeg tror at han ville have godt af træning og at jeg også selv ville få noget ud af det... Men jeg har ingen bil og jeg må ikke have ham med i bussen på Fyn. Og at gå så langt med ham frem og tilbage er altså urealistisk for os begge.

 

Vi bor tæt på et militært øvelsesterræn der er MEGAstort. Der løber hundene frit og der er både skov, marker og vandhuller at boltre sig i. Da Hektor og jeg bor i lejlighed (2 vær med en lille have), så går jeg nok mere end de fleste da jeg gerne vil have en træt og fredelig hund når vi er hjemme. Jeg har jo ikke plads til GD-flip (og dem kender vi alle, ikke sandt?) inde i min stue.

 

Tak for dit input - Hektor lyder deeejlig - jeg glæder mig til og kunne opleve de der GD-flip...Har set lidt på youtube, hvor der er nogle skøøøøre GDér - hahaha det er bare for griner. De er bare så overcharmerende med de der store poter, lange ører og slaskende kinder

[Umulia]

Derudover, så har Herren invaderet min Fatboy som jeg har været nødt til at beklæde med et dynebetræk for at han ikke skal svine/ødelægge den alt for meget.

 

Nøjagtig sådan gjorde jeg også med vores sækkestol, men det reddede den alligevel ikke i længden - de skarpe kløer gjorde af med den, og en dag kom jeg hjem fra arbejde til et flot snelandskab i stuen

Nu var det altså heller ikke en Fatboy - sådan en drømmer jeg også om at få.

 

Vi bor tæt på et militært øvelsesterræn der er MEGAstort. Der løber hundene frit og der er både skov, marker og vandhuller at boltre sig i. Da Hektor og jeg bor i lejlighed (2 vær med en lille have), så går jeg nok mere end de fleste da jeg gerne vil have en træt og fredelig hund når vi er hjemme. Jeg har jo ikke plads til GD-flip (og dem kender vi alle, ikke sandt?) inde i min stue.

 

Det lyder da som et sted man muligvis burde besøge :hmm:

De der flip er bare skønne. Vi har ét om dagen herhjemme :5up:

[Gæst jeanett25]

Måske jeg lige kan spørge her hvordan jeg citerer brudstykker af teksten?

 

Skal jeg markere det?

 

På forhånd tak

[GRAND DANE]

Måske jeg lige kan spørge her hvordan jeg citerer brudstykker af teksten?

 

Skal jeg markere det?

 

På forhånd tak

 

man trygger bare på citer nede i hjørnet

[Gæst Sine]

Nøjagtig sådan gjorde jeg også med vores sækkestol, men det reddede den alligevel ikke i længden - de skarpe kløer gjorde af med den, og en dag kom jeg hjem fra arbejde til et flot snelandskab i stuen

Nu var det altså heller ikke en Fatboy - sådan en drømmer jeg også om at få.

 

Freya har også bidt hul i hjørnet af vores Fatboy, den slambert.. jeg satser på at kunne lave den igen, for dyr til at kassere... Vi har 2, en i stuen en i køkkenet, den i stuen er stadig hel og hun elsker at ligge i den:-D Måske er der noget med Grander og sækkestole..

[Gæst Sine]

Hun kan også bruge "flere timer" på at kigge på vores fisk, vi har en havedam, og jeg tror bare det er et spørgsmål om tid så er hun nede i den, men det har hun heldigvis ikke været endnu.

 

Så skete det:neutral::neutral:

 

Jeg fik det på video, men jeg kan desværre ikke finde ud af at uploade den, tror måske filen er for stor, så her er et billede istedet,,

 

Hov så fandt jeg ud af det...

Redigeret Maj 11, 2009 af Sine

[Gæst jeanett25]

Så skete det:neutral::neutral:

 

Jeg fik det på video, men jeg kan desværre ikke finde ud af at uploade den, tror måske filen er for stor, så her er et billede istedet,,

 

Hov så fandt jeg ud af det...

 

Nej da , det bette pjok! Og så fjoller hun lige lidt rundt bagefter - typisk GD :5up: Nå men så kan det være hun træder lidt mere varsomt næste gang, istedet for INDENOM krukken - og over dammen :klap:

 

Tak for klippet

[Gæst Nanett]

Hahahaha - hvor er det bare alle tiders nuttede clip. Jeg kan se at der også er lidt af et ad-jeg-blev-våd-GD-flip efterfølgende

 

Jeg vil også være med til video'er af skøre GD'er. Desværre kan jeg kun uploade meget små clips da min forbindelse er meget langsom. Dette er slutningen af en LAAAANG skønsang - der kun slutter fordi han får en tudse i halsen. Han ser helt sur ud bagefter.

 

[Gæst jeanett25]

Iiihhh hvor er han skøn - En rigtig musiker. Har også hørt at GDér skulle have specielt talent for sang!

 

Tak for det

[CrazyDogLady]

Så skete det:neutral::neutral:

 

Jeg fik det på video, men jeg kan desværre ikke finde ud af at uploade den, tror måske filen er for stor, så her er et billede istedet,,

 

Hov så fandt jeg ud af det...

 

Åh mit hjerte smelter!! :hjerte::kys:

Hun er da bare FOR LÆKKER!!!

[CrazyDogLady]

Klar til en roman...?

 

Nala, mit øjesten er 4 ½ år gammel. Hun er min første hund og Jeg fik hende som 4 mdr, og allerede der var der sket nogle ting i hendes liv, som stadig plager hende. Hun er enorm bange for vand i alle former, altså vandslangen, vandekanden, havesprederen, osv osv osv...

 

Jeg begyndte så til træning da hund var omkring et år gammel, men hun var ikke rigtig modtagelig for træningsformen og så var hun heller ikke interesseret i at lære noget... -noget alle GD ejere vist kender til :blink:

 

Nå men hun er verdens bedste, dejligste, flotteste, vidunderligste, smukkeste, blideste, kælneste... ja jeg kunne blive ved Hun er en rigtig puttehund og en møfler hvis der ikke er plads til hende. Hvis man ikke lige synes man skal dele pladsen i sofaen med hende, starter hun med at stirre på en uden at blinke i laaaaaaang tid. Hvis man ignorer hende begynder halen lige så stille at logre og så begynder hund at brumme højlydt og hvis det så ikke virker, bliver man druknet i kys, og hvem ville så ikke give hende en plet i sofaen :bigsmile: Hun ligger også i sengen om natten, så vores seng er fyldt! 2 mennesker og 2 hunde på henholdsvis 35 og 65 kilo :oops:

 

Jeg begyndte så til træning i efteråret 08, og det er gået over al forventning. De har endda været nød til at lave et 'udvidet lydighed's hold, hvor Nala og jeg er et af de bedste par

 

Nala ELSKER bamser, som hun 'nipper' i, men hun har endnu ikke total ødelagt en bamse (kan i hører benægtelsen?!?), men pinde og bolde er ikke spor sjov... Har dog lige købt en dummy med rensdyrpels omkring, som hun er helt helt tosset med, men det er kun til træning

 

Nå... hmm... må hellere stoppe, men synes det kunne være hyggeligt, hvis vi fik arrangeret en GD-dag... Er der stemning for det?

[Gæst jeanett25]

Tak for dit bidrag! Det lyder som en vidunderlig hund du har dig - også meget typisk GD

 

:mrgreen:Lidt ærgeligt hun har traumer overfor vand, men min erfaring er så at mange GDér ikke bryder sig om vand.

 

Med Emil er det lidt det samme. Han er opgfører sig sært når der er vand, men absolut ikke skrækslagen.

 

Han har været i bad flere gange og selvom han ikke synes det er det fedeste stritter han ikke imod. Han vil helst ikke sætte sig ned i regnvejr, hvilket har resulteret i de eneste 2 uheld vi har haft har været når det regnede lige som han skulle tisse.....skøre hund

 

Jeg må sige jeg også også er blevet indtaget af GDéns vidunderlige temperament og sjove figur. Jeg har erfaring med mallanois og huskys som jo er meget forskellig ift GDén - og på trods af jeg eeelskede malanoisén sind og arbejdsphyske, så må jeg indrømme at jeg bestemt sætter stor pris på det humør jeg får af og være sammen med en GD.

 

Mage til kælepot skal man lede længe efter!

 

Jeg skriver lidt på min BLOG inde på min profil, så der kan i læse lidt om Emil og hvordan det går med det hele. Hvalpetiden, træningen, hverdagen, udfordringer osv osv. Og i må meget gerne ligge en lille kommentar hvis i har tid :5up:

 

Den bliver updateret med historier og billeder jævnligt.

 

Ellers synes jeg det kunne være rigtig sjovt med et GD træf!!

 

Jeg er klar! :5up:

[Gæst Diiden]

Hej..

 

Jeg har to af disse skønheder..

 

Bibbi (Tæve) er en super rar og dejlig hund..

Hun elsker mennesker - dog helst voksne. Børn er i hendes øjne nogle der bare skal lade hende passe sig selv.. Så det er både godt og ondt..

Hun er hund med meget hjerne - som forstår meget og som hurtigt lære nye ting. Hun er mit livs prinsesse - min beskytter - mit et og alt..

 

Clay (hanhund) er bibbi´s bror - han er ikke den skarpeste kniv i skuffen - men kan dog gøre alle tricks, hvis bare der mad i nærheden..

Han er ikke den store voksen - hvor imod børn har hans fulde opmærksomhed - bare han kan se dem, er han ikke til at holde, da han tror alle børn gerne vil mysse med ham..

Han er kæmpen i mit liv - et livslys for mig..