At bære nag til sin hund

[Umulia]

Det var skam heller ikke kritik af TS måde at løse dette problem på, jeg opfattede bare tråden som at hun søgte en måde at komme over dette nag på. Så måske misforstod jeg

 

Jamen jeg har forstået det på helt samme måde som dig, og har givet mit bud.

 

Hvordan vi hver især håndterer vores konflikter er der jo ikke andre der kan sætte sig til doms over, da vi jo alle er forskellige og har hver vores (for os brugbare) måde at håndtere sådanne konflikter på.

 

Det er jeg ikke helt enig med dig i. Nogle metoder er mere hensigtsmæssige og mindre skadelige end andre.

[Lonny]

Jamen jeg har forstået det på helt samme måde som dig, og har givet mit bud.

 

Det er jeg ikke helt enig med dig i. Nogle metoder er mere hensigtsmæssige og mindre skadelige end andre.

 

Idet at du indirekte siger at min måde at håndtere en konflikt på er forkert, så vælger jeg at nægte at diskuterer dette med dig :blink:

 

Men måske skal du læse det jeg skriver én gang til, jeg skriver intet om forrnægtelse, men derimod noget om at sætte sig ned og analyserer situtionen logisk i stedet for følelsesmæssigt, for på den måde at skabe afstand, så man kan se tingene mere objektivt.

[Freudika]

For mig er det ikke sundt at analysere og forsøge at bruge logik til at få mine følelser til at "makke ret" ...

 

For mig er det sådan, at man føler det man føler - og jo mere jeg giver mig lov til at have det som jeg har det - jo lettere bliver det at bære - og jo mindre fylder det ...

 

Så til dig Hailey - giv dig lov til at være lige så hadsk og rasende som du er ... erkend, at du har det sådan - og lad være med at slå dig selv i hovedet med, at du også buuurde føle eller gøre noget andet ... du føler som du føler - selvfølgelig skal du behandle Hogan ordentligt - for jeg tror slet ikke du kan tåle, ikke at behandle dine hunde ordentligt (jeg ved, at jeg ikke kan) ... men giv det tid og plads ...

[Gæst milder batmusen]

Jeg er kommet i en rådden situation lige nu I går var jeg nødt til at blande mig i et hundeslagsmål.

 

Hogan overfaldt Hailey pga en bold. Hailey kom nederst, men ville ikke give sig, og Hogan ville heller ikke.

 

Jeg prøvede at løfte Hogan i bagenden, men han slap ikke Hailey. Jeg så ingen anden udvej end at bruge min krop til at få Hogan væk.

 

Da det endelig lykkedes at fjerne ham, så kunne jeg få Hailey væk med en "gå" kommando.

 

Mit dilemma er nu, at jeg kan ikke tilgive Hogan. Hvordan kommer jeg over det?

 

Jeg er stadigvæk meget glad for Hogan, men Hailey vil altid være min øjesten, og jeg vil til enhver tid hjælpe HAM.

 

jeg kender din følelser

 

jeg har det selv sådan med min dreng ingen andre hunde vil komme i nærheden af ham han har en helt speciel plads i mit hjerte og teer min tæve sig overfor ham eller nogen lign bliver jeg sur på hende og bærer nag i et stykke tid men det går over igen altså nagen ikke den stærke følelse af beskyttelse af ens hjertebarn det synes jeg er fint og har ingen problemer med det

[Gæst milder batmusen]

For mig er det ikke sundt at analysere og forsøge at bruge logik til at få mine følelser til at "makke ret" ...

 

For mig er det sådan, at man føler det man føler - og jo mere jeg giver mig lov til at have det som jeg har det - jo lettere bliver det at bære - og jo mindre fylder det ...

Så til dig Hailey - giv dig lov til at være lige så hadsk og rasende som du er ... erkend, at du har det sådan - og lad være med at slå dig selv i hovedet med, at du også buuurde føle eller gøre noget andet ... du føler som du føler - selvfølgelig skal du behandle Hogan ordentligt - for jeg tror slet ikke du kan tåle, ikke at behandle dine hunde ordentligt (jeg ved, at jeg ikke kan) ... men giv det tid og plads ...

 

 

er helt enig :5up::blink:

[Gæst fairlady]

Sys det er lidt fjollet at bære nag overfor sin hund. Er enig med Lonny i at man må prøve at tænke logisk for hunde hverken tænker eller taler samme sprog som os og de handle på instinkter.

Ligeledes bør man også blande sig uden om og lade hundene finde ud af deres ting og tale deres sprog medmindre en hund direkte bliver ved at terrorisere eller de er ved at slå hinanden ihjel.

Hunden er jo også langt mere primitiv end mennesket og hunden handler på instinkter samt rækker en hunds intelligens max på niveau med et 4 årigt barn.

Små børn slår også hinanden i uenigheder fordi de ikke har sprog nok til at sætte ord på følelser, dem kan man så lære at slå er forkert og guide dem i hvordan man ellers kan give udtryk for sine følelser, det kan man jo ikke på samme måde med en hund, men man må acceptere at hunden er et dyr der handler på instinkter og den bruger det sprog den forstår og har forstand til. Man ligger jo heller ikke det 4 årige barn på is og bærer nag fordi de har slået et andet barn, det ville barnet aldrig kunne forstå, ligeledes kan hunden jo sagtens mærke at man bærer nag og har lagt den på is, men den ville ikke kunne forstå hvorfor, hunde glemmer jo hurtigt hvad der er sket og "kommer videre med deres liv" så den vil slet ikke kunne forstå hvorfor man er sådan overfor den, og den vil da slet ikke kunne forstå hvorfor den er nægtet adgang i stuen om aftenen.

Sys heller ikke man som menneske kan vurdere hvilken hund der egner sig som flokleder. Når den gamle flokleder engang er borte er der jo en af de andre hunde der skal træde i den position og det skal hundene nok helt selv finde ud af og finde deres pladser, det er da ikke op til et menneske at vurdere hvilken hund der egner sig som leder og hvilken en der ikke gør. Jeg er bare uforstående overfor at kunne bære nag til sin hund og lægge den på is, vi må da som menneske og hundeejer da kunne bruge vores sunde fornuft og logiske fornuft og holde ubetinget af vores hunde ligegyldigt hvilket samspil de har med hinanden i flokken og ligegyldigt hvilken plads på rangen de har. Jeg ved godt at der er hunde de skiller sig ud og får en særlig plads i ens hjerte og det er dem der bliver husket mere når vi ikke længere har dem, men ingen hund ville da kunne forstå hvorfor man har "bad feelings" overfor den, en hund forstår en irettesættelse nu og her, men ikke på sigt.

[Umulia]

Idet at du indirekte siger at min måde at håndtere en konflikt på er forkert, så vælger jeg at nægte at diskuterer dette med dig :blink:

 

Hvad? Jeg aner da ikke hvordan du håndterer noget, og har ikke taget stilling til det!

[Lonny]

Sådan tror jeg da at vi alle har det. Men nu er følelser jo ikke rationelle, og det kan ikke lade sig gøre at "tænke dem væk" - i hvert fald ikke på kort sigt.

 

Mange ville sikkert vælge at lyve for sig selv, og enten benægte følelsen eller bilde sig ind at det er helt i orden og rigtigt at føle sådan. Det løser i hvert fald ingen problemer, og jeg synes det er godt at trådstarter ikke har valgt den løsning :5up:

 

Hvad? Jeg aner da ikke hvordan du håndterer noget, og har ikke taget stilling til det!

 

Da du svarede mig skrev du ovenstående, og det opfattede jeg som at det var møntet på det jeg skrev (idet at du havde citeret mig). Så derfor opfattede jeg det som en fordømmelse af det jeg skrev og måden jeg håndtere en konflikt

 

Men da jeg samtidig var lidt uforstående overfor hvorfor min måde at løse tingene på, var lig med at lyve for sig selv, så valgte jeg at uddybe hvad jeg tidligere havde forsøgt at skrive

 

Og så vil jeg generelt ikke diskuterer om min måde at føle på er korrekt eller forkert, idet ingen andre end jeg kan afgøre det. Og derfor nægtede jeg at diskutere videre :blink:

[Umulia]

Da du svarede mig skrev du ovenstående, og det opfattede jeg som at det var møntet på det jeg skrev (idet at du havde citeret mig). Så derfor opfattede jeg det som en fordømmelse af det jeg skrev og måden jeg håndtere en konflikt

 

Så beklager jeg at jeg ikke har udtrykt mig tilstrækkeligt klart. Kommentaren var tænkt som en generel betragtning. Havde den været møntet på dig, ville jeg have skrevet "du lyver for selv". Jeg skal blive bedre til at gøre opmærksom på det, når jeg skriver generelt.

[Lonny]

Så beklager jeg at jeg ikke har udtrykt mig tilstrækkeligt klart. Kommentaren var tænkt som en generel betragtning. Havde den været møntet på dig, ville jeg have skrevet "du lyver for selv". Jeg skal blive bedre til at gøre opmærksom på det, når jeg skriver generelt.

 

Ellers skal jeg blive bedre til at læse, og lade være med at tage tingene så personligt :blink:

[Gæst Tanten]

Han blev lagt på is i aftes, men jeg har ikke kunne se på ham i dag som den søde dejlige hund han KAN være.

 

Han er selvfølgelig blevet luftet, men jeg har stadigvæk ikke lyst til at træne og hygge med ham, så på en måde er han stadigvæk på is

 

Først vil jeg da lige sige: Rigtig kedelig møgoplevelse :ae:

 

Men det ovenstående syntes jeg (og nu bliver der nok ikke kastet pæne ord efter mig ) ikke du kan være bekendt - stakkels hund.

 

Skal jeg have lært noget gennem min tid her (og andre steder) så skriver folk jo altid at det hjælper ikke at straffe hunden andet end lige i situationen - den tænker ikke på det mere og forstår sikkert slet ikke hvorfor du er blevet til "isdronningen" - hunden har jo ikke gjort dig noget!!

 

Som Lonny skriver kom over det (også selv om vi som mennesker er nogle komplekse nogle der sagtens kan tænke rationelt og handle stik modsat) det er ikke sundt at gå rundt og bærer nag - og da slet ikke til en hund

 

Uden at jeg skal gører mig klog på hundesprog/menneskesprog - kunne man så forestille sig det senarie at din nye "isdronningestatus" over for hunden gør ham forvirret og derved kan give udslag i endnu et overfald idet han skal af med sin fustration?? Nu kender jeg ikke racen så god!!

 

Håber I snart bliver gode venner igen :ae:

[Gæst milder batmusen]

]Sys det er lidt fjollet at bære nag overfor sin hund. Er enig med Lonny i at man må prøve at tænke logisk for hunde hverken tænker eller taler samme sprog som os og de handle på instinkter.

Ligeledes bør man også blande sig uden om og lade hundene finde ud af deres ting og tale deres sprog medmindre en hund direkte bliver ved at terrorisere eller de er ved at slå hinanden ihjel.

Hunden er jo også langt mere primitiv end mennesket og hunden handler på instinkter samt rækker en hunds intelligens max på niveau med et 4 årigt barn.[/b]

Små børn slår også hinanden i uenigheder fordi de ikke har sprog nok til at sætte ord på følelser' date=' dem kan man så lære at slå er forkert og guide dem i hvordan man ellers kan give udtryk for sine følelser, det kan man jo ikke på samme måde med en hund, men man må acceptere at hunden er et dyr der handler på instinkter og den bruger det sprog den forstår og har forstand til. Man ligger jo heller ikke det 4 årige barn på is og bærer nag fordi de har slået et andet barn, det ville barnet aldrig kunne forstå, ligeledes kan hunden jo sagtens mærke at man bærer nag og har lagt den på is, men den ville ikke kunne forstå hvorfor, hunde glemmer jo hurtigt hvad der er sket og "kommer videre med deres liv" så den vil slet ikke kunne forstå hvorfor man er sådan overfor den, og den vil da slet ikke kunne forstå hvorfor den er nægtet adgang i stuen om aftenen.

Sys heller ikke man som menneske kan vurdere hvilken hund der egner sig som flokleder. Når den gamle flokleder engang er borte er der jo en af de andre hunde der skal træde i den position og det skal hundene nok helt selv finde ud af og finde deres pladser, det er da ikke op til et menneske at vurdere hvilken hund der egner sig som leder og hvilken en der ikke gør. Jeg er bare uforstående overfor at kunne bære nag til sin hund og lægge den på is, vi må da som menneske og hundeejer da kunne bruge vores sunde fornuft og logiske fornuft og holde ubetinget af vores hunde ligegyldigt hvilket samspil de har med hinanden i flokken og ligegyldigt hvilken plads på rangen de har. Jeg ved godt at der er hunde de skiller sig ud og får en særlig plads i ens hjerte og det er dem der bliver husket mere når vi ikke længere har dem, men ingen hund ville da kunne forstå hvorfor man har "bad feelings" overfor den, en hund forstår en irettesættelse nu og her, men ikke på sigt.[/quote']

 

jeg synes nu det er lidt latterligt må jeg sige at disse såkaldte mennesker som mener de har forstand på hundesprog altid omtaler hunde som om de er dumme og at vi mennesker skulle være det mest smarte sat på guds jord og at alt hvad hunde gør er instinktivt

 

hvordan kan vi mennesker omtale hvordan hunde tænker og føler

selvfølgelig er der hunde som er langt mere inteligente end vi tror det er åbenbart menneskets måde og føle sig højere sat i forholdet til andre

 

og der er bestemt hunde som tænker noget længere end du åbenbart mener og ikke alting som hunde gør er ifølge instinktiv handlen

 

selvfølgelig tænker hunde ikke som mennesker men at omtale dem alle som primitive er for langt ude

[Hailey]

Først vil jeg da lige sige: Rigtig kedelig møgoplevelse :ae:

 

Men det ovenstående syntes jeg (og nu bliver der nok ikke kastet pæne ord efter mig ) ikke du kan være bekendt - stakkels hund.

 

Skal jeg have lært noget gennem min tid her (og andre steder) så skriver folk jo altid at det hjælper ikke at straffe hunden andet end lige i situationen - den tænker ikke på det mere og forstår sikkert slet ikke hvorfor du er blevet til "isdronningen" - hunden har jo ikke gjort dig noget!!

 

Det er netop det han har!!

Jeg er fuld af bid (ikke markeringer) på begge hænder, venstre albue og knæ, samt 2 bid i det højre skulderblad!!!

 

Som Lonny skriver kom over det (også selv om vi som mennesker er nogle komplekse nogle der sagtens kan tænke rationelt og handle stik modsat) det er ikke sundt at gå rundt og bærer nag - og da slet ikke til en hund

Det er også nogenlunde slut nu. I går aftes gik jeg en lang tur med ham alene. Vi mødte en golden som han legede lidt med, og der var han helt normal igen.

 

Uden at jeg skal gører mig klog på hundesprog/menneskesprog - kunne man så forestille sig det senarie at din nye "isdronningestatus" over for hunden gør ham forvirret og derved kan give udslag i endnu et overfald idet han skal af med sin fustration?? Nu kender jeg ikke racen så god!!

Isdronningestatus er nok så meget sagt. Bare fordi han ikke kom ind i stuen, så var han ikke afskåret helt fra mig, kun de andre hunde.

Jeg var i stuen og køkkenet på skift.

 

Håber I snart bliver gode venner igen :ae:

Det er vi blevet. Dog har jeg stadigvæk ikke 100% tillid til ham endnu.

[Lonny]

Det er netop det han har!!

Jeg er fuld af bid (ikke markeringer) på begge hænder, venstre albue og knæ, samt 2 bid i det højre skulderblad!!!

 

 

Ok, jeg havde på intet tidspunkt fået opfattelsen af at det var gået så voldsomt for sig

 

så kan jeg sgu da godt forstå at du ikke lige kan slippe oplevelsen :ae:

[PinPoynter]

Øv hvor en kedelig oplevelse :ae: Med alle de hug du har taget, kan jeg godt forstå at der kan gå lidt tid f¢r jeres forhold er helt tilbage til normalt. Jeg tror alle ville f¢le det samme i den situation! Er du okay ellers? Udover at have ageret nålepude? Får du antibiotika? Hundebid er noget der rigtig kan gå i betændelse, taler af erfaring.

Jeg tror du bare skal give det tid, og ikke forcere noget i forhold til dit og Hogans forhold. Gåture alene sammen, lyder som en rigtig god ide til at finde hinanden igen :ae:

[Gæst Tanten]

Det er netop det han har!!

Jeg er fuld af bid (ikke markeringer) på begge hænder, venstre albue og knæ, samt 2 bid i det højre skulderblad!!!

 

Det har historien jo ikke meldt noget om før nu!! Håber du er OK

 

Det er også nogenlunde slut nu. I går aftes gik jeg en lang tur med ham alene. Vi mødte en golden som han legede lidt med, og der var han helt normal igen.

 

Isdronningestatus er nok så meget sagt. Bare fordi han ikke kom ind i stuen, så var han ikke afskåret helt fra mig, kun de andre hunde.

Jeg var i stuen og køkkenet på skift.

 

Det er vi blevet. Dog har jeg stadigvæk ikke 100% tillid til ham endnu.

 

Så kan jeg jo bedre forstå hvis du har båret lidt nag/haft mistillid til ham.

 

Godt I er ved at blive gode venner igen :ae:

[Birgitta]

Altså.....

Når der er tale om SÅ voldsom en episode og det har påvirket dig SÅ meget, både fysisk og psykisk, så synes jeg, der måske er grund til at snakke med en hundepsykolog? Jeg ved ikke, om der er andre med den uddannelse end Lone Greva, men ellers har hun altså en brevkasse på en af sine sider.

 

http://www.hundepsykologen.dk/

 

Fordelen ved at kontakte en hundepsykolog frem for en hundeadfærdsterapeut er, at en hundepsykolog har en psykolog-uddannelse udover hunde uddannelsen. Og derfor kan hun bedre hjælpe DIG med din holdning og dine følelser for den hund, der har skuffet dig så voldsomt..

 

Hendes link på siden -til hendes anden side "Hundecentret"- virker ikke helt... Brug evt. dette link i stedet..

http://hundecentret.dk/zebra.lasso?zebratitle=Hundecentret&minimized=

 

---Når DU er så slemt tilredt, hvordan ser Hailey så ud?

[Hailey]

Øv hvor en kedelig oplevelse :ae: Med alle de hug du har taget, kan jeg godt forstå at der kan gå lidt tid f¢r jeres forhold er helt tilbage til normalt. Jeg tror alle ville f¢le det samme i den situation! Er du okay ellers? Udover at have ageret nålepude? Får du antibiotika? Hundebid er noget der rigtig kan gå i betændelse, taler af erfaring.

Jeg tror du bare skal give det tid, og ikke forcere noget i forhold til dit og Hogans forhold. Gåture alene sammen, lyder som en rigtig god ide til at finde hinanden igen :ae:

Jeg har det bedre nu end i søndags. Jeg har ikke været ved lægen, så ingen antibiotika (endnu). Det ender nok med at jeg skal have det, da højre hånd er begyndt at hæve.

Det er kun albuen og skulderen der gør ondt nu, så det går den rigtige vej

[Hailey]

Det har historien jo ikke meldt noget om før nu!!

Jeg skrev tidligere at jeg blev brugt som nålepude, men skidt nu med det

Håber du er OK

Tak, det går fremad

 

 

 

Så kan jeg jo bedre forstå hvis du har båret lidt nag/haft mistillid til ham.

 

Godt I er ved at blive gode venner igen :ae:

[Hailey]

Altså.....

Når der er tale om SÅ voldsom en episode og det har påvirket dig SÅ meget, både fysisk og psykisk, så synes jeg, der måske er grund til at snakke med en hundepsykolog? Jeg ved ikke, om der er andre med den uddannelse end Lone Greva, men ellers har hun altså en brevkasse på en af sine sider.

 

http://www.hundepsykologen.dk/

 

Fordelen ved at kontakte en hundepsykolog frem for en hundeadfærdsterapeut er, at en hundepsykolog har en psykolog-uddannelse udover hunde uddannelsen. Og derfor kan hun bedre hjælpe DIG med din holdning og dine følelser for den hund, der har skuffet dig så voldsomt..

 

Hendes link på siden -til hendes anden side "Hundecentret"- virker ikke helt... Brug evt. dette link i stedet..

http://hundecentret.dk/zebra.lasso?zebratitle=Hundecentret&minimized=

 

Jeg er ikke klar over hvad en hundepsykolog skulle hjælp her

Hogan har et underudviklet sprog, og mangler en stopknap, det ved jeg godt selv.

 

---Når DU er så slemt tilredt, hvordan ser Hailey så ud?

Der er ikke sket noget fysisk med nogen af hundene, netop fordi jeg "kastede" mig imellem dem.

[Birgitta]

Jeg er ikke klar over hvad en hundepsykolog skulle hjælp her

Hogan har et underudviklet sprog, og mangler en stopknap, det ved jeg godt selv.

 

 

Der er ikke sket noget fysisk med nogen af hundene, netop fordi jeg "kastede" mig imellem dem.

 

 

Du misser pointen: En hundepsykolog har en (menneske)psykolog-uddannelse. Så hun kan hjælpe dig med at bearbejde det, der er sket mellem dig og din hund. Og hun er jo samtidig også klog på hunde.. Så hun kan give dig redskaber, der kan hjælpe til at rette op på forholdet.

[pegasus]

Han blev heller ikke skældt ud, han blev lagt på is...dvs at han var forment adgang til stuen i går, de andre hunde var derinde.

 

Det var også derfor jeg hjalp Hailey. Han er IKKE klar til at give sin førerposition fra sig endnu.

Hverken Hogan eller Hero har evnen til at blive fremtidig flokfører. Hogans temperament er ikke stabilt nok til det ansvar, og Hero skal have masser af støtte for at klare opgaven.

 

De har været adskilt lige siden, da Hailey er meget påvirket af mit humør ift Hogan.

Mens slåskampen stod på, gik Huckie væk. Hero stressede op og stod lidt væk og gøede.

 

Jeg tror så der foregår noget mellem hundene, så der er ved at ske et skred i rangordnen. Hvis Hailey som flokleder udstrålede dominans nok, tror jeg ikke Hogan havde udfordret ham på den måde. Det kan være at Hogan har observeret et svagt punkt hos Hailey, som vi som mennesker ikke kan se.

Skulle det være tilfældet, så er det desværre ikke det sidste slagsmål du vil opleve.

Jeg var til et seminar med Rugnar Næs, hvor dette emne var oppe at vende, og hvad man kunne gøre.

Hvis man bliver ved med at bakke op om den hund der er på vej nedad stigen, vil det kun forlænge processen med rangskiftet og dermed slåskampene.

Hvis man derimod støtter op omkring den hund der er på vej opad, vil skiftet ske mere gnidningsfrit.

 

Jeg kender ikke dine hunde, så jeg ved ikke om det er årsagen til det der er sket, men jeg syntes du kan tage det med i dine tanker og overvejelser.

 

Det sker mere mellem hunde, end vi som mennesker er klar over.

[Ascha]

Nu har jeg ikke læst hele tråden men jeg tror ikke forklaringen nødvendigvis ligger i rangordenen, eller en begyndende overtagelse af flokken. Tror faktisk aldrig jeg har hørt om at det er sket, men masser af historier om at det nok vil ske. I mine ører lød oplægget som om det var en ressourcekamp hvor den underlegne hund ikke formåede at give sig.

 

Tror det eneste man kan gøre i den situation er at tænke: nu gælder det om at sikre at sådan en situation aldrig sker igen og så tro på at det vil gå sådan. Altså udelukke situationer som involverer legetøj, mad, løbetidstæver og andre ting som er vigtige ressourcer for hundene, når de er sammen. Der kommer ikke mere ro på hundene hvis man som ejer bliver nervøs over at der nok er ved at ske en magtovertagelse, eller hvad man skal kalde det.

 

Grim situation at stå i og undskyld jeg siger det: godt det ikke er mig. Det ville jeg ikke have nerver til.

[Gæst wsg]

Jeg føler med dig - jeg har desværre det seneste år fået en hel del erfaring i slåsmål mellem flokmedlemmer.

 

Jeg vil ikke begynde at vurdere hvorfor det skete - jeg ved hvorfor det sker i min egen flok og har lært at reagerer overfor det, men derfra og til at sidde her og bedømme hvorfor dine to valgte at gå så vidt, skal jeg ikke nyde noget af.

 

Hver gang mine har valgt at gå på hinanden, så har jeg noget så upædagogisk og hundefjensk også været isdronning og valgt at ignorere hundene - jeg har skulle hele følelsesregistret igennem ligefra had, nag, dårlig samvittighed til at holde af dem/elske dem igen og tilgive mig selv og dem.

 

Det "sjove" (læs: tragiskkomisk) i min situation er, at jeg sjældent bliver sur over den tæve, der har problemer med sit hundesprog og også mangler visse ting i sit hovedet - hos mig er den velfungerende blide hund, der endelig har fundet sine "n*sser" og svarer igen, der er genstand for mine dårlige følelser til at starte med og jeg føler medlidenhed overfor den ikke vel-fungerende tæve til at starte med.

 

Følelser er ikke rationelle og hver person har sin helt egen måde at reagerer på - det vigtigste er, at man giver sig selv tiden til at hele igen og så må hundene vente. Har du noget uafklaret omkring dine hunde indeni, så vil det ikke hjælpe at forsøge at behandle dem som altid iflg. min erfaring med mine hunde og mit sind.

 

Jeg håber det var en engangsforestilling og du aldrig kommer ud for det igen :ae:

 

MVH

Wivian

[Aslan]

Jeg tror at om ikke så lang tid, så er den nag følelse lagt lidt mere væk.

Jeg kan ikke vide det, men jeg tror det :blink: Det syntes jeg tit at JEG oplever med nag følelser når der er nogen jeg elsker invovlverede. Ligesåvel mennesker som hunde.

(nu har jeg ikke oplevet lige din situation så det erjo langt fra det samme)

 

 

Håber det går lidt bedre her to dage senere:blink: