Hop til indhold

Hvor lang tid kan de være alene?

Gæst EmilieS
 Share

Recommended Posts

Gæst EmilieS

Jeg har læst mig lidt frem til, at hunde helst ikke skal være mere alene end 5-6 timer dagligt, men andre steder anbefales under 8. (Og jeg er blevet lidt forvirret.) Jeg er indforstået med at der er forskel på en hvalp og en voksen hund ;) Men hvad er ca. maks for hvad hunden rent mentalt kan klare. Hvor lang tid er jeres hunde alene?

Når man tæller, hvor længe hunden er alene hjemme, er det så timer i træk eller bare timer generelt. Fx hvis man lige er hjemme i 4 timer også går igen o. lign..

Kan man godt fx. gøre det sådan at hunden er alene i 2-4 timer, så er man hjemme i ½ time også er hunden alene igen i 2-4 timer? Er det bedre end hvis den bare er alene i 6-8 timer i træk?

Undskyld de mange spørgsmål :oops: Men jeg er lidt forvirret. Selvfølgelig er det bedste hvis hunden aldrig er alene, men det kan bare ikke lade sig gøre, så mange steder. Så hvad er det bedste alternativ?! 8) :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Malene Nielsen

Vores Zacho (3 år gammel)er i gennemsnit alene en ½ time om dagen - jeg har ham for det meste med rundt, hvor jeg nu er - undtagen når vi er til ridestævner ol.(varer ofte en hel dag fra tidlig morgen til sen aften) og så bliver han passet ved mine forældre, hvor han er vant til at være sammen med os også = et trygt miljø uden stress.

Der er selvfølgelig steder, hvor han ikke kan komme med (hvis vi er i byen til komsammen/fest) og der sørger vi altid for at han max er alene 8 timer - efter de 8 timer begynder han at være tissetrængende og det vil være synd og skam for ham, hvis han skulle blive tvunget til at besørge indenfor.

Det skal så lige nævnes, at Zacho ikke har 'alene hjemme problemer' og bruger tiden på at sove og det gør jo tingene noget lettere.

Hunde er jo meget forskellige - nogle hunde kan både psykisk og fysisk klare at være alene hjemme rigtig mange timer hver dag under meget forskellige forhold og andre klarer det knap så godt - så det er svært at generalisere.

Hvis man skal generalisere, så vil jeg mene max 8 - 9 timer om dagen, hvis ejeren derefter helliger sig hunden mentalt og aktivt - og de 8 - 9 timer klares for det meste bedst i et hug - det er ofte svært for hunden at skulle være alene, ejeren kommer hjem og derefter forlader hunden igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie

Det er nogle svære spørgsmål du kommer med :)

Er det en hvalp du vil have?

Hvis det er skal du have en længere ferie i forbindelse med anskaffelsen således at du langsomt kan vænne hvalpen til at være alene :)

Hvis man har et arbejde synes jeg ikke at man kan tage hjem og så forlade hunden igen til fx fritidsbeskæftigelser, og jeg synes også at hunden skal kunne sove i soveværelset, ellers skal natten lægges til alenetiden.

Mine er ikke alene ret mange timer om ugen, dog er de hjemme alene lidt mere end 7 timer to gange ugentligt + en dag mere et par timer :)

Det kan være hårdt for hunden at der kommer en hjem til den og går igen, det er lidt forskelligt, hvis man fx lufter og aktivere skal der helst være tid til at hunden falder ned igen og dermed ikke er opkørt eller stresset når man går igen :)

Alt i alt synes jeg man skal tænke i så kort alenetid som muligt og så lang væresammentid som muligt :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Jeg har læst mig lidt frem til, at hunde helst ikke skal være mere alene end 5-6 timer dagligt, men andre steder anbefales under 8.

Det du har læst, mener jeg må være holdninger til emnet. Ikke nødvendigvis fakta.

De eneste studier der så vidt mig bekendt er offentliggjort, som kan minde lidt om det, har intet med alenetid at gøre men med aktivitetstid.

Så selvom jeg SYNES, hunde ikke bør lades alene mange timer dagligt, da de er meget sociale flokdyr, er dette hverdag for mange hunde og mange af disse klarer det flot.

Med en korrekt indlæring.

(Og jeg er blevet lidt forvirret.) Jeg er indforstået med at der er forskel på en hvalp og en voksen hund ;) Men hvad er ca. maks for hvad hunden rent mentalt kan klare. Hvor lang tid er jeres hunde alene?

Det er individuelt, afhængig dels af indlæring, race, individ og ikke mindst rutiner og aktivitetsformer og niveau.

Når man tæller, hvor længe hunden er alene hjemme, er det så timer i træk eller bare timer generelt. Fx hvis man lige er hjemme i 4 timer også går igen o. lign..

Man tæller det samlede timeantal pr døgn og herunder også, hvis hunden skal sove i et rum væk fra familien. Dette er også alenetimer.

Kan man godt fx. gøre det sådan at hunden er alene i 2-4 timer, så er man hjemme i ½ time også er hunden alene igen i 2-4 timer? Er det bedre end hvis den bare er alene i 6-8 timer i træk?

Med nogle hunde ville det kunne gå, men som hovedregel bør man være længere hos hunden, inden den forlades igen. F.eks. tre timer hvor hunden når at få tur og blive aktiveret 1 - 2 timer så den bliver træt, og når at komme helt i ro før den igen forlades.

Hvorvidt hunden klarer at blive forladt to gange på en dag afhænger til dels af rutiner.

Undskyld de mange spørgsmål :oops: Men jeg er lidt forvirret. Selvfølgelig er det bedste hvis hunden aldrig er alene, men det kan bare ikke lade sig gøre, så mange steder. Så hvad er det bedste alternativ?! 8) :)

Det er vanskeligt at sige

Link til indlæg
Del på andre sites

Min hund er som regel alene, først tre timer. Så kommer min mor, går en tur med ham og giver ham lidt aftensmad. Hvis han er beskidt eller våd lader hun ham være hjemme og henter ham et par timer senere.

I gennemsnit er jeg kun på arbejde 3,5 dag om ugen og når jeg har fri er Thailo sjælden alene hjemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst EmilieS

Tak for jeres mange fine svar. :D

Jeg ved godt det er svært at generalisere for alle dyr er jo forskellige ;)

Det jeg har opfattet er, at de skal være så lidt hjemme som muligt, men ellers max. 8 afhængig af hunden.

Og det er selvfølgelig noget de skal vænnes til ;)

Jeg tænkte lidt på, I skriver at hunden bliver stresset, hvis man kommer hjem i kort tid også går igen.

Hvad nu hvis man har en der kommer og går en tur og aktiverer hunden i ½-1 time. Efter det er hunden alene i et par timer indtil, der kommer nogen hjem. Bliver de også stressede af det eller, er det bedre de bare er helt alene indtil, der kommer nogen hjem der bliver hjemme?

Ex. Man går om morgenen kl 8. Så er hunden alene indtil der kommer en kl 13 og går med den i en time. Så er hunden igen alene indtil at der kommer nogen hjem kl 16 der bliver hjemme.

(Det er et fiktivt eksempel. Og det vil ikke nødvendigvis foregå på denne måde, hvis jeg fik hund ;))

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie

En hvalp kan ikke gå tur en time :)

Prøv ast læs hvad Ninjamor har skrevet :)

8 timer synes jeg er meget, og det synes jeg ikke bør vare 5 dage om ugen og slet ikke mere :)

Det afhænger også meget af, som vi har skrevet hvorvidt du vil bruge din fritid på hunden, altså at du ikke drønner på cafe, i biografen, i byen, til fritidsinteresser hele tiden :)

Så de 8 timer max dagligt max allerhøjes 5 dage om ugen, og så weekkenden sammen , det er hvis hunden sover med dig, og at du ikke forlader den flere gange om dagen :)

Dette ikke for at være besværligt, men blot for at hunden får et rimeligt liv :)

Hunde har brug for at være sociale, for at være sammen med nogen, at lave sjove ting på hundens præmisser :)

Hvad synes du selv du kan tilbyde hunden?

Nej jeg ved godt at en hvalp ikke kan gå tur i en time ;) Eksemplet var mere tænkt til en voksen hund.

Hvis det var skulle hunden sove på mit værelse, altså sammen med mig.

Hunden vil muligvis aldrig og ellers kun 1 dag om ugen være alene i 8 timer. Og ellers 4 eller 6 timer afhængig af mit skema. Selvfølgelig vil det være anderledes i starten for, det er vigtigt med tilvænning. (Jeg har også en lillebror på 11 som kommer tidligere hjem nogle gange)

Jeg har været kaninejer i 3 år (jeg har 5 kaniner) og går til kaninhop og deltager i konkurrencer med dem. Udover det går jeg tit ture med mine kaniner, hopper, de kommer i løbegård og bliver aktiveret på andre måder. Det er ikke særlig tit at kaniner bliver aktiveret på den måde mine gør. For det meste sidder de bare nede i baghaven og laver ingenting, fordi børnene er blevet trætte af dem. Det ville jeg aldrig kunne byde mine kaniner! Selvom det er et lille dyr, så er det et meget gladere dyr hvis det bliver aktiveret og holdt i gang hver dag og ikke kun, når man lige har lyst...

For mig ville en hund være springet videre fra kaninerne mht. til træning osv. og det er det jeg gerne vil. (Altså ikke ment på den måde at kaniner ville blive skubbet tilside!) Men det er meget vigtigt for mig, at jeg er 100 % sikker på, at jeg kan opfylde en hunds behov, før jeg anskaffer mig en. Jeg vil gerne tilbyde et hund et ordentligt liv, og derfor prøver jeg lidt at finde ud af en hel del om hunde. Netop fordi jeg vil være sikker på, at det er noget jeg har tid og overskud til. Lysten er der helt sikkert! :D Jeg er villig til at bruge meget tid på min hund aktivering, gåture, træning osv..

Men fordi jeg eller nogen i min familie ikke har været hundeejer før, så ved jeg ikke præcis, hvad der skal til, og det vil jeg gerne finde ud af først ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Emilie

Hvor er det dejligt at høre om dine kaniners liv :lol: Du har helt ret mange kaniner lever virkeligt et frygteligt liv, 8-10 år i et lille bur. Jeg håber der på et tidspunkt bliver taget fat i lovgivningen omkring de små burdyr !

Det er flot du undersøger en masse om hunde, og deres behov inden du anskaffer en, du skal nok få en masse gode råd herinde.

Har du tænkt på hvilken hund du kunne tænke dig ?

Hilsen Susanne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine hunde ( 3 stk Collier ) er allene hjemme fra kl. 6 til kl. 15.30 og de går adskilt, men kan se sammen alle 3, og det er ingen problemer med det. Det kræver så at man står op minst 1 time før huset forlades om morgenen så de har kontakt, og tid til at komme ud og blive luftet, De er så kun allene hjemme når arbejdet kalder, det vil sige vi aldrig tager nogen steder i hverdagene. Når jeg har haft hvalpe løser vi problemet med fodring og luftning ved familiens hjælp, da jeg ikke mener at en hvalp skal have store mængder mad af gangen fodre jeg 5 gange i døgnet til de er ca 4 mdr og så 4 gange til de er ca 5 mdr, og sådan snupper jeg et måltid om mdr til de er nede på 1 gang i døgnet. Det er også meget vigtigt vi har en ferie i forbindelse med at vi får en hvalp eller voksen hund, så den lærer at være allene hjemme i det nye hjem. Jeg mener ikke det er så afgørende hvor mange timer hunden er allene hjemme, men nok mere om vi er der for hunden når vi er hjemme, og så opfylder dens behov for kontagt og arbejde.

Hilsen Karen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Tak for jeres mange fine svar. :D

Jeg ved godt det er svært at generalisere for alle dyr er jo forskellige ;)

Det jeg har opfattet er, at de skal være så lidt hjemme som muligt, men ellers max. 8 afhængig af hunden.

Og det er selvfølgelig noget de skal vænnes til ;)

Jeg tænkte lidt på, I skriver at hunden bliver stresset, hvis man kommer hjem i kort tid også går igen.

Hvad nu hvis man har en der kommer og går en tur og aktiverer hunden i ½-1 time. Efter det er hunden alene i et par timer indtil, der kommer nogen hjem. Bliver de også stressede af det eller, er det bedre de bare er helt alene indtil, der kommer nogen hjem der bliver hjemme?

Ex. Man går om morgenen kl 8. Så er hunden alene indtil der kommer en kl 13 og går med den i en time. Så er hunden igen alene indtil at der kommer nogen hjem kl 16 der bliver hjemme.

(Det er et fiktivt eksempel. Og det vil ikke nødvendigvis foregå på denne måde, hvis jeg fik hund ;))

Det vil for de fleste hunde være fint med et brud på alenetiden. Og rigtigt fint at hvalpen/hunden gøres træt, før hundepasseren forlader den igen.

Det er oftest tiden FØR hvalpen/hunden forlades igen der er vigtig for udfaldet. Hvalpen/hunden skal nå at være faldet helt til ro igen før den atter skal være alene og det er VIGTIGT at situationen "nu går jeg" er virkelig indøvet over tid og uhyre positivt.

For nogle hunde er det nemlig selve denne situation som udløser angst/ubehag for andre er det det at være alene.

En hundepasser skal således ikke komme og køre hunden op i gear og derefter forlade den.

Men kan man få hundepasseren til at komme og gå tur/aktivere hvalpen/hunden nogen tid og derefter blive hos den en times tid yderligere, vil der være størst mulighed for succces.

En mere sikker metode er at finde en god hundepasser som enten kommer og bliver hos hvalpen, til I er kommet hjem - eller henter hvalpen hjem til sig. Og gradvist kommer senere og senere til hvalpen har lært sig at kunne være alene den fulde tid.

Kan man få første model til at fungere ville jeg vælge den.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
Mine hunde ( 3 stk Collier ) er allene hjemme fra kl. 6 til kl. 15.30 og de går adskilt, men kan se sammen alle 3, og det er ingen problemer med det. Det kræver så at man står op minst 1 time før huset forlades om morgenen så de har kontakt, og tid til at komme ud og blive luftet, De er så kun allene hjemme når arbejdet kalder, det vil sige vi aldrig tager nogen steder i hverdagene. Når jeg har haft hvalpe løser vi problemet med fodring og luftning ved familiens hjælp, da jeg ikke mener at en hvalp skal have store mængder mad af gangen fodre jeg 5 gange i døgnet til de er ca 4 mdr og så 4 gange til de er ca 5 mdr, og sådan snupper jeg et måltid om mdr til de er nede på 1 gang i døgnet. Det er også meget vigtigt vi har en ferie i forbindelse med at vi får en hvalp eller voksen hund, så den lærer at være allene hjemme i det nye hjem. Jeg mener ikke det er så afgørende hvor mange timer hunden er allene hjemme, men nok mere om vi er der for hunden når vi er hjemme, og så opfylder dens behov for kontagt og arbejde.

Hilsen Karen.

Jeg ville aldrig gå ned på et måltid om dagen :)

Jeg står op mindst 2 timer før jeg tager afsted, og størstedelen af tiden bruges på hundene :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Anne Marie.

Nu ved jeg ikke lige hvad dine hunde kræver af mad, men mine får færdiglavet råt, og da de kun skal have 270 gr i døgnet passer det fint med at hundens system skal af med lidt efter ca 12 timer. Jeg tror nok mange store hunde får mad 1 gang i døgnet, og så ellers kun hvad der falder af ad godbidder. Jeg ved ikke om små hunde har andre spisebehov, men jeg ved at hvis jeg byder på mad tidligt på eftermiddagen så er lysten ikke den samme. Men det kunne da være spændende at høre andres fodervaner. Nu ved jeg ikke lige hvad tid du møder på job , men hvis jeg skal op 2 timer før jeg skal køre så er det kl 04 og det gør jeg ikke.

Jeg har haft skiftende arbejdstider og har gået tur med mine hunde i mindst en halv time inden jeg tager afsted + aktivering :)

Nu møder jeg først kl 16, så der er masser af tid, og så bliver jeg oppe i 2 timer når jeg kommer hjem, så de kan blive trætte :)

Med tørfoder er en gang i døgnet for lidt, mange gør det, ja, men det er for lidt ;)

Man risikere let mavedrejning :)

Med BARF kan du vel fint gøre det, jeg BARFer ikke, det egner mine hunde sig ikke til, det kræver meget energi at fordøje det :)

Jeg fodrer med hjemmelavet mad, kødgodbidder og kødben, og de får to måltider i skål, et til to i kong, kød-søg og kød-godbidder på ture og i aktiveringslegetøj fx i deres leoer :)

Hunde vil i naturen spise mange små måltider (eller hvis de selv skulle fange deres mad, hvilket de kan :lol:), du ved en mus her,en tudse der, et større måltid der osv..

Hvorfor er dine adskilt når de er alene?

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Anne Marie.

De er adskilt fordi den ælste vil styre som overhund, og det har givet problemer for de to andre. ( Det kan ses på deres næser når der har været problemer) Det er jo ikke særligt smart når de er på udstilling med sår og lignende, så nu har de hvert sit rum som er derres, og det er bare noget som har givet ro.

Hilsen Karen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har læst mig lidt frem til, at hunde helst ikke skal være mere alene end 5-6 timer dagligt, men andre steder anbefales under 8. (Og jeg er blevet lidt forvirret.) Jeg er indforstået med at der er forskel på en hvalp og en voksen hund ;) Men hvad er ca. maks for hvad hunden rent mentalt kan klare. Hvor lang tid er jeres hunde alene?

Når man tæller, hvor længe hunden er alene hjemme, er det så timer i træk eller bare timer generelt. Fx hvis man lige er hjemme i 4 timer også går igen o. lign..

Kan man godt fx. gøre det sådan at hunden er alene i 2-4 timer, så er man hjemme i ½ time også er hunden alene igen i 2-4 timer? Er det bedre end hvis den bare er alene i 6-8 timer i træk?

Undskyld de mange spørgsmål :oops: Men jeg er lidt forvirret. Selvfølgelig er det bedste hvis hunden aldrig er alene, men det kan bare ikke lade sig gøre, så mange steder. Så hvad er det bedste alternativ?! 8) :)

Du starter sandsynligvis med en hvalp...

Og sådan en kan ikke være ret meget alene.

Den kan lære det, ja. Men omhu og forsigtighed kan man træne en hvalp til at være alene i flere timer fra den er få måneder gammel...

Jeg vil hellere fokusere på hvad en hvalp har brug for, --frem for hvad den kan trænes til at klare.

Og især i de første måneder man har en hvalp er det vigtigt, at den bliver præsenteret for stort set ALT hvad man mener den kommer til at møde resten af livet:

Får man en hvalp inden man får børn (eller efter at børnene er blevet voksne), så skal hvalpen alligevel lære at omgås børn i de allerførste måneder, man har den.

Hvis man på noget tidspunkt af hundens liv kunne tænkes at blive afhængig af offentlig transport, -ja så skal hvalpen ud og køre i bus og tog lige fra starten af. Og selvfølgelig i bil, -også hvis man ikke har bil.

Andre hunde, katte, heste, får og geder? Jo flere forskellige dyr jo bedre.

Og mennesker? Fulde folk og narkomaner. Gamle damer med rollatorer. Handicappede i kørestole. Indvandrerbørn med hundeskræk. Stive mænd i slips og jakke eller damer med paraply og lange frakker. Postbude.

Trafik. Dyttende biler, cykler, lyskryds, ambulancer.....

Altsammen skal nås, --helst flere gange-- indenfor de første par måneder. Altsammen på en tryg og rolig måde..........

Derudover er der den almindelige hvalpetræning, som måske ikke kræver så mange lektier, men som river en ugedag ud af kalenderen for hvalpen.

Og renlighedstræningen...

Og selvfølgelig skal man også træne "alene hjemme".

----Jeg synes, at DET er det vanskeligste: hvordan når man at præsentere hvalpen for alt muligt, hvis man også målrettet skal træne "alene hjemme" helt fra starten af, så den kan være alene i xx antal timer når ferien er slut?

Jeg tror, at de retningslinier med "5-6 timer" det er fordi hvis man på forhånd kan se, at man vil være hjemmefra mere end 5-6 timer hver dag, så skal man IKKE anskaffe sig en hund. Og slet ikke en hvalp.

Jeg kender hunde, der er alene i op til 8-12 timer daglig. Det er OGSÅ vilkårene for nogle hunde hos udearbejdende aleneforældre. Og det kan OGSÅ være godt nok, hvis familien er sammen med hundene i alle resten af døgnets timer. Men da de hunde var hvalpe var forholdene helt anderledes.

Nogle hunde kan klare det. Andre kan ikke.

Nogle mennesker indretter sig med at få en lufter til at gå tur hvis arbejdsdagene uventet er blevet for lange. Og det kan være en god løsning. Men det er ikke noget, man på forhånd skal satse på når man anskaffer en hvalp..

Min egen Silke har aldrig været alene i mere end 6-7 timer. Og de fleste dage er hun ikke alene overhovedet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst anne-marie
En hvalp kan ikke gå tur en time :)

Prøv ast læs hvad Ninjamor har skrevet :)

8 timer synes jeg er meget, og det synes jeg ikke bør vare 5 dage om ugen og slet ikke mere :)

Det afhænger også meget af, som vi har skrevet hvorvidt du vil bruge din fritid på hunden, altså at du ikke drønner på cafe, i biografen, i byen, til fritidsinteresser hele tiden :)

Så de 8 timer max dagligt max allerhøjes 5 dage om ugen, og så weekkenden sammen , det er hvis hunden sover med dig, og at du ikke forlader den flere gange om dagen :)

Dette ikke for at være besværligt, men blot for at hunden får et rimeligt liv :)

Hunde har brug for at være sociale, for at være sammen med nogen, at lave sjove ting på hundens præmisser :)

Hvad synes du selv du kan tilbyde hunden?

Nej jeg ved godt at en hvalp ikke kan gå tur i en time ;) Eksemplet var mere tænkt til en voksen hund.

Hvis det var skulle hunden sove på mit værelse, altså sammen med mig.

Hunden vil muligvis aldrig og ellers kun 1 dag om ugen være alene i 8 timer. Og ellers 4 eller 6 timer afhængig af mit skema. Selvfølgelig vil det være anderledes i starten for, det er vigtigt med tilvænning. (Jeg har også en lillebror på 11 som kommer tidligere hjem nogle gange)

Jeg har været kaninejer i 3 år (jeg har 5 kaniner) og går til kaninhop og deltager i konkurrencer med dem. Udover det går jeg tit ture med mine kaniner, hopper, de kommer i løbegård og bliver aktiveret på andre måder. Det er ikke særlig tit at kaniner bliver aktiveret på den måde mine gør. For det meste sidder de bare nede i baghaven og laver ingenting, fordi børnene er blevet trætte af dem. Det ville jeg aldrig kunne byde mine kaniner! Selvom det er et lille dyr, så er det et meget gladere dyr hvis det bliver aktiveret og holdt i gang hver dag og ikke kun, når man lige har lyst...

For mig ville en hund være springet videre fra kaninerne mht. til træning osv. og det er det jeg gerne vil. (Altså ikke ment på den måde at kaniner ville blive skubbet tilside!) Men det er meget vigtigt for mig, at jeg er 100 % sikker på, at jeg kan opfylde en hunds behov, før jeg anskaffer mig en. Jeg vil gerne tilbyde et hund et ordentligt liv, og derfor prøver jeg lidt at finde ud af en hel del om hunde. Netop fordi jeg vil være sikker på, at det er noget jeg har tid og overskud til. Lysten er der helt sikkert! :D Jeg er villig til at bruge meget tid på min hund aktivering, gåture, træning osv..

Men fordi jeg eller nogen i min familie ikke har været hundeejer før, så ved jeg ikke præcis, hvad der skal til, og det vil jeg gerne finde ud af først ;)

Hvor lyder det godt :)

Hvor gammel er du?

Jeg tror du kan blive en rigtig super god hundeejer :D

De kaniner har det godt a044.gif

Har du læst Lone Greva, Hvalpen + Familiehunden, christina Bruun, Hundeliv og hverdagstræning, Anders Hallgren, Forstår du din hund? m.fl., fx Alfasyndromet ?

Det er gode bøger som nok også passer rigtigt godt til dig :)

8 timer er meget for en lille hvalp, det ville være rigtigt godt hvis du kunne udnytte din lange sommerferie til at optræne den i alenehjemme :)

Skal det være en selvskabshund?

En terrier ville få svært ved at lade kaninerne gå tror jeg :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi er så heldige, at med vores arbejdstider, er Oskar alene hjemme 1½ time mandag og tirsdag samt 1½ time hver anden fredag. Så han er en af de heldige. Selvfølgelig kan det ske, at vi skal noget hvor han ikke kan være med. Er vi væk hele dagen har vi gode naboer og forældre, som gerne vil passe ham. Det sker heldigvis sjældent.

Hvor lang tid en hund kan være alene, er jo nok meget individuel. Jeg har personlig ikke samvittighed til mere end max 4 timer i hverdagen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...