Hop til indhold

...det gik galt.


Gæst Nanett
 Share

Recommended Posts

:megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked:

 

Dette bliver en længere tråd og en meget negativ een af slagsen.

 

Jeg har simpelthen haft jordens to dårligste hundedage i Hektors tid. Nogle af Jer kan måske huske at jeg har skrevet om at Hektor for nogle måneder siden blev angrebet og bidt voldsomt af min genbos labrador. Det endte med at Hektor måtte på hospitalet, lægges i narkose og få lagt dræn og blive syet.

 

Før det skete, var Hektor så småt begyndt at finde ud af at det ikke længere er alt han vil finde sig i fra andre dominerende hanhundes side, men hans lunte var dog stadig lang og der var ikke problemer som sådan.

 

Efter biddet, har Hektor fået tendens til at være aggressiv når han er i snor... og KUN når han er i snor. På marken eller i hundeskov løber han rundt og leger med flokke på op til 20 hunde uden problemer og selv dominerende hanner får maks et knur med på vejen hvis de hopper op af ham, og så leger han ellers bare videre.

 

MEN, som sagt. Han er ikke længere god at have i snor.

 

Når han møder en anden hund, er det lidt som om at han på forhånd er ophidset. Ikke aggressiv til at starte med, men han virker stresset. Han er anspændt, trækker, logrer meget dynamisk (men ikke på den gode lalleglade måde) og vil meget gerne hen til den anden hund. Kommer han det, så snuser han et sekund eller to.. og derefter går han pludselig til angreb. Så snart han trækkes væk, så falder han egentlig hurtigt "ned" igen og man kan igen få kontakt til ham.

 

Det lyder måske ikke som SÅ stort et problem, men Hektor er en meget stor hund og der er mange kræfter bag ham.

 

For nogen tid siden, gik min far med Hektor og han havde den kedelige oplevelse at Hektor gik til angreb på en anden hund. Begge var i snor. Min far fik hevet Hektor til sig prompte da han er en stor mand på 194cm og 100+ kg. Han går så mellem de to hunde og her får Hektor så bidt min far i benet. Ikke et markeringsbid, men eet hvor alle fire hjørnetænder trænger igennem bukserne og sætter halvdybe sår som der senere går betændelse i.

 

Jeg var rystet over Hektors adfærd og kunne ikke forstå at han dog ikke stoppede sin aggression så snart min far gik imellem. Min far overbeviste mig dog om at det ikke var med vilje og at Hektor ikke kunne gøre for det... og ønsketænkende som man er som menneske der elsker sin hund, så købte jeg den råt og pylrede videre om min far uden at tænke i alt for alvorlige baner mht Hektor.

 

Igår skete det igen. Nøjagtigt det samme, blot gik det denne gang udover en ældre dame med en puddel. Hektor nåede at få fat i den - men HELDIGVIS kom den ikke til skade udover en ganske lille rift på brystet. Damen snublede selv ned i en grøft og fik hudafskrabninger på begge knæ :megaked: Damen fik selvfølgelig vores nummer og adresse, men hvor HAR jeg det dog dårligt med det.

 

Min far kom dog igen ikke let ud af det. Denne gang stilte han sig også i vejen for Hektor, som denne gang bider ham så voldsomt i den ene læg at hans bukser flås op og han får en dyb flænge som må sys på skadestuen :megaked:

 

Da min far kommer hjem, så bagatelliserer han det igen (hvad jeg må indrømme at jeg MULIGvis også ville have gjort hvis det var mig det var gået udover... det er en familiesvaghed) og siger at Hektor ikke gjorde det med vilje. Han var bare så ivrig efter at få fat i den anden hund (ikke at det gør det bedre...) at han ikke så sig for.

 

(Det skal lige siges som baggrundshistorie at jeg står i en lidt kedelig situation pt. Jeg flytter fra Odense hvor jeg har en stor lejlighed med have og perfekte hunde-omgivelser - til Søborg hvor jeg får en lille etværelses hvor jeg ikke kan have hund. Heldigvis har mine forældre et stort hus med have og de har tilbudt at have Hektor indtil jeg finder et større sted (han har været passet hos dem før tit, de eeeelsker ham og omvendt, og jeg har mulighed for at komme og se ham hver dag)... så selvom det er noget skidt med flytningen, så har Hektor alle de bedste omgivelser og da min far er pensioneret går han lange ture med vuffen flere gange om dagen.)

 

Tilbage til sagen:

 

Jeg var helt oppe at køre igår. Jeg var synderknust over at min fantastiske hund kan finde på at gøre andre hunde fortræd... og at han nu for ANDEN gang har bidt min far alvorligt. Det KAN ikke blive VED med at være et "uheld", hva? :megaked:

Jeg gik med det samme til min dyrlæge og tudbrølede :oops: Hun sagde at "hvis jeg valgte at beholde ham", underforstået at det andet valg er at aflive ham (hvilket jeg tudede ENDNU mere over), så skulle vi til en adfærdspsykolog.

 

Det har jeg gjort idag. Jeg er villig til HVAD som helst, sålænge min hund får alle de chancer han overhoved kan! Men samtidig kan jeg ikke have tanken om: hvad nu hvis JEG havde gået med Hektor og IKKE kunne holde ham? Jeg har også prøvet at han har været aggressiv flere gange (og nej, det er ikke fordi jeg spænder op og dermed giver faresignaler til ham. Jeg er meget opmærksom på det nu og har observeret det mange forskellige gange) ... og hvad hvis den anden hundeejer havde været et ti-årigt barn og han/hun så var kommet mellem hundene og det var BARNET der var blevet bidt? DEN tanke kan jeg SLET ikke have... og dét er nok det eneste der kan tvinge mig til at se i øjnene at jeg potentielt bliver nødt til at slippe Hektor, hvis han bliver ved med de her tendenser :megaked:x7000.

 

Adfærdsspecialisten var fantastisk. Helt igennem fantastisk.

 

Jeg var jo utrøstelig og følte mig i det hele taget som jordens største fiasko som hundeejer. Det MÅ jo være MIN skyld at min hund ikke arter sig ordentligt... Men det afkræftede hun blankt og det har hjulpet mig en del. Hun sagde at Hektor var farlig fordi han gearer op i et rødt felt hvor intet kan snappe ham ud af det. Det er ikke pga jeg har været en dårlig ejer, men fordi det ligger til hans natur :(

 

Han er jo ellers godt socialiseret med andre hunde (uden snor altså) og han er en pragtfuld familiehund på alle andre områder.

 

I første omgang er vi blevet enige om at Hektor skal kastreres. Det KAN få hans aggressionsniveau ned og få ham til at slappe mere af istedet for at stresse. Adfærdsspecialisten så selv hvordan Hektor reagerede overfor en han-labrador der kom ind i klinikken: de logrede begge og så "glade ud"... men pludselig spænder Hektor op og går umotiveret til angreb, mens den stakkels labbedreng ser forvirret på ham :cry: Der skete naturligvis intet. Jeg havde godt fat i ham og jeg havde advaret manden, så det hele var forberedt.

 

...og igen. Så snart Hektor er hevet væk, så køler han ned igen og logrer videre. Hvis vi havde sluppet hundene af snorene, er jeg 100% sikker på at de ville have leget fremragende sammen. Er min hund blevet rablende skør?????

 

Næste skridt sker i morgen: Jeg skal ud at have mundkurv til Hektor. Jeg er ked af at det er nødvendigt, men jeg TØR ikke andet. Han SKAL have mundkurv på når han åbenbart er aggressiv i snor. Adfærdsspecialisten var enig med mig i at der nok intet vil ske uden snor i hundeskove osv. Der er der aldrig problemer og her har Hektor sjovt nok en exceptionel lang lunte ift så mange andre hunde.

 

Så... Mundkurv i snor, kastration, vente på forhåbentlig at se en forbedring i løbet af de næste mange måneder (og MÅSKE en dag vil mundkurven ikke længere være nødvendig) og sidst men ikke mindst privattræning hos specialisten, så jeg kan få nogle redskaber til at afstresse Hektor når vi går tur og i det hele taget se om det kan hjælpe med intens lydighedstræning at jeg kan få hans opmærksomhed istedet for den "farlige" hund han møder. Hektor er ikke uopdragen som sådan... men han er bestemt ingen cirkushund heller.

 

SUUUUK - hvor har jeg det dog bare skidt. Jeg sidder og ser over på ham nu, hvor han bare ligger og sover med hovedet på sin bamse. Jeg kan ikke FATTE at han har bidt min far to gange... og adfærdsspecialisten sagde også at det IKKE var normalt. Han BURDE ikke have bidt så hårdt og det vidner om at han ikke vil slippe den anden hund, hvis han skulle få fat i den.

 

Det er bare en VIRKELIG lortedag det her. Jeg vil IKKE aflive min elskede Hektor. Jeg KAN ikke få mig selv til at aflive en rask hund som jeg elsker så højt... Men på den anden side så VIL jeg heller ikke være uansvarlig og udsætte andre for fare fordi jeg sætter min egen egoistiske kærlighed over andres sikkerhed :(

 

Jeg håber af hele mit hjerte at det ikke vil komme dertil. Nu tømmer jeg mine lommer på hundetræning, kastration og mundkurv... og så giver jeg den hele armen med at få min hund på rette køl. Jeg føler mig bare som jordens dårligste mor nogensinde. Jeg er ikke førstegangs hundeejer, men jeg har aldrig været ude for sådan en omgang før :( Ever. Mine hunde har altid været gode og det har altid været mig der har trænet dem, selv da jeg var barn/teen og boede hos mine forældre.

 

Nu bor Hektor så igen hos mine forældre, hvilket jeg især nu er ked af da min far er meget dårlig til at sige nej til ham. Hektor får lov at tigge ved maden, hoppe op og i det hele taget være en bølle hvor jeg er konsekvent og får ham til at geare ned og lægge sig pænt. Hektor har aldrig bidt mig (jo...een gang har han hapset mig i søvne, men det var han dybt forvirret over og skammede sig bagefter) og jeg føler at han gearer meget mere op i et rødt felt overfor min far, som er så glad for ham at han hele tiden overstimulerer hunden ved at lege vilde lege, kalde ham hen når Hektor ligger og passer sig selv osv. Det er jo heller ikke fedt når jeg lige har fået at vide at Hektor skal have ro til at geare ned og i øvrigt undgå konfrontationer med andre hunde.

 

Undskyld den lange meget sørgelige og negative smøre. Jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det hele. Jeg er SÅ ked af det og mest af alt ville jeg ønske at han ikke var MIN hund lige nu.

 

Ikke fordi jeg ikke elsker ham... men netop fordi jeg elsker ham for højt. Det at han er MIN og ikke mine forældres eller en venindes, gør jo til syvende og sidst at JEG skal træffe en beslutning om hvorvidt han skal aflives eller ej. På nuværende tidspunkt er svaret NEJ, no fucking WAY! ... Men jeg KAN heller ikke leve med at man potentielt kan komme til at gøre et barn fortræd eller gøre alvorlig skade på et andet menneskes hund, fordi JEG ikke har villet se realiteterne i øjnene.

 

Nu får han chancen. Han får alle de chancer han KAN få og med mundkurv sørger jeg for at han ikke KAN gøre skade. Plus, så vil JEG tage ham væk fra enhver truende situation... han må simpelthen ikke hilse på hunde i snor mere. Punktum.

 

Men skulle han en dag, imod al forventning, blive aggressiv uden snor når han er ovre at lege... Så har jeg ikke nogen undskyldninger mere :(:megaked: Og så er jeg færdig med at have hund, for det her kan jeg simpelthen ikke klare. Jeg sidder stadig og tudbrøler. Bare det dog var MIG der var blevet bidt og bare det dog var EN ANDENS køter der havde de tendenser.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 51
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Det er lige før jeg har dårlig samvittighed over, at det her bliver noget kortere svar end dit indlæg, mendet er altså ikke fordi, der ikke er lagt tankeri det, bare at jeg pointerer de ting jeg bider mærke i dit indlæg.

 

Først og fremmest er det utrolig ærgerligt, at du har haft de oplevelser. Men jeg må give din far ret i, at Hektor altså ikke har set sig sur på ham, og mener med al alvor, at han skal have sådan et hak i benet som det har været tilfældet. Jeg har selv prøvet at min hund ville sig fra overfor en hund, men da jeg i mellemtiden havde rykket mig, kom hun til at ramme mig, og derved også at sætte et par tænder i mig. Tror ganske simpelt munden klappede sammen "for tidligt" i forhold til hvor det var meningen.

 

At Hektor reagerer som han gør, er selvfølgelig ubehageligt og uhensigtsmæssigt, og det skal der absolut gøres noget ved. Jeg er enig i, at en adfærdsbehandler er løsningen, MEN er også meget kritisk med hvornår en adfærdsbehandler er god. Og for mig er en af de grundliggende krav, at hunden observeres i sin hverdag og i vante omgivelser. Ikke på en klinik og i alt for opsatte situationer. Og så ved jeg ikke om jeg syntes man kan sige, at hans måder at reagere på "ligger i hans natur", hvis hans ændrede adfærd er en følge af de oplevelser han har haft med andre hanhunde. Dermed ikke sagt du er en dårlig hundeejer, men hunden kan have haft dårlige oplevelser som har formet adfærden.

 

At kastration lyder til at være første løsning fremfor træning, syntes jeg lyder mærkeligt. Og så ville jeg måske overveje en grime fremfor en mundkurv. Jeg er med på, at mundkurven gør han ikke kan bide andre, men han kan stadig få trukket dig/din far hen til andre hunde og mule dem. En grime burde kunne gøre, at I vil have bedre styr på ham, og han ikke vil kunne få succes med at trække mod andre hunde.

 

Konsekvens i hundehold og hundetræning er mange ting, og jeg mener ikke personligt at Hektor bliver en dårligere hund fordi han får lov at tigge ved bordet. Det vigtigste er at rammerne er faste, men ikke nødvendigvis at de betyder, at hunden ikke må være i "menneskehøjde" og andre ting der siges at skulle gøre hunden dominant. Så det bør ikke korrumpere hunden, at han bor ved dine forældre.

 

Foreligger der slet ingen træningsplaner med ham? Og hvad er de næste skridt i "behandlingen"?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke en masse kloge ord til dig - så jeg sender lige en stak af disse :ae::ae::ae::ae::ae:

 

Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet over den situation du/ i er i lige nu men jeg synes at du tackler det meget flot og ansvarligt.

 

Ved at du gør noget ved problemet - både nu og her ( mundkurv) og på længere sigt (adfærdsbehandler og kastration) har du vist at du tager situationen alvorligt.

 

Dog er det meget kloge tanker som MK101 gør sig og jeg enig i disse.

 

Held og lykke med det - håber det lykkes for dig og op med snuden - du gør hvad du kan for at forhindre at noget endnu værre skulle ske. :ae:

Redigeret af stargirl1970
Stavefejl
Link til indlæg
Del på andre sites

Puh.... søde, søde dig! Det ER bare ikke sjovt at se sin hund på den måde :megaked: Har selv været der - heldigvis var min Robin bare en bette terrier og ikke svær at holde. Han har bidt mig utallige gange i de situationer - en enkelt gang dybt, men ikke sådan at det skulle syes eller noget. Bare ikke sjovt at gå i x antal uger og se på et stort hul i det bløde stykke mellem tommelfingeren og hånden, og hver gang tænke, at det lavede min søde, glade, dejlige hund, fordi jeg stak hænderne i mellem :megaked:

 

Det gik helt galt, da Robin var 2½ år og meget tæt på at blive dansk lydigheds champion, så det var ikke fordi han ikke var trænet. Jeg fik ham kastreret, fik selv en hund mere (Kimmi) og gjorde alt, hvad jeg havde lært. Fik også hjælp af bl.a. Lone Greva (fik desværre bare at vide, at jeg gjorde det rigtige, men at det ikke hjalp....) Jeg endte med at parkere ham på sofaen.... :megaked: og til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere - min engang så glade, fantastiske lydighedshund havde ikke længere noget liv - jeg turde ganske enkelt ikke tage ham med nogen steder, for mødte vi en løs hund, så bed han - og han sad fast!

 

Jeg håber, håber, håber og krydser fingre for dig og skønne Hektor! Håber at du får taget hul på det så tidligt i forløbet, at I kan nå at gøre noget ved det. Håber, at hans GD sind gør, at han lettere kan håndtere stressen og håber, at han trods alt stadig kan få et aktivt hundeliv - for du vil snart opdage at der er mange flere løse hunde derude end man normalt opdager :evil:

 

Held og lykke - og :ae: :ae: :ae: til dig!

 

-Trine

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae: en kæmpe trøste kram til dig. Godt at du har fået fat i en adfærdsspecialist :5up:

 

Tak - jeg kan absolut godt bruge en rigtig god krammer lige nu :oops::cry:

 

Specialisten mener at Hektor føler sig truet når han er i snor og at jeg bør undgå konfrontationer med andre hunde sålænge han ikke er fri. Jeg synes bare at det er underligt at han er SÅ sød mod alle så snart han løber rundt selv, men at han er blevet så aggressiv (eller nærmere utilregneligt aggressiv, for det er ikke ALTID at han flipper) når han er i snor.

 

Uanset hvad hun siger, så har jeg bare stadig en volddårlig samvittighed og synes at det hele på magisk vis er min skyld. ØV ØV ØV - hvorfor kan jeg ikke få ham til at forstå at han skal ikke skal hidse sig op?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst jeanett25

:ae:

 

Jeg forstår godt dine tanker. Det må være rigtig hårdt at stå i sådan en situation, men du skal prøve at se optimistisk på det!

 

Du gør hvad du kan for at forhindre endnu et overfald :5up:

 

Du efterrationaliserer tingene og er ikke en uduelig og ansvarsløs hundemor :5up:

 

Man går jo ikke bare direkte ind på klinikken og får sin elskede hund aflivet. Jeg mener alle skal have en chance. Og måske virker det for Hector. Der er altså veje udenom flere angreb, hvis man ligger tid og kræfter i det :5up:

 

Du må dog tage et alvorsord med din far. Han må forstå hvilken situation Hector er i, og dermed også ham selv. Det er vigtigt at han "følger" reglerne, når han nu skal stå med Hector i hvedagen.

 

Held og lykke med hele. Og op med humøret, der skal nok komme en bedre dag for jer :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har selv tit oplevet det med mange af de hunde jeg har haft.

Jeg har altid gjort det at vi slipper dem løs og efter et par min. så har hundene afgjort deres hakkeorden.

Det er ikke velset efter mange hunde folks mening.

Men som min adfærdspsykolog sagde til mig, sådan foregår det jo i naturen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er lige før jeg har dårlig samvittighed over, at det her bliver noget kortere svar end dit indlæg, mendet er altså ikke fordi, der ikke er lagt tankeri det, bare at jeg pointerer de ting jeg bider mærke i dit indlæg.

 

Først og fremmest er det utrolig ærgerligt, at du har haft de oplevelser. Men jeg må give din far ret i, at Hektor altså ikke har set sig sur på ham, og mener med al alvor, at han skal have sådan et hak i benet som det har været tilfældet. Jeg har selv prøvet at min hund ville sig fra overfor en hund, men da jeg i mellemtiden havde rykket mig, kom hun til at ramme mig, og derved også at sætte et par tænder i mig. Tror ganske simpelt munden klappede sammen "for tidligt" i forhold til hvor det var meningen.

 

At Hektor reagerer som han gør, er selvfølgelig ubehageligt og uhensigtsmæssigt, og det skal der absolut gøres noget ved. Jeg er enig i, at en adfærdsbehandler er løsningen, MEN er også meget kritisk med hvornår en adfærdsbehandler er god. Og for mig er en af de grundliggende krav, at hunden observeres i sin hverdag og i vante omgivelser. Ikke på en klinik og i alt for opsatte situationer. Og så ved jeg ikke om jeg syntes man kan sige, at hans måder at reagere på "ligger i hans natur", hvis hans ændrede adfærd er en følge af de oplevelser han har haft med andre hanhunde. Dermed ikke sagt du er en dårlig hundeejer, men hunden kan have haft dårlige oplevelser som har formet adfærden.

 

At kastration lyder til at være første løsning fremfor træning, syntes jeg lyder mærkeligt. Og så ville jeg måske overveje en grime fremfor en mundkurv. Jeg er med på, at mundkurven gør han ikke kan bide andre, men han kan stadig få trukket dig/din far hen til andre hunde og mule dem. En grime burde kunne gøre, at I vil have bedre styr på ham, og han ikke vil kunne få succes med at trække mod andre hunde.

 

Konsekvens i hundehold og hundetræning er mange ting, og jeg mener ikke personligt at Hektor bliver en dårligere hund fordi han får lov at tigge ved bordet. Det vigtigste er at rammerne er faste, men ikke nødvendigvis at de betyder, at hunden ikke må være i "menneskehøjde" og andre ting der siges at skulle gøre hunden dominant. Så det bør ikke korrumpere hunden, at han bor ved dine forældre.

 

Foreligger der slet ingen træningsplaner med ham? Og hvad er de næste skridt i "behandlingen"?

 

Tak for svaret. Jeg sætter pris på alle de vinkler jeg kan få...

 

Jeg tror heller ikke at Hektor har villet bide min far med vilje. Men det ér nu engang et problem at han hidser sig så blindt meget op at han bider uden at se sig for... to gange.

 

Der ER træningsplaner med ham, men jeg er blevet stærkt anbefalet ikke at gå på hundehold da han jo er aggressiv i snor. Derimod kommer jeg til at betale for enetræning hos adfærdsspecialisten. Det bliver forhåbentligt meget koncentreret og vil give mig nogle redskaber som jeg kan træne videre med ham selv.

 

Men nu ER han jo som sagt heller ikke umulig. Han opfører sig pænt og kan alle basis-tingene som hunde nu engang typisk skal kunne. Han kan sitte, dække, blive, komme når jeg kalder, lade godbidder være på kommando osv... men han er absolut ikke toptrænet på nogen måde. Jeg kan forestille mig at jeg (og han) skal blive bedre til "kontakt" øvelser, hvor jeg kan få hans fokus istedet for den hund han ser sig ond på.

 

Men nu ligger problemet typisk hos min far. Jeg har ikke været udefor slagsmålene, da jeg ikke lader Hektor snuse til andre hunde i snor. Jeg er for længst begyndt at fjerne ham fra situationen.

 

Mht grime, så går vi allerede med grime... Men hvor en beagle måske ikke kan trække med grime, så kan en grande på 70kg altså godt :( Og problemet opstår jo, hvis vi går rundt om et hjørne og der er en hund lige foran os før vi ved af det.

 

Jeg har fået anbefalet både af egen dyrlæge og adfærdsbehandleren at bruge mundkurv. Jeg ved intet selv om aggressive hunde på det punkt og må jo tage de råd jeg får fra de professionelle seriøst. Lige nu er jeg mest af alt bare desperat og ked af det... og mest af alt bange for hvad der skal ske i Hektors fremtid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke en masse kloge ord til dig - så jeg sender lige en stak af disse :ae::ae::ae::ae::ae:

 

Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet over den situation du/ i er i lige nu men jeg synes at du tackler det meget flot og ansvarligt.

 

Ved at du gør noget ved problemet - både nu og her ( mundkurv) og på længere sigt (adfærdsbehandler og kastration) har du vist at du tager situationen alvorligt.

 

Dog er det meget kloge tanker som MK101 gør sig og jeg enig i disse.

 

Held og lykke med det - håber det lykkes for dig og op med snuden - du gør hvad du kan for at forhindre at noget endnu værre skulle ske. :ae:

 

:ae: er også bare det bedste i hele verden på sådan en møgdag. Takker :-P

 

Jeg har heller ikke LYST til at give Hektor mundkurv på, men jeg føler heller ikke at jeg kan tillade mig at have en laissez-faire attitude hvis min hund bedømmes som værende "farlig" (det var de ord dyrlægen brugte) når han er i snor. Jeg kan ikke med ren samvittighed håbe på at det nok vil gå, hvis han ikke har kurv på... for det øjeblik det går galt, så er det jo MIN skyld når jeg VED at han har de tendenser :(

 

Det skal jo også kun være når vi går tur, selvom det da heller ikke er sjovt. Jeg vil stadig lade Hektor lege med andre hunde når han er fri. Der er som sagt ikke en gang de mindste tegn på aggression.

 

Det underlige er også, at når han trækkes væk i snor efter et "flip", så er det som om at han helt har glemt det. Han er ikke ivrig efter at komme efter den anden som han lige har været så arrig på. Han er bare neutral og glad som altid.

 

Men jeg håber at jeg kan få nogle gode pointers og yderligere forklaringer når vi begynder at træne her meget snart. Jeg skal ringe til dem på mandag og aftale nærmere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er lige før jeg har dårlig samvittighed over, at det her bliver noget kortere svar end dit indlæg, mendet er altså ikke fordi, der ikke er lagt tankeri det, bare at jeg pointerer de ting jeg bider mærke i dit indlæg.

 

Først og fremmest er det utrolig ærgerligt, at du har haft de oplevelser. Men jeg må give din far ret i, at Hektor altså ikke har set sig sur på ham, og mener med al alvor, at han skal have sådan et hak i benet som det har været tilfældet. Jeg har selv prøvet at min hund ville sig fra overfor en hund, men da jeg i mellemtiden havde rykket mig, kom hun til at ramme mig, og derved også at sætte et par tænder i mig. Tror ganske simpelt munden klappede sammen "for tidligt" i forhold til hvor det var meningen.

 

At Hektor reagerer som han gør, er selvfølgelig ubehageligt og uhensigtsmæssigt, og det skal der absolut gøres noget ved. Jeg er enig i, at en adfærdsbehandler er løsningen, MEN er også meget kritisk med hvornår en adfærdsbehandler er god. Og for mig er en af de grundliggende krav, at hunden observeres i sin hverdag og i vante omgivelser. Ikke på en klinik og i alt for opsatte situationer. Og så ved jeg ikke om jeg syntes man kan sige, at hans måder at reagere på "ligger i hans natur", hvis hans ændrede adfærd er en følge af de oplevelser han har haft med andre hanhunde. Dermed ikke sagt du er en dårlig hundeejer, men hunden kan have haft dårlige oplevelser som har formet adfærden.

 

At kastration lyder til at være første løsning fremfor træning, syntes jeg lyder mærkeligt. Og så ville jeg måske overveje en grime fremfor en mundkurv. Jeg er med på, at mundkurven gør han ikke kan bide andre, men han kan stadig få trukket dig/din far hen til andre hunde og mule dem. En grime burde kunne gøre, at I vil have bedre styr på ham, og han ikke vil kunne få succes med at trække mod andre hunde.

 

Konsekvens i hundehold og hundetræning er mange ting, og jeg mener ikke personligt at Hektor bliver en dårligere hund fordi han får lov at tigge ved bordet. Det vigtigste er at rammerne er faste, men ikke nødvendigvis at de betyder, at hunden ikke må være i "menneskehøjde" og andre ting der siges at skulle gøre hunden dominant. Så det bør ikke korrumpere hunden, at han bor ved dine forældre.

 

Foreligger der slet ingen træningsplaner med ham? Og hvad er de næste skridt i "behandlingen"?

 

Jeg må sige at være enig her. Jeg tænkte også at det ikke var den bedste form for adfærdsbehandling.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak - jeg kan absolut godt bruge en rigtig god krammer lige nu :oops::cry:

 

Specialisten mener at Hektor føler sig truet når han er i snor og at jeg bør undgå konfrontationer med andre hunde sålænge han ikke er fri. Jeg synes bare at det er underligt at han er SÅ sød mod alle så snart han løber rundt selv, men at han er blevet så aggressiv (eller nærmere utilregneligt aggressiv, for det er ikke ALTID at han flipper) når han er i snor.

 

Uanset hvad hun siger, så har jeg bare stadig en volddårlig samvittighed og synes at det hele på magisk vis er min skyld. ØV ØV ØV - hvorfor kan jeg ikke få ham til at forstå at han skal ikke skal hidse sig op?

 

En kæmpe trøstekram til dig :ae: Hvor kan jeg godt forstå dine frustrationer, men det at han er blevet agressiv i snor har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med dårlige signaler fra snoren, han kan også bare selv have fået så mange dårlige reaktioner fra andre hanhunde i snor at han nu mener det bedste forsvar er et angreb.

Har du snakket kontaktøvelser med adfærdsbehandleren?

Link til indlæg
Del på andre sites

Har selv tit oplevet det med mange af de hunde jeg har haft.

Jeg har altid gjort det at vi slipper dem løs og efter et par min. så har hundene afgjort deres hakkeorden.

Det er ikke velset efter mange hunde folks mening.

Men som min adfærdspsykolog sagde til mig, sådan foregår det jo i naturen.

 

Problemet er at man ikke "bare" lader en GD finde hakkeordenen. Hvis Hektor var en papillon, ville jeg ikke have så stort et problem med at han lige ville give et par nips... Men hvis Hektor bider, så er vægten og kæbetrykket bag så stort at han jo reelt set let kan dræbe en lille hund :( Derudover tør jeg ikke tage chancen at han nok vil give slip... for hvad nu hvis han IKKE gør det?

 

Plus, så har han intet problem med hieraki uden snor. Det er når han er i snor og hilser på en anden hund der også er i snor at jeg har problemet :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Har selv tit oplevet det med mange af de hunde jeg har haft.

Jeg har altid gjort det at vi slipper dem løs og efter et par min. så har hundene afgjort deres hakkeorden.

Det er ikke velset efter mange hunde folks mening.

Men som min adfærdspsykolog sagde til mig, sådan foregår det jo i naturen.

 

Det gør det da ikke :confused: I naturen lever de i en stor flok og kommer der en fremmed vadende ind i den er der ikke nogen hakkeorden der skal fastsættes, bare en trussel der skal afværges.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad fik adfærdsbehandleren til at råde dig til,at få kastereret Hector?

 

Hvis din hund angriber andre hunde fordi han er usikker, så skal du vide, at han risikere at blive endnu mere usikker, hvis han bliver kastereret. Det kan give endnu større problemer og er kuglerne først fjernet, så er der ingen vej tilbage. Jeg vil derfor foreslå, at du først prøver med medicinsk kasteration eller en anden adfærdsbehandler, det ikke fordi jeg mistænker den første forv at være dårlig. Men det er altid rart at se problemet fra flere vinkler.

 

Det bedste må være at se Hector i sine hjemlige omgivelser. Jeg vil foresslå, at adfærdsbehandleren ser Hector både sammen med dig og sammen med din far.

 

Jeg krydser fingre for, at i finder en løsning. :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Puh.... søde, søde dig! Det ER bare ikke sjovt at se sin hund på den måde :megaked: Har selv været der - heldigvis var min Robin bare en bette terrier og ikke svær at holde. Han har bidt mig utallige gange i de situationer - en enkelt gang dybt, men ikke sådan at det skulle syes eller noget. Bare ikke sjovt at gå i x antal uger og se på et stort hul i det bløde stykke mellem tommelfingeren og hånden, og hver gang tænke, at det lavede min søde, glade, dejlige hund, fordi jeg stak hænderne i mellem :megaked:

 

Det gik helt galt, da Robin var 2½ år og meget tæt på at blive dansk lydigheds champion, så det var ikke fordi han ikke var trænet. Jeg fik ham kastreret, fik selv en hund mere (Kimmi) og gjorde alt, hvad jeg havde lært. Fik også hjælp af bl.a. Lone Greva (fik desværre bare at vide, at jeg gjorde det rigtige, men at det ikke hjalp....) Jeg endte med at parkere ham på sofaen.... :megaked: og til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere - min engang så glade, fantastiske lydighedshund havde ikke længere noget liv - jeg turde ganske enkelt ikke tage ham med nogen steder, for mødte vi en løs hund, så bed han - og han sad fast!

 

Jeg håber, håber, håber og krydser fingre for dig og skønne Hektor! Håber at du får taget hul på det så tidligt i forløbet, at I kan nå at gøre noget ved det. Håber, at hans GD sind gør, at han lettere kan håndtere stressen og håber, at han trods alt stadig kan få et aktivt hundeliv - for du vil snart opdage at der er mange flere løse hunde derude end man normalt opdager :evil:

 

Held og lykke - og :ae: :ae: :ae: til dig!

 

-Trine

 

Tusind tak, Trine.

 

Det hjælper egentlig lidt at høre at også lydighedschampions kan have aggressionsproblemer. Det ER jo svært ikke at vende det hele mod sig selv og tænke at HVIS bare at jeg liiiiige havde trænet med Hektor fem timer om dagen, såååå ville han være en englehund (hvad han også er i alle andre henseender).

 

SUK.

 

:ae:

 

Jeg håber også at det her vil hjælpe og jeg er ikke opgivende. Jeg har for alvor set i øjnene at han skal holdes langt fra hunde i snor... og så må han have lov at lege fri med de andre på marken. Han er nu heller ikke aggressiv overfor hunde som han kender, der er i snor. Åh, Hektor, du er sgu ikke let at blive klog på.

 

Egentlig tror jeg heller ikke at han er sur på løse hunde, hvis han selv er i snor. Det er mest hvis begge hunde ikke er løse at der bliver ballade.

 

Det er virkelig svært forudsige hvornår han vil tænde af og hvornår han ikke vil. Men nu vil jeg i alle fald se om jeg ikke kan lære en masse af specialisten og måske finde ud af PRÆCIS hvilke situationer der tænder ham af og hvorfor han gør det, så jeg kan undgå det for enhver pris.

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae: er også bare det bedste i hele verden på sådan en møgdag. Takker :-P

 

Jeg har heller ikke LYST til at give Hektor mundkurv på, men jeg føler heller ikke at jeg kan tillade mig at have en laissez-faire attitude hvis min hund bedømmes som værende "farlig" (det var de ord dyrlægen brugte) når han er i snor. Jeg kan ikke med ren samvittighed håbe på at det nok vil gå, hvis han ikke har kurv på... for det øjeblik det går galt, så er det jo MIN skyld når jeg VED at han har de tendenser :(

 

Det skal jo også kun være når vi går tur, selvom det da heller ikke er sjovt. Jeg vil stadig lade Hektor lege med andre hunde når han er fri. Der er som sagt ikke en gang de mindste tegn på aggression.

 

Det underlige er også, at når han trækkes væk i snor efter et "flip", så er det som om at han helt har glemt det. Han er ikke ivrig efter at komme efter den anden som han lige har været så arrig på. Han er bare neutral og glad som altid.

 

Men jeg håber at jeg kan få nogle gode pointers og yderligere forklaringer når vi begynder at træne her meget snart. Jeg skal ringe til dem på mandag og aftale nærmere.

 

Jeg syntes det er flot at du kæmper så meget for det :5up: og jeg syntes egentligt også det er ok med mundkurv. Jeg syntes så også du skal huske at informere din far om at han skal have mundkurven på på gåturene og at hvis han hilser på en anden hund med mundkurv og bliver sur, så er der altså også risikoen for at den anden hanhund også bliver sur og at Hektor ikke kan forsvare sig hvis den angriber.

Så måske det var bedst at undgå hundemøder i snor til i er nået længere med adfærdsbehandlingen.

Link til indlæg
Del på andre sites

En kæmpe trøstekram til dig :ae: Hvor kan jeg godt forstå dine frustrationer, men det at han er blevet agressiv i snor har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med dårlige signaler fra snoren, han kan også bare selv have fået så mange dårlige reaktioner fra andre hanhunde i snor at han nu mener det bedste forsvar er et angreb.

Har du snakket kontaktøvelser med adfærdsbehandleren?

 

Kontaktøvelser hjælper IKKE på aggressive hunde! Det er symptom behandling og kan som sådan ikke "kurere" tilstanden. De kan hjælpe i en periode (man kan så håbe på, at den varer længere end hunden), men sandsynligheden for, at problemet kommer tilbage (forværret) er stor.

 

Hvis du skal hjælpe Hector så tænk neutrale/positive oplevelser med hunde i snor - gerne i form af klassisk betingning: Hector kigger roligt på en anden hund, mens han er i snor = mega jackpot belønning. Gode midler kan være gåture med andre hunde på en afstand, han kan forholde sig til. Evt. udelukkende fodring i snor med andre hunde, dvs. hver aften tager du ud til et sted, hvor der er andre hunde i snor (kunne være en træningsplads), hvis Hector er rolig, får han serveret hans mad (madskål og det hele).

 

Klikkertræning kan være rigtigt effektivt her, da du meget præcist kan klikke Hector for at se roligt/positivt på en anden hund og herefter belønne ham - du kommer således ikke til at belønne for at se på dig. Her er det bare forbandet vigtigt, at du kan læse Hector og rent faktisk vurdere, om han stresser op eller ej! ALDRIG ALDRIG belønne for at "låse" på andre hunde eller for at stresse op!

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae:

 

Jeg forstår godt dine tanker. Det må være rigtig hårdt at stå i sådan en situation, men du skal prøve at se optimistisk på det!

 

Du gør hvad du kan for at forhindre endnu et overfald :5up:

 

Du efterrationaliserer tingene og er ikke en uduelig og ansvarsløs hundemor :5up:

 

Man går jo ikke bare direkte ind på klinikken og får sin elskede hund aflivet. Jeg mener alle skal have en chance. Og måske virker det for Hector. Der er altså veje udenom flere angreb, hvis man ligger tid og kræfter i det :5up:

 

Du må dog tage et alvorsord med din far. Han må forstå hvilken situation Hector er i, og dermed også ham selv. Det er vigtigt at han "følger" reglerne, når han nu skal stå med Hector i hvedagen.

 

Held og lykke med hele. Og op med humøret, der skal nok komme en bedre dag for jer :ae:

 

Taaaak Jeanett. Det varmer altså rigtig rigtig meget!!!

 

Jeg har talt meget om alt det her med min far her til aften og han er også ked af situationen. Han er meget hundeglad og knyttet tæt til min Hektor. Vi vil ham allesammen det bedste og vi skal nok finde en løsning. Jeg er bare stadig i småchok over dyrlægens ord. Jeg synes at hun lagde op til at jeg skulle overveje at aflive ham :megaked: ...og det KAN jeg simpelthen ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kontaktøvelser hjælper IKKE på aggressive hunde! Det er symptom behandling og kan som sådan ikke "kurere" tilstanden. De kan hjælpe i en periode (man kan så håbe på, at den varer længere end hunden), men sandsynligheden for, at problemet kommer tilbage (forværret) er stor.

 

Hvis du skal hjælpe Hector så tænk neutrale/positive oplevelser med hunde i snor - gerne i form af klassisk betingning: Hector kigger roligt på en anden hund, mens han er i snor = mega jackpot belønning. Gode midler kan være gåture med andre hunde på en afstand, han kan forholde sig til. Evt. udelukkende fodring i snor med andre hunde, dvs. hver aften tager du ud til et sted, hvor der er andre hunde i snor (kunne være en træningsplads), hvis Hector er rolig, får han serveret hans mad (madskål og det hele).

 

Klikkertræning kan være rigtigt effektivt her, da du meget præcist kan klikke Hector for at se roligt/positivt på en anden hund og herefter belønne ham - du kommer således ikke til at belønne for at se på dig. Her er det bare forbandet vigtigt, at du kan læse Hector og rent faktisk vurdere, om han stresser op eller ej! ALDRIG ALDRIG belønne for at "låse" på andre hunde eller for at stresse op!

 

Du har helt ret :5up: Jeg tænkte at man skulle få hunden til at fokuserer på ejeren istedet for den anden hund, men det er da rigtig at det er smartere at rose for at kigge på en anden hund uden at stresse :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Taaaak Jeanett. Det varmer altså rigtig rigtig meget!!!

 

Jeg har talt meget om alt det her med min far her til aften og han er også ked af situationen. Han er meget hundeglad og knyttet tæt til min Hektor. Vi vil ham allesammen det bedste og vi skal nok finde en løsning. Jeg er bare stadig i småchok over dyrlægens ord. Jeg synes at hun lagde op til at jeg skulle overveje at aflive ham :megaked: ...og det KAN jeg simpelthen ikke.

 

Det skal du heller ikke - og jeg synes også du skal overveje kastrationen en ekstra gang! Det KAN gøre det værre (bare så du har det med i overvejelserne).

 

Dyrlæger er IKKE adfærdsuddannede - og kan derfor ikke vejlede bedre en mig og andre på gaden. Selvfølgelig har de en del erfaring med hunde, men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at deres råd er særligt kompetente!

Dyrlægen kan jo også være farvet lidt af de debatter, der præger medierne for tiden....

 

Dejligt at din far er med på at gøre en indsats for Hector :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

En kæmpe trøstekram til dig :ae: Hvor kan jeg godt forstå dine frustrationer, men det at han er blevet agressiv i snor har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med dårlige signaler fra snoren, han kan også bare selv have fået så mange dårlige reaktioner fra andre hanhunde i snor at han nu mener det bedste forsvar er et angreb.

Har du snakket kontaktøvelser med adfærdsbehandleren?

 

Nu skete det hele jo kun lige igår, så jeg har indtil videre kun nået at være til egen dyrlæge igår... og adfærdsbehandler idag. Een konsultation når man jo ikke at tale SÅ meget igennem på, trods alt :(

 

Men vi var da lidt inde på det. I alle fald at jeg skulle tage Hektor i kort snor når vi ser en anden hund og have guffer med til at lave sit-øvelser eller ganske simpelt bruge den til at få Hektor drejet den anden vej, så vi kan undgå konfrontationen med den anden hund.

 

Nu må jeg se. Jeg ringer så snart de åbner på mandag og får aftalt en ny tid, så jeg kan lære at håndtere ham ordentligt i de situationer. Hektor er jo kun 19 måneder efterhånden. Han er forhåbentlig ung nok til at kunne blive præget i den rigtige retning hurtigt, hvis jeg tager aktivt hånd om det NU.

 

Men det er som sagt først nu jeg har indset at der altså er noget virkelig galt :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad fik adfærdsbehandleren til at råde dig til,at få kastereret Hector?

 

Hvis din hund angriber andre hunde fordi han er usikker, så skal du vide, at han risikere at blive endnu mere usikker, hvis han bliver kastereret. Det kan give endnu større problemer og er kuglerne først fjernet, så er der ingen vej tilbage. Jeg vil derfor foreslå, at du først prøver med medicinsk kasteration eller en anden adfærdsbehandler, det ikke fordi jeg mistænker den første forv at være dårlig. Men det er altid rart at se problemet fra flere vinkler.

 

Det bedste må være at se Hector i sine hjemlige omgivelser. Jeg vil foresslå, at adfærdsbehandleren ser Hector både sammen med dig og sammen med din far.

 

Jeg krydser fingre for, at i finder en løsning. :ae:

 

Hej Jane,

 

Nu var det jo første konsultation og det var en hastesag... Det hele skete igår og på det døgn har jeg både fået set egen dyrlæge og adfærdsbehandler. Jeg blev henvist af egen dyrlæge til behandleren og da det tilsyneladende er hende som bedømmer politiets hunde osv, så tror jeg altså at hun er ganske ok.

 

Men hvad ved jeg? Jeg har aldrig haft brug for en adfærdsbehandler før og kender ikke til det her system :S

 

Jeg var derhenne med min far, så hun har set os begge. Men det var selvfølgelig ikke i hjemmeomgivelser. Når vi begynder at træne hos hende, så bliver det i åbne omgivelser.

 

Jeg vil ikke lyde som en rådden hundemor, men jeg er 23 og mellem studie og arbejdssøgning. Jeg har ikke råd til flere behandlere til 1500kr i timen. Indtil videre må jeg altså sætte min lid til hende her. Hvis det ikke virker, må jeg finde en ny... men sideløbende behandlinger har jeg ikke råd til uden banklån :(

 

Tak for dine ord om kastration. Det har de altså ikke fortalt mig noget om?! :( Jeg har fået det anbefalet af både egen dyrlæge og adfærdsbehandleren...

 

Men så vil jeg prøve kemisk kastration. Det lyder fornuftigt. Hvis Hektor får kedelige bivirkninger, så er der mulighed for at omvende processen senerehen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst ThomasTBO
Taaaak Jeanett. Det varmer altså rigtig rigtig meget!!!

 

Jeg har talt meget om alt det her med min far her til aften og han er også ked af situationen. Han er meget hundeglad og knyttet tæt til min Hektor. Vi vil ham allesammen det bedste og vi skal nok finde en løsning. Jeg er bare stadig i småchok over dyrlægens ord. Jeg synes at hun lagde op til at jeg skulle overveje at aflive ham :megaked: ...og det KAN jeg simpelthen ikke.

 

For det første, skal du naturligvis have en ordentlig stak af dem her :ae: for det må føles aldeles rædselsfuldt.

 

Til det fremhævede, tror jeg du skal tænke på, at langt de fleste ville vælge aflivning i din situation, og jeg er temmelig sikker på det er det dyrlægen har forholdt sig til, ikke at hun mente du burde aflive Hektor, men at hun troede det var inde i dine overvejelser, udfra hvad andre gør.

 

Jeg vil bestemt ikke kalde dig dårlig 'hundemor', tværtimod viser du jo, at du er parat til at gøre alt, BÅDE for Hektor, men også for at undgå at andre kommer til skade :5up:

 

Hvad angår selve handlingsplanen, vil jeg undlade at komme med forslag, da jeg tror det er vigtigt at have oplevet Hektor 'live', men dog håber jeg du får din far til at forstå, at Hektor ikke skal hen til andre hunde overhovedet når han er i snor, heller ikke selvom han får mundkurv på. Mundkurven kan ganske vist forhindre at han forvolder skade, men ikke at han følelsesmæssigt kommer i de situationer han åbenbart ikke kan håndtere pt. - hvert 'flip' han får, medvirker til at rodfæste adfærden, så det duer simpelthen ikke.

 

Held og lykke med at få Hektor tilbage 'på ret køl' igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...