Er der forskel på farverne?

[DKWiechert]

Jeg tror du har misforstået mig.

 

Det jeg mener er, at det ikke er farven der oprindelig har noget at gøre med om laben er til brugs eller udstilling.

 

Vi kan hurtig blive enig om, at den brune lab i dag mest bliver avlet som hygge/familiehund og udtillingshund. Men det er fordi, at man har valgt at avle på alt der er brunt. UDBUD OG EFTERSPØRGSEL. Der er penge i skidtet. I bund og grund er der ingen forskel.

 

Den brune lab var førhen et sjældent syn. Desvære er det sådan at når noget bliver mode, så går der profit i lortet og man avler på alt der er brunt.

 

Jeg vil til enhver tid mene, at det er opdrætterne der har fjernet den brunes labs gener fra det den oprindelig var. Nemelig en apporternde jagthund på linje med de gule og sorte.

 

Den brune lab er næsten et rent udstillingsfænomen. I lange tider var det ikke engang en anerkendt farve, havde dog et par stædige tilhængere og den har da heller aldrig været avlet som en apporterende jagthund på lige fod med de andre 2 farver, ikraft af at vindende brune labber fra 30'erne faktisk er under stærk begrundet mistanke om at være krydsninger med bl.a. chesapeake og flatter.

 

Selvom disse hunde dengang var krydsninger, og idag må anses for at være labber på lige fod med alle andre, er der allerede tidligt i sidste århundrede gået udstilling i avlen. Jeg mener derfor ikke man at har avlet på revl og krat, men man har derimod avlet ensidigt på udstillingsegenskaber.

 

Moden har haft sin indflydelse på størrelsen af kræene, hvorfor vi også ser udstillingslabber af alle farver, der mest af alt minder om korthårede new foundlændere.

 

Popularitet har så igen ført til at man avler på alt der kan kravle, men hér findes det nu mest uden tavle, og dét gør sig så sandelig også gældende for både de sorte og de gule.

 

Hér kan bl.a. læses om blodlinjerne i brune labber:

http://www.labradornet.com/chochistory.html

[Lab-lover]

 

Moden har haft sin indflydelse på størrelsen af kræene, hvorfor vi også ser udstillingslabber af alle farver, der mest af alt minder om korthårede new foundlændere.

 

Jeg vil gi dig fuldstændig ret i, at langt de fleste udstillingslabber er temmelig store i forhold til ideelhøjde. Jeg så gerne dommerne begyndte at rende rundt med målebånd. Det er ikke så galt med tæverne, men hannerne..

[Gæst Renésj]

Jeg vil gi dig fuldstændig ret i, at langt de fleste udstillingslabber er temmelig store i forhold til ideelhøjde. Jeg så gerne dommerne begyndte at rende rundt med målebånd. Det er ikke så galt med tæverne, men hannerne..

 

Så kunne de passende måle om livet også

 

For synes godt nok en del af de labber er meget store om livet

[DKWiechert]

Jeg vil gi dig fuldstændig ret i, at langt de fleste udstillingslabber er temmelig store i forhold til ideelhøjde. Jeg så gerne dommerne begyndte at rende rundt med målebånd. Det er ikke så galt med tæverne, men hannerne..

 

Det er nu ikke så meget højden jeg tænker på. Jeg tænker mere på tyngden.. Volumen..

 

 

 

..og deraf manglende agilitet og fysisk formåen.

 

En rigtig lab skal have luft under maven, og ben at gå på, ellers kan de ganske enkelt ikke udføre det arbejde de egentlig er beregnet til. Og dét mangler udstillingslokummerne.

[DKWiechert]

Så kunne de passende måle om livet også

 

For synes godt nok en del af de labber er meget store om livet

 

Præcis :blink:

[AnneMette09]

Jeg.. ved det faktisk ikke.

[Gæst Maka]

Hejsa

 

På den kennel hvor vi købte vores hvalp var der både gule og sorte og opdrætteren fortalt at hendes erfaring var at de gule var mere "fremme i skoene" og hurtiger til at lære nye ting end de sorte hvalpe var.

ved ikke om det er rigtigt men hun var meget sikker i sen sag.

[Gæst Ninjamor]

Jeg mener nu at der ER forskel. Jeg kan bare ikke lige sige hvad den direkte forskel er. Tidligere mente jeg at de gule labber f.eks. var blødere i sindet end de sorte, men den holder ikke helt stik længere.

Der er kommet mange sorte bløde tæver på banen og omvendt er der efterhånden mange "bisse" hanner blandt sorte labber.

Det samme blandt goldenhaner. Er det så den lysere farve eller er det dårlig selektion?

 

Det er hamrende svært for os ufaglærte at vide om f.eks. en race der dannes af en anden race og får en anden farve/udseende bliver anderledes af temperament pga. dårlig selektion i avlsmaterialet eller pga. de egenskaber der er tilknyttet udseendet.

 

Forskellige egenskaber er hæftet op på forskellige ydre kvaliteter. Hvis der er forsket i dette må genetikere kunne fortælle noget om det. Og det må der være forsket i.

 

F.eks. Jo større en hund avles og jo mere kønspræg man ønsker på hanhunden, des mere testosteron og dermed større aggressivitet.

 

Dette er kun størrelsen, men vi ved jo f.eks. at nogle racer som er helt hvide også er helt døve. Selvom dette jo intet har med hundens temperament at gøre, så er der sammenhæng ml. egenskaberne.

[Gæst Bjærglab]

Eager to please, arbejdsvillig og agil, steadiness, og overskud såvel mentalt som fysisk.

 

 

Hvad kan -agil og steadiness,- oversættes til på dansk ???

 

Med venlig hilsen

[JeanetteH]

Hvad kan -agil og steadiness,- oversættes til på dansk ???

 

Med venlig hilsen

 

Med god vilje: agile: adræt og steadiness : stabilitet

[DKWiechert]

Hvad kan -agil og steadiness,- oversættes til på dansk ???

 

Med venlig hilsen

 

Som Jeanette skrev.

 

Agilitet, adræthed.

Agility is the ability to change the body's position efficiently, and requires the integration of isolated movement skills using a combination of balance, coordination, speed, reflexes, strength, endurance,and stamina.

ALtså at hunden fysisk overhovedet er istand til at udføre det arbejde den er (elelr burde være) avlet til at udføre. AT rende ud og hjem på en flad græsmark kan alle.

Men at rende ud og hjem i en mose, hvor kun græstotterne hist og hér giver nogenlunde fast bund, med tætte krat over det hele den skal igennem, og gamle dyrehegn den skal over, kræver en adræt hund.

 

 

 

steadiness er dog ikke blot "stabilitet". Man er nødt til at kigge på hvad hundens opgave egentlig ér, og kræver af hunden.

 

Der bliver dermed tale om både ro, stædighed (altså at hunden ikke giver op, men fortsætter, alene fordi du siger at der altså ér noget derude), ensartethed i dens arbejde og videre i dén dur.

 

 

flere ting lapper dog over hinanden.

[JeanetteH]

steadiness er dog ikke blot "stabilitet". Man er nødt til at kigge på hvad hundens opgave egentlig ér, og kræver af hunden.

 

Der bliver dermed tale om både ro, stædighed (altså at hunden ikke giver op, men fortsætter, alene fordi du siger at der altså ér noget derude), ensartethed i dens arbejde og videre i dén dur.

 

 

flere ting lapper dog over hinanden.

 

Nej, den var ikke let at forklare/oversætte:-D

[DKWiechert]

Nej, den var ikke let at forklare/oversætte:-D

 

Nej, dét har du ret i. Tror helelr ikke jeg har gjort det fyldestgørende, men det er da derhenaf.

[Gæst Bjærglab]

Som Jeanette skrev.

 

Agilitet, adræthed.

ALtså at hunden fysisk overhovedet er istand til at udføre det arbejde den er (elelr burde være) avlet til at udføre. AT rende ud og hjem på en flad græsmark kan alle.

Men at rende ud og hjem i en mose, hvor kun græstotterne hist og hér giver nogenlunde fast bund, med tætte krat over det hele den skal igennem, og gamle dyrehegn den skal over, kræver en adræt hund.

 

steadiness er dog ikke blot "stabilitet". Man er nødt til at kigge på hvad hundens opgave egentlig ér, og kræver af hunden.

 

Der bliver dermed tale om både ro, stædighed (altså at hunden ikke giver op, men fortsætter, alene fordi du siger at der altså ér noget derude), ensartethed i dens arbejde og videre i dén dur.

 

 

flere ting lapper dog over hinanden.

 

 

Tak for dit svar.

 

Undskyld hvis jeg spammer denne tråd, men jeg fornemmer du ved meget, så jeg har lige et spørgsmål, som ikke går på farve specifikt , men på læring.

 

Min hvalp er nu knap 14 uger, og jeg er begyndt at gå turer hvor hun mere skal fokuseret på balance, altså ved at gå i forskelligt terræn,eks

-skovområde, hvor der er forhindringer som grene og småkrat,

-strande med forskellig vegetation

- gå på mindre broer osv.

 

Er disse øvelser med til, at sikre at min hvalp senere i livet får mere lyst til at gå i vanskelige og krævende omgivelser?

 

Eller er bare noget jeg bilder mig ind, altså at man kan komme langt med ens hunds lyst,og evner, hvis man langsomt øver tingene ind som leg ?

 

Med venlig hilsen

[DKWiechert]

Tak for dit svar.

 

Undskyld hvis jeg spammer denne tråd, men jeg fornemmer du ved meget,

Dét gør jeg ikke :blink:

 

så jeg har lige et spørgsmål, som ikke går på farve specifikt , men på læring.

 

Min hvalp er nu knap 14 uger, og jeg er begyndt at gå turer hvor hun mere skal fokuseret på balance, altså ved at gå i forskelligt terræn,eks

-skovområde, hvor der er forhindringer som grene og småkrat,

-strande med forskellig vegetation

- gå på mindre broer osv.

 

Er disse øvelser med til, at sikre at min hvalp senere i livet får mere lyst til at gå i vanskelige og krævende omgivelser?

 

Eller er bare noget jeg bilder mig ind, altså at man kan komme langt med ens hunds lyst,og evner, hvis man langsomt øver tingene ind som leg ?

 

Med venlig hilsen

Tjaaa....

 

Det skader ihvertfald ikke. Og hunden vænnes givetvis til at bevæge sig rundt, uanset hvad underlaget ér.

[Gæst]

Jeg tror på ingen måder at farven har noget med adfærd eller andet at gøre ved labberne, eller nogle hunde for den sags skyld. Min kæreste har en sort labrador og jeg har min. Der er KÆMPE forskel på de 2 hunde og hvad de kan lide og hvordan de bedst bruger hjernen ovs. Hun er meget blød, han er meget kvik og på hele tiden. Hun elsker at lege tumleleg med bamser. Han elsker at lege løbe-lege. Alt imellem dem er forskelligt udover deres madlyst, deres lyst til at gøre deres ejer glade og deres glade sind og ingen tidsfornemmelse.

Jeg tror alt handler om miljø og DNA, forfædre og oplevelser, så for mig ville farven aldrig have en forskel. I hvert fald ikke indtil er/hvis det skulle blevet videnskabligt bevist at farven ændrer deres gener/gør dem mere et eller andet.

[Gæst Ninjamor]

Tak for dit svar.

 

Undskyld hvis jeg spammer denne tråd, men jeg fornemmer du ved meget, så jeg har lige et spørgsmål, som ikke går på farve specifikt , men på læring.

 

Min hvalp er nu knap 14 uger, og jeg er begyndt at gå turer hvor hun mere skal fokuseret på balance, altså ved at gå i forskelligt terræn,eks

-skovområde, hvor der er forhindringer som grene og småkrat,

-strande med forskellig vegetation

- gå på mindre broer osv.

 

Er disse øvelser med til, at sikre at min hvalp senere i livet får mere lyst til at gå i vanskelige og krævende omgivelser?

 

Eller er bare noget jeg bilder mig ind, altså at man kan komme langt med ens hunds lyst,og evner, hvis man langsomt øver tingene ind som leg ?

 

Med venlig hilsen

 

Den aktivitet du tilbyder din unge hvalp vil hun altid have en forkærlighed for. Derfor er det vigtigt hvad man lader dem gøre.

 

At gå på kuperet og/eller ustabilt underlag giver hvalpen en god sans for balance og dette igen kan give øget selvtillid senere når hun står i samme terræn.

Da det er en belastning for en krop i vækst må det naturligvis ikke overdrives

 

Hvorfor er det lige præcist dette du går op i, skal hun være redningshund eller lignende?

[Gæst Bjærglab]

Hvorfor er det lige præcist dette du går op i, skal hun være redningshund eller lignende?

 

Hejsa

 

Jeg vil gerne udvikle min hvalp til at have en god motorik og balance fornemmelse, og senere lyst til at kunne færdes i al slags terræn.

 

Og et håb om at hun kan bruges til jagt, og evt sweiss senere.

 

Men tiden vil vise hvor hendes evne ligger.

 

Med venlig hilsen

[vinhou]

Bare lidt tanker fra mig, som slet ikke er inde i hundeavl men til gengæld er ganske velbevandret i hesteavl.

 

Jeg tror ikke, farven har noget som helst at sige mht. hundens intelligens osv. Det er jeg HELT sikker på. Men - forskellen er jo, som I nævner, at "alt" der er brunt avles på. Derfor VIL der jo komme 'brådne kar', men det skyldes ikke direkte farven. Det skyldes avlen. Farven er ligegyldig - det er selektionen der betyder noget.

 

Det er det samme med heste - farven cremello/palomino (helt lys/gylden med hvid man og hale) har længe været et modefænomen, så en hoppeejer bruger gladeligt en nærmest tilfældig palominohingst for at få den ønskede farve - føllet bliver derfor ikke et resultat af hensigtsmæssig og gennemtænkt avl, men derimod for at få en flot farve. Om den så er kohaset, har underhals, er skudt i låget osv., det er sekundært. Farven er flot! :stupid:

 

Naturligvis findes der også de andre der ikke avler på den måde, ligesom jeg håber at der findes avlere, der avler brune labber med omtanke og gennemtænkt.

 

Ved heste har farven intet at sige - og dog - røde heste kan jeg slet ikke med, de 5-6 røde heste vi har haft har alle, pånær én, været totalt tossede oven i bolden.

 

Men for at putte lidt mere i statistikken, så er min lyse labbepige også en meget blød hund (nogle gange for blød - hun gør aldrig og sætter aldrig fremmede hunde på plads selvom de snuser hende i måsen eller forsøger at parre hende). Hun er rolig når hun skal være rolig men kan også være ganske aktiv når der sker noget. Hun er så en slank type der er langbenet og hurtig.

 

Min franske families "lokomotiv" af en sort lab (kraftigere, ret kortbenet) er helt anderledes. Hun er hyper på en helt anden måde - hun lytter til sine ejere som går meeeeeget op i træning, men når man fx bare sidder og vil snakke med hende så reagerer hun meget hurtigt med hurtige bevægelser - selvom man sidder helt stille fx. Helt overgearet, selvom hun bliver udfordret både fysisk og mentalt "i hoved og røv". Og så vil hun ikke nusses eller putte med en, selvom min tante forsøgte at 'lære' hende det i starten. Godt det ikke er min vovse - nusse-putte er det bedste i verden, er Sascha og jeg enige om! :hjerte: