Birgitta

Ånej, hvor det var synd... Silke har også haft hjerteorm 2 gange som helt ung... Hvordan kunne det gå ud over hans NYRER?? Er det en "langtidsvirkning" af ormeinfektionen, eller kom det i forbindelse med infektionen?? --Jeg bliver altså bekymret på Silkes vegne... Hvad var det for en hund, du mistede? Og hvad med ny hund...............

Hunde er lige så forskellige som mennesker. Når din hund har blødt i 10 dage, så er det nok så småt begyndt at blive mere gennemsigtigt. For det er ikke sådan, at udfloddet bare stopper. Udfloddet fortsætter, men det vil efterhånden blive helt klart. Og SÅ er det som regel det tidspunkt hvor tæven er interesseret i hanhundene. Som regel er der rigtig blødning en uge, -mere klart udflod en uge, --og så stadig interesse for hanhunde i en uge. Men alle tæver er forskellige. Og der kan også være forskel på løbetiderne hos den enkelte tæve. Så du må bare give dig tid og holde godt øje med din pige. Så lærer du efterhånden hvordan lige netop HUN fungerer. Silke plejer at være interesseret i hanhunde omkring 15-18. dagen. Men hun HAR da vist "begejstring" så sent som på 22. dagen. Og jeg våger over hende som en høg i 4 uger efter første bloddryp. Husk at skrive ind i din kalender hvornår 1. dag i løbetiden var. --I løbet af det næste års tid kan du få lidt ide om, hvor mange måneder, der går mellem hendes løbetider. DET kan også være rart at vide... Og DET er også forskelligt fra hund til hund..

Såså... Som sagt er jeg først for få dage siden blevet opmærksom på, at nogen SYSTEMATISK importerer gadehunde fra Grækenland. Og jeg har ikke anden information desangående end den hjemmeside, der er blevet henvist til, --og et par ubehagelige fortællinger her på siden om, hvordan folk fra organisationen har forsøgt at PRESSE dem til at tage en græsk hund. Og, -åja, så har jeg selv været i Grækenland et par gange og kan IKKE genkende det problem der bliver beskrevet som SÅ grelt og SÅ voldsomt. Men det er så en del år siden.. Hvis problemet er blevet større siden da, så er der noget, der tyder på, at foreningens arbejde IKKE virker, -uanset hvor velment det er. Og, --jeg har kendt/kender to græske hunde i Danmark. Den ene -en stor hanhund- var totalt forstyrret og kunne slet ikke fungere i nærheden af andre hunde. Det var den families ANDEN græske hund med adfærdsproblemer. Jeg mødte familien da jeg gik til træning. ---De måtte -grædende --endnu engang-- opgive at gå til træning med hunden. Og jeg kender en rigtig sød og smuk lille tæve, som der -såvidt jeg ved- ingen problemer er med, andet end hun næsten er FOR behagesyg.. Ang. websiden http://www.graeskehunde.dk : ---De eneste oplysninger om hjælp fra en adfærdsbehandler på den pågældende side er et link til en side om hvalpeopdragelse GENERELT. Der står ikke noget om at der er en adfærdsbehandler "til fri afbenyttelse"! Det lyder ærlig talt for godt til at være sandt! --Se bare på, hvordan ejere til helt almindelige danske hunde har problemer med adfærd og opdragelse. Hvis DE havde en adfærdsbehandler "til fri afbenyttelse", så ville der vist ikke være adfærdsbehandlere nok i Danmark . Ejere af danske hunde henvender sig jo ikke til adfærdsbehandlere før de har ret store problemer, --netop fordi det jo --ligesom al anden behandling-- koster en del. Og problemer løses oftest ikke på en halv time. På hjemmesiden står der også, at foreningen IKKE!! kan påtage sig at betale for lægehjælp til hunden. Ligesom der står at ganske få af hundene (1%) har en uhelbredelig sygdom der kræver livslang behandling. --Der står IKKE noget om at foreningen går ind og dækker dyrlægeudgifter i DE tilfælde. Og hjemmesiden gør opmærksom på, at der i Danmark er regler for registrering i Dansk Hunderegister -og giver et link. Hvilket jeg tolker som at det er DEN NYE EJER der skal sørge for registrering af hunden i Danmark. Den græske registrering er jo ikke nødvendigvis gældende her i landet. Men det kan da godt være, at det er hjemmesiden, der er ualmindelig dårligt formuleret. Og at du, am.kjaer, er korrekt informeret om forholdene omkring hvad de 3000 kr dækker, -om dækningen af helbredsudgifter og om den "fri afbenyttelse af adfærdsbehandler". Der kan også sagtens ske det, at en ide, der er startet som en god ide i et stort hjerte er vokset til noget, som der ikke er "hoved og hale på". Og uheldige elementer skader så naturligvis organisationens omdømme. ---Jeg siger IKKE! at 3000 kr er mange penge for en hund. Jeg har gladeligt betalt mere end det dobbelte for hende, jeg har nu. Men der har jeg betalt for forældrenes avlsgodkendelse, sundt foder og pleje af moderen, -sundt foder og pleje og opdragelse af hvalpen, dyrlægekontrol, vaccinationer, tatovering og registrering. PLUS en ussel plejeløn til opdrætter. Og hvis min hvalp lider af sygdomme, som kunnne formodes at være til stede på salgstidspunktet, så kan der være tale om økonomisk kompensation. DET er hvad jeg betaler for! Hvis foreningen vil fremstå som pålidelig, så var det måske en ide at offentliggøre regnskabet for, hvad det rent faktisk koster at "hjælpe" en græsk hund til Danmark.... OG linke til sider hvor man ved selvsyn kan få verificeret udgifterne. --Foreningen er jo i forvejen kvik nok til at linke til sider, der drejer sig om salg af forsikring til hunden I Danmark. --Du hævder jo, at ALLE arbejder "frivilligt".. Jeg formoder, at du dermed mener, at ALLE arbejder uden løn. ? Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvad de mennesker så lever af... Hvis foreningen vitterligt har en førsteprioritet, der hedder at hjælpe de græske hunde, --så skulle de nok se på 1) hvordan det kan være, at problemet kun er escaleret i de år de har forsøgt at hjælpe. Og 2) hvordan GÅR det egentlig med HVER ENESTE af de hunde, der kommer her til landet. Der er ingen mening i at "redde" hundene i Grækenland kun for at de 1-2 år senere bliver aflivet i Danmark. Lad dog være med at tage mine indlæg som personlige angreb. Tag det hellere som "en gave fra himlen", --et hint om, hvordan den pågældende webside måske faktisk vildleder eventuelle interesserede.

Det er ubehageligt hvis der bruges overtalelsesmetoder. Det har jeg været ude for med et internat for mange år siden. Jeg ringede udelukkende for at orientere mig, havde en hund, som var lidt ensom da han ikke havde kontakt til andre hunde. Min daværende mand ville dog ikke være med til det, så jeg ringede og sagde at det ikke blev aktuelt. Havde altså ringet til dem ialt 2 gange. Efterfølgende blev jeg ringet op 3 gange med nogle dages mellemrum, om dog ikke jeg ville tage en bestemt hund, som ville passe perfekt til ham jeg havde i forvejen, hun var helt fantastisk. Ellers blev hun aflivet, og det var synd for hun var så god en hund. Det er muligt at den slags overtalelsesforsøg virker på nogle mennesker, ellers blev det vel ikke brugt. Men det var meget ubehageligt nærmest at blive gjort medansvarlig for en anden hunds skæbne. JA! Det er forargeligt, hvis det skal forestille at være en seiøs organisation.

Hvis ikke man laver om på årsagen til angsten, så vil den sandsynligvis blive værre.....

åååååh... ---Det er ligesom at være forelsket, ikk'?

Jeg håber for Emmas skyld at du får overtalt dem til at springe fyrværkeriet HELT over i år. Fyrværkeri-angst har det med at blive værre og værre for hvert år..

Jeg synes du skal snakke med familien om, om I kan aftale, at I IKKE affyrer fyrværkeri. Det gælder også Jan og hans bror, som jo nok var ude og fyre af sidste år eller forrige år da det gik så hårdt ud over den stakkels Emma. --Selv om de nok husker at lukke døren denne gang, så vil Emma være ulykkelig over, at hendes mennesker er ude i alt det farlige... Hvis I alle opholder jer samlet, og ikke drikker jer sanseløse eller på anden måde skræmmer hundene, så tror jeg at det kan have en gavnlig virkning på Emma. Men hvis meningen er, at der skal være gang i den fordi det er nytårsaften, så er det meget synd for Emma.. Men det vil kun blive værre hvis I også er der. OG det KAN smitte af på jeres unge Groa... --Så kan det jo sagtens være HENDE, der slipper ud i år... At I bliver hjemme midt inde i byen generer jo ingen af jeres hunde. Tak for dine svar Det med fyrværkeri har jeg tænkt på. Vi drikker ikke så meget, er vokset fra det. Det plejer altid at være stille og roligt der ude. Alternativet kan være at man går et stykke væk hvis man har raketter og andet bras. NEJ!!! Jeg ville SLET ikke tage en ung hund ud og brænde fyrværkeri af! Og det ville være SÅ synd for Emma at I går ud og deler jer op, så nogen af jer fyrer af, og andre (bl.a. hende) skal holde jer væk. Hun vil være panisk angst på jeres vegne også. Har man hunde, så er det NUL fyrværkeri! Det kan være svært nok at gøre en hund tryg overfor bare lydene af andres fyrværkeri.

Jeg synes du skal snakke med familien om, om I kan aftale, at I IKKE affyrer fyrværkeri. Det gælder også Jan og hans bror, som jo nok var ude og fyre af sidste år eller forrige år da det gik så hårdt ud over den stakkels Emma. --Selv om de nok husker at lukke døren denne gang, så vil Emma være ulykkelig over, at hendes mennesker er ude i alt det farlige... Hvis I alle opholder jer samlet, og ikke drikker jer sanseløse eller på anden måde skræmmer hundene, så tror jeg at det kan have en gavnlig virkning på Emma. Men hvis meningen er, at der skal være gang i den fordi det er nytårsaften, så er det meget synd for Emma.. Men det vil kun blive værre hvis I også er der. OG det KAN smitte af på jeres unge Groa... --Så kan det jo sagtens være HENDE, der slipper ud i år... At I bliver hjemme midt inde i byen generer jo ingen af jeres hunde.

Jamen er det en industri der profiterer på hundes elendighed? Når jeg besøget hjemmesiden http://www.graeskehunde.dk er altså ikke det indtryk jeg får. Jeg tror ikke der er nogen der lever fedt og godt af den "business". Jeg ved det ikke... det er ikke lige til at gennemskue... 3000 kr er også en slags penge for en hund, som importørerne klart og tydeligt frasiger sig ethvert ansvar for. --Og man skal selv lade den registrere oveni.. Jeg TROR at man kunne gøre mere gavn ved at lave indsamlinger eller hunde-interessante arrangementer... Og så bruge pengene på steriliseringer og dyrlægehjælp i nærområdet. Hvis du fjerner dyr fra et område, så kommer der bare nye til, hvis ikke FORHOLDENE ændres.

Det Vil nok komme an på, hvor voldsomt det vil blive... Hvis det bare er fyrværkeri på afstand, og I eller det selskab I er del af, IKKE fyrer noget af. Og I ikke larmer vildt, men bare holder en stille hyggelig aften for folk og fæ, --så tror jeg snarere at Jeres hunde vil påvirke Emma i gunstig retning. --Det kommer så an på, hvor gammel Emma er, og hvorfor hun er så bange. ---Det bedste er da sikkert at blive hjemme... Groa har vel intet specielt behov for at komme ud til nytårsfest.. Men hvis I meget gerne vil noget andet end at holde hundenytår hjemme, --så er der nok ikke noget bedre sted end hos en familie på landet med en hund, der er bange for fyrværkeri. Det MÅ da blive en stille aften. ---Jeg går ud fra, at hundene ellers har det fint sammen??

Jeg har selv boet på et lille familiepensionat på Kreta. Og jeg kan ikke rigtig genkende den græske ufølsomhedsom der beskrives her. Pensionatet havde flere besøgende hunde, som fik lidt forplejning og ellers passede sig selv. Det unge græske par, der havde pensionatet erkendte at der var et problem med hjemløse hunde, -og de gjorde hvad de kunne for dem, der var omkring dem. Men det skete da et par gange, at hunde blev kørt ned at fartglade turister på hurtige lejede knallerter. ---Ærligt talt, så er det aldrig faldet mig ind, at nogen mennesker ligefrem importerer græske hunde til videresalg i Danmark.. Det er da tåbeligt! (--både importen, og at det ikke er faldet mig ind før, jeg troede kun at folk importerede "til eget brug" ) Hvorfor lige Grækenland? Der er da vilde hunde, "hjemløse hunde" i mange lande? Sikkert også hunde, der har det værre end de græske. Personligt ville jeg ALDRIG nogensinde købe en importeret hund. Uanset om det var en chihuahua fra et østland ---eller det var en græsk gadehund! --Drivkraften til at KØBE sådan en hund er jo ædel og den samme: Man vil redde det stakkels lille kræ som allerede har været så meget ondt igennem. Men konsekvensen når man køber sådan en hund er at man støtter en industri, som profiterer på de hundes elendighed!

Men det er vel næsten altid fordi den anden part overskrider éns grænser at man siger fra. Det vil selv den værste (tobenede) bølle hævde... Jeg kan godt forstå, at Silke "siger fra" overfor en anden hund, der dels ikke kommer når ejeren kalder, --og dels opsøger OS i stedet for at rende hjem. Og hvis den anden hund var en del af VORES flok, så ville problemet sandsynligvis ret hurtigt løse sig. Men de unaturlige forhold, der MÅ opstå når man færdes i fælles områder med mange forskellige hunde --og mange forskellige hundegrupperinger, de kræver, at man OGSÅ handler ud fra kendskabet til de MENNESKER, der færdes i området. Det er ikke nok med hundeindsigt. Og hver eneste menneske har deres egen hundefilosofi, --eller mangel på samme. Og det kan man ikke ændre på midt i en eller anden konflikt mellem nogle af hundene. ---Jeg har i hvert fald indset, at jeg kan ikke lave om på andre mennesker. Derfor handler jeg aldrig kun ud fra hvad jeg mener er det korrekte overfor hundene, men ud fra hvad der er korrekt i den givne situation. Det er nemlig to forskellige ting. Når to hunde kommer op og slås, --uanset årsag-- så vil det altid resultere i at ejerne råber op og skælder ud på deres hunde. Det vigtigste for mig i den givne situation vil være at begrænse eventuel skade.

Du skriver, at han sover næsten hele tiden om natten......... Hvordan ved du det, når du ikke sover sammen med ham? Og at han kun piver når I forlader ham? Hvem består den øvrige familie af? Og sover I allesammen ovenpå, mens han sover nede? Og hvem af jer går til hundetræning med ham? ---Du skriver, at han ikke tør gå op af trappen selv.... Måske skal du hjælpe ham med at lære det? Hvis det altså er meningen, at han selv skal kunne det en dag. --Nogle gange skal der ikke så meget andet end lidt opmuntring til for at lære noget, som man forfærdelig gerne vil.. --Og du skal selvfølgelig passe godt på ham, når I skal ned igen. Det er DET der kan være farligt. Det er ikke særlig farligt at gå OP af en trappe. Det, der skal til for at du kan komme højere op i hierakiet, som du selv er inde på, --det er IKKE at du sætter dig i respekt ved at råbe eller være hård. Men at du sørger for at være SÅ interessant, så han bare ikke KAN lade være med at beundre dig og se op til dig. Du skal være sjov og spændende og finde på sjove og spændende ting, som I kan lave sammen. Lige nu kunne det bl.a. godt være noget med at lære at klare trappen.

Ta' sko på

Vi har hver især vores måde at sørge på. Vi VED at når vi adopterer en hund så venter der os også en stor sorg. Hvis glæderne ved hunden opvejer sorgen, så vil vi også adoptere en ny hund efterfølgende. Selv om vi ved at også DEN vil koste os en lige så stor sorg engang.. De to ejere havde dog hinanden. Og en hund mere... De havde nogen at dele sorgen med. Det har man jo ikke altid. Mine to sidste hunde har jeg måttet tage afsked med alene..... Måske er det derfor, at jeg allerede på dødsdagen, med tårerne fossende ud af øjnene, satte mig til computeren for at lede efter en ny lille hvalp. ---Jeg frygter for den dag hvor jeg må sige farvel til Silke, -om forhåbentlig lang, lang tid. For hun vil måske være min sidste hund.. Til den tid er jeg sandsynligvis folkepensionist. Og så kan jeg ikke se, hvordan jeg kan have råd til at have en ny hund på forsvarlig vis... Ikke med den pension man har i dag... Mine hunde er også blevet aflivet hjemme, -på deres yndlingssted ude i haven. Med mine arme om sig. Og med min beroligende stemme. For det med at græde, det må vente til jeg ved at min hund er kommet godt af sted. At overkomme sorgen over en mistet hund er måske også en øvelse i det, der er endnu sværere. Og som også kommer til de allerfleste af os i løbet af livet: At miste et menneske, der stod os nær.. Og jeg tror dybt og inderligt på, at ALLE de væsener vi sørger over, --tobenede eller firbenede--- dem vil vi mødes med igen engang! --Regnbuebroen er ikke bare et smukt eventyr..

Jaha... Jeg skulle have passet Silkes søster et par dage efter at søsteren fik kennelhoste. Og jeg var så skrap nok til at melde afbud. Det blev søsterens familie ret sure over. De troede, at det var fordi jeg var bange for at Silke skulle blive smittet. Det var jeg ikke for jeg vidste, at hun VAR blevet smittet. For hvalpene havde været sammen hver dag. Men jeg vidste også, at den bedste behandling var ro. Og det ville jeg ikke kunne tilbyde søster.. Ikke i en lille 2-værelses lejlighed..

---Jeg undlader citater, for jeg synes det bliver lige forvirrende nok... Silke er fra en kennel, der hedder Sahna's go Get som har adresse i Lyngby, men Silke er født i et kolonihavehus i Skovlunde. Både mor Speedy (kaliope) og far Mike (mr. postman) var meget røde hunde. Og begge var af "jagtlinier". Så Silke var noget af en prøvelse, da jeg var vant til berner-sennen hvalpe, der sov det meste af deres barndom væk.. MEN hun er sandelig også den klogeste og mest lærenemme hund, jeg nogensinde har haft. Vi har så seriøst trænet lydighed på konkurrenceplan (klasse 3) i DKK. Hvis det er en golden af jagtlinier, du venter dig, så skal du nok begynde at overveje, hvad du kan tilbyde hende af job. En jagthund uden job kan godt give problemer. Den opfinder jobs selv... Nr. et er selvfølgelig hvis du vil gå på jagt med hende. Men hun vil også elske lydighed, agility, hunderalley, dogdancing, eller måske en uddannelse til schweiss-hund.. Eller narkohund.. Det vigtigste er, at det er et arbejde som I arbejder seriøst med. Men det kan også være, at det er den mindre udfordrende familie/udstillings hund, du venter dig.. Har du et kennelnavn på mor og far? Så er de nemlig til at finde på DKK's hundeweb. Der kan du også se om de har bestået markprøver eller om der er lignende talenter i familien. Ja, for Mor Sirup er vel ikke fra Kennel Newluck? --For så har jeg allerede funden hende.. Fulde navn "Newluck Amaretto Syrup"??? Jo, jeg tror det er hende... -har lige kikket på kennelens hjemmeside... Hvor er hun smuk! Og hvalpene også. De er temmelig lyse, men jeg kan godt lide, at de ikke har så voldsom pels, som nogle goldens har.. Pels er kun i vejen, når man går i naturen... Øj, jeg kunne blive ved... --Nå, men Silke er ikke "underhund" mere. Jeg tror, hun fik selvtillid gennem al den lydighedstræning vi har lavet. Og samtidig har jeg en ret god kontakt til hunde i al almindelighed, så andre hunde respekterer mig, --og dermed hende. Men HUN har enkelte hunde, som hun bare ikke KAN døje. Jeg må faktisk sætte hende i snor for at hun ikke skal "æde" dem.. Det er hunde, der ikke adlyder deres ejere, men i stedet forsøger at indynde sig hos os......... Lige et billede af en "Sirup-hvalp":

Så må vi håbe, at mor leverer en pige... mindst.. Jeg startede med at børste tænder lige fra starten af. Til at begynde med var det bare noget med at putte en lille tandbørste ind i nærheden af de små fine bisser... Og så selvfølgelig roooose en masse. Og så lidt mere efterhånden. Hun er aldrig blevet irettesat for at bide i tandbørsten eller være urolig. Det skal være leg og pjat det hele.. Men pjat med lidt mening i. Så har jeg selv lavet tandpasta af knust kridt blandet med lidt vand og en lille smule af wolles wow, fordi hun godt kunne lide det. Man kan sikkert også bruge andre smagsting som hunden kan lide. Måske lidt hvidløgspulver.. Jeg tror ikke, at pebermynte er sagen... ---Årsagen til at jeg børster tænder på mine hvalpe er jo ikke, at tænderne trænger til det, men kun at jeg forventer at de skal blive rigtig gamle. Og gamle hunde har altså tit tandproblemer, der gør at de lugter ud af munden. Jeg synes det er synd, at en gammel kærlig hund bliver skubbet væk af børn og andre, bare fordi tænderne ikke er særlig pæne eller munden lugter grimt. ---Så hellere øve tandbørstning fra starten af. Det er meget sværere at holde belægninger væk hvis man først starter når problemet ER opstået. Min dyrlæge JUBLER over vores tandbørstning og Silkes tænder hver gang hun ser hende... Jeg havde et tæppe med til Silke en uge før jeg fik hende hjem. Bamsen fik hun først da hun ankom hertil. Og Nej, hun savnede faktisk ikke sine søskende.. Jeg tror hun blev mobbet af dem. Hendes maveskind var fuld af fine små rifter. Og de første gange vi mødte hendes søster -efter at Silke var flyttet hjem til mig rejste hun faktisk børster af søsteren... der da var meget begejstret og ville mobbe hende lige med det samme. Jeg tror at Silke rigtig godt kan lide at være "enehund". Men hun er heller ikke ret meget alene. Og jeg tager mig meget af hende. Billede af Silke dagen efter jeg fik hende:

Det lyder som et rigtig dejlit sted! Så kan vi måske mødes en dag med vores goldens? (når jeg altså har fået hende... :wink: ) Hihi, hun vil elske det... når hun bliver lidt større.. Og så er det jo næsten sommer igen.. Billede fra Tårbæk strand ved Cottage Parken: Billede af Silke ved Tårbæk strand:

Jaha! Så forestil dig at have TO af slagsen... med kennelhoste.. Det værste er hvis den ene er lidt stille på grund af kennelhosten, og den anden er rask... Og senere bytter de...

kennelhoste er især et problem hvis man har flere hvalpe eller unghunde sammen. For det er næste umuligt at holde sådan nogle krabater i ro. Hvis man kun har én hund, så er det nemmere at begrænse de fysiske udfoldelser.. Silke kom over sin værste hoste på godt en uge. Men hun var også "snoret" i den tid. Og blev holdt væk fra andre hunde. Hun var ca. ½ år da hun --og hendes kuldsøster--- fik det.. Silke fik ikke nogen medicin. Kun ro.

mjah... Jeg fik Silke d. 30 maj. Så vi var mest indendørs for at sove. Og hun havde allerede i kennelen lært, at man tisser udenfor. Så der var ikke mange "uheld". Og så var vi så heldige, så kuldsøster boede ti minutters gang fra os. Så vi havde fast legekammerat når vi gik formiddagstur. ---Jeg tror egentlig, at vores "lege" mest var bestemt af, hvad Silke fandt på. Og af hvad der var nødvendigheder. --I starten kom hun hver dag op på spisebordet og fik kikket poter, negle, ører, øjne og tænder. Tænderne og pelsen blev børstet og hvis der var en negl, der var for lang, så blev den klippet. Selvfølgelig kunne hun stritte imod, men med de samme rutiner hver dag og med masser af ros og hygge så blev det faktisk noget hun kom til at elske. Så i dag rækker hun selv poterne frem én efter én. Og hun sidder mageligt lænet op af mig med halvtlukkede øjne når vi børster tænder, som absolut er det, hun nyder allermest. Og så var der sådan noget med at lære sit og dæk og kom og snor på osv.. Silke fik en bamse som erstatning for sine kuldsøskende. Det blev efterhånden til flere tøjdyr. Hun har altid været glad for at gå med noget i munden. Og som du siger, er det jo en blødmundet hund. Så flere af bamserne holder stadigvæk efter mere end 5 år.. Men nogle af dem er efterhånden nærmest blevet suttet ihjel. Nå, men hvis hvalpen har noget i munden er det jo nærliggende at lære den at aflevere. Og at bære. --Silke lærte tidligt at bære avisen hjem fra kiosken. Udendørs gik meget af den første tid med at lære at gå i snor: Silke fik snor på, vi gik ud, hun trak i snoren, jeg stod stille. Og stod stille. Og stod stille, til hun ikke trak mere. Så gik vi igen, -Silke trak i snoren og jeg stod stille. Og stod stille.. osv. Det kunne sagtens tage 20 minutter at komme den bid som vi nu bruger 1 minut på.. -Ned på marken hvor snoren kan komme af. På marken var der dels andre hunde, og der var den største udfordring for mig: Jeg skulle være mere spændende end "andre hunde". Hvis en hvalp ikke kommer når der bliver kaldt, så er det altså ikke hvalpens skyld. Det er ejeren, der er for kedelig. Ligesom børn så lærer hvalpe bedst gennem leg. Så det gælder om at lave meningsfyldt leg, som du kan bygge videre på, --alt efter hvilke planer du har for din hvalps videre uddannelse. Men øj, hvor du kan glæde dig... Er det en han eller en tæve, du skal have? Silke, d. 30-5-2002. Første aften i hendes nye hjem:

Rasmus, -jeg tror ikke, det er hjerteorm... Pelle er for ung. Det tager nogen tid at udvikle sig. ...Hvis ikke han ligefrem har tilbragt sine første levemåneder i en have med nedfaldsfrugt og klamme snegle.. Det er jo for koldt nu, tror jeg... Der er ingen snegle mere. Men hellere "safe than sorry".. Få endelig samlet en stribe lorte til dyrlægen de næste dage. Kennelhoste skal han nok komme over, når bare du holder ham i ro.

Thihija... man må jo sove når "barnet" sover...