Birgitta

Min første hund hakkede i en ledning da hun var under 3 mdr gammel:shock:. Hun overlevede, men skreg gudsjammerligt. Og vi kunne lige så godt have mistet hende. Det var også hende, der lå og vred sig lykkeligt på ryggen i ryatæppet på gulvet....... ---mens hun tyggede på noget..... der viste sig at være mors kontaktlinseetui... Med indhold.. :stupid: Mine bernere åd sokker og karklude, som vi flere gange måtte hive ud af rumperne på dem.. Mindre hunde ville nok have fået en dyr forstoppelse. Det er ting, der ikke sker mere, -fordi jeg alene er ansvarlig for at der ikke ligger tøj i snudehøjde eller hænger ledninger der ser fristende ud... Sådan en forlængerledning med en stikdåse er der jo mange, der bruger...... Det gør jeg også. Men når jeg ikke er i nærheden, så bliver den lagt langt væk.. ---Jeg får myrekryb når jeg ser hvalpebilleder... hvor man lige kan se en forlængerledning på gulvet i baggrunden.. Forøvrigt bruger jeg ikke kontaktlinser mere.... Men det er af andre årsager... Jeg ville da aldrig vove at gå i bad mens min hvalp opholdt sig i et ikke-sikret rum.. Men det er jo som vi er forskellige til..

Nu sker ulykkerne ikke kun, når hvalpen er alene hjemme. Men også når man er uopmærksom et øjeblik. -Lige er i bad eller på toilettet og tror at hvalpen sover. Eller mens man ser fjernsyn og tror at hvalpen underholder sig selv med noget uskadeligt. Jeg er alene med min hund. Og er derfor også 100% alene om ansvaret for hvalpens sikkerhed. Hvis man er to, kan den ene jo hele tiden sidde med øjnene klistret på hvalpen. Eller begge tror at den anden holder øje.. Det kan da godt være, at jeg er underlig, men jeg tilbringer en hel del tid "i hvalpehøjde" når jeg har fået hvalp. Ligger på gulvet og leger med hvalpen. Fuldstændig som mor og søskende gjorde før min hvalp flyttede hjem til mig. Sofa er hyggelig til at putte i, men til leg er gulvet altså bedre... Og fordi jeg er alene, så foretrækker jeg at få ledningerne sikret, potteplanterne flyttet og småting fjernet fra "farezonerne" inden jeg får en hvalp hjem. Når først hvalpen er i hus, så er det jo netop nødvendigt med tæt kontakt i den første tid, så jeg finder ud af hvem min hvalp egentlig er, og hvor farerne ligger. Det er jo usmart at have travlt med at rydde op efter den væltede kaktus, samtidig med at hvalpen leger trækkelege med spaghettien under computerbordet... De ting man ikke forventer, opdager man jo først for sent.

Seriøst??? Jeg mener ikke, at det ene udelukker det andet. Hvis man hvalpesikrer hjemmet på forhånd, så er der bare ikke dødsstraf for at forveksle "nej" med et "ja" i den første forvirrede tid..

Hjemmet skal hvalpesikres. Der må IKKE være nogen elektriske ledninger eller giftige potteplanter eller gulvtæpper med trevlekanter nogen steder. Det skal være i orden før hvalpen kommer hjem. Læg dig HELT ned på gulvet og se alting fra hvalpehøjde. Fjern alt, hvad der kan bides i stykker. Og det er næsten alt.. Men småting er de mest farlige. Hvad er det for en hvalp, du venter? Blev det en labrador?

Hvorfor sover de i bryggerset når de er alene hjemme? Er det om natten, de er alene?

Silke går ikke hen til nogen hun ikke kender. Det er andre, der går hen til hende. Uden at kende hende. Jeg har IKKE Silke i snor, men tager hende i snor, hvis jeg kan se at en potentielt farlig situation kan udvikle sig (små børn eller hvalpe/unghunde). Men Silke har da selv været hvalp/unghund. Og hun har selv været en pestilens for de væsener som det er kommet til at gå ud over (fremmede hunde og små børn, kondiløbere, cyklister, heste med små piger på ryggen, ræve, hjorte, egern..) Sjovt nok har de små hunde klaret sig ret formidabelt overfor hende. Jeg tror ikke, at en hund kan lære at være løs, --uden at være løs. Nogle steder er det en hundeskov, man bruger til det formål. Andre steder er det en indhegning i en bebyggelse. Eller en eng. Eller en blind vej. Man bruger, hvad der lige er for hånden. Uanset hvor det er, så kan det være til gene for andre, der tror at de kommer til et sted hvor alle hundene efterlever et bestemt "kodex", som er så rigtigt, men som totalt går i smulder, når der dukker nye hunde op. Sådan ER det jo. Hunde, der ikke kender hinanden kan let misforstå hinanden. De små hunde bliver skræmte over de store hunde, der måske kun viser naturlig interesse for de nyankomne. Eller små, hjemmevante hunde jagter unge hvalpe over stok og sten med en skarp bjæffen og snappen, for lige at demonstrere, at nok er man lille, men man har både lyd og tænder. HVIS man ønsker at ens hund skal være en del af det sociale liv på stedet, -så kan det ikke nytte noget, at man kommer travende med sin hvalp og forventer at alle andre retter ind og overholder de ganske enkle regler, som man er så glad for når man selv er usikker og sårbar. Som i alle andre situationer hvor der kommer nye medlemmer, så må man starte med at holde en lav profil og observere indtil man finder ud af, hvordan tingene foregår. Hvalpe har for det meste hvalpelicens. Men kommer man med en voksen hund som man gerne vil have integreret i en flok i hundeskoven, så er det sværere. Man må kikke lidt på afstand. Og så kontakte ejerne af de hunde, der ser ud til at kunne være potentielt vennemateriale. Hvis man kan få lavet aftaler med få af hundene, så kan det være vejen ind i klubben. Men det ER svært. Det er meget nemmere at socialisere hvalpen fra den er 8 uger. Voksne hunde ønsker ikke altid venskab med nye voksne hunde.

Vi bor i rækkehus/gårdhavehus med gangsti på 3 sider af hus/have. Haven er indhegnet med plankeværk uden kikhuller, så Silke KAN ikke se, hvad der sker udenfor. Hun reagerer aldrig på at nogen snakker derude eller går forbi. Spidser højst lige ørerne, hvis der bliver ringet på "bagboens" dør. Når vi selv går forbi en villahave med hunde i, så kommer Silke op på tæerne og rejser nakkehår længe inden vi når så langt frem så vi kan se, om hundene er ude. Så vælger "vi" at gå over på det andet fortov. I nydelig "plads"-stil. Og når vi er kommet forbi rovdyrene, så går vi tilbage til det første fortov og fortsætter videre ned til skoven.. Sjovt nok så møder vi tit hundene i skoven. Uden snor på. Og så har de altså ingen problemer med hinanden. De snuser og hilser. Den mindste bjæffer lidt. Men det er nærmest et "hej-bjæf". Og alligevel er det det samme næste gang vi kommer forbi deres hus... Det er nærmest en leg, de leger.. Et andet sted bor der 2 glubende schæferhunde, som har haft fat i Silke engang, da de var sluppet ud. De er nu i en indhegning tæt op af huset, så vi går forbi i ca. 20 meters afstand. Det får dem helt op i det røde felt. De hyler og glammer, som schæfere tit gør.. Men der siger Silke ikke en lyd. Hun går med højt hævet hale og snuden i vejret. Og så traver hun ellers forbi uden så meget som at skæve til dem. Og jeg gør selvfølgelig det samme:mrgreen:. DEM kan vi da ikke tage os af, når vi hverken kan se eller høre dem!

Hm... Ja "tingene i den røde boks" lyder da rigtig fornuftige. Men det er jo ikke de ting, der er årsag til konflikterne. Konflikterne opstår og vokser snarere fordi nogen forventer at andre overholder kodex. Ikke fordi nogen synes at "tingene i den røde boks" er ufornuftige. Når man så laver sådan en ensidig liste, hvor man pålægger nogle af hundeejerne hele ansvaret for konflikterne, så opstår der endnu mere splittelse, angst og konflikt når nogen alligevel ikke overholder de "fornuftige" nye reglerne. Og hvad gør de hundeejere, der er oprigtigt angste for visse/alle andre hunde end dem der ligner deres egen hund? Jo, ifølge reglerne så har de jo "ret" og så er det endnu mere angstprovokerende, at reglerne ikke er nok til at "alle hunde er i snor". De skælder ud. Hidser sig op. Og står så med små udskældende ophidsede hunde.... Sådan et regelsæt vil kun skabe endnu mere splid mellem hunde og ejere end der er i forvejen. Ville man gøre noget, så skulle man lave kurser, hvor folk lærer hvad de kan gøre når der opstår en konflikt. Eller hvordan man undgår at optrappe en truende konflikt. DET ville jo være ekstremt gavnligt for de mange ejere af små hunde, der er skrækslagne for at lade deres hunde hilse på nysgerrige større hunde.. Eller for ejere af store hunde, der konstant føler sig diskrimineret fordi deres hunde er store. Det er aldrig nogen god ide, at forsøge at løse et problem ved at forvente ændret adfærd fra "de andre". Det er mere produktivt at fokusere på, hvad man selv kan gøre.

Yeah... Og omvendt! :banan:

Første hunde var blandinger. Jo billigere, jo bedre, for det var, som det var for mig dengang.. En hund var jo en hund. Den skulle bare have det godt, så blev den en god og sød hund. Da jeg havde børn, var den ideelle hund en bernersennen eller to. De har det godt med at være i en familie og med at være både hjemme og i nærnaturen. Og økonomien var til det.. Jeg har altid boet på jorden -som voksen. Sikkert fordi jeg ikke måtte have hund som barn ---fordi vi boede på 2. sal. Nu hvor jeg er alene, så har jeg i højere grad kunnet hellige mig naturen, som altid har været vigtig for mig. Og jeg har så skiftet fra berner sennen til golden, fordi den pleasende natur passer mig godt når jeg har masser af tid til at lave ting sammen med min hund. Jeg vil aldrig nogensinde have en hund, der ikke kan lære at gå løs når forholdene er til det. ---Snoren skal være en beskyttelse for min hund. Ikke en begrænsning. ---Og nu, hvor økonomien igen er knap, så sker det da, at jeg overvejer en internathund næste gang.. Men jeg tør ikke. Så hellere gå ned i størrelse. Men det er stadig vigtigt for mig at min hund vil følge mig rent bogstaveligt i tykt og tyndt.. Det eneste, der kan få mig til at flytte herfra, det er hvis der bliver indført en hundeforbud. Selv om de nuværende hunde kunne blive boende resten af deres liv, så ville jeg slet, slet ikke bryde mig om at bo her, hvis der ingen hunde var i kvarteret.. Heller ikke hvis forbudet kom når jeg var 70 og jeg først lige havde anskaffet min sidste hund... Tanken om igen at bo som jeg gjorde som barn, i et hundefjendtligt område, den er mig så inderligt imod..

Chips kan jo altså forsvinde. Det er da sket før.. Der er en del mistro mellem ejer og dig, ZeroZorro.. Det er jo ikke det bedste grundlag for en fælles aftale om en hund.. Så gør som de andre foreslår: Lad hunden komme tilbage til ejer. Og tag det hele som en lektion i, hvordan man ikke skal lave hundeaftaler.....

Næh!! Tillykke med den firkantede dag:tillykke: Og tillykke med fremskridtet i bagdelen:yeah:.. Der skal nok komme hår på igen. Silke har været ganske hvalpenøgen, nærmest intimbarberet på hele rumpetten og maven på grund af skab. Også halen... Og nu ligner hun en helt normal ældre dame igen. Med tæt tyk pels :bigsmile:. Når den gamle pige kan, så kan Darwin selvfølgelig osse.. For Silke tog det et par måneder. Darwin kan sikkert gøre det hurtigere..

Det er "kun" for hunde med nyreproblemer. Hunde uden med fuld nyrekapacitet kan godt udskille det salt, de får i maden. Du ser bare først at hunden er syg, når 80% af nyrerne er ødelagte... http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=859/sprog=1/grp=3/menu=9/

Silke er jo allergihund, så hun får kun tørfoder og de få ting hun kan tåle. Men før hun fik allergi, så fik hun tørfoder plus det samme som mig. Undtagen de ting som kan være skadelige. Altså nul salt. Ingen stærke krydderier. Ingen løg, -heller ikke hvidløg. Så hun har aldrig fået pølser, bacon, hamburgerryg eller røget skinke i sin mad. Heller ikke røget fisk. Heller ikke hakkebøffer med salt og peber. Jeg er meget konsekvent med saltet, for HUN er ligeglad. Og selv om hun måske kan tåle salt lige nu, så er der ingen garanti for at det ikke lige er saltet, der korter hendes liv i den sidste ende. Hunde med nedsat nyrefunktion kan ikke tåle salt. Og mange hunde får nyreproblemer med alderen. Det ER jo tit sådan, at den mad vi tobenede spiser, er alt for salt. Også for os selv.. Især alt det røgede er fyldt med salt. ---Så "resterne" ville typisk bestå af moste grøntsager blandet med ris eller kartoffelmos. Og tilsat en passende mængde af "dagens kød".. Hvis jeg havde kødløs dag eller salt mad, så havde jeg altid nogle frikadeller uden salt liggende i fryseren til hende.. Nej... det er ikke "rester". Når vi kun er to i husholdningen, og hun har større behov for kød end jeg har, så må jeg jo nødvendigvis købe nogenlunde dobbelt portion kød.

Det er ligesom med børn og forkølelser. Når børnene starter i vuggestue og børnehave, så får de den ene forkølelse efter den anden..... Hundene smitter hinanden. Hvis din hvalp leger med andre hvalpe, så hjælper det ikke meget kun at behandle din egen hvalp. Legekammeraterne skal også behandles. På et tidspunkt er hvalpens immunforsvar så stærkt, så den selv kan bekæmpe betændelsen. Og så bliver øjnene fine igen. Hvis man ikke kan styre en fælles behandling af alle legekammeraterne, så må man bare leve med det, --altså tørre øjnene tit med rent vand og vat, så der ikke kommer til at sidde indtørret pus og genere rundt om øjnene. For det meste er det overstået i 1-års alderen..

Ej, altså... hvis hunden har en DKK stamtavle, så kan den altid udstilles. Også selv om den mangler diverse tænder. Man går jo på udstilling for at få noget at vide om hvilke fejl hunden har, og hvor meget fejlene betyder. Ingen hunde er fejlfri. Silke gik på udstilling med én manglende tand i underkæben og en tand for meget i overkæben.. Dommeren bemærkede det ikke engang..

Mon ikke den flydende pasta er pro-kolin... Det er et tryllemiddel når en hund har mylderbæ.. Binyrebarkhormon er osse et tryllemiddel..... men knap så uskadeligt. Men det kan jo være nødvendigt. Det vigtigste er, at Charlie får det godt. Og måske behøver han kun binyrebarkhormon i kort tid. Det er da flot, at han kunne gå en tur nogenlunde ubesværet i over en halv time..

Hvis oprindelige pris er 10-12000 så er 8000 da helt fint, hvis du er lidt vild med prinsessen...

Det er jo ikke fordomme, at mange mennesker er bange for store hunde. Sådan ER det jo. Nogle mennesker har haft ubehagelige oplevelser som børn, med store -sikkert unge ulydige-- hunde, der kommer farende og springer op. Min egen hund har da væltet vuggestuebørn som kegler, da hun var helt ung. Det ER hvad der kan ske. Men det er da forfærdeligt at stå med en stor ung hund, som andre mennesker --endda børn-- er bange for. Silke har lært på den hårde måde, at børn skal behandles med forsigtighed og omsorg. Børn skriger, når de bliver bange. Og det er der vist ingen unge hunde, der bryder sig om. Vi har været så "heldige" at mit yngste barnebarn var bange for hunde, da han var lille. Hver gang Silke så meget som kikkede på ham, så skreg han op... og kravlede nærmest helt op på sin fars hovede... Sese..... Jeg gætter at du er ung. At det er din første helt egen hund, altså DIT ansvar, ikke dine forældres. Du har købt hund efter hvilken race du bare er mest vild med. Ikke specielt efter hvilken type hund, der ville passe ind i de omgivelser du bor i.. Hvis du vil undgå konflikter, så skal du have en hund, som ligner naboernes. Jeg har altså haft flere hunde, -større end Silke som jeg har nu. Så jeg er nok blevet lidt hårdhudet. Har man hund, så har man også indimellem konfilkter med naboerne. ---Det samme hvis man har børn.. Man kan kun undgå konflikter, hvis man er helt alene i verden og tilpasser sig fuldstændig til dem man bor blandt.. Lev med det. Det er ikke andres skyld at du har valgt en stor hund. Men på den anden side så har du vel lige så meget ret til at bruge hundegården som alle andre. Hvis pigen er blevet alvorligt skræmt af din hund, så kunne hun jo holde sig udenfor indhegningen. Når din hund ikke gør andet end at gø, så har du lige så meget ret til at være der som en pige ----på rulleskøjter??? Hvad gør de hjul i en hundegård?? Nå men jeg tror at din dejlige store hund lærer alt om at være nænsom med børn. Han lærer også at lade være med at jagte rulleskøjteløbere og cyklister og hvad der ellers kommer susende.. Men det vil nok komme lidt problemer undervejs. Men om et år så er han sikkert elsket af alle (der kan holde hundesavl ud:mrgreen:). Og så er hans bølleopførsel glemt. Eller man taler kun om det i muntert lag, når man mindes hans "gamle dage"..

Klorhexidin til sårrens 0.2% kan osse bruges... Sikke et fint baby-maveskind.. .. Vil jo gerne se resten af hvalpen.... :hjerte:

...Jeg synes at du skulle melde dig til noget hundetræning. Både fordi du ikke har så meget erfaring med hunde, ---men også fordi lige netop det med at du og din hund skal løse nogle opgaver sammen, det kan gøre jeres bånd meget stærkere. Opgaverne drejer sig først og fremmest om at forstå hinanden. Om at din hund lærer, hvad du ønsker af ham. Og at DU lærer og forstå hvorfor han måske ikke lige gør som du forventer eller ønsker. Når I forstår hinanden bedre, så kan du også bedre se, hvad der skal til for at det også er DIN hund, når I er på besøg. Sandsynligvis kommer den del helt af sig selv...

Du må snakke med dyrlægen. Beagle pain syndrome optræder oftest hos helt unge hunde under et år..... Jeg kan ikke se, hvor gammel Charlie er? Der er form af sygdommen der hedder GME som optræder hos ældre hunde... Den skulle reagere bedre på behandling..... Du får lige et link, hvis du ikke allerede har det.... http://www.beaglepro.com/Beagle_Pain_Syndrome.html ---Men det er jo en slags meningitis... Der hjælper cartrophen nok ikke...

Spondylose er et problem for boxere. De kan få det i ret tidlig alder. Her er en beskrivelse af en ganske ung boxer, der først får allergi og derefter spondylose. på side 16. http://www.boxer-klubben.dk/log/medlemsblad/5-2013.pdf Boxeren har rigtig god hjælp af at få indsprøjtninger med cartrophen, der styrker ledbrusken og skaber mere ledvæske i leddene. Silke har fået det til sine gigt-led for et par år siden. Men hun kunne ikke tåle det på grund af hendes allergi. Det nåede dog at hjælpe alligevel. Hunden skal have 4 indsprøjtninger med en uges mellemrum.. Og så skulle smerterne gerne forsvinde. hvis de kommer igen, kan man give endnu en sprøjte. Eller forebyggende f.eks. hver halve år. Det er ikke ret dyrt. Og ikke særlig besværligt. Så det var måske værd at snakke med dyrlægen om.....

Jeg har brugt tøjklemmer af træ. Og tændstiksæsker... Man kan vel også bruge plastic-bestik. Og så har jeg også engang købt en liste i Silvan i det rigtige tværmål. Listen er blevet savet ud i passende stykker. Med handsker på selvfølgelig. Når dimserne har været brugt, så er de røget en tur i vaskemaskinen. I sådan en net-pose. Så lugter de alle ens af vaskepulver. Og så kan jeg lægge ny fært på ved at røre ved dem. Silke kan i hvert fald sagtens lugte forskel på den jeg lige har rørt ved, og dem, som jeg måske engang har rørt ved inden de blev vasket..

Googlede lige på sedering..... Til mennesker. Her er forskellen på narkose og sedering forklaret...... http://www.implantatcenter.dk/default.asp?side=Narkose%20og%20sedering&menu=smertefri_behandling Sedering er godt, hvis der er risiko for at kroppen ikke kan klare en fuld narkose..