Hop til indhold

Birgitta

Members
  • Antal indlæg

    6.894
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Birgitta

  1. Okay, tak... Jeg har endnu ikke fået bladet, men dit spørgsmål har så ikke så meget med den artikel at gøre, vel... Men hvis en hund har haft livmoderbetændelse (eller er blevet steriliseret af andre årsager) så er æggestokkene også blevet fjernet. Det er ikke ligesom hos mennesker, hvor man helst vil bevare æggestokkene hvis fjernelse af livmoder er nødvendig. Kvinder ville jo komme i overgangsalderen og opleve en tidlig ældning hvis man fjernede deres æggestokke, hvis ikke man behandlede med kønshormoner efterfølgende. Det samme oplever hunde ikke. Der KAN være bivirkninger, som det med pelsen der bliver anderledes og nogle tæver kan blive inkontinente. Men fordelene ved også at fjerne tævens æggestokke er større, fordi der ellers vil være fortsat produktion af de hormoner, der kan give risiko for forskellige typer kræft.. F.eks. brystkræft og kræft i eventuelle oversete rester af livmoderen.. ---Men rutinemæssigt fjerner man både livmoder og æggestokke ved operation i forbindelse med livmoderbetændelse. Så newfoundlænderen kan hverken bruges som donor eller som rugemor.. --Men f.eks. en labrador-mix kunne teoretisk godt være rugemor for en hund der ville have svært ved at føde selv. Jeg ved ikke, om det nogensinde er forsøgt eksperimentelt. Det virker uetisk, selv om jeg da godt kan se fordelen ved at en labblanding kan få opsat f.eks. 30 befrugtede æg fra racer med store runde hoveder, som tit har problemer med at føde, og som normalt ikke laver særlig store kuld. Et par af æggene kunne så være lab-æg. Og alle de små hvalpe kunne ekspederes videre til en mindre amme, mens lab-hvalpene kunne blive hos deres rugemor... ---Har googlet lidt... Det HAR været forsøgt, men der er dels problemer med at "høste" de modne æg. Og der er også problemer med at få dem befrugtet i laboratoriet. I naturen vil æggene frigives lidt efter lidt, og sæden vil holde sig frisk og befrugte æggene efterhånden som de frigives. For at efterligne det må man altså skylle de befrugtede æg ud af donortæven efter parring, op til flere gange. Og derefter indsætte dem i rugetæven, som hormonelt set skal være behandlet til at være klar til at tage imod.. Der er altså en del ting, der kan gå galt. Og det gør der også. Og det er en omfattende procedure med hormonbehandling og narkose for både donor-tæve og for ruge-tæve.. Til dem, der kan klare læge-engelsk er her et link: http://www.cbra.org.br/pages/publicacoes/rbra/download/p125-132.pdf
  2. Amocca, jeg har forstået det som at den gamle hund skulle bruges som rugemor, altså have implanteret befrugtede æg fra en anden tæve i livmoderen.. Genetisk vil tæven ikke have noget til fælles med hvalpene.. Det kunne f.eks. være racer, der har kun får få hvalpe eller har problemer med at føde... En stor hund kunne jo rumme ekstra mange små hvalpe....... Jeg synes bare, at hvis man vil bruge en masse penge på sådan et eksperiment, så kunne man lige så godt bruge en ung, stærk og sund hund som rugemor. Hunde der ellers aldrig får hvalpe er der jo nok af.
  3. ...Der er ingen mening i at bruge en gammel newfoundlænder til at bære hvalpene, især da hun sikkert ikke HAR nogen livmoder eller æggestokke efter den livmoderbetændelse. Man kan behandle betændelsen med antibiotika, hvis man meget gerne vil have at hunden skal have et kuld hvalpe. Men livmoderbetændelsen kommer igen. Før eller senere vil livmoderen da blive fjernet, sammen med æggestokkene. Men man kunne tage en sund og rask ung newfoundlænder som af en eller anden grund ikke skal have hvalpe, f.eks. mild HD eller hvad de ellers slås med... Generne fra rugetæven går jo IKKE i arv til hvalpene.. Og så lade hende være rugetæve for et kuld hvalpe. Det er sikkert rigeligt besværligt..... Og dyrt. Jeg forstår slet ikke hvorfor man skal bruge en gammel hund... Der er da for meget, der kan gå galt.. ---Jeg glæder mig meget til at få bladet selv.... Det kommer sikkert i morgen...
  4. Jeg har ikke fået bladet endnu, så jeg har ikke læst om newfoundlænderen... Men hvis den ikke har fået hvalpe fordi den "havde noget med livmoderen" som ung, blev den så ikke steriliseret dengang? Så har den jo ingen livmoder at ruge hvalpe ud i... Og der skal jo gives hormoner konstant, hvis æggestokkene også er fjernet.. Man kunne måske tage æg fra en tæve, der er syg og derfor ikke kan klare at hvalpe, -befrugte de æg og så sætte dem op i en rask tæve når hun er i løbetid. Hendes egne æg vil jo gå til grunde, når hun ikke bliver parret.. ----De fysiske forhold er jo anderledes i en hund end i et menneske, så jeg ved ikke OM det kan lade sig gøre. Livmoderen er jo ikke en rund bold, men to "horn" som hvalpene så ligger på stribe i. Så skal der bare være en god grund til at man ønsker den syge tæves gener i avlen... Trods sygdom..
  5. Når hun kan tåle pasta og havregrød, så kan hun også tåle vådmad.. Det, der kan være lagermider i, er korn og havregryn og lifgnende. Men det kan være, at lagermideproteinerne bliver forandret nok ved tilberedning, så Novas immunsystem ikke kan genkende dem. Det er sikkert forskelligt fra hund til hund.. Der nok ikke andet at gøre end at prøve sig frem. Er der stadig ikke svar på prøverne fra England..?
  6. Han skal jo bruge sit hovede for at blive træt. Ikke nødvendigvis sine ben..
  7. :hjerte:Nårh... Jeg har da tænkt på Tulle nogle gange.. Det er rart at høre, at hun stadig lever.. Hun er jo en gammel pige. Men hun har da været sund og rask det meste af hendes liv, så mon ikke hun klarer et par år mere? ---Mindst! Jeg håber at hun er sygeforsikret for hele livet, --for der KAN jo komme lidt skavanker med alderen.. Det er også meget almindeligt at gamle hunde får knuder en gang imellem... Hosten er nok ikke kun en lungebetændelse, for hun har haft den over et år nu. Det er nok noget med hendes hjerte også..... Hvis det er alderdom, så kan det selvfølgelig ikke kureres. Men måske kan medicin gøre at hun får det bedre.. Og at hun så ikke så let får lungebetændelse igen. Du må bare holde øje med hende. Kikke hud og øjne og ører og allevegne, -hver dag. Det gør jeg nemlig med Silke, der er 12 år nu, --for at fange tegn på sygdom så tidligt som muligt. Det er billigere........... Og bestemt rarest for Silke. Og hun nyyyyder at blive puslet om morgenen inden vi går tur. Hun har da et par småknuder. Men så længe de ikke generer, så bliver de ikke fjernet. Jeg holder bare øje med dem.
  8. Hvad er dyrlægen bekymret for? Kan han ikke ringe til laboratoriet og høre hvor resultaterne bliver af? Det kan jo være, at han får dem med det samme hvis han rykker for dem. . Nogle gange må en dyrlæge da være lidt fremme i skoene.. Hvad med Nova, er hun meget tynd? For en normalvægtig voksen hund tager ikke skade af at undvære mad i nogle dage. Du skal bare sørge for at hun får nok at drikke. Men ymer og kogt kylling er jo ikke så ringe:-D. Når bare hun kan tåle det. Og et logr er et sikkert sundhedstegn! Min regnbuehund Ronja fik kylling blendet med fløde, da hun engang holdt op med at spise..
  9. Ja... morfinen sløver jo også. Men den tager smerterne. Det er jo bare for at gøre ventetiden nemmere for hende. Måske er der svar på biopsierne i morgen. Det er jo en værre omgang hun har været igennem, så hun skal komme sig lidt mere før hun kan spise igen.. Vi må håbe at der er mere nyt og bedring i morgen.... Se at få sovet noget også...
  10. Jeg synes der er meget stor forskel på f.eks. en jagthund og en selskabshund eller en vagthund.. Hvis man behandler alle ens, så risikerer man at stå med frustrerede og uforstående hunde. Det er ligesom med alt andet her i livet: Jo mere vi fordyber os i noget, jo mere komplicerede bliver selv de enkleste emner. Du har ret i, at der er forskel på spejderdrenge og it-medarbejdere. Men formålet med ledelsen er det samme: At få det bedste og mest hensigtsmæssige frem i hver enkelt person. Til gavn og glæde for det fælles team. Og så er vi tilbage ved midlerne: Om man skal være "den der bestemmer" eller om man skal lytte og foreslå løsninger uden at være egenrådig.. Jo, det er måske nogle gange lederen, der skal vælge den endelige løsning. Men en god leder kan og vil vælge den løsning, der er bedst for teamet. Og for hver enkelt medarbejder. En god hundeleder vælger jo også det bedste for sine hunde. Så er det bare, at andre mennesker ikke tror at man selv er nærmest til at beslutte hvad der er bedst for hunden... Eller man selv tror, at fordi noget er så fantastisk for éns egen hund, så må det også være -ikke bare det helt rigtige for alle andre hunde også, --men også løsningen på alle de problemer andre mennesker har med deres hunde... En god leder/chef kan blive ved med både at lytte og lære.....
  11. De har det i Matas.. Så er du sikker på at det er den rene vare. Mange baby-puddere er tilsat parfume eller andre usmarte ting.. http://www.matas.dk/matas-talkum-450-g
  12. PBC, vi kan alle lære af hinanden og hinandens holdninger og meninger.. Du virker jo også lidt skarp når du skriver det fremhævede... Hvor mange hunde har det "team" som du mener at de har brug for? De fleste hunde fungerer jo som medlemmer af familien. Og så er præmissen jo at få familien til at fungere, til størst mulig tilfredshed for alle medlemmer. Der er en overordnet styring, ja. Men lederen eller chefen er de voksne. Hvis de er gode forældre, ledere, chefer, så inddrager de børn og hunde i de beslutninger som de kan være med til at træffe. Og forældrene/lederne/chefen bruger hunde og børn lige så meget, som de kan finde anledning til. Alle vokser jo ved at have ansvarsfuldt arbejde. Familien er et team. Og når teamet fungerer optimalt, så er der ikke brug for ledere. Så ved alle hvad deres job er. 2-benede såvel som 4-benede. Silke har jo været så nem, så hun næsten er for god til at hive frem som eksempel. Men hun har altså været med til at præge hendes og mit "team" lige fra start af. Hun lærte MIG at jeg ikke skulle tvinge min vilje igennem overfor hende. Og jeg lærte hende at lege og lave super-interessante ting, samtidig med at hun stille og roligt lærte at omgås hunde og mennesker. Men hundehold er virkelig meget forskellige. Og det er ledelsesstilen overfor hunde også. Det er nok ikke hensigtsmæssigt at bide sig alt for fast i, at det man selv gør er det eneste rigtige... ---Hunde er ikke mennesker...................................... Men Silke er næsten..
  13. Birgitta

    Hund til lejlighed

    Jeg har været gift med en hundeallergiker... Han blev vaccineret. Det kan mennesker, lige såvel som hunde. Vaccinationen var ikke ligefrem behagelig, men den hjalp delvist. I hvert fald nok til, at da vores første berner sennen døde, så anskaffede vi TO nye, så de havde selskab selv om vi begge havde fuldtidsjob. Og så vi begge kunne gå til hundetræning. Nåmen da vi gik fra hinanden tog jeg hunden med (der var på det tidspunkt kun den ene tilbage). Og min ex har ikke fået hund igen, så vidt jeg ved.. I dag ville jeg aldrig kæreste med nogen, der havde hundeallergi.. Nope! Elsker han ikke hunde, så elsker han ikke mig! ---Og det er nok ikke muligt at elske nogen som man får det dårligt ved at være sammen med...
  14. Er det ikke lidt pudsigt, at i menneskeverdenen er det i dag lige modsat? Chefen har ansvar for at få virksomheden til at fungere ved at bruge sine medarbejdere optimalt. Det opnår man ikke ved "kæft, trit og retning". Mens lederen er den, der kan lokke eller tvinge de andre til at følge ham/hende gennem tykt og tyndt.. --Lederen vil altid forsvare sit lederskab..... I hundeverdenen er det nok lige modsat. Det handler kun om, hvordan vi definerer ordene.
  15. Nå... Lige nu skal der vist også noget andet til end lige netop allergifoder... Godt I ikke koger benene... Men hun skal nok slet ikke have ben mere. Der er masser af hunde, der ikke tåler ben. Så må de bare undvære. Pas på med kosttilskud. glucosamin, chondroitin og MSM er godt til leddene, men nogle allergihunde tåler dem slet ikke. Det er også derfor at mange allergifodere ikke duer. Der kan være tilsat nogle gavnlige kosttilskud. Men hvis hunden reagerer på lige netop et af de kosttilskud, så går det galt igen. Allergifoder skal indeholde så få forskellige ingredienser som muligt. Proteinerne i hest og ko --og hjort-- ligner hinanden en del....... Så de ting tåler min Silke ikke. Og proteinerne i kylling, fisk og skaldyr ligner også hinanden... Det eneste dyreprotein som Silke kan tåle, er gris..... :hmm:Underligt nok... Men gris ser man jo aldrig i tørfoder, så måske er det derfor.. Hvordan er det gået hos dyrlægen? Er der svar på alle biopsierne? Er de sendt til et laboratorium? Eller kan dyrlægen selv se noget på dem?
  16. Om det kunne lade sig gøre at sønderklippe en video med et antal hunde, så det ligner den video? Ja. Sagtens. Det er jo kun få sekunder af gangen, at hundene skal opholde sig tæt op af hinanden. At optage flere forskellige flokke hunde der løber på stranden uden at man kan se nogen ejere, det kan man også klippe sig til. Læg mærke til, at hundene overhovedet ikke kontakter hinanden, men kun har øje for en person, der ikke er med på videoen? Hvis man optager længe nok, så skulle man nok kunne hive de få minutters video ud af den samlede mængde optagelser. Lærer de "socialisering" på den måde? --Vi har da masser af dygtige lydighedshunde i Danmark, der kunne bruges til at lave sådan en video med. Usocialiserede hunde møder man nok sjældent. I værste fald forlader de aldrig deres have. Små hunde, der på et tidligt tidspunkt har lært at være bange for større hunde. Og ejere af små hunde, der tror at de gør deres lille hund en tjeneste, når de løfter den højt op fordi en stor ung hund kommer løbende hen for at hilse på den nye hvalp. Eller store hunde, som ejerne ikke kan styre. Som gøer frustreret når man går forbi deres haver, og som gøer frustreret i strakt snor, hvis ejeren en enkelt gang vover sig ud med sin dober, eller schæfer, eller bare en stor blanding. Det er trist. Det er ikke til at se nogen løsning for DE hunde. Måske en indhegning, med tydelig skilt om at klokken det og det er det kun for store problemhunde. Og på et andet tidspunkt er det kun for SMÅ problemhunde.. Hvis de møder ligesindede tidligt nok, så kunne det være at de fik et bedre liv. Og selv det er ikke nok. For det kræver jo også, at ejeren erkender at det er hans hund, der er problemhunden. ikke hele verden, der er imod hunden. ---Tit hører jeg ejere af "boxerblandinger", der klager over at deres unge hund ikke kan blive socialiseret, fordi ingen får lov til at lege med den... Men , nej! Man har ikke noget krav på, at der SKAL være hunde til rådighed i nabolaget til socialisering. Og der kan være masser af grunde til at andres hunde ikke må lege. Det behøver ikke være på grund af den suspekte race.. Det er godt at kunne hilse på alle størrelser og racer. Men hvis man skal lege, så fungerer det bedst hvis hundene er både nogenlunde ens i størrelse og af samme temperament. ---Altså... Nu er det jo heller ikke sådan, at man kan sætte lighedstegn mellem socialisering og lydighed....... Masser af hunde er jo velsocialiserede, men de hører ikke så godt når ejeren kalder. Eller de synes at det vigtigste i deres liv er leg. Og at indlæring af regler og kommandoer bare er noget kedeligt noget, som en kedelig ejer har fundet på.. Sådan en hund kan jo godt finde på at spurte hen og hilse på den nyankomne lille hvalp. Og omvendt er der også hunde som er superlydige og som bare foretrækker træning med ejeren frem for leg, når den er ude over den tidligste ungdom. Er det forkert? Jeg synes selv at det er naturligt. Mennesker leger jo heller ikke hele livet. Legen er tidligt iblandet indlæring med et formål. Hundene i videoen kunne godt ligne sådan nogle hunde, der løber sammen uden problemer, fordi de er vant til at arbejde sammen, --ikke nødvendigvis lege sammen.. Det er måske formålet med videoen...
  17. ...Stakkels Nova... Forresten, jeg så at du skrev at du kogte hest og kartoffel... Koger du også benet inden du giver hende det? Har du prøvet et godt allergifoder fra dyrlægen? Silke er multiallergiker. Hun får RC Anallergenic, hvor proteinerne er nedbrudt til aminosyrer, som er de samme som man bruger i kroppen til at bygge sine egne proteiner af. Aminosyrer KAN man ikke reagere allergisk på. Silkes foder er sammensat specielt til gavn for problemhud. Og hun elsker bare smagen/lugten af det... Da vi startede med det foder. da havde Silke store kløende bare pletter og sår over hele kroppen, og alvorlig ørebetændelse. Jeg havde forsøgt med kartoffel og hjort, men alting blev bare værre og værre. Der er heller ikke ret meget fedt i hjort, så Silke blev alt for tynd.. ---Samtidig med at Silke fik allergifoder, så fik hun behandlet de sygdomme, som hun sloges med, altså hudbetændelse og ørebetændelse. Men det er allergifoderet, der gør at problemerne ikke mere opstår igen og igen..
  18. Hm... Er det særlig slemt i øjeblikket? Så kan det nemlig være birkepollenallergi. Og så er mandelolie IKKE nogen god ide, for birkepollenallergikere får tit også symptomer når de spiser mandler. Og en række andre nødder. Også visse grøntsager og frugter kan man reagere på, hvis man er birkepollen-allergiker. Du kan se hvilke her: http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/allergi/generelt-om-allergi/krydsallergi/ ---Siden er for mennesker med allergi, men det kan sagtens bruges på hunde også. ----Men mange hunde har også husstøvmideallergi. Så skal du undgå ting som fisk og skaldyr. Og der KAN være problemer med andre proteiner også.. Det er bedst at få din hund testet for allergi. Når du så har en præcis liste over de ting han ikke kan tåle, så kan du bedre se, om der er sunde ting, som han GODT kan tåle... OG: der er andre ting, der kan give ham kløe, som ikke har spor med allergi at gøre. Så tag dyrlægen med på råd. Måske er det ikke så slemt. F.eks. ræveskab er ret udbredt i år fordi vinteren har været mild. Og ræveskab er nemt at behandle og kurere. Det er ærgerligt at bruge en masse kræfter og penge på noget man tror er allergi, hvis det viser sig at det bare er ræveskab... Forresten hunde bliver ikke snottede af allergi. Men de kan reagere på at de får pollen i næsen, ligesom mennesker tit får kløe i øjnene i pollensæsonen, på grund af de bittesmå irriterende pollen. Hunde får knopper og kløe, hudbetændelser og ørebetændelser..
  19. Nå, ja... Silke har også fulgt mig rundt i huset det meste af hendes liv. Og vi bor på 45 kvm, så det er ikke noget hun behøver, for at følge med i, hvad jeg laver. Men hun vil bare gerne være, hvor jeg er. F.eks kommer hun ud i køkkenet med en bold når jeg står og vasker op. Hun sniger sig hen og lægger bolden bag mig. Og så trækker hun sig tilbage og lægger sig under spisebordet måske 3 m. væk. Så skal jeg sparke bagud, så bolden triller hen forbi hende. Hun farer hen og snupper den, --og sniiiiger sig hen bag mig og lægger bolden igen. Det er en leg hun helt selv har fundet på.. --Vi har forskellige smålege, der passer til hvad jeg går og laver... Jeg synes at det er synd for både dig -og din hund-- hvis du finder det irriterende..... Måske skulle du slet ikke have haft en retriever...
  20. Faver: Min Silke er af jagtlinier. Hun og jeg har gået til lydighed i de første mange år af hendes liv. Første prøve hun bestod, var retriever-brugsprøven da hun var 10 måneder. Et år senere bestod hun DKK lydighed klasse 1 med førstepræmie. Et år senere var det klasse 2 hun fik 1. præmie i. Og året efter var det klasse 3. 5 år gammel begyndte hun at få problemer med sine forben, så vi ikke kunne gå op til prøver mere. Da var vi lige begyndt at træne til eliteklassen. Men vi fortsatte med at træne bare til husbehov og for hyggens skyld. I dag er hun 12 år. Vi kan til hver en tid fremvise programmet for en af klasserne. Silke kender øvelserne. Men det er ikke det, der er det vigtige. Det vigtige er, at jeg har en hund som stoler 100% på mig. Hun VED, at når jeg foreslår et eller andet, så er det enten fordi det er nødvendigt, -eller fordi det er noget rigtig sjovt og spændende. --Som en sidegevinst så har jeg jo nu en hund, som jeg kan stole 100% på. Du får den hund, du fortjener, Faver. Han har givet dig sit liv. Det er op til dig om du vil gøre ham til en kammerat for livet, eller om du vil blive ved med at ærgre dig over ham, fordi han egentlig hellere skulle have været købt i en legetøjsforretning.. Og altså....... Silke var ikke købt som jagthund. Jeg skulle bare have en afløser for min berner-sennen, som jeg også havde gået til lidt træning med... Han syntes det var ok at træne... for mors skyld, når nu hun så gerne ville:lun:.... Silke var bare VILD med at træne og lave ting sammen med mig. Langt mere end jeg havde forventet.. ---Nu er hun blevet den hund, som jeg har fået det nærmeste og bedste forhold til. Jeg sørger tit over alle de andre hunde, som jeg har haft (Silke er nr. 7), --som jeg aldrig fik mulighed for at lære så godt at kende.... Silke vil jeg savne når hun en dag skal herfra.. Men jeg vil ikke sørge over hende. For alt det, hun har lært mig, vil blive overført til en ny, lille hvalp. Først og fremmest nødvendigheden af at lære den nye at kende og indstille livet også efter den hvalps behov. Faver: Din hund er ikke en statist i dit liv. Han er en ven og en samarbejdspartner.
  21. Hunter er jo en jagthund.... Du behøver ikke gå på jagt med ham. Men han skal have et arbejde. Du og han må begynde at gå til hundetræning. Så vil han både møde andre hunde, og han vil få mulighed for at lære at forstå hvad du ønsker af ham.. Hvad er det egentlig, at du ønsker af ham? Ved du selv det? Du skriver mest om det du ikke ønsker.. Til hundetræning vil du måske opdage hvor gerne han vil forstå dig og arbejde sammen med dig..
  22. Birgitta

    Hund til lejlighed

    Jeg har haft 45 kg hund (han berner sennen) i min lejlighed på 45 kvm. Lige netop DET er ikke noget problem. Store hunde er tit roligere end små.. Men det koster børnebillet med offentlig transport, hvis hunden ikke kan være i en taske..
  23. Birgitta

    Hund til lejlighed

    Jeg synes helt klart at du skal vælge en dværgpincher. Det er en lille sund race, som sagtens kan lære kun at gø på bestemte tidspunkter. http://www.hunden.dk/Files/News/File/49629bce-f5b1-487b-b5dd-b1260d522e20.pdf Goldens og labradorer har ikke godt af at gå på trapper. De har tendens til gigt, når de bliver ældre. Og så kan leddene være skadet af de mange trin op og ned hver dag. Og de ER meget behagesyge, og derfor kan nogle af dem have svært ved at være alene i længere tid. Dværgpincheren er en superglad og livlig lille hund. Men den er rolig hjemme hvis den får brugt sin energi når den kommer ud og gå. Og så er det en ret smuk og robust hund, der ikke er for nuttet eller tøsset. Og den vil være med på hvadsomhelst som du får lyst til at lære den. Det er rigtig godt at vente med at få hund til du er flyttet ind i din lejlighed/ungdomsbolig og du har fundet ud af, OM du har råd til det. (der skal du også tænke på, at en labrador eller en golden spiser væsentligt mere end en lille hund på 5-6 kg).. Jeg synes bare, at du skal vente til din NÆSTE sommerferie (2015). Både fordi du så kan se hvordan det går et helt år igennem, men også fordi det altså er meget nemmere at have hvalp om sommeren. De første mange måneder vil du nok tilbringe det meste af din tid udendørs. --Det letter renligheden, så du kan lære din lille hvalp at kende på sjove og dejlige ture i omegnen, i stedet for at skulle vogte på den lille hjemme, for ikke at overse, at den trænger til at komme ud. Vinter og sjap og salt. Snestorme. Eller høje dynger af sne allevegne ER ikke så inspirerende for hverken dig eller din hvalp. Og op til jul og julen over har du vel også travlt med familie og julebesøg.. Og hvad med de familiemedlemmer, der ikke kan tåle hunde? Du kan jo ikke gå fra en lille hvalp i mange timer.. Hvad betyder et halvt års ekstra venten når det drejer sig om en hund, som du skal have de næste måske 15 år.
  24. Birgitta

    Skab?

    Silke kløer sig ikke. Heller ikke med skab. Men hun gnider sig, når hun ser sit snit til det, altså når der ikke er nogen, der ser... Og måske slikker lidt.. Og når først der er ved at være hul, så gnaver hun.. Jeg tror nok at den måske er ved at være gal igen:roll:..... Så jeg ringer til dyrlægen lige efter påske.. Inden hun begynder at gnave..
  25. Der er ingen garantier i denne verden, hverken for listehunde eller for andre hunde. Men f.eks. en schæferhund --eller en labrador--- har større chancer for at overleve et tilsyneladende uprovokeret angreb på en anden hund, end en listehund har. De eneste 2 ting, der forbedrer listehundens chancer: 1) Nogle mennesker frygter at de bliver ansvarlige for listehundens aflivning. 2) Nogle mennesker frygter at de selv bliver udsat for chikane hvis de anmelder overfaldet. Hvis en listehund overfalder en anden hund og derfor bliver "arresteret", så går der øjeblikkelig en unuanceret kædereaktion i gang med skriverier, demonstrationer og trusler.. Følelserne sidder udenpå, fordi der har været så mange uretfærdigheder på området i de sidste år.. ---Som ejer til en død eller invalideret offerhund har man ikke nødvendigvis lyst til at blive en del af det cirkus... Endda på "fjendens" side.. Hvis vi ikke skal gøre forskel på racerne, så skal alle hunde anmeldes hvis de gør alvorlig skade på en anden hund eller et menneske. Og så er det op til andre kompetente mennesker at bedømme om angrebet har været uprovokeret, provokeret eller måske bunder i misforståelser eller andet... --Det er jo sådan verden er skruet sammen indenfor anden (menneske)kriminalitet. Fair? Måske ikke altid. Men det er heller ikke fair, hvis det er "gadens parlament" der vælger hvem der skal straffes og hvem der skal gå fri. I sidste ende ER det ejeren, der er ansvarlig. Og det er ejeren der bliver hårdest ramt når h*n mister sin voldshund. Det ER faktisk som det skal være. Konsekvens på det opmråde kan efterhånden redde en masse listehunde, så de får et godt og uproblematisk hundeliv, fordi deres ejere tager ansvaret på sig.
×
×
  • Tilføj...