Ulla H

Hvis folk ikke trives med hunden, og afliver den ung, er det næsten altid deres mening, at hunden er født med pzykisk defekt.Det er i hvertfald ikke deres skyld, at den er blevet ustyrlig. At nr 2+3 også bliver ustyrlige, er da bare uheldige køb. Eller en opdrætter, der løg om forældrenes egenskaber.Jeg synes, det er forfærdeligt at mange unge hunde aflives, fordi folk ikke gider dem og slet ikke gider søge hjælp..

Kunne vel også være en spødtkirtlel, der er til stoffet, dette sker da for mennesker.

Jeg forstår udmærketm, hvad du mener Birgitta, ville bare nævne at især spanielpelse kan være vanskelige og især som med Teitur, der er sterilisertet. Han danner sansynligvis også for meget ulderuld, der filtre fælt.

Jeg er jo en af dem, der har brugt fremmede hanhunde. Jeg ser selvfølgelig på hunden, og er især interesseret i at kende ejeren ,så ejer ved noget mht mentalitet og sygdomme i familien. Og også kende noget til hunden , f.eks at have set den og talt med den til flere udstillinger , eller alternativt at kende ejer så godt , at jeg stoler på, min spørgsmål bliver besvaret ærligt. I min race fødes ca 500 hvalpe /år , så der er en del at vælge imellem, dog ikke farvemæssig. Jeg går efter ældre hanhunde med flere championater, der tillige har gjordt sig godt bemærket på en hundesport, f.eks agility. Og helst nogle, hvor ældre afkom er vist i ringene til sammeligning med andre unghunde. At en hund ser godt ud ,er ikke ensbetydende med godt exteriørgennemslags kraft til afkom. I min race cockerer, er afstand til f.eks Sverige jo lille, så udbuddet er stort, trods dem der avler ofte har samme stammer, så indavlskvoficienten er væsenligt at undersøge.

Altså , jeg indrømmer, at opdrætterer jo ofte vurderer deres avlsdyr med kritiske øjne, selv om der bestemt også findes det der kaldes "opdrætterblindhed". Men hvis man beholder en hvalp, der virker lovende, kan der ske så meget i opvækst. De blivende tænder er ikke helt korrekte, måske en for lidt eller en for mange, eller en hjørnetand på en superlækker hvalp, der er lidt skæv. Eller den ellers velbyggede hvalp, der ikke i opvækt ændre farve, hvis den hører til en race, der ofte fødes med meget hvidt på og ellers er helfarvet. Eller den tricolor cavalier med tan på læben i stedet for hvid, jamen dog. Den sorte cocker med hvidt på næsen. Eller en minimal haleknæk , der skæmmer på udstilling. i store racer med mange hvalpe er disse ting jo ikke velset, og så er hunden nærmest anden sortering. Eller ungtæven på 2 1/2 år , der i første fødsel ikke er en superføder, så hende tør man ikke avle på mere. Men som familiehund er alle disse da lige så gode, hvis man ikke går i avlstanker.

Kommer lige med lidt pelsinfo. Det er nærmest umuligt at udrede en cocker, der kun er skyllet i vand , uden det går ondt for filtre,især hvis huden er sart og sårbar. I hverfald med en ,der som Teutur får lov at boltre sig i det grønne. Men jeg kender jo ikke hans pels, men mine er nærmest håbløse uden at få udredningcreme i, inden sidste skyl. Og tror mine efter skyl vil være 5-6 timer om at lufttørre på en ikke så varm dag.

Jeg ringede i aftens til opdrætter, der kunne fortælle at både Mollys mor og mormor også blev smallere om bagparten i den alder. Moderen blev pludselig syg og aflivet akut, mormor havde haft en svulst på halen, hun fik den amputeret i 10 års alderen. Og levede så et par år endnu. Må hellere sende hende til tandrensning i sommer her, så bisserne er efterset.

Jeg forstår så ikke dig nu, Tina. Du hidser dig op, når andre beskriver , hvad problemer du kan løbe ind i , med en schæfer , som andre hundejerer måske bliver bange for. Og vi hundeejerer ved dog , at hundehold er blevet betydeligt vanskeligerer de sidste år, fordi hundeloven er strammet betydeligt, hvis ens hund gør skade på andre levende væsener. Jeg kender udmærket til alle racens positive egenskaber, og ser disse som et plus i træningssituationen. Men du virker sårbar, måske usikker og jeg mener ikke, at du som 1 ste gangsejer bør vælge en race, der er så førerfikseret. Håber du forstår , hvad jeg mener????

Nu er jeg jo en af dem, der går ind for genplacering af uønskede hunde. Af mine 6 akuthunde har alle være racerene , både med DKK og Dru bog. Nok en tilfældighed, for har intet mod mixhunde. Og jeg har kendt hunde fra kenneler, der blev videreformidlet af forskellige grunde, også unge hunde og alle har da fået et sjoverer liv . Da min Laura som helt udvokset og stadig havde hængeøjne, sagde adskillige opdrætterer da også til mig, find et godt hjem til hende, så du kan få en anden tæve. Laura ville da kunne trives fint som alenefamiliehund, helt sikkert, men jeg overvejede det, og fandt ikke den ønskede familie, mens hun var ung. Nu er hun 9 år og har så ikke haft hvalpe, nogle ville jo som hende udvikle extropion.

Så vidt jeg ved, har denne familie ikke mange medlemmer i DK, ihvertfald ingen de har dyrket. Som jeg forstod det, var det moderens manglende accept, der plagede hende, ikke faderens, han er mere blid og desuden har moderen altid været den af de 2 , der bestemte og havde bukserne på. Ved nærmere eftertanke har denne datter måske været et temmeligt vanskeligt barn, husker hellerikke, at hun har gået på den lokale skole söm de andre UG børn ..???

Nu mht til bækkenløsning , så kostede det jo Malle livet. Malle, en malemut,blev købt at min datter veninde, lige efter en kedelig abort med et ønskebarn. Jeg ringede til hende og sagde, at det var rigtig væsenligt i hans opvækst at gå til positiv træning, for han blev jo stor og stærk og desuden havde flere hanner i racen svært ved andre hanhunde som voksne. At træning skulle fortsætte i mindst 2 år. Hun kom da også til hvalpemotivation og derefter sjældent. Pludselig gravid igen, tidlig bækkenløsning og ingen motion til Malle. Da Malle var 2 år bed han på en uge 2 hunde, fordi hun ikke kunne holde ham, politiet kom og Malle kom til dyrlæge for sidste gang.For mig er det spild af liv. Da hun købte ham , troede hun , at når han var udvokset, skulle de løbe 5-6 km hver aften, men det blev så ikke til noget. Jeg var temmelig sur på opdrætter, der bare solgte en så krævende hvalp til 1 ste gangshundeejerer.

Husk lige på ,at katte godt kan lide at have liggepladser højt oppe, så måske er dein stue indrette , så du kan lave en hyggeplads i f.eks en reol, hvor hvalpen slet ikke kan nå op. Måske en god løsnoing indtil de kan sammen. Din hvalp vil jo bare lege, så med alderen vil vilddyret erstattes af en fornuftig hund.Og katte er for mig at se meget mere vanedyr og slet ikke så omstillingparate som hunde. Men tag hensyn og giv det tid.Eller tag hvalpen i snor, når du er i stuen og katten vil have selskab.Når katten bevæger sig for hurtigt , vil hvalpen jo fange den. Så katten skal vide at hvalpen er fast i snor ind imellem, eller lukket ude.

Katte har da også deres berettlgelse. I morgen blev min veninde ringet op, kl 7, og ja hun sov og er pensionist. Kvinden der ringede havde igen- igen- en mus i køkkenet. Hun er skidebange for mus, de er da også farlige., Hendes egen hund er et mix ala rothweiler og han aner ikke, hvordan man hurtigt fanger sådan en. Så græske Bella måtte ud af kurven og på morgenvisit. Desværre lykkedes det ikke, for der var for meget udstyr i køkkenskabene til ,at den kunne findes. Håber så Bella optager jagten , når den muserædde kommer fra job, for Bella elsker denne form for jagt og det er den eneste hun får lov til. Man får ikke mus , når man har katte, gravhunde eller spaniels.

Til Heidil. Dejligt at dine hunde er sociale og ikke er så udfarende som dem , jeg møder her omkring, hvor jeg bor. Har faktisk kun kendt een tæve, der ikke var speciel dominerende og vogtende. Og det er ikke fordi jeg ikke kender racen, mine forældre var stor fan og led da lidt under dette, at en rigtig hund var da en schæfer. Og ja. mine hundes overfald er begået af schæferer, der var løse og det værste angreb skete bagfra, min hanhund havde slet ikke set den komme.Jeg troede jo, jeg ville spårke og slå og hellere selv blive bidt,men måtte gå væk, fordi der også var en løs tæve med og min tæve var ganske ung og skræmt fra vid og sans. Den hanhund der overfald var faktisk i Hundenm fra DKK fordi han var udtaget til Nordisk mesterskab og havde mange pokaler. Men også mange skader på andre hunde. Når man som jeg har hunde under 20 kg , er det ikke kun schæferer, man kan frygte , men da også rothweiler , doberman, Hofaer og andre store hunde, man ikke kender.

Molly er stadig boldfikseret og har stadig hver aften en bold eller et pivdyr med i seng. Godt nok måske lidt for hovedet, for for nogle måneder siden kom hun 2 aftener i træk med en hundelort , selv der lå masse af bolde og pivdyr i haven. Hun hører og Ja- fra nu af er alla dage en gave til mig, især så længe hun kan holde sig rask. I Spanielklubben sige ser tilsyneladende temmelig godt endnu, har kun oplevet en gang , hun i sin sporsøgen gik fejl af mig og løb efter en anden familie i det grønne.. Så fra nu af er hver dag en gave, især så længe , hun er rask. I Spanienklubben siges det at de gamle en dag bukker under for cancer, og det fik jeg selv af føle med smukke Victor. Han blev kun 10 1/2 år.

For en gammel hundejer er det lidt svært at forstå at man ikke kan styre en cavalierhvalp , men tag det endelig ikke personligt op.Det er virkelig venligt ment fra min side. Mht katten , har du i det hjem mulighed for at sætte børnelåger op mellem dørene.???? dem fra ikea er nok billigst. Katten skal jo have et helle , hvor den er fri for hvalpen. Hvalpen kan jo ikke springe over. Har du mulighed for at træffe andre hvalpe, den kan afreagerer på, eller mere modne hunde, der ikke nakker den , hvis den kammer over.Den har tydeligvis ikke endnu lært bidehæmning, og det er den næsten også for ung til at forstå. For år siden fik jeg en opringning fra en frustreret hvalpeejer , der gennem gik det samme, og jeg ville gå tur med hende. Hun havde mit tlf nr fra dr dyr.Hendes hvalp var streng derhjemme , med med mine i fri dresssur turde den så ikke lave sine anfald.. Du skal vide det går over, men hun er kommet tidligt fra flokken og aner ikke at det gør så ondt. Jeg har haft 12 hvalpe i pleje fra Græske hunde, ,de har været nok fra 12 uger og ingen af dem har turdet dette, så nok noget med udvikling, men også indlæring.

Jeg har det som jer. Jeg kan virkeligt blive rødglødende ved nye hundeejeres spørgsmål over 8-10 ugers hvalp urenlighed.Jeg fatter nemlig ikke at folk ikke sætter sig ind i hvad de indebærer at opfostre dyr,at de køber pr impuls uden baggrundsviden. Jeg er selv temmelig spontan og købte da også hest akut, men vidste da noget om tilridning af ungheste.Og vidste på forhånd, hvor jeg kunne få hjælp. Min 1 ste kat kom også akut og også 1 ste genbrugshund, men da ikke uden at vide hvilket krav der skulle være opfyldt for at give dem den bedste start.Måske var det nemmere for mig, fordi mine forældre var dyreglade og jeg fik ansvaret ind fra lille, sådan fra 1 ste undulatunge.Eller bare renholdelse og fodring i akvariet. Jeg græmmes over at vi her i DK har så mange dyr, der bliver uønskede fordi de kræver tid for at trives.

Der hvor jeg boede med min første kat Casper, var i en lille ejerforeing med kun 36 lejligheder. Da vi flyttede ind var Casper stor og vejede ca 9 kg, fordi han havde boet hos min mor ,mens lejligheden blev renoveret inden indflytning.Nogle yngre kvinder turde ikke gå forbi ham , og f-.eks ind i deres egen opgang, fordi de var bange for især store katte. Casper sprang en dag ind i køkkenet på en stuelejlighed og åd deres aftensmad på køkkenbordet. En dag gik han ind , hvor rivalen Sofus boede og gemte sig bag sofaen , for at farer i hovedet på Sofus, når han kom ind fra haven,.Nå Sofus kunne også være fræk. En dag kom jeg hjem med hornfisk pakket ind i aviser. Min nabos dør stod åben og jeg satte mine hornfisk i gangen og gik ind. Pludselig hører jeg en lyd med aviserne og Sofus havde snuppet en hornfisk og løb alt hvad han kunne over i egen have. Sofus ejer fik en klage fra en anden beboer på et tidspunkt. For Jens ,der ejede Sofus stod i haven ved samme tid hver aften og fløjtede katten ind til natten. Det var så samme tid ,et andet par var gået i seng, og manden synes ikke om, at Jens stod og fløjtede og kalde "KOM SÅ."KOm SÅ. Klagen kom til en generalforsamling i ejerforeningen , og hvor vi grinte. Næste generalforsamling gik det ud over mig, da min Casper var med i formandens beretning. Han mente, vi skulle betale dobbelt ejerforeningsbidrag, fordi vor kat havde hængemave og nok sled en del på fliser og fællesarealer. Casper tissede op af alle fremmede bilers hjulkapsler, der hold på P -pladsen . Casper blev over 16 år. Jeg fik ham på en ridetur ved Rådvad i Dyrehaven, i et Mallorkanet af en beboer og så ham først, da vi endelig kom hjem til stalden på Sportrideskolen.

Det er ellers godt nok svært med vedligeholdelse af hendes pels efter sterilisationen sidste år. Så måske falder jeg for el klipperen , når hun ikke gider stå på bordet til trim mere.

Jeg husker tydeligt da jeg i 1970erne fik en lille lejlighed i Bangersgade på Nørrebro, og havde selv kat med derind, men han kom ikke ud der. Gårdkattede så vildelst talt forfærdelige ud, de skreg efter mad op mod vinduerne og folk slog og sparkede efter dem, når de var nede med skrald.En del var ved kontakt faktisk forhenværende tamkatte. Som gled sig op af ens ben og man var ræd for at de komme smitte ens egen ved for meget kontakt. Husker en vinter med meget kulde og de så så forsømte ud, jeg havde for vane at fodre nogle af dem og købte store 800 og 1200 grams billige dåser i Irma. Noget min egen kræske aldrig kunne drømme om at æde. Kogte også ris og blandede kød i . Det foregik i en store selvfølgelig ren opvaskebalje. Da jeg gik derned og råbte misser , misser, kom der 23 stk udhungrede katte der tryglede om mad.De fleste var blevet vilde , men sulten gjorde dem jo så desperate, at de blev og fik deres portion. Dette var så uværdigt, og de værste situationer var svækkede hunkatte i fødsel med for lidt kræfter til fødsel , så døde killinger hang fast i skeden med store smerter til følge. Jeg ville så gerne have taget bare en med , da vi flyttede , men min samlever sagde NUL, den var ellers meget glad for mig. Men jeg bøjede mig. Det var ren elendighed, sår og bylder efter de sloges ,og så alle de svage.

I morgen skal vi fejre Mollys 12 års fødselsdag, så noget lækkert skal købes ind til vovsernes aftensmad. Molly er en erstatningstæve, jeg fik, da den tæve jeg havde købt ikke opfyldte betingelserne for avlsgodkendelse pga HD. Så jeg hentede Molly som 9-10 ugers i Århus, ubeset. Hun hedder Cest Si Bon la Comtesse de la Noiales.?? Og hvilken hund, altid glad, supersund , kan med alle og temmelig klog. Hun har fået 4 kuld , også indtil viderer sunde hvalpe og er hjemmets dronning her. Molly har kun været akut syg sidste år , da hun fik livmoderbetændelse, og hun er stadig med på vore 1 1/2 times ture uden at gå langsomt eller besværligt.Dog er hun begyndende blevet smallerer om bagparten, så lidt muskeltab er undervejs. Jeg kan slet ikke huske at hun har været besværlig mht noget i sin ungdom- nok en erindringssvigt fra mig.

Jeg synes 4 mdr er lidt tidlig, hvis de skulle dreje sig om kønsaggression. Men har desværre set dette en gang med en Staffort terrier, der i den alder udfordrede en stor mix af bullmastif og amm buldog. Den lille var virkelig provokerende trods den store kunne knække ryggen på ham så let. Den store mix stod faktisk bare og kiggede og, som han tænkte Hvad sker der lige, lille ven.!!! Jeg ville, hvis jeg var dig stoppe alt for hektisk adfærd, men prøve tilvænning til de hunde han kan med og måske langsomt udvide til flere bekendskaber. Når hans hvalpeimmunitet er overstået , vil ikke alle finde sig i dårlig opførsel.

Jeg ville nok hellerikke forvente, at lille Emma ville falde i svime over at få påtvunget en hvalp, der ligger så langt fra hendes selv.Hun er sikkert i alarmberedskab, næsten hele tiden. Og hvalpens naturlige trang til at lege med hende kan hun jo slet ikke opfylde, så hans ønsker om fællesskab bliver jo hellerikke indfriet.

Nu er deres katte problem jo ikke ordenligt belyst, men hvis det mest drejer som om forladte fertile katte, som efterstræbes og betragtes som uønskede, har disse nok ikke et specialt godt liv, ej heller deres afkom. Hvis nogle skulle reddes skal de jo indfanges, steriliseres , hvis de er sygdomsfri for katteaids og andre smitsomme sygdomme, mærkes og have en fodervært og nogle kattehuse, der skal være isolerede. hvilket jo vil tiltrække andre katte, der er blevet herreløse. Jeg er heldigvis forskånet for sådanne stakler her i området.

Til Shii Du har nok ret, for netop denne datter bliver sjældent omtalt, når jeg møder moderen.Det er mest sønnen og nok fordi han i øjeblikket er udstationeret til USA med sin familie.Og så de yngste, så hende jeg mødte ,tror jeg også måske, er familiens sorte får- det vanskelige barn.Og det undre mig uhyre, at moderen ikke har fortalt, at hun var blevet gift. Hun ved da godt at min datter bor med barnets far her i nærheden uden at være gift ,og at jeg er ligeglad med det. Men det undre mig at hun ikke med stolthed har fortalt mig det.