Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'livmoderbetændelse'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
    • Annonce forum
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 24 resultater

  1. Hej alle sammen, jeg er en lidt bekymret hundeejer, som kan mærke, at jeg har behov for, at høre nogle andre hundeejeres erfaringer! Min lille pomeranian hund Molly på 7 år, fik konstateret lukket livmoderbetændelse og blev straks lagt i narkose og fik fjernet livmoderen. Det er nu en dag siden, og hun sover self meget. Det der bekymre mig, er at hun kaster op en times tid efter indtagelse af føde. Samt at hun ikke rigtig har nogle appetit. Jeg har snakket med dyrlægen, som har beroliget mig lidt og sagt, at det er ganske normalt efter en narkose. Molly er på penicillin og smertestillende nu, og skal være det de næste 5 dage. Jeg ville rigtig gerne læse nogle erfaringer fra jer brugere herinde, der har været igennem samme smører med livemoderbetændelse. Hvordan er det gået med jeres hund efter operationen? kærlige hilsner!
  2. pivpiv

    livmoderbetændelse

    Gamle Sassy på 11 år har fået konstateret åben livmoderbetændelse. Hun skal 8 dage på antibiotika syntes dyrlægen og så skal vi se om ikke det tager det. Egen dyrlæge mener at vi skal holde øje og så se om ikke vi kan nøjes med det og skulle det komme igen så give endnu en antibiotika kur, fremfor at operere. Jeg er slet ikke enig, men lige nu tænker jeg måske ikke så klart. Har ringet til anden dyrlæge og spurgt om deres vurdering. De siger også antibiotika påsken over og se om ikke det slår det ned som det skal. Men så siger de så operation inden næste løbetid. Jeg ved godt hun er gammel, men det skal vel ikke afskrive hende og gøre at man ikke vil ofte pengene. Begge dyrlæger sagde at vi godt kunne tage hende med på camping. Ja egen dyrlæge var lidt overrasket over at hunden fejlede noget for hun viste INGEN tegn på sygdom og virkede enormt frisk. Så fik ros for at opdage det så hurtigt. Jeg er så pisse ked af det og bange og har lyst til at gemme mig under dynen for evigt. Tanken om at miste hende kom lige for tæt på Åh hvor det hele roder i mit hoved.
  3. Hej Jeg kunne virkelig godt bruge lidt beroligende, til mit hundemoderhjerte. Vores lille mopsepige kom i løbetid første gang, da hun var seks måneder og alt forløb fint. Nu er hun så ni måneder og igår begyndte hun at bløde lidt igen og i dag bløder hun en del. Kan der godt gå ged i cyklussen, når det er anden gang hun er i løbetid, eller skal vi være bekymret? Hun har det helt fint, leget, spiser og drikker som normalt. Hun er dog lidt hævet, som hun var ved sidste løbetid og hun slikker sig en del der nede. Vi har selvfølgelig tænkt os at ringe til dyrlægen imorgen, men kunne være så fint hvis nogen havde erfaring med det. ( har kun kunnet google mig til sørgelige historier om livmoderbetændelse mv. ) På forhånd mange tak! /Lea
  4. Er der andre herinde der selv har eller har kendskab til kuldsøskende der bor sammen? Vi har jo Zazu & Camy. De var sammen indtil de var 4 mdrs tid cirka, de blev fundet på gaden i Rumænien (sammen med mor og resten af kuldet), kom til DK og de to boede sammen i fjorten dage her, indtil vi hentede Zazu. Efter et halvt års tid var Camy nødt til at blive omplaceret - og det blev så herhjem hun flyttede. I den mellemliggende periode på de cirka 6 mdr har de to tøser slet ikke set hinanden. Zazu tog ikke ligefrem imod Camy med åbne arme - der var i hvert fald ikke nogen kæmpe gensynsglæde. Men vi havde også, dagen inden vi hentede Camy, opdaget at Zazu havde udflåd forneden og havde besluttet os for at få hende steriliseret om fredagen (hvor vi havde hentet Camy om torsdagen), for at være sikker på at det ikke var noget der udviklede sig til en akut livmoderbetændelse i weekenden - men da hun blev steriliseret fredag havde hun allerede voldsom livmoderbetændelse - så jeg tænker umiddelbart at det er dét der har gjort hun ikke tog imod Camy helt som ventet, for da hun var ovenpå nogle dage efter operationen var der ingenting, og det var nærmere et hyr at holde dem fra at lege Men Zazu & Camy har bare et helt specielt forhold Zazu er normalt en bestemt dame som helt klart har grænser der SKAL respekteres af andre hunde og ellers får de besked - men Camy får lov til ALT. Vi er meget obs på Camy, at hun bliver stoppet når vi kan se at det er for meget for Zazu - fx når hun bider hende i halen men ellers bider hun hende også i benene, ørerne, rundt om snuden, i nakken mm for at få hende til at lege - eller hun bider jo ikke, hun tager bare let fat, for at få Zazu med på legen. Men én ting er sikkert, var der andre hunde der udviste den adfærd overfor hende, så var hun blevet sur. Hun kan sende dæmpende signaler eller sige forsigtigt fra overfor Camy, men hun siger aldrig rigtig fra! Derfor ER vi meget obs når de leger, så vi får stoppet Camy - for hun har ikke den helt store respekt når der siges fra af Zazu. Leger Camy til gengæld med Ayo, og Ayo synes det bliver for meget, så siger Ayo ordentlig fra, og så stopper Camy asap. Mit spørgsmål er egentlig, siden Camy som den eneste hund har SÅ lang line hos Zazu, tror i så - trods der ikke var stor gensynsglæde og de har været fra hinanden i 6 mdr - at de er klar over at de er søskende og vokset op sammen, og derved kan huske hinanden? Mit umiddelbart bud er ja, udfra det specielle bånd de har. Og trods Camy (på trods af at de er lige gamle) er den "irriterende lillesøster" så knuselsker Zazu hende og de foretager sig ALT sammen Og hvis I selv har kuldsøskende, hvordan er deres forhold så - er det anderledes fra to hunde der blot er ført sammen senere i livet?
  5. Den 21 /6 -2014 bliver min dejlige Molly 14 år. Molly er én af de bedste hunde, jeg har haft fornøjelsen af at eje.Supersund, aktiv aldrig sur , meget psykisk stabil og kan med alle, der ikke tromler hende. Molly har haft 4 kuld hvalpe, alle fine, og ud over dem har hun haft fornøjelsen af at være den beskyttende tævemor for vel 12 stk 10-12 ugers hvalpe fra Grækenland, der lige skulle prøve danske hjem inden adoption. Molly er født på en rigtig god kennel med få hunde og max 2 kuld /år. Og ingen burhunde. Hendes mor er svensk og faderen engelsk. Molly var en uge fra 11 år da hun fik akut livmoderbetændelse med operation til følge. Det var 1 ste gang hun blev akut dyrlægebehandlet. På en god dag går hun stadig ture på over en time, godt nok i adstadigt tempo, men løs på sikre steder.. Hun løber og springer stadig selv op i møblerne. Hun hører meget dårligt, men ser nogenlunde. Molly har aldrig været den store udstillingsmodel, hun er en anelse for lang i krydset. Det er en arv fra sin mormor. Men har da fået CK-er, og været nr 2 placeret på stor DKK udstilling., I øvrigt efter en 1/2 søster.. Da Molly var hvalp tænkte jeg nogengange, den hvalp er for let at have, bliver hun så en lidt kedelig, ikke så sprudlende cocker. Heldigvis udviklede hun sig til en hund, der virkelig har forstået at sætte alle sine kræfter ind på at få noget positivt ud af sit liv. Ok, ja- og godt forkælet er hun vel. !ste foto er fra venstre Freddy , Mollys barnebarn, Laura, kusine, og den orange, Debbie, Mollys datter., Næste foto er Molly den mørke .
  6. Lad mig lige starte med at sige vi selvfølgelig har en tid hos dyrlægen her om en times tid! I nat omkring kl 03 vækkede Ayo os ret panisk og skulle bare UD! Det gentog sig så 4 gange fra kl. 03-05.20 hvor vi skulle op. Og skal Ayo ud så er det absolut ikke for sjov. Hun fes rundt i haven som en skoldet skid. Nå, men da vi står op virker hun egentlig ok frisk - så vi tænker at vi godt kan smutte på morgentur. Vi kan dog se at når hun trækker let frem i selen, så begynder hun at smaske og sådan bide ud bagtil - altså er det helt tydeligt at det genere hende. Så vi går hurtigt hjem igen. Vel hjemme har en portion med havregrød og makrel, jeg lavede inden turen, kølet af og denne servere jeg for hende - og den ryger ned uden problemer. Dog drejer hun igen rundt om sig selv og bider ud i luften mod bagpartiet og smasker. Der er her yderligere 45 minutter til jeg skal afsted, så jeg tænker jeg kan observere hende i denne tid og beslutte mig for om jeg kan tage afsted eller skal blive hjemme. Men hun ligger sig til at sove på mit skød og begynder at jage med mig 15 minutter før jeg skal ud af døren - altså helt som hun plejer. Da jeg kom hjem her for 1 times tid siden lukker jeg dem i haven og Ayo fræser ud som hun plejer og hilser som hun plejer. Jeg giver dem så seler og liner på og går en tur med dem - her laver Ayo så pølser, og det der kom ud var helt rødt og smattet - og der hang blod ned af hendes pels bagpå... Vendte straks om for at gå hjem og ringede til dyrlægen imens! Fik fat i deres nye vet.sygeplejerske elev, som forsøgte at spise mig af med at det nok bare var tarmen der var irriteret pga diarre - men når afføringen er HELT rød og det hænger ned af pelsen bagefter, og hun kun har haft dårlig maven siden kl. 03 i nat, så tvivler jeg på at tarmen kan være SÅ irriteret bare af det! Så jeg insisterede på at vi skulle have en tid hos dyrlægen - hun kunne så også godt se at det nok var en del blod når det ligefrem sad i pelsen bagefter også - så hun gav mig ret i at det var det rigtige at få hende tilset af dyrlægen... Så indtil vi skal afsted her om 30 minutters tid - er der så nogen som kan berolige mig?! Jeg er jo straks bange for at der sidder ét eller andet fast i hendes tarme el.lign... Hvad har været årsagen når I har oplevet blod i afføringen hos jeres hunde?? (please sig noget harmløst... ) PS. Og jeg tager det IKKE for gode varer at hun spiser, går tur osv. for det gjorde Zazu også med galoperende livmoderbetændelse!!
  7. Hej derude Jeg har nogle spørgsmål som jeg håber der er nogen der kan svare mig på! Min hunhund på knap 2 år har lige været i hendes 2. løbetid. Hun blødte i præcis 3 uger og stoppede med at bløde den 20 januar, altså ca. 2 uger siden. Hun har efterfølgende været ret "horny" og vild efter at ride hendes tæppe m.m. Der har også været lidt hø-farvet udflåd, men så i dag på vores gå tur da hun satte sig for, at tisse kom der en ca. 4 cm gennemsigtig/lidt gullig slimtråd med, som efterfølgende blev hængende og måtte fjernes. Jeg har ikke før set dette, og ringede derfor til min dyrlæge, som sagde det var normalt at der kom udflåd i ugerne efter, da hunhunden stadig var i løbetid, selvom hun ikke bløder. Når jeg prøver at søge om det på nettet dukker der den ene skræmme historie, om livmoderbetændelse, op efter den anden .. Er der andre der har oplevet nogen lignende med deres hunhunde?
  8. For dem der ikke kender historien/forløbet. Maya er nu en 2 ½ år gammel Alaskan Malamute og var for lidt over en måned igennem sin 5 løbetid. I hver løbetid fik hun en eller anden form for allergi, kunne ikke være alene hjemme, ledbåndene blev for slappe så hendes bækken og ryghviler røg gang på gang. Efter hver løbetid gik der så cirka to måneder og så var hun falsk drægtig (dog ikke voldsom slemt). Her de sidste løbetider er der så også blevet korter og korter mellem dem. (5½ mdr og 3mdr til sidst). Så derfor sagde vi stop nu. Pga. manglende tid mellem løbetiderne besluttede vi at det skulle gøre 4 uger efter endt løbetid. Og det var den helt rigtige beslutning, Maya havde flere cyster på æggestokkene og hendes dårlige ånde skyldes nogle ret hævede mandler/ halsbetændelse, hvor dyrlægen mener at det også skyldes Maya´s løbetider. Han ment faktisk at hvis vi ikke ville have fået hende steriliseret ville det på den korte eller lange sigt være løbet ud i en livmoderbetændelse og han mener at hver løbetid havde medført dyrlægebesøg fordi hendes immunsystem bare blev nedsat så meget. Så jeg er rigtig glad for vi fik gjort det i dag. Lige nu har hun ondt og virker ret forvirret, men vi krydser fingre for at hun hurtigt får det bedre. Heldigvis har vi været ved en dyrlæge der er super dygtig og sød og så var vi så heldige at søde Missing var med. :hjerte:
  9. Hej hej Min hundepige er steriliseret, og har så fået oplyst at livmoderen ikke er taget ud. Er ved at forhøre mig hos de dyrlæger i Rumænien der ordnede hende hvordan med æggestokkene, om de er taget ud eller klippet over. Har spurgt dyrlægen herhjemme hvad de forskellige ting kan betyde, og venter på svar. Har ikke haft held med Google.. Nogle der ved noget om den lidt underlige måde at sterilisere på? Det gør man nok i Rumænien.. Men overvejer at få det hele fjernet, bare for en sikkerhedsskyld. Man hører jo så meget om livmoderbetændelse, hormoner og kræft..
  10. Gæst

    Hundes evne til at skjule smerte..

    .. er dog den værste evne de har sig! Vi var jo til dyrlæge med Zazu i tirsdags da vi havde opdaget udflåd på hende. Men der var overhovedet ingen ændring at mærke hos hende, og dyrlægen kunne heller ikke finde feber. Så vi blev sendt hjem med diagnosen skedebetændelse, og så observation for om det kunne finde på at udvikle sig til en livmoderbetændelse - hun skulle så efter planen, over og ultralydsscannes på tirsdag, for at se efter forandringer i livmoderen. Men jeg kunne godt mærke jeg ikke var tryg ved at skulle gå på weekend med en "tikkende bombe" - som vi ikke vidste hvorvidt det bare forblev harmløst, eller om det ville blive til livmoderbetændelse - og vores egen dyrlæge har ikke vagten i weekenden. Og jeg kan IKKE lide fremmede dyrlæger, vores egen er den eneste som dur! Derfor bestilte vi tid til at få hende steriliseret i dag - better safe than sorry, ingen grund til at risikere livmoderbetændelse! Men da dyrlægen fik åbnet op, fandt han en meget betændt livmoder Hun må virkelig have haft ondt. Den var slem! Men hvor er det altså skræmmende - hun har leget som hun plejer, spist, drukket, været glad som altid, ingen feber, villet gå ture osv. ikke tisset mere end normalt - der har virkelig ikke været nogen forandring at spore, udover da vi opdagede udflådet. Og så at hun har så slem en livmoderbetændelse i så ung en alder - hun er jo ikke engang 1 år endnu! Puha altså. Men hun er vel hjemme - grundet den megen betændelse blev det en mere kompliceret operation - men den gik godt! Og hun har været rigtig dygtig til at være over på dyrehospitalet, indtil vi kunne hente hende igen. Ikke spor ked eller noget. Så det var godt. :hjerte: Nu er hun gået omkuld i sofaen - hun har nok både ondt, og er træt efter narkosen. Men hvor VAR det altså godt vi valgte operation i dag og ikke ville se tiden an! Og det her bekræftede mig så også bare i, at det er det rigtige at gøre - at fare til dyrlæge så snart man finder noget unormalt, som man ikke er helt tryg ved. Indimellem er det så bare ganske harmløst, men det var det jo så absolut ikke denne gang. Og så snart kontoen er blevet rettet en anelse op på igen, efter alle de dyrlægeregninger der har været fra Liva og nu også Zazu, så ryger Liva & Ayo også en tur til sterilisation (Camy er steriliseret). Men øv, stakkels Zazu - hvor må hun have haft ondt! :ae:
  11. I morgen bliver min Molly 13 år.Og hvilket fantastisk hund, hun alle dage har været.Sådan en overskudsenerhund. Altid glad og velafbalnceret, gode venner med alle, (fraset småbørn)aldrig stresset og nervøs, men pzykisk superstabil. Har kun været syg som 11 årig med livmoderbetændelse. Fra hvalp af, supersjov uden nogensinde at lave store ulykker på have og indbo. Til træning hurtig og lydig med focus på sin ejer., Molly går stadig fint tur i 2 timer, i godt nok lidt langsomt tempo , men hopper stadig en meter i luften efter sin bold.Kan både se og hører endnu. Hun er opfostret på Olivers og fodret efter sin alder. Har aldrig været overvægtig. Hun har født 4 kuld og haft 12 plejehvalpe til dansk socialisering og har nydt dem alle med stor nidkærhed, for de tilhørte hendes egen flok.Da hendes soulmate Victor fik cancer og måtte aflives , fik hun græske Snoopy som erstatning.Han er kun 5 år og det er selvfølgelig ikke det samme , for avlsperiopden var overstået for hende . Molly kommer fra en meget anbiciøs kennel, der nu er lukket ned.De havde ca 1 kuld årlig på nøje udvalgte hunde med sundhed og pzyke som 1 ste proritet, men var også i top i udstillingsringen.Mollys mor var svensk import og faderen engelsk import.Og har HD = A. Aner ikke hvor jeg skal finde en afløser for hende nu, hvis jeg magter flere kuld, for hendes datter er over 7 år nu og fik jo kun hanner i de 2 sidste kuld. Hvor ville jeg ønske at alle vore hunde var født med sådanne gener og pzyke.
  12. Fluffykins

    Lang løbetid

    Ih jeg går og er lidt obs på Tea for tiden, for hun har været i løbetid siden 30. Marts - altså over 5 uger nu. :shock:Hun er ellers frisk og frejdig, og lige nu er hun meget hmm..lystig:slem: Hun har også en meget god appetit (som altid), og hun drikker mere, men ikke mere end normalt for det varmere vejr vi har haft i samme periode. Jeg rundede lige dyrlægen hurtigt med hende i går, for jeg er ret nervøs for om det evt. Er en begyndende livmoderbetændelse, men hendes livmoder føles normal og hun viser ingen tegn på det. Dyrlægen mener at jeg skal være obs på hende, men så længe hun ikke viser tegn på sygdom, så bare lade hendes krop reagere. Hvad siger i HF? Har i nogle erfaringer med løbetider som trækker ud? Og måske nogle bud på hvad grunden til det kan være? Ps. To dage før Tea gik i løb, havde hun mavesmerter, som hun blev behandlet for, og var helt ovre dagen efter. Ved ikke om der kan være en sammenhæng?
  13. Gæst

    Livmorderbetændelse.

    Hej Min hund var underlig den anden dag(fredag eften). Hun har altid drukket meget vand og dyrlæge mente det var dårlig vane da hun altid har gjort det. Tog feber og holdte øje med hende. Lidt udflød bagtil. Hun fik matte øjne og lå bare og sov. Spise og drak normalt. Tog til dyrlæge samme aften og det var desværre livmoderbetændelse. Hun var ikke hævet på maven eler andet. Men havde betændelse bagi. Temp sagde 38.5. Hun fik medicin (alizin) samt noget smertestillende i sprøjte. Medicin med hjem til 8dage, smertestillende til 3dage. Og fik at vide hun skulle blive ved med at spise og drikke, men at hun godt kan få kvalme af det medicin hun fik i sprøjte. Samt skal have sprøjte mandagen efter og igen næste mandag. Jeg har lokket vand blandet med sukker/boulion i hende samt fået hende til at spise sit foder lørdag og søndag. Mandag begynder det at knibe, og da jeg alligevel skule til dr dyr og have næste sprøjte med hende snakkede jeg om smertestillende og kvalmestillende. Men de mente ikke hun skulle have mere. Nåe ok. De må vide bedst. Men kan se på min hund om aften, at hun har ondt, men ellers ved godt mod. Vil gerne lege og være med. Men drikke rent vand vil hun ikke. Idag måtte jeg ringe til dyrlæge og høre om hun ikke skulle have noget kvalmestillende, da hun slet ikke synes det er sjovt. Hun laver bræklyde og gider ikke vand/mad. Men gerne godbider. Så sagde dr dyr at de ikke vil give kvalmestillende da det giver et forkert indblik i sygdommen. Sagde hun var utilpas, han sagde det var normalt når der finder afgiftning sted. Og hvis hun ikke er frisk til weekend og spiser og drikker, så er det operation... Men synes bare de vil tjene penge... Mener man godt kan prøve at give det. Og kan se på mange andre dyrlæge hjemmesider at de giver kvalmestillende ved den behandling. Så stoler altså ikke vildt på den dyrlæge mere. Og det bliver ikke dem jeg kontakter hvis underlivet skal fjernes. Føler de kun tænker på pengene. Hvad synes i? Overvejer kraftigt at kontakte en anden dyrlæge imorgen og høre hvad de siger.
  14. Jeg har talt med vores dyrlæge i dag, da Luca stadig ikke er gået i løb. Der er nu gået 14 mdr, siden sidst. Eftersom hun er en omplaceringshund, har vi ikke så meget viden om hvordan det "plejer" at være, andet end forrige ejere sagde knap et år imellem. Efter sidste løbetid, fik Luca blod i urinen. Dyrlægen mener derfor vi skal være OBS på livmoderbetændelse. Vi kunne sterilisere hende, men vi kæmper stadig med de 6 kg overvægt hun kom med, (hun mangler 1-2 kg) og det bliver ikke nemmere af hun bliver steriliseret. Jeg er heller ikke meget for hun skal igennem en operation, både pga overvægten og hendes alder (8 år). Der er dog ingen tvivl om hun kommer under kniven hvis det er nødvendigt, men det sker ikke med mindre det er sidste udvej. Luca har været igennem mere end rigeligt i sit liv, og kan næsten ikke bære, hvis hun igennem en sej operation. Vi har en aftale om at se tiden an 4-6 uger og se om hun kommer i løb, og selvfølgelig se på hendes almene velbefindende. Hvis der ikke er sket noget, er det muligt at scanne hende for at se hvordan livmoderen ser ud. Har I erfaringer med udebleven løbetid? Og er sterilisering i Luca alder, noget de kommer nemt igennem?
  15. Her kommer historien om Mollie, min første hund, og hende der lærte mig så meget. Hende der skulle være min faste ven og ledsager gennem mange år, men som desværre kun blev en del af mit liv i 5 år. Men 5 fantastiske år. Mollie blev en del af mit liv da jeg som 16 årig (2003) var en tur i vestjylland hos noget familie. Derovre havde de fleste på gårdene hunde, som rendte rundt på må og få og hyggede sig, og det var sådan Mollie kom til. Gårdens gule labradortæve havde haft besøg af en samojedhund og vupti var der hvalpe på vej. En aften blev der hos dyrlægen født 5 hvide tæver ved kejsersnit. De kom med hjem på gården og blev puttet i laden sammen med hundemor. Næste morgen var der kun 4 hvalpe tilbage. Ræven havde været forbi. Sådan var livet. Lille Mollie blev hentet hjem da hun var 9 uger gammel, frisk, udadvendt og social trods en opvækst på en gård. Vi tog hende til dyrlægen som hurtigt konstaterede at hun havde ræveskab men ellers frisk og fin. Mollie voksede op og gav os så mange glæder at jeg næsten ikke kan huske dem alle. Vi trænede i dch og hun klarede sig godt. Hun var en hund med stor frihedstrang og elskede lange løbeture. Hun var ikke halv samojede for ingenting :slem: Vores hundetræner kan den dag idag stadig huske hvordan vi nogengange ventede halve timer på træningsområdet på at Mollie var færdig med at løbe hehe. Hun var altid glad og god som dagen var lang overfor alt og alle. Alle fremmede mennesker blev mødt med et kys. Hun lærte mig så meget, tålmodighed, respekt og lærte mig så meget omkring hunde, signaler og træning. Hun elskede at gå lange ture, gerne i skoven eller på stranden og elskede generelt bare at være med hvor det skete. Hun var nem at have med alle steder, og blev aldrig stresset. Hun var aldrig syg og gav aldrig tegn på smerte. End ikke da hun som stor hvalp trådte på en knust flaske og skar poten op eller da hun blev overfaldet og fik bidt hul i ryggen af en shæfer. Det blev først opdaget da vi kom hjem og så blodspor. Derfor kom det også som et chok for os da hun som 5 årig i april 08 begyndte at skrante lidt. Hun var utrolig sløv og var begyndt at kaste en del op. Det kom meget pludseligt så derfor tog vi hende til dyrlægen som i første gang bare afskrev det med alderen. Hun var ved at være gammel. Det var vi helt uforstående overfor og hun testede hende derfor for hjerteorm og hd, men uden resultat. Dyrlægen mente så at det måtte vi bare leve med. Det skulle så vise sig at koste hende livet 2 mdr senere. Midt i juni mdr tog opkasten til og Mollie kunne ikke holde noget i sig og der var blod i opkaten og afføringen var helt sort. Vi kørte til dyrlægen igen som nu mente det måtte være livmoderbetændelse og scannede hende, men kunne ikke få scanneren til at virke. Da slog vi i bordet, skældte ud og blev henvist til årslev dyreklinik. Vi fik en akuttid dernede og hun blev scannet. På scanningen kunne dyrlægen konstatere at hun havde fået et mavesår. Hun kom i pillebehandling, og vi fik afvide at hun ville være bedre indenfor et par dage. Det skete dog ikke. På 3 dagen kastede hun blod op igen. Vi kørte ned med hende og dyrlægerne prøvede at lave en kikkert undersøgelse, men de kunne intet se for slim og blod så de fik lov at åbne hende. Værre syn havde de sjældendt set. Maven var et stort blødende sår. De tog et par biobsier, grundet mistanke om kræft og hun blev lukket igen. Grundet mavesåret måtte hun ikke få smertestillende piller så hun var i et rent smertehelvede, men dyrlægerne troede hun kunne klare sig igennem det. Hun fik nu 8 piller morgen og aften. De efterfølgende dage gik op og ned men en lille uges tid efter tissede hun inde selvom døren stod åben. Da vi tog vi ned til dyrlægen som kunne se at hun havde mistede 1/3 del blod på en uge. Det ville ikke hele dernede. Vi aftalte at se hvordan det gik indtil svarene på biobsierne kom. Da de kom viste de at hun nok havde en defekt i slimhinden i maven som langsomt ville ødelægge maven. Hun kunne måske overleve på højdosis af binyrebarkhormon som indenfor få mdr ville give hende sukkersyge. Det liv ville vi ikke byde vores Mollie så hun fik fred på engen bag dyrlægens klinik. Mollie vil altid være elsket og savnet. Her ses et par billeder af hende som hun altid vil være husket :hjerte:
  16. I dag er det 1 år siden jeg måtte gå den tunge gang med Nala til dyrlægen og sige farvel... Jeg er ikke i tvivl om min beslutning var taget på det rigtige tidspunkt. Mange uger med skrap penicillin mod livmoderbetændelse, men betændelsen ville ikke ud af hendes krop. Det var få dage før hendes 7 års fødselsdag, som altid blev fejret ved at inviterer hendes yndlingspersoner til kaffe og kage. Nala var en hund, der havde det allerbedst når hele hendes flok var samlet. Der havde hun det absolut bedst. Mit hjerte bløder endnu, er ikke helet og jeg forventer ikke, at det nogensinde gør. Nala var min første hund og min helt store kærlighed :hjerte: Kl. 15:30 vil jeg tænde lys, lys for min elskede, jeg en dag skal genforenes med. Ja, det tror jeg på, det er jeg nød til. Ellers tror jeg aldrig jeg kommer igennem. Jeg tænker tilbage på de 6½ år vi havde sammen. Vi var sammen i tykt og tyndt. Jeg lavede alle fejl, men sammen fik vi dem rettet op igen. Vi gik til træning et privat sted, hvor Nala endte som den mest lydige hund, blandt 50 andre, min dygtige lille hundi Et billede som er 1 år gammelt. Min smukke gråmule Et fra 2008 Vi ses min skat!
  17. I morgen skal vi fejre Mollys 12 års fødselsdag, så noget lækkert skal købes ind til vovsernes aftensmad. Molly er en erstatningstæve, jeg fik, da den tæve jeg havde købt ikke opfyldte betingelserne for avlsgodkendelse pga HD. Så jeg hentede Molly som 9-10 ugers i Århus, ubeset. Hun hedder Cest Si Bon la Comtesse de la Noiales.?? Og hvilken hund, altid glad, supersund , kan med alle og temmelig klog. Hun har fået 4 kuld , også indtil viderer sunde hvalpe og er hjemmets dronning her. Molly har kun været akut syg sidste år , da hun fik livmoderbetændelse, og hun er stadig med på vore 1 1/2 times ture uden at gå langsomt eller besværligt.Dog er hun begyndende blevet smallerer om bagparten, så lidt muskeltab er undervejs. Jeg kan slet ikke huske at hun har været besværlig mht noget i sin ungdom- nok en erindringssvigt fra mig.
  18. Så har Sille igen kastet op. To gange i går. Samtidig kom hun i løbetid (begyndte at bløde i går). Jeg vil gerne høre nogle erfaringer om det er noget I har oplevet, altså opkast i forbindelse med løbetid . Jeg faster hende til middag i dag (hun fik en lille smule mad til træning fra 17.30 til 19.00 i går) og så får hun RC rastro intestinal fra dåse i små måltider. Hun fik morgenmad i går kl. ca. 7.30 og kastede op om eftermiddagen kl. 15.30 (der var mest græs i). Hun fik en lille smule mad fra 17.30 til 19.00 og kastede op kl. 21.30 (igen var der mest græs i). Hendes mave rumlede MEGET højt, lige inden hun kastede op. Hun er lidt mere træt, men var fit-for-fight i aftes til træning og ville rigtig gerne med på gå tur i morges. Nu ser jeg hvordan det går når jeg kommer hjem kl. 12.30 Har hun ikke kastet op, får hun lidt Gastro resten af dagen. Måske tager jeg lige hendes temperatur og hvis der er noget, ringer jeg til dyrlægen. Jeg er jo ret bekymret for livmoderbetændelse. Jeg synes hun har været hævet omkring blomsten en uges tid og i går aftes så jeg lidt blod. Hun virker glubsk sulten og kunne ikke forstå hun ingen morgenmad skulle have... Jeg er så bekymret for den lille pige hun har jo sart mave, så det kan også være det... Bare det ikke er bugspytkirtlen igen...
  19. Gæst

    Pivende tæve i løbetid

    Min Kela kom i løbetid for cirka 9 dage siden. I går begyndte hun pludselig at pive, når man trykkede hende (blidt) på maven. Hun giver ligeledes et piv fra sig, når hun hopper op fx i sofa eller bil. Der er intet at se på hende. Hun har ikke feber og ikke udflåd, der kunne tyde på livmoderbetændelse. Har nogen en mulig forklaring - eller har oplevet noget lignende?
  20. Jeg har en cavalier king charles spaniel på 9 år. I april sidste år fik hun pludselig en lukket livmoderbetændelse. Efter halvanden uge var hun så dårlig, kastede op konstant og blev akut opereret en fredag. Var hun ikke blevet opereret der, så havde vi mistet hende i løbet af weekenden. De fjernede 1 kg betændt livmoder. Efter hun har været syg, har hun i perioder kastet op og haft diarre. Hun havde en omgang i oktober/november hvor hun først havde diarre, så var hun frisk en uges tid og begyndte så at kaste op. Vi mistænkte foderet og skiftede straks tilbage til det vi tidligere brugte. Hun blev fit for fight igen. Så her midt/sidst i februar ville hun pludselig ikke have hendes foder mere, jo hvis vi legede med hende når hun skulle spise, og kastede det rundt på gulvet stykke for stykke. Hun var stadig interesseret i mad, og ville også gerne spise andre ting. Vi plejer at bruge eaukanubas restrictet calorie, og købte så en pose peddigree for at se, om hun godt ville spise det. Det ville hun godt, men så begyndte hun, at kaste op. Jeg var ved dyrlæge med hende for 2 uger siden, hvor hun skulle vaccineres - og der ville jeg have dyrlægen til at tømme hendes analkirtler. De var så stoppet, så hun skulle på pencilin i 10 dage, og blev ikke vaccineret den dag. Planen var, at hun så skulle vaccineres i tirsdags, men der kastede hun stadig op. Så vi blev enige om, at jeg skulle give hende skånekost og så komme med hende nu på tirsdag i stedet for. Hun har fået udkogt ris og kylling i en periode nu, men kaster stadig op ind imellem. Senest i dag. Ved ikke om, det har været for store portioner jeg har givet hende. Hun virker fuldstændig som hun plejer, men har tabt sig en del. Den 30. januar vejede hun 11,2 kg, og i dag vejer hun 9,6 kg. Nogle der har nogle ideer til hvad hun fejler, hvad jeg kan gøre osv? Vi har talt om, at fortsætter det her, så må hun aflives, for det kan hun jo ikke være tjent med. Men jeg håber inderligt, at hun pludselig begynder at spise og liver totalt op.
  21. Nova er 9 mdr og var færdig med sin første løbetid i slutningen af februar. I går opdagede jeg at hun havde noget gult udflåd. Derudover har hun drukket en del på det sidste og vi har studset over at hun er sløv på vores eftermiddagstur.. Vi har tænkt det har været varmen.. Igen i morges havde hun udflår så her til morgen ringede jeg tildyrlægen og vi har så en tid i morgen.. Ork, synes det er så synd hvis det er det.. Omvendt så skal det bare opdages og handles på hurtigst muligt.. Nu venter jeg bare til i morgen og kan ikke tænke på andet indtil.. Bare lidt ubehagelige tanker fra mig.
  22. Gæst

    Jer med steriliserede tæver

    Hej hunde-folk Atter har jeg brug for et råd eller to. Stella fylder 1 år i slutningen af april og er nu i midten af sin første løbetid. I de første 8 måneder brugte vi meget tid på at lege i hundeskoven og hos diverse legekammerater. Og så meldte den første løbetid sig og nu 14 dage henne, er Stella og jeg nået til et punkt, hvor vi bare ikke gider at gå frem og tilbage af gader og stræder, hver eneste dag. Selvfølgelig har vi også været nye steder og gå, men hele tiden i snor og uden legekammerater, og det nager mig efterhånden. Jeg har ingen intentioner om at Stella skal have hvalpe, og at vi hver eneste år skal holde "pause" fra legekammerater og hundeskoven i 2-3 måneder (2 løbetider), synes jeg er sørgeligt både for Stella og jeg. Så derfor er jeg begyndte at overveje om Stella burde blive steriliseret. Der er mange fordele, har jeg læst mig til. Bl.a. kan kræft i æggestokkene og livmoderbetændelse undgåes, falsk drægtighed kommer man uden om og selvfølgelig uønskede graviditet. Jeg har læst flere steder at nogle steriliserede tæver, kan få mat og "kedelig" pels, hvilket faktisk er det eneste, som jeg er lidt bekymret for, da Stella har en rigtig flot og blød pels. Nu har I læst lidt om mine tanker og overvejelser, og jeg vil derfor gerne høre lidt fra jer med steriliserede tæver. Har pelsen forandret sig, har tæven ændret adfærd endda måske ændringer i sindet og er det svært at holde tæven slank? Og fortæl endelig mere, hvis der er andet som jeg burde vide, før den store beslutningen tages. Hilsen Luise og Stella
  23. Ja, jeg ved ikke om der egentlig er noget i vejen med Tulle, men i dag har hun tisset indenfor to gange, en gang på et af deres tæpper og så på en af deres puder. Hun skal også ud og tisse mere end hun plejer. Hun er også begyndt, at drikke mere end hun plejer inden for de sidste par dage, men opfører sig ellers helt normalt, er glad og livlig og spiser med god appetit. Jeg har midlertidigt skiftet foder ( for ca. 3 uger siden ) da de ikke havde det hjemme jeg plejer at fodre med (Grøn Arion Premiunm Adult Maintenance med kylling) til Kronch Main med laks. Ved ikke om det kan have noget, med foderet at gøre, at hun drikker mere. Synes også, at Bella og Rex drikker mere. En anden ting er, at hun ikke er kommet i sin anden løbetid endnu. Hun havde sin første løbetid i Marts/April sidste år, så den anden må da snart være på trapperne. Jeg har selvfølgelig livmoderbetændelse og urinvejsinfektion i tankerne, men ville hun ikke være mere påvirket hvis det var livmoderbetændelse ?
  24. Øhhhhmmmm..... Nogle gange har jeg bemærket at Bella lugter lidt grimt, sådan af dårlig fisk. Det kommer fra bagenden, men så kan jeg ikke komme det nærmere. Før hun blev steriliseret, tænkte jeg at det var noget hormon-noget, men nu ved jeg ikke lige hvad jeg skal tro:vedikke: Det er meget sjældent det sker, måske en gang hver måned, og er vistnok først begyndt ved omkring 7 mdr. I dag skete det i forbindelse med at der var en for hende fremmede mand, der kom ind af døren efter det var blevet mørkt. Da han var gået, slikkede hun på tæppet hvor hun lå da han kom ind. Jeg lugtede til stedet, og det var helt klart derfra lugten kom. Jeg kan ikke huske om hun har været ophidset (sur) de andre gange det er sket - det er som sagt ret sjældent. I dag havde hun ikke aften-skidt inden, men lige så snart den farlige mand var kørt, gik hun ud og sked. Kan det være noget analkirtel? For det hormonelle kan jeg udelukke, ligesom det jo ikke kan være alvorlige sager som livmoderbetændelse mm. Hun er frisk og glad, feberfri, æder og skider normalt.
×
×
  • Tilføj...