luciente

Tja, da man ikke kan tage en blodprøve på folk, for at afgøre om de er sande hundeelskere, så står det os vel frit for at lave hver vores definition. Jeg har aldrig mødt sådan en person du beskriver (så vidt jeg ved), så jeg vil vente med at undre mig, til jeg møder en:-D

Til orientering: I DcH Bladet, maj 2012, er der to historier om eftersøgningshunde, der finder bortkomne hunde. Så måske kan man konkludere at det bliver mere almindeligt.

Hvis du forventer en sandhed om hundefoder, forstår jeg godt din undren, men der er jo mange små sandheder du skal tage stilling til. En råvare er sjældent entydigt god eller dårlig, den har en række egenskaber, som man må veje op imod hinanden. Vi og vores hunde har f.eks. brug for olien i fede fisk, men ikke for tungmetallerne der også er i fisken. Der er mange vitaminer i gulerødder, men man kan ikke leve af gulerødder alene. Mange hundefolk prioriterer naturligt nok, efter deres erfaringer. Hvis man har haft en allerigihund, er jeg ret sikker på, at man er meget opmærksom på, ikke at få en til. Hvis ens hund er småt spisende, er man ekstra obs på at det er kvalitet der ryger ned. Har man en stresset hund, er man optaget af at fodre med råvarer der ikke styrker den adfærd. Ifølge dansk lovgivning, er alt protein af samme kvalitet, dvs. 1 gram protein fra pulveriserede hønsefjer, "tæller" lige så meget som 1 gram protein fra kyllingebryst. Jeg synes man skal blive god til at læse deklarationerne, ring eller skriv til firmaerne og spørg om detaljer og sørg for at fodre alsidigt, som det er beskrevet ovenfor.

Hvordan kan du konkludere det, ud fra de sparsomme oplysninger der er til rådighed? Er hundens baggrund, både den kendte og den ukendte, lige fjernet, som ved et trylleslag?

Min erfaring er, at det ikke går over. Hvis folk ikke kan finde ud af at fjerne deres humpende hund fra min, så gør jeg det - meget hurtigt. Som regel står folk og griner fjoget, så jeg har vænnet mig til det.

Jeg har endnu til gode at se en hund med mundkurv og max. 2 m. line i Østjylland. Jeg er stor tilhænger af at vi alle kan gå i fred for ukontrollerede, aggressive hunde. Jeg er stor modstander af tåbelige love der bliver jappet igennem, fordi det er godt TV. Jeg glæder mig til at se solid statistik der viser at loven virker efter hensigten. Hvis ikke det er tilfældet, må den gøres om.

Jeg synes også det blev ringere og ringere. Toppen var, da seks af ca. 33 tekstsider, var et uddrag af en to år gammel bog. Er der nogen der kan anbefale et godt blad (ikke tysk)?

Jeg omformulerer mig lige: sådan som jeg er orienteret har DcH ikke en politik der hedder at de aldrig leder efter bortkomne hunde:-)

DcH leder efter alt, og de har også fundet forsvundne hunde:-D

Jeg har tænkt lidt over formålet med trolls. det må være folk med et meget ringe sexliv, som finder ophidselse på andre måder! Bare en totalt u-underbygget teori:engel:

Det kunne forklare rigtig meget:lol:

Hej Jukon Jeg har med interesse og undren læst en del af dine indlæg. Jeg har ikke kommenteret, fordi jeg har rigtig svært ved at forstå hvad du skriver, se det fremhævede som eksempel. Jeg får let indtrykket af at høre en halv telefonsamtale, når jeg læser dine indlæg. Du har muligvis ret i alle dine påstande, men jeg mangler virkelig argumentation. Hvis ikke man underbygger sine påstande i et debatforum, kan man vel ikke blive forurettet over at andre stiller spørgsmålstegn ved dem. Nu ved jeg godt at denne tråd handler om en indberetning, så jeg beklager den manglende relevans;-)

Jeg forstår godt dine overvejelser med økonomien. Både DGI og DcH laver for-sjov stævner, hvor det eneste man kan vinde er erfaring. Træn, med alle de gode råd du har fået, derhjemme og lad så starten være det vigtigste mål til stævnet. Gør det nemt for din hund, men hvis hun smutter, må I forlade banen - end of story. Det problem forsvinder ikke af sig selv, er min erfaring. God træning:-D

Hvad gør du når hun smutter?

Jeg har brugt Pure til mine i et stykke tid; d e trives på det og vil arbejde for det. Vores gæstehunde er også meget tilfredse med det. Jeg har bestilt direkte, købt ved forhandlere og kigget efter tilbud på nettet. Jeg er Jyde og ked af at betale fuld pris:-D

Jeg ville aldrig bruge en hundelufter der, som udgangspunkt, skulle have 4 hunde med ad gangen. Her i området koster 1 time+ transport, med en hund omkring 200 kr. Jeg kender kun en hundelufter personligt; hun tager kun 2 hunde med hvis de kender hinanden godt og ejerne udtrykker ønske om det. Der er så reduktion i prisen. Hun er uddannet adfærdsbehandler. Det er måske lidt meget at forlange, men de tøser der eeelsker hunde, ville jeg ikke have meget fidus til, hvis det var deres eneste kvalifikation. Jeg har set en reklamere med, at hun har et helt specielt forhold til dyr! Mjaa, det har jeg hørt mange sige, men jeg har kun set det ganske få gange i det virkelige liv. Vi har søde naboer og træningskammerater der vil lufte, heldigvis, men hvis jeg blev langtidssyg, ville jeg måske overveje det.

Jamen så har jeg nok misforstået hvad du spørger om. Det ser også ud som om du ikke helt forstår mit svar. Jeg mener ikke man kan lave en liste med anvendelig adfærd og en med skøre påfund. Det kommer an på hvad målet er. Det eneste jeg ikke klikker for, er gøen (jeg skal aldrig bruge gøen mere), piben, bideri, voldsom stress og andre ting som jeg aldrig vil se. Det er det samme for hvalpe og voksne hunde. Ellers kan et skørt påfund da være glimrende, som jeg også skrev ovenfor.

Ja og nej. Du skal være meget varsom med at udvælge en bestemt adfærd, køre den helt færdig og så begynde på den næste. Det vil meget let blive hundens automatadfærd, det den vælger når den er i tvivl. Desuden er der gode indlæringsmæssige grunde til at have 4-5 forskellige øvelser at arbejde med, sideløbende. Omvendt er jeg også lidt forbeholden ved altid at blive grebet af begejstring over hvalpens hittepåsomhed, på den måde bliver det en leg, men produktet bliver lidt diffust. Hvad med noget midt imellem. Nogle gange frishaping, som foreslået ovenfor, nogle gange (de fleste, synes jeg) har man en plan med det man laver. Hvis hunden laver en eller anden geni-streg, vil jeg da gribe den i luften og forfølge den. Sådan er flere af mine hundes trick blevet til. Den slags overskud får man af at have en plan og arbejde systematisk, synes jeg:-D

Måske er det hele sagt (har ikke fået læst hele tråden), men her er min liste: To venner har ar efter Flexiliner, fordi en hund i fuld fart skulle omkring dem (det var ikke deres hunde) Flere venners hunde er blevet overfaldet, fordi ejeren af Flexilinen-hunden "var sikker på at den var låst"; det var den så ikke. Når en hund kan gå fem meter frem, kan den også gå fem meter i alle andre retninger. Jeg har set en terrier lave et 90 graders sving ud på en meget befærdet vej i Århus midt. "heldigvis" skete der kun det at en cyklist blev viklet ind i linen og væltede. En vens hund blev bange for en anden hund og rev flixilinen ud af ejerens hånd. Håndtaget raslede naturligvis efter hunden, hen ad fortovet og hunden var overbevist om at den blev forfulgt og den styrtede afsted, til den var så udmattet at den ikke orkede mere. Den blev aldrig helt tryg ved at gå tur igen. Adskillige møder mellem hunde, der kunne have forløbet meget fredeligt, endte i uoverensstemmelser, fordi hundene blev viklet ind i hinanden. Adskillige uønskede møder sker, fordi flexi-ejeren ikke lige når at få halet sin hund ind. Sidste år blev min 14 uger gamle hvalp ret forskrækket, da da stod ansigt til ansigt med en meget stor og ret uvenlig hund, der kom susende rundt om et hjørne. Ejeren dukkede op et par sekunder efter, kiggede på min skræmte hvalp og sagde "jeg håber ikke den blev forskrækket" - hvor betænksomt. Endelig synes jeg det er lidt upædagogisk at snoren bliver længere jo mere hunden trækker, men det er naturligvis kun hvis hunden skal lære at gå pænt i line. Jeg så en der skrev at enhver skal bruge den line der passer til dem og jeg vil gerne tilføje, hvis det ikke er til gene for andre. Det er naturligvis altid ejeren der er ansvarlig for hvordan man bruger et redskab, men det er utrolig let at fjumre med en flexiline, tilsyneladende.

Tak for dit svar. Jeg er stadig ikke enig i dit oprindelige udsagn.

Der er forskel på at kunne lide andre hunde på en gåtur og så at skulle leve med en fremmed hund, lige pludselig. Det er dit ansvar at det går godt. Hvis jeg var dig, ville jeg skille dem ad hvor situationen kan blive lidt højspændt, også selvom din hund plejer at være fredsommelig. Jeg ville bestemt skille dem ad, når de skal være alene. Min erfaring med (mange) gæstehunde er, at det kan gå galt når der er resourcer at forsvare (mad, legetøj, en god soveplads, din opmærksomhed), hvis der er for lidt plads, hvis de keder sig eller hvis de daglige rutiner er uigennemskuelige for hundene.

Min genbos retriverhvalp lærte meget hurtigt at lege "borderleg" af min gamle tæve, der hader at blive bodyslammet af en 35 kg. retriever. Vores forskellige racer har altid haft stor glæde af hinanden. Vores yngste border collies bedste udenfor-hjemmet ven er en broholmer. Jeg synes dog også jeg ser en speciel glæde når en af mine hunde møder en der "taler helt samme dialekt", men den samme glæde ser jeg i min søsters spidshund, når hun møder en border. Hun bryder sig bare ikke om fremmede hunde, men alle bordere er hendes bedste venner, uanset deres interesse for hende, for dem er hun vokset op med.

Helt så simpelt er det altså ikke. Vi kan ikke blive uenige om at belønningens værdi for hunden, er meget vigtig, men der er andre faktorer i spil. Når retrievere er så populære som f.eks. blindehunde/ servicehunde, er det bl.a. fordi de villigt og stabilt udfører den samme øvelse om og om igen. Det ville kræve meget mere arbejde at få en Broholmer til at udføre det samme stykke arbejde (og nu generaliserer jeg naturligvis). Hundens læringsniveau generelt har også betydning, samt det stressniveau den befinder sig på, på træningspladsen. TSs træner har en pointe i, at man skal passe på ikke at "belønne" den uønskede adfærd med opmærksomhed og korrektioner, men h*n undlader åbenbart at give anvisninger til hvordan TS kan foregribe problemet. Det kan være en rigtig stor mundfuld for en ung hund at koncentrere sig på en træningsplads

Det er en skam at brugen af at ignorere er så misforstået. Det virker altså hovedsageligt, hvis den uønskede adfærd i sig selv ikke er så interessant og hvis du samtidig arbejder med belønning af høj værdi. Eks: du vil lære hunden at dreje venstre om sig selv. Alt hvad der er en tilnærmelse til den adfærd (se til venstre, vægt på venstre ben, skridt til venstre), belønnes, alt andet ignoreres. På den måde vil hunden kunne regne ud hvad du vil have den til. At gø, grave i rosenbedet eller splitte en sofa ad, kan i sig selv meget attraktivt for hunden, og ignorering har da ingen effekt. Ærgerligt at du ikke har fået nogle redskaber til at undgå at din hund begynder at gø. Det lyder som om du kender din hund godt. Benyt dig endelig af din viden og tilpas din træning efter det:-D

Jeg bliver rigtig trist når jeg læser det - og også lidt nysgerrig:confused: