Kirsten H

Victor er en charmetrold og du er bare så skrap med pindene, super flot kjole

Ingle ville elske en model Cala og Cala er absolut ingen bandit, hun har bare krudt i numsen. I dag har hun da kun hugget en kuglepen og så måtte jeg lige stoppe hende i at gnave i gulvtæppet for lidt siden. Hun er faktisk også ret lærenem (når det passer hende) og hendes indkald er efterhånden ret godt, jeg kan stoppe hende og kalde hende hjem, selv om hun har spottet yndlingslegekammeraten, en spinone med skæg Jeg har sendt en hilsen til divaen og sagt hun gerne må følge vanligt mønster, men hun nægtede at svare.. Jeg har så bedt hende om at holde lidt igen med fælderiet, der er udstilling i Skælskør den 20. og hun ender med at ligne en afpillet gris, hvis hun fortsætter som nu (det har jeg ikke sagt til hende) Det er også i 3-års alderen at whippernes myndekarakter for alvor træder igennem, her diva manererne kommer og hele udstrålingen bliver mere voksen

Jeg synes også det er utrolig svært at finde dækkende beskrivelser af min race whippet, men denne gamle fra DKKs blad Hunden er en af de bedre. http://www.dkk.dk/xdoc/120/Whippet.pdf Jeg har en del, som kommer på besøg for at møde racen og det er nok det bedste man kan gøre, hvis man overvejer racen. Tag ud og mød hundene i deres vante omgivelser, på udstillinger og til coursing. Til de som gerne vil vide mere end en kort racebeskrivelse anbefaler jeg altid denne på på engelsk(nyeste udgave): http://www.bohemwhippets.com/books.html Det er faktisk det eneste sted, hvor der nævnes noget om hvalpe-/unghundetiden med en whippet i huset og det finder jeg ret væsentligt. De fleste falder for den rolige, fornuftige voksne hund, men er slet ikke klar over at de føste par år med en whippet i huset, kan være noget af en udfordring. Jeg kender ikke andre racer, hvor forskellen mellem hvalpen/den unge hund og den voksne er så markant. I forbindelse med mennesker som besøger mig og mine hunde ville jeg faktisk ønske, at jeg altid kunne have en uvorn teenager i huset, nogle er blevet afskrækkede, når de har mødt sådan en, men det er jo en periode, man skal igennem for at kun nyde den voksne hunds selskab.

Hos Lotus var det nederste af benene meget gule, det blev så mere blakket længere oppe og sluttede en smule op af siderne på kroppen. Tænker ofte på det, når jeg vasker hunde inden udstilling, det havde været kønt, hvis det var dagen før en sådan

Noget i den stil, bortset fra, at den gule farve ret hurtig blev grumset brunlig. Jeg krydser fingre for en lille ballade teenager til dig, som måske kan hive Ingle med Så får du i hvert fald din lyst styret. PS. Damen fælder voldsomt pt. det plejer at betyde løbetid 4-5 uger senere, men plejer kan jo være død i år.

Tak for velkomsten

Åh, de to dejlige drenge :hjerte: De er ikke uopdragne bare glade og livlige. Skønne billeder af de to. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik taget billeder, da Lotus min hvide whippet, havde spænet rundt i en mælkebøttemark, jeg kan fortælle at hun ikke var hvid længere og selv med flere gange bad tog det mere end en uge, før hun havde fået sin normale farve igen Spændende om Ingle pludselig folder sig ud som teenager i fuldt flor

Selvfølgelig ikke, havde du regnet med det Tak

Smukke bøfler :hjerte: og en dejlig ejer

Det er snart hele persongalleriet fra Matador, som er samlet Ghini, min ældste whippet har jo øgenavnet Maude, hun er meget selektiv i valg af omgangskreds, foretrækker klart andre lige så snobbede mynder og er der noget, som ikke passer hende går hun i sengen og lægger sig. Mette har en hulens masse gode historier i ærmet om ligslæberne og er et rigtig dejligt menneske

Skønne og dejlige hunde <3 Vi er vist nødt til at tage en udstilling på Bornholm på et tidspunkt, så jeg også kan møde ulvene og de små lavbenede

Jeg har da fået flere forespørgsler gennem tiden, men vistnok fra samme ejer hver gang

Tak til jer begge

Jeg havde jo luret billeder af den lækre herre på HG :hjerte: Du fik til gengæld scoret 100 point for at bringe Lars, min mand helt ud af fatningen, han kan kende forskel på en cocker spaniel og en schæfer og så vore egne racer, men ikke meget mere end det og så kommer du og spørger efter en Barley, jeg kan stadig se ham bladre febrilsk rundt i vores katalog over racer og blive mere og mere grøn i hovedet over ikke at kunne finde noget der bare lignede, det har han måttet høre for nogle gange. Jeg har vist ham billeder og han glemmer med garanti aldrig hvad en Barley er

Det var også udseendet min mand ikke kunne lide, men det har ændret sig Jeg synes jo også det er en utrolig smuk race. Tak Isabelle Jeg medgiver gerne, at der rundt omkring i diverse racebeskrivelser figurerer billeder af whipper, der ligner underlige stankelben og som ligner noget der får tæv. Dem møder man heldigvis sjældent i virkeligheden mere. Tidligere virkede en del whipper nervøse og lidt kuede og jeg tror helt klart det skyldtes hårdere opdragelsesmetoder end dem de fleste af os benytter i dag. Kæft, trit og retning går slet ikke i spænd med en blød men selvstændigt agerende race.

Tak for velkomsten Du må i gang med at overtale, erfaringsmæssigt ved jeg at det tager tid Da min mand og jeg flyttede sammen for mere end en menneskealder siden, var hans indstilling, at jeg måtte anskaffe alle de hunde, som jeg selv gad og passe, bare det ikke var mynder. Han må så gennem årene have vænnet sig til synet, Xingus opdrætter havde oprindeligt også whippet og vi har tidligere haft flere gravhunde fra hende. Under alle omstændigheder bestilte han vores første whippet fra hende og jeg fik et gavekort i fødselsdagsgave til en tævehvalp I dag er det ham, som spørger hvorfor vi ikke fik racen noget før. Jeg har også erfaret, at det er en god ide, at lade mændene opleve whipperne løbe, mange af dem som er lidt forbeholdne overfor racen, bliver ret imponerede, når de oplever et par stykker spurte af sted med 60 km/t Her Ghini forrest med sin datter Norma efter sig.

Tak for velkomst og kommentarer til mine firbenede

Skønne Minion

Helt enig Isabelles hunde er så lækre

Tak for jeres velkomst

Her kommer så lidt om mit hundeliv Jeg er 50 år og bosiddende i det Østjyske, har boet sammen med min mand i snart 30 år og vi har 3 sønner på 16, 22 og 24 år. Jeg har haft hund stort set hele livet. Min første hund fik jeg som 10 årig, en lille langhåret gravhund, som jeg gennem mange år trænede i DCH og gik lidt på udstilling med. Gravhundene har jeg holdt ved lige siden, i dag tæller husstanden dog kun en enkelt og selv om hun er dejlig bliver hun nok den sidste, passionen i de sidste 12 år har heddet whippet og jeg kan ikke forestille mig anden race i huset i årene fremover. Inden whipperne invaderede mit liv, havde jeg sammen med gravhundene i mange år enten ft. cocker eller springer spaniel, som jeg brugte til lydighedstræning + lidt agility. I dag tæller husstanden to whippets (Ghini 5½ år og Cala 16 måneder) + en langhåret dværggravhund (Xingu 5½ år). Vi udstiller whipperne en del og deltager i div. arrangementer med andre myndeejere og så er Ghini mor til mit første kuld hvalpe, som blev født i 2014 og hvorfra vi beholdt Cala. Vi planlægger endnu et kuld på Ghini i år og denne gang bliver kuldet registreret med kennelmærke, da det endelig er lykkedes mig at få taget sidste modul af opdrætteruddannelsen. Tidligere hunde har primært været mit ansvar, men whipperne har taget hele familiens hjerter, så i dag deltager vi alle i arbejdet og aktiviteterne omkring dem. Min mand løber med hundene, yngste søn er handler på udstillinger og de to store træder til som hundepassere, når det er nødvendigt. Ghini er husets ubestridte diva, finder altid husets blødeste liggeplads og kan slikke sol i timevis. En hund der ikke "vælter" hun er utrolig stabil i sit sind og tager de fleste oplevelser med knusende ro. Samtidig er hun meget legesyg og har et stort jagtinstinkt, det er hende som sørger for at matriklen er fri for mus, ikke katten Cala, er en lalleglad teenager, hun har krudt i numsen og opfører sig som om, at hun er verdens midtpunkt og at alt omkring hende kun er til for at underholde netop hende. Hun har endnu ikke tillagt sig myndemanerer, lægger sig gerne på vådt græs og spæner gennem både mudder og vandpytter. Xingu er gravhund af udstillingslinjer, ikke så driftstærk, men en utrolig kærlig og nem hund at leve med, hørelsen er ikke altid den bedste, men har hun blot 10 cm. line hægtet i sit halsbånd opfatter hun det, som var hun stadig i snor og kommer så pænt ved indkald. Ikke den klogeste gravhund vi har haft men absolut den mest menneskeglade Ghini: Cala: Xingu:

Den ene af madammerne er ikke leveringsdygtig i ordentlige motiver, når vejret er som nu, så trisser hun af sted som en snerpet gammeljomfru, den anden kan mit kamera ikke fange, som andet end en omgang tåget sødsuppe, jeg mangler lys:hmm: Så kan jeg selvfølgelig bare tage indendørs billeder, så ser madammen sådan her ud, hvis tidspunktet ikke passer damen, eller også bliver det som det sidste, billeder af meget snorkende whipper, dem har jeg godt nok mange af;-) Denne gang snyder jeg ikke, de er fra marts begge to

Lidt snyd billederne er fra 26/2, men der har ikke været forår siden Mine to whipper på musejagt, dog uden gevinst, den yngste Cala (tigerdyret) på 16 måneder har ikke samme tålmodighed og ro som sin mor til den disciplin.

Tak Så lykkedes det.

Endnu en dumrian her, der ikke kan finde ud af det med at få profilbilledet med