Kirsten H

Så ville jeg også bare fortsætte med med tangen

Jeg er glad for sliberen fra Oster, den bruger jeg til vores gravhund, hun er ikke glad for tangen og så bruger jeg den til Ghini (whippet) efter jeg har klippet, så kan jeg nemlig komme helt tæt på blodåren. Hun har meget tykke trædepuder og næsten lige kløer, så hun slider dem overhovedet ikke selv og blodåren har det med at vokse længere og længere ud i kloen, hvis jeg ikke er over dem hele tiden.

Den har jeg også et eksemplar af og det er den næstbedste Det er den jeg har i brug her, 1 minut og 9 sekunder tager det, at klippe 18 whippetkløer, men jeg er heldig, de er alle hvide, så blodåren er nem at se: http://www.whippet-halling.dk/204493362

Den jeg er mest glad for er denne: https://www.petdreams.dk/negleklipper-store-hunde.html Mine whipper skal have klippet kløer hver 5-6 dag, så jeg har slidt nogle stykker op efterhånden og prøvet flere forskellige modeller.

Hos mig har lidelsen været kronisk i flere årtier og det er åbenbart smitsomt, min mand er også blevet ramt de senere år, det samme er min yngste søn. Det var først, da vi fik et strømlinet eksemplar, at min mand blev ramt. Jeg tror han må have haft en mistanke om, at de er ekstra farlige at indlemme i husstanden, for indtil for 12 år siden, satte han hælene i, hver gang jeg nævnte ordet whippet

Hvis det hang sådan sammen burde næsten alle Shih tzuer have helbredsproblemer, hovedparten fødes med navlebrok i større eller mindre grad. Hos whipperne er det eneste man virkelig døjer med et uforholdsmæssigt stort antal kryptorchide hanner (indtil for ca. et årti siden avlede englænderne på hunde med kun en sten nede) og jeg oplever ikke at de har svagere helbred af den grund, men der arbejdes på at nedbringe antallet, for selvfølgelig er det ikke ønskeligt. Jeg har haft gravhunde med haleknæk, det er dem som er blevet ældst af mine hunde 15 og 17 år, ingen problemer ellers. Min whippet med navlebrok blev ikke mere end 6 år, hun sled sig selv op, nedspring fra 1,5-2 meters højde er ikke sundt for forbenene og dem lavede hun mange af, men hun er da den eneste af mine hunde, med fejl og kort liv og jeg tror ikke det kan tilskrives hendes navlebrok, men hendes helt og aldeles frygtløse og meget kreative adfærd. I dag ville jeg ikke købe eller beholde hvalpe med navlebrok eller haleknæk, men det er fordi jeg gerne vil avle, hvis hunden på sigt har de rette kvaliteter

Helt enig, sådan kunne en ikke usikker hvalp også reagere i den situation, hvalpen er blevet hamrende forskrækket. Da min ældste søn var et par år gammel, hamrede han hænderne ned på hver side af en af vore gravhunde, der lå i dyb søvn i sofaen, hun vågnede med et sæt og markerede(bed) i armen på ham. Det gik så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at forhindre sønnikes forehavende, men han lærte at lade hundene sove i fred Det lyder som i har fået jer en hamrende usikker lille hund, der skal behandles med tålmodighed og hvor det er uhyre vigtigt, at i ikke presser hende ud i situationer, hvor hun finder det nødvendigt at knurre. I skal vise hende, at hun kan have tillid til jer og at i respekterer hendes afstandssøgende signaler. Eks. med at få tørret poter, selvfølgelig skal hun lære det, men til at starte med skal i måske bare nærme jer poten med håndklædet og så stikke hende en godbid. når hun er tryg ved det, kan i måske løfte poten og tørre løseligt og igen belønne, men i kan ikke forvente bare at kunne tørre alle 4 poter på en gang, når hun reagerer som hun gør.

Stress er absolut heller ikke ønskeligt hos whipperne, de skal have en ganske effektiv "tænd/sluk" knap. Den voksne hund er en sofapude inde og tænder på et splitsekund, når et "bytte" viser sig, den skal hurtigt falde til ro igen. Hos hvalpe kan man få en ide om dette, hvis man gemmer det legetøj, de har haft gang i bag ryggen (hvalp/menneske leg) de skal hurtigt miste interessen og falde ned. Lyd må de gerne have, når de leger indbyrdes, men ikke under jagt på eks. plasticstrimler i snor, helt modsat gravhundene der gerne må forfølge et "bytte" med lyd. Ideelt har de ikke noget der ligner vogterinstinkt, mine giver eks. ikke lyd, når det ringer på døren selv om gravhunden gør.

Forarbejdet er for mit vedkommende også uhyre vigtigt og jeg venter gerne længe på det rigtige kuld. Jeg forbeholder mig også retten til at sige nej (har aldrig betalt depositum for en hvalp) og har gjort det en enkelt gang, hvor hvalpene fysisk ikke levede op til de forventninger, jeg havde til kombinationen. Med det du skal bruge dine hunde til, forstår jeg godt dine krav. Det giver for mig heller ingen mening, at lade en spanielhvalp lege med dødt vildt og en spaniel, der skal apportere med blød mund, skal ikke hakke til alt. Jeg tror det er vigtigt at man prøver at finde nogle af de egenskaber, man ønsker hos den voksne hund i hvalpene også. Min race må jo ikke bruges til jagt længere, men derfor vil jeg alligevel gerne have hunde, som har egenskaberne og driften, uden dem, er der ikke meget hund tilbage. Hvalpe skal derfor gerne jagte, alt, der bevæger sig. De skal ruske deres legetøj og holde det i et fast greb (oprindeligt blev de brugt til kanin- og hare coursing, hvor de fangede byttede og knækkede nakken på det) Motorisk skal de være mere sikre, end de fleste andre racer, der er ikke meget hvalpe klumpe-dumpe over en 8 ugers whippethvalp, selv om den selvfølgelig ikke er så sikker på benene som en voksen hund. Det er en selvstændig race, så hvalpen skal gerne turde bevæge sig fra flokken og på opdagelse på egen hånd, ikke langt væk, men lægge afstand nok, til at den er uden "støttepædagog". Da jeg havde et mere seriøst gravhundehold end den ene af udstillingslinjer jeg har nu, var det andre ting jeg kiggede på. Havde gravhunde der blev brugt på drevjagt og en af de ting jeg kiggede på hos hvalpe, var om de havde næsen i jorden og fulgte et spor.

Det betyder intet i udstillingssammenhæng, Alfa blev udstillet en del gange og det er aldrig blevet kommenteret. Der er uenighed om arveligheden, nogle siger, det altid er arveligt, andre at nogle typer er arvelige og at andre ikke er. Jeg ved at hos en race som shih tzu, fødes en meget stor procentdel med navlebrok.

Hvis hunden ikke skal bruges i avl, vil jeg heller ikke bekymre mig om en lille navlebrok, min afdøde whippet havde en ret stor navlebrok, den gav hende aldrig problemer. Er det en lille brok og brokporten endnu ikke er lukket, kan den muligvis forsvinde, hvis brokken flere gange dagligt stoppes tilbage i hullet, er porten allerede lukket ville jeg slet ikke bekymre mig. Alfas kan tydeligt ses på dette billede.

Jeg har altid valgt i samråd med opdrætter (race, whippet). Jeg vil have en driftstærk hvalp, med krudt i numsen og gerne en der både hænger i strømper og bukseben, det afskrækker mig heller ikke, at hvalpen napper i fingre, det gør stort set alle hvalpe i min race i en periode. Jeg har det sådan, at jeg via opdragelse og aktivering altid vil kunne dæmpe en vildbasse, men det er omvendt meget svært, at få en mere stille hvalp op i gear og min race ender alligevel som "voksen, fornuftig" og meget rolig" i 2-3 års alderen, det der så adskiller en driftstærk hund versus en mere driftsvag er evnen til at komme videre ovenpå eventuelle ubehagelige oplevelser uden men. Jeg kigger yderligere på eksteriør, specielt skulder- og bagbensvinkling, samt brystdybde og knoglebygning, jeg vil have gode benstammer og meget krop.

Her er et par af mine første billeder i april. Whipperne og jeg var ude et par timer i eftermiddags, hvor vi bare trissede rundt i nærområdet, hyggede, trænede lidt og slog et sving forbi skolens legeplads, hvor der blev spænet i sandet og øvet lidt balance

Det sidste billede fra marts måned i år, Cala springer april i møde

Stort tillykke med den ældre dame, hun bærer sin alder flot

De er flotte de knyttede halsbånd og snore Jeg syer også halsbånd med halvkvæl til whipperne af webbing (polypropylen gjord). Nogle med bagside i fleece andre uden. Alle er pyntet med div. bånd, det sorte med velourbånd + rhinstensnitter, det røde med refleksbånd + rhinstensnitter, de øvrige med vævede bånd af forskellig slags.

Racetypisk er for mig både, eksteriør, egenskaber og sind. Jeg har haft en enkelt whippet, som var ganske racetypisk af udseende og egenskaber (stærkt jagtinstinkt, jager med synet, fast greb, med rusk om "bytte"), men hendes sind var for skarpt, hun var egetkønsaggressiv og udadfarende, mere terrier end mynde. En whippet skal ikke være egetkønsaggressiv overhovedet og slet ikke udadfarende. Det er en race, hvor man ganske uproblematisk kan have 5-10 individer af samme køn gående uden de mindste problemer. Hun kom ikke i avl.

Tak De sidder også super godt og hundene stadig bevæge sig frit og ubesværet, hvilket jeg synes er ret væsentligt, når de nu er afhængige af dem i den kolde tid.

Jeg tjekkede ikke engang de andre ideer, ledte bare efter en side, hvor bolden var med Jeg ville ikke engang turde lade en hund være ude med sådan en pind på tværs i halsbåndet.

Tak De bløde vandflasker har jeg ikke oplevet gå i stykker, de bliver bare flade, men jeg stopper dem i strømper (2 tykke) for en sikkerheds skyld. Mine "stankelben" er storforbrugere af legetøj og de er hårde ved det. Tennisbolde fra "kong" kan også stoppes i enten fleecerør eller sokker, de fås med piv, hvilket mine er ret vilde med. Til hvalpe gemmer jeg toiletruller, lægger en godbid i og folder enderne. 4-5 stykker kastet på gulvet giver underholdning i et stykke tid for en hvalp af lille/mellemstor race. Jeg gemmer tom emballage af pap (kasser, mælkekartoner) som kan flås i stykker, store whippet hvalpe/unghunde er ret destruktive, men ved at sørge for rigeligt med ting som må splittes, begrænses skaderne på inventaret Ide nummer 8 (bolden med huller + fleece) har mine hvalpe været rigtig glade for: http://www.buzzfeed.com/peggy/brilliant-hacks-for-dog-owners#.eh5ekLg1A

På facebook er en gruppe, som heddder "Sy Till Djuren", her er en del ideer og mønstre til dækkener, halsbånd, seler, kurve mv. Dækkener til mine syr jeg også, jeg har købt nogle stykker færdigt og tegner så af, så jeg har mønster, her er de i deres "juletrøjer"

Det eneste som har lang holdbarhed til mine whipper er tov af fleece. Enten flettet i en almindelig fletning med 3 strimler og knude i enderne eller flettet som denne: http://makingithomeblog.com/tutorial-fleece-tug-toy-dogs/ De er også ret glade for en tom ½liters vandflaske stoppet inden i en strømpe eller to, med knude bundet for enden af strømpen, den larmer et pænt stykke tid. De elsker at "myrde" pivdyr af pelsstof, men de holder ikke ret længe, jeg gemmer pivet og syr rør af fleece, putter 2-3 rør indeni hinanden sammen med piv-dimserne, binder enten knuder eller syer for enderne.

Nu behøver jeg ikke snyde længere og lægge billeder fra februar op Kameraet kom med en tur til Moesgård strand i eftermiddags, en dejlig tur med mand, ældste søn og svigerdatter

Jeg er helt enig med dig i det sidste, det er usmageligt, når dommeren dømmer efter, hvem der holder snoren og ikke efter hundens kvaliteter. Mange af de engelske standarder er ret åbne og levner plads til fortolkning. Hvis jeg plukker lidt fra whippetstandarden, så er følgende alt, der står om eks. kroppen. Overlinie : Danner en yndefuld bue over lænden, men ikke ”pukkelryg”. Ryg : Bred, godt muskuløs og fast, noget lang. Lænd : Giver indtryk af styrke og kraft. Bryst : Meget dybt, med rigelig plads til hjertet, dybt og veldefineret underbryst. Ribbenene er god hvælvede, muskuløse mod ryggen. Underlinie : Med tydeligt optrukken bug

Elsker at have en race, hvor intet kan skjules for dommeren Når det er sagt er jeg ikke fan af allround dommere, de ved generelt for lidt om de enkelte racers særpræg. Jeg kan godt acceptere, at en hund kan få forskellige bedømmelser fra udstilling til udstilling, dommeren dømmer hunden, som den ser ud og bevæger sig på dagen, det synes jeg er en væsentlig ting at huske. Jeg har en ung tæve, der den ene weekend fik henholdsvis "good" og "very good", fjorten dage senere "excellent med CK", på de 14 dage var det lykkedes mig at få hende 500 gram op i vægt og fra at være en ranglet, usammenhængende, lidt for tynd unghund, så hun nu helt anderledes harmonisk ud. Hun vil fortsætte med at få "vg" på nogle udstillinger, hun er en stor tæve, 4 cm over standard og i min race, er forkert størrelse en fejl på lige fod med eks. en lidt svag underkæbe, så er det op til dommeren, hvor alvorlig han betragter den enkelte fejl i forhold til hundens velbefindende. Typemæssigt rigtig gode hunde vil næsten altid få ret ensartede bedømmelser, min anden tæve er udstillet 45 gange (vildt når det bliver talt sammen) 44 x excellent, de 25 af gangene med CK og 1 x VG i juniorklassen. Kun en enkelt dommer er hun stillet for mere end en gang. Jeg tør vist efterhånden godt påstå, at hun er en pæn og temmelig racetypisk tæve