søster lagkage

aaaaaaaaaaaaarj, hvor er hun bare smuk manner :hjerte:

jeg tror igen, at der ikke er nogen regel. men jeg har hørt, at nogle hvalpe kan blive frustrerede og usikre, hvis ejeren styrter ind og ud af døren dagen lang. igen må du nok mærke efter - jeg tror, at jeg i starten, op til de fem minutter, trænede 3-4 gange dagligt, derefter lidt mindre og fra en halv time typisk kun en gang dagligt. men se på hvalpen - er den lige så uimponeret og afslappet 3 gang som første gang, så er det nok i hvert fald ikke for meget. god fornøjelse med træningen, det lyder som om, at i har fået en rigtig god start!

der findes vist ikke nogen regel - alle hunde er jo forskellige. personligt havde jeg en ret separations-"følsom" hvalp, og bevægede mig bevidst langsomt. brugte nok en uge på at gå fra 1 minut til 5 minutter. så en uge på 5 minutter til 20 minutter, og derfra gik det stille og roligt (men noget hurtigere) fremad. de fleste vil sikkert kunne arbejde sig hurtigere frem. du må næsten bare følge din fornemmelse og selvfølgelig holde godt øje med, at hvalpen ikke pludselig virker opkørt eller ængstelig, når du går eller kommer tilbage. og så tror jeg virkelig, at der er god fornuft i at lægge en solid "bund", altså ikke gå for hurtigt fremad med de første minutter, indtil hvalpen har fået totalt afdramatiseret det, at man går.

mindre pels=mindre problem, det er klart. "bamseklip" er et vidt begreb rent længdemæssigt, og har pelsen stadig en vis længde, vil jeg mene, at den både kan slides og filtres af uhensigtmæssig sele. men hvis den sidder super godt på hende, så synes jeg da, at i skal købe den. personligt synes jeg så heller ikke, at det er så kønt på en storpelset hund, at pelsen mases sådan helt flad af den store plade over ryggen. men altså, i finder nok ud af, om det er noget for jer. ellers vil jeg anbefale jer at kigge på puppias seler, hurttas y-sele eller wolfsongs x-sele. dem har jeg god erfaring med, både i forhold til begrænset pelsslid og pasform, det er alle tre kvalitetsseler i cirka samme prisklasse som k9.

forresten fik jeg også min hund hjem 12 uger gammel. jeg oplevede absolut ingen problemer i den forbindelse, men tilgengæld en stor fordel i, at han allerede havde bedre blærekontrol og mere modenhed generelt. min boede så hos en opdrætter, der lagde arbejde i at socialisere ham og give ham nogle oplevelser - det er efter min mening altid vigtigt men endnu mere afgørende, når hvalpen bliver lidt længere.

hvis hun er vant til at køre i bil i sin transportkasse, er det en fin løsning, så vil hun sikkert være tryg og rolig. ellers ville jeg bare sidde med hende på skødet. i skal ikke proppe hende i transportkassen, hvis hun ikke er vant til den. angående sele, så har jeg slet ikke gode erfaringer med k9, og jeg synes ikke, at i skal lægge jer fast på sådan en, før i lige har prøvet den og nogle andre til hunden først. den filtrer for det første pelsen, hvilket ikke er helt uvæsentligt med en shih tzu, og så er det langtfra alle hunde, som den sidder godt på. men i kan sagtens starte med mindre, billigere seler. hunden kan have halsbånd på imens - til det lovpligtige hundetegn, eller i kan blot lade det sidde i selen også. en shihtzu er vel færdig med at vokse i skelettet omkring 8 måneders alderen vil jeg tro, men vil så lægge rigtig meget bredde til et års tid længere eller noget i den stil.

eller helst IKKE på gæster eller andet, ikke mine gæster har i hvert fald ikke været vildt imponerede over min virile unghunds evner i den retning

i forhold til hans alene-hjemme-problem skal i nok starte fuldstændigt forfra. det kan være et stort arbejde at gøre en hund, der har fået indarbejdet en angst og utryghed ved at være alene, tryg igen, og det er nok desværre ikke noget, der løses ved små øvelser og tiltag - typisk. hvis i har noget ferie om hjørnet, kan i evt. bruge den på at træne? det skal gribes langsomt an, sådan at i hele tiden arbejder under hundens tærskel, dvs. at hvis i oplever, at han allerede bliver bange for at blive forladt, når i rejser jer for at få tøj på, så er det faktisk der, i skal starte. jeg tror, at en adfærdsbehandler ville være en god idé, det lyder jo til, at i har haft god erfaring med det før. så kan i få lagt en plan, som i kan følge. angående hans udfarenhed har jeg ikke så mange inputs, andet et at i første omgang forsøge at holde ham i en afstand til andre som han kan kapere uden at reagere og så langsomt bygge hans tolerance op. kan i heller ikke holde hans opmærksomhed med rigtigt gode godbidder? jeg tænker pølsestykker og kød osv? jeg ville nok, hvis jeg var jer finde en dygtig og erfaren adfærdsbehandler, så i kan få noget hjælp. hvis i spørger herinde, er der sikkert nogen, der kender en dygtig i jeres område - desværre skal man se sig godt for, det er ikke en beskyttet titel, og det er bestemt ikke alle, der er lige dygtige.

en hund med slatne ører har ingen interesse

jeg tænker det samme om pekingeseren, særligt fordi der ikke er nogen billeder af den i noget der minder om et hjem, men derimod fra gaden, noget evt. hotelgangsagtigt og hvad der måske kunne være hovedbanen. det er selvfølgelig også trist nok, det er ikke det.

nåhr. nej, det kender jeg ikke til, så tror jeg godt nok, at jeg ville blive forundret og ret bekymret. hos os er der ligesom aldrig nogen tvivl om, hvad der forårsager det - og i øvrigt heller ingen tvivl om, at røvhunden udmærket er klar over, hvad det er jeg vil have ham til. men absolut ikke ønsker at gøre det

og jeg synes selvfølgelig ikke, at det er ok at slæbe afsted med en rædselsslagen hund længere end absolut højst nødvendigt for ikke at være skyld i trafikuheld. bare lige for at slå det fast.

min hund kan f.eks. finde på at lægge sig, hvis han vil hen til en hund, som han ikke må komme hen til. heldigvis ikke så tit, ikke hvis jeg er på forkant med situationen. han lægger sig også en sjælden gang, hvis han har fundet noget VIRKELIG lækkert, som jeg ikke vil have, at han spiser. igen sker det kun, hvis jeg ikke har opdaget det tids nok til at styre tilstrækkeligt uden om og ligesom tage kontrol over situationen mens tid er. men ja, så prøver han ligesom diskret at kravle/krabbe sig hen ad jorden for at nå hen til brækklatten/menneskepølsen/den udsmattede kebab. godt jeg ikke har grand danois med mine opdragelsestalenter men ja, absolut ren trods, du ville ikke være i tvivl, når du så det

det synes jeg er en god plan, og så skåne hende indtil da. ved patella tror jeg godt, at knæet kan hoppe ud og så på plads igen - med efterfølgende ømhed, så det er ikke sikkert, at det kan udelukkes. men hun kan jo også "bare" have forstrukket noget eller overbelastet eller evt. lidt vokseværk.

hov, altså, og det er jo ikke noget der sker særligt tit. det lyder pludselig som om, at jeg slæber rundt på min modvillige hund på dagligt basis, sådan er det jo slet ikke.

halfdan er i sele, jeg ville ikke slæbe ham i halsbånd. og vi har et "kom så går vi"-signal, og en fuldstændigt klar aftale om, at hunde på fortove passeres pænt og hurtigt - det fungerer 95% af tiden, og de sidste 5% er jeg ikke i tvivl om, at han udmærket er klar over, hvad det er jeg beder ham om. for mig er det ikke så meget en ideologisk ting, det er rent pragmatisk, at vi skal ud af situationen, før den bliver farlig/ubehagelig/urimelig over for andre. og i vores tilfælde drejer det sig aldrig om at tvinge ham hen til ting (så skulle det netop være fordi han stoppede midt på vej el.lign., det har jeg vist ikke prøvet) - det er kun et spørgsmål om at tvinge ham væk fra ting, som jeg HAR fortalt ham helt tydeligt, at han ikke skal hen til.

nu gør min hund det kun i situationer, hvor jeg overhovedet ikke er i tvivl om, hvorfor han stopper. f.eks. hvis vi passerer en hanhund, som råber røv, og halfdan så vil hen og slå på tæven. der er altså ingen kære mor, der bestemmer jeg, at vi skal forbi i rimeligt raskt tempo. jeg kunne selvfølgelig løfte ham op i stedet, men det er vel nogenlunde lige upædagogisk. han får selvfølgelig mulighed for, med korte mellemrum, at vælge at bevæge sig selv i stedet - og det gør han da også lynhurtigt. tror det lyder mere brutalt, end jeg synes det er

jeg tænkte lidt det samme. altså, du vil også af og til kunne se en tyk dame på indre nørrebro trække afsted med komplet hysterisk, liggende/imodstrittende hund. jeg ved ikke engang, om jeg synes, at det er sådan vildt upædagogisk, nogle ting er bare, som nogle ting er, og når jeg siger, at vi går (f.eks. forbi løbsk tæve eller rasende hanhund), så betyder det altså går, ikke slå bremserne i. man skal selvfølgelig ikke gøre fysisk skade på hunden.

min hund får også svinehaler af og til - jeg barfer ikke. det er rigtigt, at det giver lidt hård mave, men så længe din hund kan tåle det i fordøjelsen, kan jeg absolut ikke se noget problem i at give det engang imellem.

næh, det andet lyder nok bare pænere (i virkeligheden er det jo nok en kombination)

ikke for mit vedkommende. min død ville påvirke alt for mange mennesker alt for meget. så jeg håber ikke, at jeg ville komme til at være for dumdristig i et redningsforsøg, men det er jo umuligt at forudsige.

ja, det er rigtig godt at høre, at det går fremad, keep up the good work

nååhhr :hjerte: tillykke med dem, og hvor dejligt for jer, at der endda er tre at vælge imellem!

klart! jeg håber at resten af fødslen forløber nemt og ukompliceret.

åååh, hvor spændende. ved i, om i skal have tæve eller hanhund?