søster lagkage

dem jeg kender, er muligvis fra ... hmmm... hvad er det nu den der ret seriøse jagthundeklub hedder? og altså ikke dkk. de har i hvert fald været udpræget jagtlinje-typer. jeg ved det dog ikke med sikkerhed. men jeg har gået til træning med et par stykker, som jeg vil tro er i den størrelsesorden. og de var ekstremt lækre hunde, jeg er virkelig ærgerlig over, at min mand er allergiker! vil dog ikke lægge hovedet på blokken ift den præcise størrelse, jeg er jo mere erfaren ud i de helt små pelsklumper

vil du mene, at alle beagler hos en "almindelig" familie, der gør en almindelig træningsindsats (dvs. ikke professionelle hundefolk eller behandlere/trænere), vil kunne lære at gå løs under de fleste forhold og med et stabilt indkald?

men kan vi ikke blive enige om, at det ikke er den mest oplagte type hund at vælge, hvis det er et vigtigt kriterie, at den skal kunne gå løs? andre bud på gode, alsidige hunde i mellemstørrelse kunne være (mellem)pudel, tibetansk terrier, japansk spids eller schapendoes. alternativt en af de lidt mindre selskabshunde som bichoner eller papillon, som også er aktive, træningsglade hunde, uden at de er overdrevent "krævende". en spaniel, f.eks. cocker eller welsh, kan også være et bud, hvis man har mod på en brugshund, der måske stiller lidt større aktiveringskrav. havde jeg jeres forhold, tror jeg dog, at jeg personligt ville kigge i retning af en let, lille labradortæve. det er efter min mening den perfekte familiehund af mange grunde, men i kommer selvfølgelig op omkring de 20-25 kg., selv med en let model.

hverken jack russell eller beagle er oplagte bud, hvis det er et vigtigt kriterie, at hunden kan gå uden snor. cavalier synes jeg også lyder som et godt bud, men her skal i være meget opmærksomme på, at racen har meget store helbredsproblemer. du skriver primært om jeres fysiske rammer, men ikke meget om, hvordan hundens hverdag ellers kommer til at se ud: hvilke aktiviteter forestiller i jer med hunden, skal i gå til træning, hvor meget skal den være alene, skal den kunne tages med på besøg, vil i gerne komme i hundeskove (nogle racer har større tendens til at ikke gide samvær med andre hunde) etc.

de ører der :hjerte:

men har internatet ikke primært et ansvar for at sikre disse hunde så godt et hjem som muligt? eller har internatet også et ansvar for den danske gravhundeavl? det mener jeg ikke, og hvis de vurderer, at der er størst sandsynlighed for at finde de rigtige hjem med de rigtige intentioner til hundene, hvis de er steriliserede - så er det da det helt rigtige at gøre.

bb-cremes ER lidt fedtede i det faktisk! man kan blive ret shiny af dem, hvis man har den slags tendenser (og det har jeg). plejer at bruge i kombination med mineralpudder, så bliver det fint.

jeg er også nysgerrig på ingen shampoo! hvis jeg nogensinde skal på barsel igen, overvejer jeg at forsøge mig med det. ps. buddha, jeg bruger concealer på mine rande under bb-cream.

altså alle hunde med "bichonpels" har pels, der til en vis grad filtrer af friktion, og det kan jo ikke undgås. der er ingen tvivl om, at det er bedst at helt undgå sele og halsbånd, hvis man vil beskytte pelsen. alternativt kan jeg anbefale en skamklipning OBS: mange skriver positivt om k9, og den sidder også godt på nogle typer hunde, men vil opfordre til at prøve den på og være noget kritisk. synes næsten altid, at tværremmen sidder alt for højt - på halsen i stedet for over brystet - på smalbrystede, lavhalsede typer som bichoner. har meget bedre erfaring med seler uden tværrem, som f.eks. y-selen fra hurtta o.lign.

jeg har også bichon, og ALT får dem til at filtre syntes faktisk k9 var håbløs, og sad virkelig dårligt, men det er jo meget individuelt. har selv en puppia, som altså også filtrer lidt, men slet ikke galt, og så sidder den super godt!

jeg er helt enig med aussiepower! det er altså ok at have en relation, hvor man ikke ønsker/orker/har lyst til at sætte noget på spil ved at være unødigt konfrontatorisk over en ubetydelig uenighed. jeg RÅBER da heller ikke op, hver gang mine veninder eller familiemedlemmer siger noget, som jeg ikke kan erklære mig helt enig i.

jeg kan sagtens have været en af dem, der har sendt karma til anne uden at skrive det til brugeren selv! selv om jeg ikke lige ved, hvem/hvad hun taler om i dette tilfælde. men der er også stor forskel på at være stridslysten ift. folks f.eks. politiske holdninger (det er tit der, jeg bliver provokeret ) og så skrive noget om folks hunde, som går tæt på ala "synes ikke, du kan tillade dig at have de hunde sammen, når de hader hinanden", "synes du ikke, at det er tid til at lade ham aflive" eller "ja, jeg syntes altså ikke, at det var ok, at den snappede" etc. som helt tænkte eksempler. fordi det er personligt og går tæt på folks liv og man ved, at det sårer. og der er jeg bare en virkelig konfliktsky type, der generelt holder mig tilbage med at kritisere andres børn (to- og firbenede). fordi jeg ved, at folk gør deres bedste og gør, hvad de tror på er rigtigt. og man skal kende folk ret godt for at blande sig i den slags, synes jeg. og der mener jeg måske endda, at der er nogle, der er lige kontante nok i deres skriftlige omgang med andres personlige anliggender, men mon ikke det i virkeligheden er godt nok, at vi ligger lidt bredt fordelt på konfrontations-spektret?

jeg melder mig også lige i køen af venlige hunde og hvalpeskrukke ejere

jeg har skrevet, at vi opfører os pænt, for jeg har været vidt omkring på nettet og aldrig oplevet så civiliseret en kommunikationsform som herinde. det betyder ikke, at jeg ikke kan få ekstremt lange løg af de evindelige flueknepperier, men det virker rigtig meget som om, at nogen nyder dem, og så blander jeg mig bare uden om og ja, jeg synes, at jeg gør meget for at holde den gode tone, nemlig at holde kæft ret tit jeg sidder viiiiiirkelig tit på mine hænder og overvejer grundigt, om mit bidrag vil føre til noget konstruktivt. nogle gange kan jeg ikke lade være, selvom svaret er nej, men ret tit vælger jeg at bare trække på skuldrene og lade idioti være idioti i fred og så er jeg faktisk slet ikke enig i det med kliker osv., men der er jo nogle ret tætte relationer på kryds og tværs herinde, og det påvirker selvfølgelig folks interaktion.

nåhr, men så passer den jo perfekt! de har den også i en fin ferskenfarvet, men det kræver altså mere hudkulør, end jeg kan præstere.

jamen, er den så for dyr? jeg forstår ingenting

hvad betyder det? er den for billig til et bryllup?

jeg har lige købt denne i other stories til et sommerbryllup, jeg skal til: http://www.stories.com/us/Ready-to-wear/Dresses/Procelain_Print_Drawstring_Dress/582938-100085736.1 den er super klædelig til former, rimeligt billig og så går den til knæene, jeg gik specifikt efter noget, der ikke ville flashe lår. du finder helt sikkert et eller andet element, som du synes er slutty men jeg synes altså, at den er meget fin og sommerlig og også festlig med opsat hår, smykker og høje hæle.

ohmygåwd:hjerte:

kjolen ser slimfit ud? og i så fald siger jeg uden. er mest til bælte i taljen på kjoler, der ellers ikke har talje. men altså bælte ser også helt fint ud.

ok, for det første er jeg uenig i, at man ikke skal hilse på sin hund. jeg hilser altid på min - men selvfølgelig roligt. derudover læser jeg ikke noget i jeres første indlæg, der får mig til at tro, at i er blevet "kørt rundt i manegen" eller ikke har fået kompetent hjælp og grebet det rigtigt an. af en eller anden grund har nogle hunde bare rigtig, rigtig svært ved at håndtere at blive forladt, og man kan nemt komme ind i en ond cirkel, når først den forbinder det med ubehag. jeg har været der. først ganske kort: jeg ville absolut kun benytte clomicalm i forbindelse med seriøs alenehjemmetræning, hvor hunden ikke forlades, før den er klar til det. det vil nok i jeres tilfælde sige, at det ikke er et alternativ til pasning. MEN det kan være den nødvendige hjælp til at komme videre i en alenehjemmetræning, der er gået i hårdknude. jeg opfatter clomicalm som en absolut sidste mulighed, og det er ikke uden konsekvenser. men hvis alternativet er, at man ikke kan beholde sin hund, så forsøger man selvfølgelig alt! jeg har selv en hund med massive separationsproblemer, der for alvor brød ud efter en flytning. efter et års frugtesløs træning og hjælp af adfærdsbehandler, hvor vi havde hunden med alle steder og slog knuder på os selv for at hænge sammen logistisk, kom han på clomicalm. det gjorde, at han pludselig responderede positivt på træningen og kunne håndtere, at vi gik fra ham - i starten kun i få sekunder. nu er han alene op til 6-7 timer og hviler/sover imens - men han er grundlæggende ikke glad for det, og han er ekstremt lykkelig og ret opkørt, når vi kommer hjem. og der er et men - vores hund er stadig på clomicalm nu et år efter. et forsøg på at halvere dosis gjorde, at han igen hylede (ikke massivt, men for meget). pt. overvejer vi at forsøge med en 25% reduktion i dosis. men altså, vær klar over, at der er tale om psykofarmaka, der ret grundlæggende påvirker jeres hunds psyke. nok lidt som et menneske på diverse depressionsmidler. vores egen hund er heldigvis stadig glad, livlig og trives på mange måder super fint. men det HAR lige taget toppen af ham - hvilket i hans tilfælde ikke har været så slemt, da han nok kørte lidt højt i stressniveau, men det er jo grundlæggende ikke så fedt, at det sådan påvirker adfærden. jeg kender flere, der har rigtigt dårlige erfaringer med, at hunden blev sløv, trist og virkede forkvalmet. så jeg vil absolut råde dig til at holde meget øje med jeres hunds adfærd og trivsel. men altså helt ærligt, alenehjemmeproblemer er noget af det mest forfærdelige, og jeg kan sagtens forstå, hvis i har brug for at prøve det her! jeg håber, at det lykkes for jer!

de ser også tunge ud. kan selvfølgelig godt forstå, at man som nordmand synes, at de er noget særligt, men her fra den anden side af vandet, ser de altså virkelig tunge, varme og grimme ud

koster sådan en sag 30.000 kroner? :-O

har i overvejet en hund som border eller aussie som alternativ? de ville også passe på jeres behov for en firbenspartner til friluftsliv, tror jeg. jeg ved ikke så meget andet om jagthunde, end at der er meget stor forskel på dem, så det vil jeg lade andre om at svare på

ok, jeg synes, at der er mange ting, i mangler at tage stilling til. nærmest alle racer vil kunne passe ind i beskrivelsen af jeres hverdag. ikke fordi en staffie (eller en bokser) ikke kan være et godt bud, det kan de sagtens! men overvej f.eks. ønsker vi os en hund, der kan komme i hundeskove/har lyst til at omgås fremmede hunde som voksen (i modsætning til de andre her i tråden, har jeg altså mødt en del egetkønsaggressive staffier) - hvis i bor i en storby med mange hunde, er det ikke altid sjovt med en hund, som skal i en bue uden om andre hunde ønsker vi en hund, der kan gå løs, eller er det ok at skulle have den i snor de fleste steder? ønsker vi os en blid hund eller en mere mentalt stærk og selvstændig hund? skal vores hund være vagtsom, eller er det ligemeget/diskvalificerende? skal/må den være reserveret, eller er det ok, at den springer op i skødet på gæster? hvor meget tid vil vi bruge på træning og motionering (løbeture er sekundære og først når hunden er voksen) - og hvilken type træning tiltaler os? hvilket energiniveau ønsker vi? langt de fleste hunde vil elske alt det, som i gerne vil tilbyde - løb, gåture, træning - det kræver ikke en "ekstra" energisk race. skal jeres hund være en sofakartoffel hjemme, eller er det ok, at den er vims og meget i gang og også "kræver" aktivering indenfor? jo mere i overvejer, hvilke karaktertræk i ønsker og ikke ønsker i en hund, jo større chancer har i (selvfølgelig) for at få den helt rigtige hvalp.