søster lagkage

En löwchen er klart mere "vimmer", men jeg tror nu alligevel, at en corgi har mere behov for at lave noget meningsfyldt på jævnlig basis. Det er jo en brugshund. Hvor i hvert fald vores löwchen trives lige godt med korte lufteture som med timelange skovture - og faktisk slet ikke rigtigt har noget "behov" for træning eller mental aktivering som sådan. Han har bare behov for samvær

en löwchen er en bichon som havanese, coton og frise. de har rigtig mange fælles karaktertræk, kvaliteter og udfordringer. Uagtet at corgier er søde, vil jeg bestemt ikke kalde det en sofahund

Jeg ved ikke, om en kat kan gøre en forskel. Mange hunde har i hvert fald nemmere ved det, når der er selskab af en anden hund. For vores löwchen tæller primært menneskeselskab, til gengæld er han ret ukritisk med hvilket menneske Personligt ville jeg gå efter en lidt mere robust og selvstændig hund, hvis jeg var alene med små børn og fuldtidsjob og tidligere havde haft en for nervøs hund. Men det handler jo også meget om præferencer og temperament, hvad man lige foretrækker. Når jeg tænker mere selvstændig og robust, kan det jo gå i mange retninger, men f.eks. lhasa apso eller tibetansk spaniel er nok lidt mere selvkørende, eller en af de mindre spidser som vestgöta eller japansk spids. Måske kunne en af de mildere terrierracer også være et bud, f.eks. norfolk.

Både cavalier og bichoner kan også være til den meget bløde/nervøse side, så her ville jeg være meget opmærksom på forældredyrenes adfærd og på, at opdrætter har fokus på socialisering. Ift. bichonerne skal du måske overveje, at mange af dem har svært ved at lære at være alene. Det er ikke alle, der får problemer med det (selvfølgelig), men det er godt nok at tage med i overvejelserne, at det sjældent er en hund, man "bare" forlader fra den ene dag til den anden uden at have brugt tid på at lære den det. Jeg tænker også, at 35 timers arbejdsuge og så afhentning af børn, indkøb etc. umiddelbart kan give ret lang alenehjemmetid for en selskabshund, som jo har et stort behov for at være sammen med sine mennesker. Det er i hvert fald værd at tage med i overvejelserne.

nej, jeg mener ikke, at de har mere naturlig pels end krydsninger, du misforstår - jeg mener blot, at lige præcis min race og lignende bichoner har en unaturlig pels, som faktisk er en mutation, og de har derfor ikke denne sommer- og vinterudvikling, som du taler om om hunde og hestes pelsudvikling kan sammenlignes ift dette aner jeg simpelthen ikke, men mon ikke lidt af det samme gør sig gældende med hunde som med heste? at de ikke udvikler lige så meget pels, hvis de holdes varme på "unaturlig" vis?

men det forringer vil deres pelssætning, altså deres udvikling af vinterpels? sådan er det jo i hvert fald med f.eks. heste, der går med dækken. men det er der jo ikke noget problem i som sådan, hvis blot man så også husker det nødvendige dækken hver gang. min egen hund har "muteret" bichonpels og ikke "naturlig" pels som f.eks. spaniels, så han kan slet ikke sammenlignes. hans pels ændres ikke sommer og vinter, og han har ingen underuld. han har dækken på, når det er rigtig koldt.

hvor langt er dit hår? når mit hår er lidt kortere, går en fletning op, men ikke når det er meget langt. en hestehaleelastik ville heller aldrig kunne vikle sig af. og jeg kan afsløre, at jeg ikke har rolige nætter, så det er helt sikkert ikke det, der er hemmeligheden

jeg har helst mit i fletning af samme grund.

I allerførste omgang ville jeg få skilt jeres hunde ad med et børnegitter, så der ikke sker flere slåskampe, og så jeres ikke-aggressive hund ikke isoleres fra familien. Så hurtigt som overhovedet muligt! Så må hundene skiftes til at være i stuen med jer og være på den anden side af gitteret. Sideløbende ville jeg finde en erfaren og kompetent adfærdsrådgiver og få vedkommende på besøg. Var det min hund, skulle vurderingen gå på, om jeres aggressive hund vil kunne omplaceres til et hjem uden anden hund, eller om den har problemer i et omfang, hvor den hellere bør aflives. I kan selvfølgelig også få en vurdering af, om I vil kunne nå til et sted, hvor hundene kan dele hjem. Men personligt ville jeg ikke "orke" have to hunde sammen, som slet ikke kan med hinanden. Det er ikke rimeligt over for nogen af dem.

vores hund har mange alene hjemme-problemer, så han er jo lidt speciel. men han har altid haft adgang til hele lejligheden, og har klart nemmest ved at håndtere alene hjemme-tid, hvis han kan være og hvile de steder, han plejer - hvilket primært er sofa og soveværelse.

jeg synes, at jeg kender/har kendt flere shibaer og shibablandinger, som var temmelig hårde i filten på den der måde. hvor man ikke skulle overskride deres rimelig store privatsfære meget, før man fik hele gebisset at se. kender bl.a. en enkelt der adskillige gange trods diverse forholdsregler hapsede familiens børn, gæster og fremmede på gåture etc. den blev faktisk omplaceret til et lidt mere "specialiseret" hundehjem, hvor den så vidt jeg ved trivedes fint. uanset hvad vil jeg sige, at I selvfølgelig kun selv kan træffe beslutningen. selv ville jeg ikke kunne bo med en hund, som der skulle tages så store hensyn til.

jeg tror, at det ret meget er med hvalpe som med menneskebørn, at man kun fortryder dem, man ikke får. men derfor skal i selvfølgelig stadig have lyst, jeg er dog ikke i tvivl om, at i kan få det til at hænge sammen (og tillykke med menneskebarn, du går da stille med dørene!)

halfdan knurrer kun af folk, der går rundt uden for vores lejlighed. det er ikke sådan rigtig knurren, mere en gurglende, undertrykt gøen. jeg tøver ikke med at bede ham lukke, han skal ikke stå i altandøren og afstandsvogte. jeg har aldrig hørt ham knurre af f.eks. en anden hund, eller hvis hans grænser overskrides af dyrlæge, vores barn el.lign. hvilket egentlig er lidt mærkeligt, men det er åbenbart ikke rigtigt en del af hans sproglige repertoire.

Jeg bruger essies matte about you toplak. Det er virkelig pænt, især med mørke farver og metallic. Men det holder ikke helt så godt, synes jeg, og har også tendens til at krakelere - i hvert fald på mine bløde negle.

en ældre tæve og en ung aktiv hund der er lidt for tyk, har så forskellige behov, at jeg ikke rigtigt ville se anden mulighed end at fodre dem med to forskellige fodertyper og hanhunden med en begrænset mængde. jeg kan godt forstå, at det er lidt bøvlet, når man er vant til at frifodre. måske ville jeg, i hvert fald til en indledning, tilbyde tæven mad en del gange om dagen (i et aflukket rum), og så gradvist skrue ned til 2-3 daglige tilbud om mad, når hun har forstået, at det bliver fjernet igen.

min pointe var ikke, at der er noget galt med handicap, men mere, at trådstarter nok havde nævnt det, hvis hendes mand var handicappet - og at det var en lidt far out kobling at lave fra distræt og hunde-uinteresseret

med al respekt synes jeg, at du går ret meget over grænsen her. jeg vil faktisk tro, at jeg er dybere forundret over dit indlæg, end du er over trådstarters mand min mand forstod absolut intet om hunde og hundeadfærd, da vi fik halfdan, og det var heller ikke ligetil at få ham om bord på diverse adfærdsregulerende planer. man kan godt have fin indsigt i menneskebørn, være helt fri for diagnoser (altså wtf ) og stadig være helt blank på - og måske ganske uinteresseret i - hundeadfærd. og man kan godt have hund i en familie, uden det nødvendigvis er hele familiens store projekt. det skal nok gå alligevel, selv om vejen måske er lidt længere, når man ikke kun er én person til at sætte regler op og skabe fornuftig relation til hvalpen.

vi bruger et vinterdækken magen til det, du har købt. vi bruger det, når det er rigtig koldt (frostvejr), når han skal sidder stille udenfor (cykeltur f.eks.) eller når vejret er grimt/vådt/stormende. vores hund har ingen underuld og bliver hurtigt våd og kold.

hvordan går det med ham og damerne?

jo, det må de godt. nogle hunde får hård mave af gris. herhjemme er grisehaler meget populære.

jeg glemmer altid halfdans fødselsdag men derfor synes jeg nu stadig, at han er en vigtig lille person i familien, jeg er bare en dårlig mor (og jeg lover, at min hund ikke lider overlast trods min antropomorf-lingo )

jeg vil gerne erklære mig uenig her, selv om jeg har både to- og firbenede. at en hund kan være en erstatning for et barn betyder jo ikke, at hunden er det samme som et menneskebarn. ligesom en sut kan erstatte et bryst eller en presenning kan erstatte en regnjakke i en snæver vending det betyder bare, at de opfylder (i hvert fald nogle af) de samme behov.

Flemming (Poulsen) :hjerte:

en talehandling, hedder det. så på den måde har du en pointe, jeg er bare ikke nødvendigvis enig i, at den kan appliceres på dette. og tit vil det jo være sådan, at hvis man ikke har sat sig ind i et andet individs særegne karakter og behov - i kraft af f.eks. deres art, deres alder eller deres handicap - vil man typisk tage udgangspunkt i ens egne behov og ens egne evner. det er jo derfra ens verden går. det kan f.eks. betyde, at man stiller urimelige krav til sin hund og bebrejder den urimelige ting, fordi man forventer, at den forstår det samme som mennesker. og det kan betyde, at den får forkert og/eller for meget mad og ikke nok motion, fordi man ikke har sat sig ordentligt ind i, at dens behov er forskellige fra ens egne. men det er altså ikke menneskeliggørelse, det er bare helt almindelig uvidenhed.

men vil du tro, at hunde der ikke omtales med de rette artsrelaterede kønsbetegnelser, lider mere af hjerteproblemer og slidgigt, end de der kaldes tæver og hanhunde? hvis vi frasorterer raceforskelle og den slags?