én ting er pasningen, og det lyder jo som om, at din kæreste er indstillet på, at det er hans ansvar. sådan er det i en del familier, og det kan sikket være fint nok. men jeg synes bare, at det er vildt vigtigt, at du kan rumme hvalpen i dit hjerte. det lyder måske sådan lidt ... halløjsa. men hvis du allerede nu ved, at du kommer til at synes, at hvalpen er lidt en pest, så synes jeg, at det er rigtig unfair over for både dig og hvalp. jeg ved godt, at den efter 6 uger kan være (rimeligt) renlig og have lært at være alene osv., men der er jo VILDT meget krudt i sådan en 14-20 ugers hvalp. den er på mange måder meget mere krævende end en hvalp på 8-10 uger, der jo ret meget bare skal sove-spise-skide. jeg synes jeg kan huske, at du havde problemer med jeres tidligere hund, at du "var træt af" den. og jeg ser bare en virkelig stor risiko for, at historien gentager sig med en ny hvalp. når du dybest set slet ikke har hverken lyst eller overskud. jeg synes for så vidt bare, at du skal være helt ærlig med din kæreste ifht. dine tanker omkring det.
i øvrigt har jeg ingen idéer til fældefattige racer oppe i den størrelse, de fleste er mindre. jeg kan kun komme i tanke om schnauzer, portugisisk vandhund og storpudel og de er alle, i hvert fald helt sikkert de to første, nok for krævende/aktive til jeres ønske.