søster lagkage

jeg har et 1000D, hvilket vist er den "gamle" variant af 1100D, sådan groft sagt. vi er rigtig glade for det, også selv om vi kun har standardobjektivet. men det har sine begrænsninger, det er klart, og jeg gad virkelig godt have flere objektiver. dog synes jeg stadig, at det tager bedre billeder end de kompaktkameraer, som jeg har prøvet. selv om der sikkert findes super gode kompaktkameraer, der kan tilbyde stort set samme kvalitet. jeg bruger primært de forskellige auto-programmer og har ikke sat mig helt vildt ind i tingene. du har vist set masser af billeder fra mig, sådan hvor man kan se, hvad det kan, men også at det f.eks. kommer til kort under dårlige lysforhold pg.a. objektivet.

vil forresten lige tilføje, at jeg som udgangspunkt synes, at det er mest hensigtsmæssigt at fodre i faste måltider af alle de årsager, som de andre har nævnt. nu fungerer vores bare så fint, og vores hund er så u-madglad, at jeg ærligt talt ikke "gider" kæmpe med at lære ham at spise på faste tidspunkter. han bliver alligevel aldrig madglad nok til, at jeg vil kunne bruge det som aktivering eller belønning.

jeg "frifodrer" også, anede ikke, at det havde et navn som sådan. da min hund var hvalp, fik han små måltider 3-4 gange om dagen. jeg prøvede også at give det som fodersøg, i bolde osv., havde virkelig store ambitioner for den slags. han spiste det bare ikke, som i nærmest overhovedet ikke. og i panikangst for, at han ville dø af sult begyndte vi at bare have mad stående i stedet. for rigtig mange hunde vil det helt sikkert ikke kunne fungere, men for vores fungerer det perfekt. han får hældt mad op 1 gang dagligt, og spiser det typisk af 1 eller 2 omgange. nogengange om morgenen, nogengange om eftermiddagen, nogengange står han op og spiser et måltid midt om natten. det er helt uproblematisk for os og ham, og han kan sagtens motiveres med godbidder alligevel og er i helt passende foderstand.

hvis det skal være økohalløjsa er nilens jord fine nok. men den allerbedste, efter min mening eller til mine vipper, er diors lash queen. og jeg har altså været vidt omkring i mascaraland hvis du vil have noget billigere, er maybellines den lilla et godt alternativ, den kan jeg ikke lige huske hvad hedder.

det er nemlig lige præcis det det er der er altså også virkelig mange billeder fra den vinkel

haha, hvor er han/hun sød! det ser ud til, at du gør det helt rigtige, altså rent forummæssigt og vi elsker at se billeder!

han var altså også liiiiidt frustreret over min bremsen, men jeg syntes, at det var helt vildt præmaturt med gøflip-lige-i-fjæset, og jeg tror egentlig også, at pajko var tilfreds nok med, at jeg hev krapylet væk og tak for de søde ord om min hund :kys:

super billeder ida! og man kan næsten ikke se alle halfdans klippehakker det er sjovt, at der er så meget sprog at se på billederne, endnu mere end jeg syntes, jeg kunne se oppe fra enden af snoren. (og til de der ikke kender forhistorien - pajko øver sig på hanhunde, og var bare virkelig dygtig! hvilket også er årsagen til, at jeg på flere af billederne hiver lidt vel meget i min hund - var i starten jo ret obs på, at hans lidt friske tilgang ikke skulle overvælde eller provokere, så nogle gange måtte jeg lige hale ham i land)

jeg elsker altså johnas lille rynkede fjæs :hjerte: hun er SÅ udtryksfuld på billeder!

ok, jeg kan så regne ud, at hvis jeres barn er født, og det begyndte omkring din graviditet, må det være mindst omkring et års tid siden? det passer jo med omkring det tidspunkt, hvor hun er begyndt at blive rigtigt voksen. og med lidt vagtsomme racer (er ikke lige ekspert - men er mastiffer og grander ikke lidt vagtsomme?), så er det måske "bare" det, der slår igennem, efterhånden som hun modnes. og som i så skal finde en fornuftig måde at håndtere på. jeg kender ikke selv noget til problemstillingen, så vil overlade tråden til eksperter - syntes bare, at det alders- og racemæssige var vigtigt at få på plads for at kunne udtale sig meningsfyldt.

hvad er hun for en race, og hvor gammel er hun?

jeg har ikke noget bud på den måde, jeg vil bare udtrykke min sympati, for det lyder ubehageligt, og jeg kan virkelig godt forstå, at du er bekymret. efter en grundig gennemfotografering, ville jeg måske prøve en anden kiropraktor/ledmanipulatør, måske en med en anderledes tilgang/uddannelse, end den første du har brugt? har bare flere gange hørt, at forskellige kiropraktorer, har fundet vidt forskellige ting. og så ville jeg nok også få lavet en bred blodprofil, eller hvad det hedder, hvis det ikke allerede er gjort? det lyder ikke ligefrem som noget sådan, men alligevel er det måske meget rart at få udelukket flåtsygdomme o.lign? jeg håber, at du vil opdatere tråden løbende, og jeg krydser fingre for, at du finder en forklaring og en løsning for otto

samme kultur har min hund, og i al beskedenhed er han totalt velafbalanceret og tillidsfuld med et veludviklet hundesprog og ganske, ganske få dårlige episoder i bagagen, ingen af disse er fra fritløbsområder. jeg tror også, at vi går nogle af de samme steder. tilgengæld kan jeg så med god samvittighed gå i en bue uden om andre hunde, når vi går tur på gader og stræder i byen - at hilse under de forhold oplever jeg nemlig, at han ikke får noget godt ud af. jeg er helt med på, at hundeskov sikkert slet ikke er for alle, men jeg undrer mig altid lidt over de der vildt dramatiske historier om hundeskove som totalt anarkistiske hærgerområder, for jeg tror, at få færdes så meget i fritløbsområder som os, og jeg kan bare slet ikke genkende det.

vi har brugt hundeskove og fritløbsområder meget siden min hvalp var helt lille, og vi gør det stadig. dog holdt vi os i starten fra kæmpe, overvældende gruppeleg og den slags, og det gør vi for så vidt også nu, da han ikke er så interesseret. det er dog sjældent, at vi løber ind i den slags. for selv om jeg bor i danmarks tættest befolkede område, synes jeg sådan set, at de fleste hundeskove er totalt fredelige og slet ikke overrendte, og jeg kan ikke genkende billedet af de her mulliarder utilpassede hunde der stormer rundt. vi har ikke haft en eneste dårlig oplevelse i hundeskov, så selv om man bestemt skal være obs på, hvad ens hvalp får af oplevelser, synes jeg heller ikke, at der er nogen grund til at overdramatisere hundeskovenes rædsomheder.

ej, jeg har vistnok også reel musicalallergi, så jeg skal måske bare holde mig fra anmeldelser i den retning

der er musicaltema i år, hva'?

og når hun bare er helt vildt pinlig og utroværdig som sådan en sprællende, lalleglad idiot? i det hele taget blev der sprællet og hvinet ALT for meget i den film, den går måske på det ny teater, men på tv-skærmen bliver det bare helt vildt .... sært. og colin firth synger altså også pænt dårligt. stakkels os :ae: troede juledagene var årets tv-højdepunkt?!

mamma mia. dårligste film jeg NOGENSINDE har set. den var så pinlig så tit, at jeg måtte sidde og holde mig for øjnene. måtte selvfølgelig lige se den færdig alligevel

jeg er sådan lidt enig med ulla, det er i hvert fald ikke nogen specielt nem hund. men om man er første- eller andengangsejer er efter min mening ikke nødvendigvis det vigtigste. man skal bare have sat sig rigtig grundigt ind i racen, være klar over, at det måske er en lidt speciel hund, og ja - være klar til at gøre en indsats for at sætte sig ind i dens behov og behandle den hensigtsmæssigt. jeg kender et par shibaer og en enkelt shibamix. de 3 hanhunde (hvoraf en er mix-hunden) har alle tre varierende grader af egetkønsaggression. jeg har indtryk af, at det er mere reglen end undtagelsen, og at det på ingen måde er en hund der egner sig til hundeskove og den slags. det behøver jo ikke være et problem, man skal bare være klar over det. desuden oplever jeg dem som ret stædige, stolte og reserverede hunde, både over for artsfæller og mennesker. jeg har indtryk af, at man hverken kommer langt med smiger eller skæld ud, særligt ikke det sidste. de er nok en udfordring at træne med, hvilket jo heller ikke behøver være skidt, bare man er klar over det, og har mod på at være lidt kreativ - og ikke nødvendigvis være nr 1 på lydighedsholdet. de jeg kender, kan heller ikke gå løs, hvilket også er meget typisk. ja, så som sagt oplever jeg shibaen som en temmelig speciel race, noget selvtilstrækkelig og skarp og ikke nødvendigvis så god med andre hunde. jeg synes også, at de er både fascinerende, smukke og spændende, og jeg synes da, at du skal tage ud og besøge nogle opdrættere, der vil du kunne opleve hundene og stille spørgsmål til nogen, som virkelig ved noget om og brænder for racen. hvad jeg har skrevet, er blot baseret på mine oplevelser, og hvad ejerne har fortalt om deres hunde. især når du er førstegangskøber ville jeg gå efter en erfaren dkk-opdrætter der kan råde og vejlede dig både før og efter køb.

er han burtrænet fra janni? måske kunne det være en lettelse for ham så at komme i bur, når i har nogle af de gæster, som han har sværest ved at kapere. selvfølgelig ikke sådan, at det ikke samtidig skal trænes, så hans tolerance bygges op. men bare så han har et trygt fristed, og ikke behøver at forholde sig til alle der kommer. når halfdan stresser over visse gæster (det er så ikke angstbaseret), kommer han på skødet og/eller i snor, så falder han til ro. jeg har erfaring for, at en vis tvangspacificering kan være en hjælp, men jeg ved selvfølgelig ikke, om det er en god idé, når det kommer af utryghed og ikke opstemthed.

halfdan bakker altid helt hen til en hussokkel, men numsen så højt som muligt. sjovt nok ender lorten altid med at ligesom glide ned ad muren og lande helt usselt mellem et par brosten :ae: tilgengæld har han fået perfektioneret sin strintestrategi, så han letter begge bagben på én gang, og på den måde kan få spredt sit skønne tis ud over imponerende store områder, mens han tripper afsted på forbenene (f.eks. også hans egen mave)

næ, det har jeg heller ikke. måske ayochenhvalpe, hvis hun bliver stor nok til halfdan (ej, det bare pjat). evig håneret!

ja, jeg tror, at hun ender på den anden side af 3, omkring 3.5, lad os endelig vædde noget festligt