Igår startede dagen super godt, med hunde luftning og ridetur, sommer og sol.
Op af dagen beslutter vi så at tage til søen med hundene så de kan køle af, og Bambi kan lege i vandet som hun elsker.
Da vi er ca halvvejs rundt om søen, kommer der en stor brun lab løbende i høj fart mod hundene.
Jeg markere verbalt overfor Labell at hun ikke skal flegne, hvilket Labell ellers gør når der kommer en fremmede hund for tæt på.
Og denne hund var ikke venlig stemt, den var stiv i sin krop, stirre hårdt og halen rokkede sig ikke ud af flækken.
Endelig dukker der nogle folk op, langt bag hunden.
Alle hundene render hend til dem, for at hilse.
Dernæst flyver Labell flere meter igennem luften.
DEN SKIDE KÆLLING, sparkede sq min hund
Labell høl høl
Jeg var PAF, for ikke at snakke om mundlam.
Labell kommer selvfølgelig kravlende hen til mig, og jeg koncentrere mig kun om hende.
Da damen så kommer tættere på spørger jeg i et meget bestemt tonefald, hvad fanden hun har gang i?
Damen: "goddag" med et smil på læben.
Mig: igen "hvad har du gang i?"
Damen: "?"
Mig: " du skal sq da ikke sparke min hund"
Ej, det fortsætter et stykke tid, med at jeg bestemt fortæller hende at hun så absolut ikke skal sparke min hund.
Og hun bare står og halv griner af mig, og siger "det er privat omrade den hund skal ikke komme hend til mig".
Var det ikke fordi jeg der havde Labell på armen havde jeg pandet hende sådan een!!
Var så sur at da hundene var på plads i bilen, bad jeg manden, om at skynde at køre ellers er jeg ikke klar over hvad jeg kunne ha budt hende.
Er SÅ sur og ked af det
Min stakkels lille hund, der bare så glad ville hilse.
Og så havde hun ikke engang det mindste styr på sin egen hund, der var så fjentlig, men det kan jeg godt forstå hvis den er vandt til at blive banket.