Doberfan

Hvordan er det egentlig i DK, når I melder til stævner - får I ca-tider for hvornår jeres klasse begynder, eller er det ligesom her, hvor man kun får at vide hvornår stævnet starter, rækkefølgen af klasserne og hvor mange hunde der er tilmeldt? Hvis det er, har I så et fif til at regne ud, hvornår man ca. kommer til? Lørdag er der 231 hunde før min klasse, fordelt på 8 forskellige klasser. Søndag er der 109 hunde før min klasse, fordelt på 3 klasser. De starter kl 8 begge dage.

Hos os gik der præcist et år før første stævne, men der blev vi disket i begge løb. Et år og tre-fire mdr før vores første (og hidtil eneste) godkendte løb. Dog havde vi holdt pause på 2 mdr pga en skade.

Det er umuligt at sige ud fra billederne hvad det er, men få det endelig undersøgt hos dyrlægen. Det KAN være ringorm som er ufatteligt smitsomt og kan også smitte mennesker.

Leah var OK til træning i dag, men jeg synes ikke hun var helt så ivrig som hun normalt er. Så nu har jeg krise over, at der ikke er mere træning før stævne om to uger. Man burde muligvis snuppe en enetime.. :hmm:

Så længe I holder det derovre! Hader, hader sne og kulde og var virkelig nede over at skulle finde lange bukser frem i forgårs!

Har ikke været med i tråden før, da der egentlig ikke var nogle ambitioner da året startede. men Leah har overrasket mig og har fået sit første godkendte løb i agility, så nu håber vi lidt på hendes første titel inden året er omme. Havde ikke lige regnet med at miste Chase så hurtigt, men nu er målet at få en ny terapihund. Duke er en mulighed, hvis han ellers kommer igennem hjerteormsbehandlingen uden problemer og hans hudproblemer bliver bedre.

Dejligt med et gensyn med smukke Enzo.

Leah veksler ca hver anden gang til træning om hun foretrækker tunnel eller A-bræt. Det er virkelig vigtigt for os at træne diskriminering.

Det skal vel forståes sådan at tæven er på tolvtedagen i løbetiden. Men bortset fra det, så håber jeg da rigtig meget at det er en virkelig dårlig joke.

Forresten, så er det altså dejligt at deltage i en sport hvor alle virkelig støtter op om hinanden og hepper helt vildt, selvom man på en måde er konkurrenter. Alle er vildt begejstrede når andre får en god runde, der bliver hujet og klappet, der er bare store smil på hele vejen rundt og en fantastisk stemning. Det er ægte glæde på andres vegne! Er det lige sådan derhjemme, eller er der mere konkurrencestemning?

Det gør mig ondt for dig. Men hvis han kun fik det værre var det uden tvivl den rigtige beslutning. Sov sødt, Aiko.

:banan:

Jamen, så er det jo næsten sikkert at der er hvalp til dig? Hvis hun ellers er sund og rask, men selvfølgelig er hun det.

:banan: Har du første valg?

Haha, fuldt forståeligt. Kunne de se på scanningen hvor mange der var?

Jeg kan holde dig med selskab. Det har jeg efterhånden gjort med mange af dem med presseveer!

Disk igen i dag. Men det gik meget, meget bedre end i går. Banen var sværere, især den første halvdel, men hun startede fantastisk og vi kom perfekt igennem de sværeste skift og undgik fælderne. Men så midt på banen gik hun i stå og virkede trykket. Hun trak mod udgangen, og jeg forsøgte både at kalde/lokke og løbe væk fra hende, men intet hjalp. Så gik jeg hen til hende og hviskede hende i øret "you can do this, let's go!" Og så satte hun i gang igen, men jeg var nødt til at skippe en forhindring for at holde farten, ellers var hun helt sikkert stoppet igen. Sidste forhindring var en tunnel, som hun tog fint, men hun kom ud af den meget forsigtigt - hun skulle lige se sig om og sikre sig, at der ikke var noget farligt. Jeg skal vist lige læse racebeskrivelsen for hende - det der med frygtløs har hun ikke helt fået med. Men jeg skal bestemt ikke klage, det er kun hendes andet stævne, og at komme hjem med bare et enkelt godkendt løb og en sløjfe, det er jeg virkelig rigtig glad for. Og hun er jo kun 2 år og med en virkelig dårlig start på livet. Hun skal nok lære at blive mere selvsikker jo mere hun kommer ud.

Jeg har ikke haft en hund med diskusprolaps, men har set fantastiske resultater med akupunktur. Ved ikke om din egen dyrlæge eller Århus kan den slags, men det er måske værd at undersøge.

Vi kunne ikke gentage successen i dag. Stakkels Leah startede flot, men så var der noget der skræmte hende, og så besluttede hun sig til at gemme sig i en tunnel. Min træner tror, det var en af banepersonalet der sad i mørkt tøj og i skygge der så for skummel ud (stævnet foregår i en overdækket hal med åbne sider, så der er meget lysforskel). Vi prøver igen i morgen. Agility er helt sikkert meget sundt for sjælen - stolt den ene dag, ydmyget den anden.

Du er lidt sent ude, filmen blev lavet for over to år siden med en HF hund, Alto.

:banan: Første dag til stævne. Vi var langtfra perfekte, men hun kom igennem. Hun var så lynhurtig de første 11 forhindringer, at jeg simpelthen ikke kunne lave de forkryds jeg havde planlagt, det blev til bagkryds (som vi slet ikke har øvet) men det gik helt fint. Min træner stod ude på sidelinen med kæben nede på jorden. Nr 11 var en tunnel, og da Leah kom ud af den, blev hun forskrækket over noget rumsteren oppe på tilskuderpladserne, men jeg fik hende videre og i mål. Nu glæder jeg mig til i morgen og søndag!

Jeg vil tro, at han vokser fra det ret hurtigt, men det hjælper selvfølgelig ikke lige her og nu. Når han kommer med til familie og venner, kan de så ikke komme ud og hilse på ham udendørs for derefter at gå indenfor? Så burde den første gensynsglæde være overstået og han slipper for uheld indendørs. Og når I kommer hjem til ham, kan I så nærmest ignorere ham indtil I lynhurtigt kan hægte snor på ham og tage ham udenfor, så han ikke når at blive opkørt? I skal huske ikke at gøre noget stort nummer ud af at I kommer hjem - så kan I til gengæld gøre et stort nummer ud af det, når han tisser udenfor.

Ja, det må have været meget værre, mener at Molly havde konstante smerter.

Var det forresten ikke det, Bagge's hund blev opereret for? Har dog ikke set hende herinde længe.

Ej for pokker, Amocca, hvor er det bare uretfærdigt! Hvis dyrlægen siger OK for at fortsætte agility ville jeg nok gøre det. Hun har jo aldrig vist symptomer under træningen, og virker så glad for det. Plus at det er vigtigt at holde muskelmassen vedlige. Ved ikke om man kan sammenligne, men jeg har for lange ledbånd i knæene så mine knæ går nemt af led. Jeg kommer aldrig til at stå på ski, men det er altså totalt uforudsigeligt, hvad der kan få dem til at gå af led. Det skete en gang hvor jeg stod ud af min bil. Det har jeg jo gjort tusinde gange før og siden uden at der skete noget. En anden gang skete det, da jeg satte mig op på en hest - hvilket jeg også har gjort tusinde gange før og siden. Så længe hun har en fest med agility synes jeg det ville være synd at stoppe.