Doberfan

Hvem var det nu der skrev til mig, at der er mange der løber i flere år uden at få en fejlfri runde? :hmm: Men spøg til side, hunden skal selvfølgelig synes det er sjovt, og hvis det ikke er tilfældet ville jeg måske også være i tvivl. Leah er SÅ tændt til træning og herhjemme tigger hun nærmest om at træne, hun skal bare have lidt mere erfaring så hun også kan kapere det på en stævneplads. Jeg håber nu lidt, at du beslutter dig til at give Sally et par chancer mere. Og godt eksempel her! Jeg husker da klart at Amocca stort set havde erklæret Johna for udelukkende hyggehund. Men tingene kan jo rykke sig lige pludselig. Jeg har INGEN forventninger til vores næste stævne, eller jeg forventer nærmest at Leah forlader banen igen, men vi tager afsted alligevel. Hvis hun overrasker mig positivt og bliver på banen, så jubler jeg, men selv hvis hun aldrig bliver modig nok til at tage en hel bane, så vil jeg aldrig opgive træningen, som hun bare elsker.

Det var min Cash. Jeg troede ikke det var muligt at sørge så intenst over en hund, men jeg var virkelig totalt knust og havde nærmest ikke lyst til at leve mere. Det var simpelthen ikke acceptabelt at han var væk. Keith sagde altid at Cash og jeg var som et nyforelsket par.

Han havde et godt liv. Nu er det kun jer det gør ondt på. Vær stolt af Hjalte, det lyder som om han klarede det fantastisk flot. Ja, stolt af dig selv også, for det var jo ligesom dig der stod for at forberede ham. Savnet vil være der længe, men du vil også vide, at du gjorde alt hvad du kunne for Cujo.

Er det for makabert at optage det på video? Så kan Hjalte se det bagefter (selvfølgelig på betingelse af, at alt går helt fredeligt) og få vished om, at Cujo bare er sovet stille ind? Og så skal I allesammen have sådan en :ae: Det er aldrig nemt at sige farvel uanset omstændighederne.

Vi håber virkelig også at kunne bidrage lidt mere i tråden fremover. Foreløbig er vi meldt til stævne i oktober. Jeg glæder mig til første gang jeg kan berette om et godkendt løb. Og hvis det bliver i år, så jubler jeg virkelig!

Jeg fik gratis træning i dag mod at agere hjælpetræner for det næste hold. :banan: Virkelig god deal - jeg havde gerne hjulpet uden at få noget for det, for jeg synes også man lærer noget af at hjælpe andre. Leah faldt af balancen i dag, mit hjerte gik lige i stå et øjeblik, men hun var totalt ligeglad og spurtede tilbage og tog den igen, og der var intet at se på hende. Pyh..

Jeg har ikke ambitioner om at komme til tops med nogen af delene, så det er ikke noget problem. Jeg vil ikke undvære agility. Lydighed kunne jeg godt, men vi har det jo alligevel super sjovt til træning, der er virkelig en flok grinebidere på holdet, så hvis vi bare kan træne for hyggens skyld og måske tage et par lokale stævner, så er det fint med mig.

Men hvor er de andre 15? :hmm:

Nå, min træner synes absolut vi skal fortsætte med begge dele, og hun mener sagtens vi kan opnå nogle titler bare ved lokale stævner. Ikke fordi titler er noget jeg går op i, men det er jo ligesom derfor hun har et konkurrencehold. Jeg ved godt, hun ikke er helt objektiv, hun skal jo trods alt leve af det - men så længe hun ikke forventer at vi rejser efter stævner hele tiden, så er alle tilfredse.

Jeg overvejer lidt om jeg skal droppe en disciplin. Jeg går til lydighed og agility med Leah, men jeg må nok erkende at vi aldrig kommer til at gøre os i konkurrencer i begge discipliner, udelukkende pga. geografi. Der er virkelig langt imellem konkurrencer og vi har bare ikke tid, mulighed for, eller råd til at rejse land og rige rundt i to discipliner. Lydighed var min første disciplin med Sadie og vi elskede det. Leah elsker lydighed men hun ELSKER agility og jeg må indrømme at jeg også synes det er det sjoveste. Vi kan godt fortsætte til lydighedstræning, men jeg tvivler på at vi kommer til at konkurrere ret meget, hvis overhovedet. Og så er det vel egentlig ikke fair at optage en plads på et konkurrence-lydighedshold. Men jeg venter på min træners input. Hun er heldigvis vores træner i begge discipliner, så hun kan uden tvivl bestemme hvad vi skal satse på.

Jeg "gad" ikke tage til træning i går. Vores normale træning var aflyst pga for meget regn. Jeg kunne så tage til en alternativ træningsplads om aftenen, men efter at have slået græs hele eftermiddagen virkede 3,5 time i bil ikke tiltalende nok til at tage afsted. Hvis der havde været stævne lige om hjørnet, havde jeg nok gjort det, men Leah har jo kun været til træning en enkelt gang siden "skaden" og næste stævne er først i slutningen af oktober. Så hellere bruge tiden og pengene på en enetime, når vi kommer i bedre form igen.

Ja, han ser faktisk ret stor ud på billedet, men det snyder åbenbart. I forhold til Apollo er han bare et lille nips. Du er velkommen til at komme og møde mine!

Jeg har ikke vejet ham endnu, men han er ikke særlig stor, vil skyde ham til omkring 30 kg.

Vores nye måske familiemedlem, men i hvert fald plejehund, Bandit

Kan du ikke købe en lufttæt beholder, der kan gemmes af vejen under sengen/ i et skab eller noget? Men ellers synes synes jeg da det er reelt nok, at mindre portioner koster forholdsvis mere. Der er mere håndtering og mere emballage involveret, så ville nok ikke føle mig røvrendt over det. Men super hvis du kan finde nogen at købe sammen med.

Har været til træning i morges for første gang siden Leah blev "skadet". Man kunne ikke mærke på hende, at vi har været væk fra det overhovedet. :banan: Er bare så glad, og nu skal der meldes til stævne i oktober!

Sov sødt, lille Molly. Hun fik et langt og dejligt liv sammen med dig, Ulla, og en værdig afsked.

Hvor godt, PP! Man kan godt nok ikke se, at det kun er sjældent I får trænet. :5up:

To gange om dagen, Greta får et "sport" tørfoder med højt protein og fedt indhold, mens de andre får et kornfrit tørfoder baseret på fisk.

Det er da vist topmålet af høflighed når man undskylder for OT til TS som er en selv. Er overrasket over hyppigheden af skidning hos de fleste hunde herinde. Mine tæver skider en gang om dagen. Chase og nogle af de andre hanhunde jeg har haft har "sparet" lidt på det så de kunne sprede det lidt mere henover dagen og forskellige steder. Men generelt en gang om dagen.

Ja, det var det jeg tænkte på. Jeg vil starte træningen sammen med de mindre hunde så hun ikke skal springe højt i starten eller over det høje A. Så jeg tænkte om 5 uger var nok til at arbejde os op til hendes normale springhøjde. Men jeg har vist taget fejl af datoen, stævnet i september er lydighed, vi har først agilitystævne i oktober, så det skal hun nok blive klar til. Vi målte i dag til genoptræning, og hun har overhovedet ikke mistet muskelmasse siden skaden. :5up:

Leah har fået grønt lys til at starte træningen igen. :banan: Vi trænede lidt i haven i går aftes, og på søndag skal vi til første træning efter pausen. Er det mon for meget at håbe på, at hun kan komme til stævne om 5 uger? Jeg vil kun starte hende i SP preferred (dvs en springhøjde lavere end hun er målt til).

Spot On ... Kort og simpelt og betyder "rigtigt ramt" og hentyder til at de er "på"

Godt at du er tilbage. Ønsker dig alt det bedste med helbreddet og angsten omkring det.

Hej Lulu og velkommen til. Først vil jeg sige at det gør mig ondt, du har skullet opleve dine forældre blive skilt og så oven i købet have en mor med depression. Jeg håber hun får noget hjælp? Jeg synes der er flere vinkler du skal overveje. De fleste hunde kan sagtens lære at være alene hjemme det antal timer du er i skole, og hvis din mor er hjemme (selvom hun sover), vil den ikke føle sig helt så alene. En hund kan også virkelig hjælpe en person med depression. Det kan give dem den motivation de mangler til at komme ud af sengen, ud af døren og måske gå en lille tur. Men det er absolut ingen garanti, og selvom du skriver at I begge drømmer om en hund, så skal du nok være forberedt på, at den er DIT ansvar, dvs. direkte hjem fra skole hver dag og bruge meget tid på at aktivere den og være sammen med den. Og nul byture/venindeaftener væk fra hunden, medmindre din mor virkelig er der for den. Og så skal du tænke på, hvor du er om 1-5-10-15 år. Ved du hvad du vil mht videre uddannelse, job osv., og er der plads, tid og lyst til alt hvad en hund kræver? Jeg forstår så godt dit ønske om at få en hund, men med tanke på hundens velfærd i det lange løb ville jeg måske vente til din mor har det bedre og kan være en sikker del af hundens fremtid, og da især hvis du skal bo hos din far i længere perioder ad gangen.