Jeg ville sørge for, at kæresten altid er udstyret med nogle lækre godbidder - og så skal kæresten aldrig opsøge hunden, men lade hunden opsøge ham, hvorefter kæresten giver ham godbidder uden at "konfrontere" ham, dvs. vend siden til hunden og ingen øjenkontakt, aldrig læne sig ned over hunden osv. Samtidig kan kæresten rose ham med en rolig og glad stemme.
Når hunden ikke opsøger kæresten, skal han bare ignorere den og forholde sig roligt, ingen pludselige bevægelser eller andet, der kan skræmme hunden.
Alt efter hvordan i fodrer kan det også være kæresten, der giver ham maden, hvis han fysisk kan gøre det uden at virke truende (jeg ville ikke anbefale det, hvis han f.eks. bliver fodret i et meget lille rum).
Held og lykke, jeg håber I hurtigt kommer ud over problemet.