Hop til indhold

Doberfan

Members
  • Antal indlæg

    10.369
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    85

Alt der er opslået af Doberfan

  1. Heldet var ikke med os i dag. i SP havde hun sørme et nedslag - men det er så sjældent det sker, at det ikke generer mig det mindste. Jeg tror der var lidt glat før det spring. Men ellers løb hun virkelig godt. I AG løb hun også super, men tøvede 1/2 sekund før en tunnel, og det blev dømt som en refusering. Lidt hårdt dømt synes jeg, men sådan er vilkårene bare. Men alt i alt var denne weekend en succes, de bedste disks vi nogensinde har fået. Og næste weekend skal vi afsted igen.
  2. Leah var en stjerne igen i dag. Godt nok fik vi to disks, men det var de fineste disks nogensinde. Bare en lille bitte fejl i både AG og SP, men havde hun været fejlfri havde vi fået tæt på 20 mach points i hver. Og så løb vi en T2B klasse som hun vandt med lidt over 9 sekunder ned til nr. 2. Stolt af min lille tøs, der ser ud til at blive mere og mere stabil og mere selvsikker.
  3. Leah var en stjerne i dag! Fejlfri i både SP og AG med hhv 3. og 4. plads. Og tilsammen 27 mach points - så langsom var hun i hvert fald ikke selvom vi har 26 grader. Foden holdt fint - jeg glemte alt om den mens jeg løb, men den gør OK nas bagefter.
  4. Det har du ret i. Jeg er også bare super glad for at jeg ikke skal melde afbud pga. foden.
  5. Vi skal til stævne de næste tre dage. Vi har overhovedet ikke trænet siden sidste stævne for tre uger siden, pga. min fod. Jeg tror godt jeg kan løbe i morgen, men en ekstra sok og ekstra stramme snørebånd. Men jeg har aldrig taget til stævne helt uden at træne. Det bliver spændende om det er ris til egen røv, eller om det kunne ske at være en fordel at "sulte" hende lidt. Vi må se, bare vi har det sjovt.
  6. Det lyder da godt Korvis. Man skal ikke bare lige give op. Mon ikke du vænner dig til forskellige måder at handle hundene på?
  7. Det var ikke lige den mest velkomne overskrift, men når man tænker på hvor fantastisk og langt et liv hun har haft, så er det lidt lettere at acceptere. Kæmpe kram til dig og Mysla.
  8. Leah er jo lidt på samme måde, i hvert fald til stævner, der skal hun lidt babysittes igennem banen, men jeg synes da ikke det er et stort problem. Men det er jo sikkert fordi jeg aldrig har prøvet andet. For mig er det lettere at leve med end hvis jeg havde en hund der bare tæskede rundt og opfandt sin egen bane.
  9. Øv korvis :ae: Men jeg synes da du har vist en del videoer hvor han løber rigtig fint. Mon ikke det bare var en dårlig dag?
  10. Jeg har lidt abstinenser - har ikke kunnet løbe siden jeg smadrede foden. Men jeg SKAL bare kunne løbe næste weekend hvor vi har stævne. I morgen skal jeg til bryllup med træsko på. Der er AKC National Agility Championship i denne weekend, og min træner er med med to hunde. Plus en 5-6 andre fra vores klub. Har forsøgt at se lidt live streamning, men hold da op, det har jeg slet ikke tålmodighed til. Håber de poster nogle individuelle videoer, så jeg ikke skal sidde og se 500 hunde løbe den samme bane...
  11. . Det aner jeg virkelig ikke. Og det havde jeg i øvrigt ikke engang lagt mærke til. Men jeg skal gerne spørge hende næste gang vi ses. Det gik ikke helt så godt i dag - jo, vi vandt FAST igen, men vi havde slalomproblemer i både AG og SP. I den ene poppede hun ud - i den anden fik hun ikke indgangen korrekt. Til gengæld undgik vi alle tunnel- og A-bræt fælder, og dem var der ellers nok af. Men er alligevel godt tilfreds, det var to "gode" disks. Vi har aldrig slalomproblemer herhjemme eller til træning - ligesom tunneler ikke har nogen som helst sugeeffekt hjemme eller til træning, så jeg ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Men det er jo nok stress-relateret, så det er svært at træne udover at tage til så mange stævner som muligt.
  12. Leah gjorde det virkelig godt i dag til trods for en varm/fugtig dag. Vi startede med en FAST klasse som vi aldrig har prøvet før - det er en "freestyle" agtig klasse hvor man vælger sin egen bane og diverse forhindringer har en point-værdi, samt at man skal sende hunden over et par forhindringer med en vis distance. Hun var fejlfri og vandt klassen. :banan: I AG blev hun IGEN suget ind i en tunnel. Jeg havde forudset det og gjorde alt for at vise hende den rette vej, men tunnelen havde for meget suge-effekt. I SP var der hele to tunnel-fælder og jeg måtte råbe virkelig højt for at få hende af dem, men det virkede! Normalt lukker hun ned hvis jeg virker utilfreds med hende, men sørme om hun ikke lyttede og undgik fælderne og det endte med en fejlfri runde og en fjerdeplads. Men det gik ud over tiden, så ingen MACH points.
  13. Min seje klubkammerat blev nr. 2 til Crufts agility konkurrence. :banan: Kristie Moser og Topshelf's Landshark (Mako) hvis nogen har lyst til at se dem. --- Vi skal i ilden de næste tre dage. Ren luksus med et lokalt stævne - det er vores egen klub der afholder, og jeg har 10-15 minutters kørsel. Håber bare vejret samarbejder - det bliver varmt i morgen, men køligere lørdag/søndag, men så er der til gengæld gode chancer for tordenbyger. Leah er heldigvis ikke bange for torden, men hvis det regner på det der metaltag, så bliver der en masse larm, og det ved jeg ikke hvordan hun vil reagere på.
  14. Det er jo meget normalt at deres hørelse bliver nedsat med alderen, men det kunne ikke skade at få dyrlægen til at undersøge ham. De kan godt have noget snask der sidder så dybt i øret, at det ikke er sådan ligetll at se det med det blotte øje. Hvis han ikke er 100% døv, så kan I evt lave en høj lyd når I kommer ind ad døren, så han opdager, at I er der. På gåtur kan du tjekke omgivelserne med jævne mellemrum, og kommer der en hund bagfra, så vend rundt så han kan se den. Rocky var min første hund, som var totalt døv, men han reagerede ikke på noget - jeg tror de vænner sig til det. Greta hører heller ikke helt så godt mere, men det ser heller ikke ud til at genere hende.
  15. De er da super fine, Jeanette!
  16. Ja OK, så giver det selvfølgelig mening. Jeg tænkte mere, at nogle måske valgte gode hunde fra udelukkende fordi de kom fra en konkurrent, og det ville være en skam.
  17. Så jeg kan ikke lægge nye billeder op, men gamle kan jeg godt. @Admin
  18. Har fået et par billeder mere af Leah fra et agility stævne i Februar. Jamen, jeg tænkte jo bare at det ville I gerne vide. For lægge dem op kan jeg ikke. @Admin
  19. Nu er jeg slet ikke bekendt med udstillingsverdenen eller opdrætterverdenen, men det virker ærligt talt sørgeligt, at udstillere/opdrættere vælger hunde fra fordi de kommer fra et bestemt sted. Hvis alle kun havde det bedste for racen i øje kunne vi komme langt.
  20. Men hunden kan jo ikke vide, hvilke tanker der ligger bag at du lukker den væk? Hvis den opfatter det som straf at blive lukket væk, så vil den gøre det også selvom det "kun" er pga håndværkere. Mine hunde ville være meget ulykkelige over at blive lukket væk, så det bliver de ikke. Scoop og Greta kan godt tage en verbal skideballe, men Leah er meget følsom og lukker helt ned hvis hun tror hun har gjort noget forkert, så hun skal korrigeres med afledning og opmuntring.
  21. Leah blev syg og kastede op på hotelværelset efter aftensmaden og igen kl 3 i morges, så vi fik ikke meget søvn. Jeg meldte fra den første klasse som var T2B. Da vi ankom til arenaen sked hun - ikke diarré men heller ikke fast. Bagefter virkede hun frisk - og sulten! Så jeg tog chancen og løb AG. Det gik fint indtil for enden a A brættet hvor vi skulle have fortsat fremad til et spring, men hun vendte rundt og løb ind i tunnelen under A'et. :stupid: Hvordan pokker træner man noget, der aldrig sker til træning, hverken herhjemme eller på hold? Når vi træner diskriminering herhjemme, vælger hun konsekvent kontaktforhindringen, og jeg skal være virkelig tydelig i min handling for at overtale hende til at tage tunnelen. Og hun har ALDRIG taget en off-course tunnel til træning. Siden hun virkede frisk i AG løb vi også SP. Men der virkede hun virkelig mat og startede super langsomt, så jeg tog hende ud. Nu har jeg dårlig samvittighed over at have startet, men det var nu bravt kæmpet af min lille tøs.
  22. Øh, jeg tror nok jeg fik tæsk af min træner hvis jeg ikke gjorde det hver gang! Som regel kan vi gå bane mens bommene ligger på jorden, og vi går hundens bane som det allerførste. Hun faldt i en igen i dag i T2B og den var oplagt men hun var så ivrig at jeg ikke kunne nå at stoppe hende. Men hun havde det sjovt! Hun vandt sin SP klasse, og i AG havde hun et flot, fejlfrit løb, men efter sidste forhindring fortsatte hun og sprang ligeså fint ud af ringen. Det er sgu da også snyd at bruge de lave lydighedshegn til agility!
  23. Hjemme (dvs på hotel) fra første dag til stævne. Vi havde kun to løb da det var en ret lang køretur. Og jeg var egentlig heldig at jeg overhovedet kom afsted. Tanken om den kæmpe bro vi skulle forcere gav mig et lettere panikanfald i morges. Jeg troede jeg var ved at være ovre den broskræk, men den ramte mig hårdt i morges. Men afsted skulle jeg, og selvfølgelig var det ikke nær så slemt som jeg havde gjort det til i mit hoved. Første klasse var SP og Leah var bare god, fik en andenplads og 13 MACH points (13 sekunder under banetid). Kun slået af vores træner så det er bare OK. I AG blev hun IGEN suget ind i en tunnel, så fejl bane og disk. Ved banegennemgang havde jeg slet ikke set det som en mulighed/potentiel fælde. Til træning eller når vi øver hjemme sker det bare aldrig, der er hun ikke specielt interesseret i tunneler, men nu er det sket så mange gange til stævner. Men hvordan pokker træner man noget i dagligdagen som aldrig sker i dagligdagen men kun til stævner? Jeg tænker at det bare er noget jeg virkelig må tænke over når jeg går bane.. Men som min træner sagde, så skal jeg bare være glad for at hun var på og løb hurtigt, og selvfølgelig har hun ret. :5up:
×
×
  • Tilføj...