Doberfan

Bryder mig ikke om at være lyseslukker, men hvis du alligevel vil have din tæve steriliseret, hvorfor så overhovedet trække et kuld på hende? Der er allerede ALT for mange hunde i verden, og mange af dem bliver aflivet fordi der ikke er aftagere, eller fordi der er aftagere som ikke ved, hvad de går ind til og ikke kan magte opgaven. Tag blot en tur på et internat for at se hvor mange uønskede hunde der lever en kummerig tilværelse der. Desuden, når der ikke er papirer på din hund, så er der ingen garanti for at du ikke parrer hende med hendes helbror eller far - og indavl i den grad er absolut ikke noget der gavner racen, eller individerne for den sags skyld. Sagt af en der så vidt muligt adopterer revl og kræt indenfor min race fra diverse internater

Tin-Tin. Rimeligt gode 3D effekter, men ellers.... gaaaaaab. Har rimeligt store forventninger til Warhorse.

Krydser fingre!

Tak, Buddha! :kys: Det er okay, vi har så småt forliget os med tanken. Ja, vi savner ham sindssygt meget, han var så stor en personlighed og har efterladt et stort tomrum, men vi ved at vi gav ham det bedste liv vi kunne i hans sidste 8 måneder, og vi er taknemmelige for, at da enden kom, gik det hurtigt. Vi er ikke i tvivl om, at vi gjorde det eneste rigtige, og jeg er næsten sikker på at jeg hørte et lettelsens suk, da han fik den første beroligende sprøjte.

Tak til jer alle for jeres søde ord, det varmer meget. Vi savner ham vildt meget. Da jeg hentede ham vidste jeg jo godt at han ikke ville være her for evigt, men han var i så god form at det kom helt bag på os da han totalt gik ned af bakke i løbet af en enkelt dag. Det viste sig at han havde en sygdom der på engelsk kaldes "degenerative myleopathy", aner ikke hvad det hedder på dansk, men det er en neurologisk sygdom som ikke kan behandles. Det er noget med at de fibre, der kommunikerer mellem hjernen og bagparten nedbrydes, så hunden bliver lam i bagparten. Heldigvis betyder det, at der ikke var smerter for ham, men han var helt klart forvirret og nervøs. Vi er så taknemmelige for at have fået lov til at dele hans sidste godt 8 måneder med ham og for at kunne give ham en kærlig og værdig afsked. Tak, Rocky, for alle de smil du bragte hver eneste dag, og jeg glæder mig til vi ses igen!

Rocky blev aflivet sent i går aftes pga sygdom. Kommer med hele historien når jeg har internet igen.

Tak - også til Jeanette, Rikke og MiniBillen. Er på fra mobilen og kan hverken trykke tak eller like.

Er helt mundlam!! Hvordan kan man sende sådan et billede, og så sige at hunden ikke dur? Han er da en lille engel. Så godt han er havnet hos Marie. Har aldrig haft en usikker hund, alle mine synes det er totalt fest når der kommer gæster, så har ingen nye råd, men det lyder som en god ide at lade ham møde dem udenfor og "selv invitere dem ind". Marie, held og lykke med det, jeg ved du har både evne, vilje og tålmodighed til at få det til at lykkes.

Jeg synes også det er vildt, at sådan en ældre dame kan komme sig så hurtigt! Indtil videre har vi kun fået besked på at går tur i snor og gradvis forøge antal minutter. Vi har to gange tilbage på klippekortet, det bliver mandag og torsdag i næste uge, og så må vi se, hvad de giver mig besked på. Jeg har meget lyst til at købe endnu et ti-turs kort og så blive ved med at gå en gang om ugen. Det er helt vildt så meget det hjælper. I går var lårmusklerne vokset en halv cm siden ugen før.

"Vores" er den de går ind i og så bliver den fyldt op. De justerer vandhøjde og gåhastighed alt efter hvordan hunden bevæger sig.

I går var Sadie til kontrol og fik knæet røntgenfotograferet. Det er seks uger siden operationen, og de forventer på dette tidspunkt at leddet er ca 80% helet, men Sadies var næsten 100% helet. :banan: Hun skal stadig holdes i ro herhjemme, men må begynde at gå ture i snor.. Og om fire uger er der fuldstændig frit løb.

Gør mig ondt for dig - at miste en hund efterlader et kæmpe tomrum i hjertet og hjemmet. :ae:

The never-ending story, lyder det til. Kan virkelig godt forstå du ville ønske, det bare kunne blive overstået.

Jeg ville virkelig gerne vide hvor Chase kom fra, og om han evt. kunne være i familie med Cash som jeg mistede for tre år siden. De ligner hinanden vildt meget og deres personligheder ligger virkelig tæt. De har det tilfælles at de er bygget meget kraftigere end den typiske doberman herovre, og begge er helt markant skødehunde. Men der er nok intet håb om nogensinde at finde ud af det, da begge blev fundet som strejfere. Ligheden i navnene er rent tilfælde og ikke noget jeg har valgt.

Må lige prale lidt af den antikverede vuffer. Det kan godt være man er gammel og ikke kan høre, men intelligensen fejler altså ikke noget. Han vil helst være lige ved siden af mig, HELE tiden, men når man ikke kan høre kan det jo være svært at holde sig til, hvis man lige tager en lur, mens mor sidder ved computeren. Men så har han da fundet ud af, at hvis han lægger sig sådan, at han totalt blokerer min kontorstol, så kan jeg på ingen måde bevæge mig nogen steder hen uden at vække ham. Han er tit med i stalden, men ikke hver gang. Og nu har han fundet ud af, at hvis jeg ikke tager en snor i hånden, når jeg går, så gider han da ikke følge med helt ned til lågen (han får først snor på ved lågen, når han er med), nej så bliver han tættere på huset og venter på at jeg kommer tilbage. Og så kommer han mig i møde med det ene legebuk efter det andet. Elsker altså den gamle sag. Og så er jeg imponeret over hans syn - der er absolut intet der går hans øjne forbi. Tit reagerer han på ting, han får øje på, før de yngre (eller ejeren ) har opdaget det. Det bliver hårdt når han skal herfra. Lige nu er der ikke noget der tyder på at det er snart, men med sådan et oldtidslevn kan det jo ændre sig fra dag til dag, så det er bare om at nyde hver dag vi får sammen med ham. :hjerte:

Ja tak - til begge dele. :blink:

Haha, skøre kræ. Tænk at selvsamme ting kan være SÅ meget optur indendørs og lettere suspekt udendørs. Men sød, det er hun!

Fordi de er genbrugshunde, og kupering er desværre stadig normen herovre - selvom det langsomt er ved at ændre sig.

Da jeg mødte Keith var han katte-menneske, havde aldrig haft hund. Men jeg VILLE have hund, så fik han lov at bestemme racen. Overraskede mig noget at han valgt doberen, men det var fordi hans eks-kæreste havde en som var hans bedste ven i hele verden. Og sådan startede det. Nu har vi haft 6-7 stykker, har pt fire, og det er afgjort mit job at træne, transportere, sørge for dyrlæge og alt det praktiske, men han går så vidt muligt en god tur hver dag med to af dem, når han ellers er hjemme, og han er flink til at købe foder osv. Han anser dog Greta som sin hund og resten som mine. Han er mest til de rødhårede damer.

Det svarer så vidt jeg kan regne ud til 3 km/t, det er da pænt hurtigt når det er i vand synes jeg - Sadie er kun oppe på 2 km/t. Men så går hun næsten 1/3 længere tid. De satser på at komme op på 30 minutter, og det ser da også realistisk ud, med det fremskridt hun gør. Når du siger 2x8 minutter, betyder det så at han får en pause ind imellem? Det gør Sadie ikke, hun starter langsom ud, og så sætter de farten mere og mere op, og til slut får hun nogle minutters langsom gang igen for at køle af.

Jeg var også lige ved at skrive, at jeg har fire døde hunde. Skønt billede af Vinnie og Cicero.

To af hver. Har godt nok ikke mange billeder af dem alle fire sammen, men et fælles morfar-billede kunne jeg da finde..

Rikke, tror du ikke også det har noget at gøre med at hun ingen pels har? Det må trods alt være lidt lettere at gå i vandet, når man er mere "strømlinet"...

Tillykke med familieforøgelsen. Ser ud til at han bliver en rigtig flot fyr!