skipper-odense

hvor er det bare nogle skønne opdateringer du kommer med :hjerte:

øv god bedring til hende. Men det er da positivt at det ikke lyder til at være epilepsi :5up:

det er vel et problem når grunden til at de ikke bliver ældre er sygdomme som man burde have avlet sig ud af. Hvis en race i gennemsnit kun bliver 7 år gammel, hvor langt de fleste andre racer bliver væsentlig ældre, så sender det da et signal om at man risikerer at købe en hund som man både har i kort tid men som også kan have forringet livskvalitet pga fx kræft. hvis det ellers er en relativt sund race som fx pga størrelsen ikke bliver så gammel så ville jeg ikke have problemer med at købe den

der lærte jeg lige noget nyt :5up: jeg kunne se på facebook at skippers far blev bob i roskilde, og jeg havde ikke fanget at det svarede til bir

Jeg tror de fleste samojeder vil synes at det der putte noget bliver for varmt for dem. Jeg synes dog også at der er gevaldig meget forskel på en grand danois og en samojede hvis det er 2 racer man overvejer.

øv stakkels duffy jeg har ikke nogle kloge ord, men jeg håber dyrlægen kan finde noget der er nemt at fixe

jeg var lige inde på hjemmesiden. De fraråder ferie ved køb af hvalp, det mest optimale er at hente hvalpen en fredag og så smide den i udendørs hundegård om mandagen når man kører på arbejde dog med en varmelampe

stort tillykke til møffe! vi krydser for et sygdomsfrit år

et forsinket tillykke til johna :banan:

det kan være der er lidt fransk bulldog blandet i ham ej pjat smukke smukke drenge som altid :hjerte:

det handlede ikke om useriøsitet :blink: problemet var at rigtig mange nye brugere kom herind og oprettede blogindlæg hvor de stillede spørgsmål. Og så sad de der og fik ingen svar fordi de skulle have oprettet en tråd på forum i stedet. Så nu kan man først lave en blog når man har lært at finde rundt på forum Generelt set så tror jeg ikke man skal forvente svar på sin blog, jeg har ikke indtryk af at funktionen bliver brugt ret meget men hvis man vil blogge for venner og familie så er det selvfølgelig en fin funktion

smukke ozzie :hjerte:

hvis hun vælger at aflive sin hund fremfor at forære ham til en der vil give ham et godt liv, så ved jeg slet ikke hvad jeg skal mene om hende. Så jeg håber da at hun tager imod dit tilbud. Og hvor er det for øvrigt dejligt at høre det går godt med Puma :hjerte: vi vil da meget gerne se billeder af i en anden tråd

ej jeg tænkte faktisk på at jeg burde have skrevet at jeg ikke kender til noget skidt om skippers fars temperament. Jeg har mødt ham en enkelt gang og der virkede han som en dejlig hund. haha go match

jamen det er da ikke dorte der vil have at foderet skal være produceret af dyrlæger. Hun har bare svaret på ts spørgsmål

mange dyrlæger sælger jo også fx royal canin, det har de heller ikke mere med at gøre end at de sælger det. Du skal se på dyrlægen som en butik der køber varer hjem som de sælger videre. Selvfølgelig køber de det foder hjem som de mener de kan stå inde for, og det er da heller ikke skidt foder. Men til prisen kan du altså få noget der er i væsentlig bedre kvalitet (efter min mening) hvis du vælger hills og hunden kan lide det og trives så er det da bare fint

for hundens skyld ville jeg nok prøve at overtale hende til at finde den et andet hjem i stedet.

kun junior? Hvis du kunne finde det i en butik og så bare købe en lille pose med fx2 kg til overgangen ville det nok være det optimale

hehe nej jeg tænkte heller ikke at du ville blive vred over at få det synspunkt hængt på dig :blink:

apropos det med avlen, vi var til hvalpetræf da kuldet blev 6 måneder. Dengang var skipper en lille forsigtig en. Men hans ene bror var megadominerende og faktisk ret aggressiv overfor de andre hanner. Det var så slemt at jeg endte med at køre tidligt og blev enig med mig selv om at jeg ikke turde komme til fremtidige hvalpetræf. Jeg gad godt vide hvordan han er i dag :hmm: hans ejere syntes vist desværre at han var en rigtig hanhund og at jeg var en overforsigtig bybo fordi jeg hev deres hund væk fra skipper efter at den blev ved med at holde ham nede på ryggen mens han lå og pev med halen mellem benene for skipper skulle jo bare sige fra :damn: han har egentlig haft et par ret dårlige oplevelser med hanhunde som hvalp nu jeg tænker over det

ja det er altså et super sted at træne! Det er på hendes private grund og så er der en pænt stor indhegning. Når vi skal lave noget hvor der er risiko for ballade hvis de alle er til stede (typisk fri leg til sidst) så skiftes vi med hanhunde bare til at smutte udenfor indhegningen. Så jeg er også selv meget mere afslappet fordi jeg ved det bliver taget seriøst at ikke alle hunde kan sammen. Haha nej skipper er motors sorte bror han kan også trække lige så godt som en samojede

dygtige motor :hjerte: men der er da slet slet ikke nok billeder i denne tråd

burde det ikke være hundedaskeren :hmm:

vi går faktisk til lydighed ved hende så hun følger ham jo hver uge :5up: jeg har egentlig ikke fået snakket så meget med hende om videre træning herhjemme. Men vi bruger de andre hanhunde på holdet. Og lader ham hilse stille og roligt og bygger op til at de evt skal rende løs sammen. Foreløbig er det kun Humle (broholmeren herindefra) at skipper er løs sammen med, men det går rigtig fint. De andre hilser han på gennem hegnet hvor han er løs eller hvor begge er i snor, og det ser ikke ud til at der vil opstå noget. Jeg har tænkt rigtig rigtig meget over hvorfor han er sådan. Jeg tror han er lidt en karl smart type der er vældig fremme i skoene overfor svage hanhunde, men som samtidig går i en lang bue udenom de hunde der kan give ham røvfuld. Men hvornår det er opstået og hvorfor det aner jeg simpelthen ikke. Jeg har dog en snigende mistanke om at svigerfars westie og en westie her i nabolaget, som begge har været meget (og også uforskyldt) efter ham som hvalp bærer en del af skylden. Westien er den eneste race han konsekvent reagerer på, og absolut den eneste race hvor jeg har oplevet ham gå amok på en tæve...

da jeg oprettede min profil herinde kan jeg huske et par stykker (dkw var sikkert en af dem ) der snakkede om hvordan labradorhannerne blev mere og mere ødelagt rent temperamentsmæssigt fordi der er så stor fokus i udstillingsringen på at de skal se så macho ud som muligt. Dengang tænkte jeg at det var lidt noget fis for jeg havde jo den sødeste og nemmeste labradorhan, men jeg er blevet klogere hvis vi skulle have en labrador igen så vil forældrenes temperament stå allerøverst på prioriteringslisten. Han er helt klart også blevet bedre til at omgås tæverne på træningspladsen nu jeg ikke skal rende efter ham og hive ham af dem